Europas førende søgning efter kliniske forsøg

Lenzumestrocel

Lenzumestrocel er et eksperimentelt lægemiddel, der består af patientens egne mesenkymale stamceller fra knoglemarven. Dette avancerede terapeutiske lægemiddel undersøges i kliniske forsøg som en potentiel behandling for flere alvorlige sygdomme, herunder amyotrofisk lateral sklerose (ALS) og knæbruskskader. Stamcellerne udvides i laboratoriet og gives tilbage til patienten for at hjælpe med at reparere skadede væv.

Indholdsfortegnelse

Hvad er Lenzumestrocel?

Lenzumestrocel er et avanceret terapeutisk lægemiddel, der består af patientens egne mesenkymale stamceller fra knoglemarven[1][2]. Dette lægemiddel er også kendt under navnet Neuronata-R og klassificeres som et autologt stamcelleprodukt, hvilket betyder, at cellerne kommer fra patientens egen krop[1][2].

Fremstillingsprocessen starter med at udvinde knoglemarv fra patienten, hvorefter de mesenkymale stamceller isoleres og udvides i laboratoriet under kontrollerede forhold[1][2]. Dette gør det muligt at producere millioner af celler, der kan bruges til behandling.

Sygdomme under behandling

Lenzumestrocel undersøges som behandling for flere forskellige sygdomme:

  • Amyotrofisk lateral sklerose (ALS) – en alvorlig progressiv nervesygdom, der påvirker motoriske neuroner og fører til muskelsvækkelse[1][2]
  • Knæbruskdefekter – skader på ledbrusken i knæet, der kan opstå efter skader eller som følge af slid[3]

Behandling af ALS

ALS er en neurodegenerativ sygdom karakteriseret ved selektiv og progressiv tab af motoriske neuroner[2]. Sygdomsprogression fører til død inden for 2-4 år, men der findes ingen definitiv behandling endnu[2].

Administrationsmetode ved ALS

Ved ALS-behandling gives Lenzumestrocel gennem intratekal administration, hvilket betyder, at medicinen injiceres direkte i rygmarvsvæsken[1][2]. Behandlingsskemaet omfatter:

  • To injektioner med 26 dages mellemrum som en enkelt cyklus[2]
  • I nogle forsøg følges dette af yderligere injektioner hver tredje måned[2]
  • Typisk dosering er 1,0 × 10^6 celler per kilogram kropsvægt[1]

Målinger af effekt

Effekten af behandlingen måles gennem flere parametre:

  • ALSFRS-R score – et instrument designet til at evaluere funktionsstatus hos patienter med ALS, herunder grov motorisk aktivitet, fin motorisk aktivitet, bulbær funktion og respirationsfunktion[2]
  • Joint rank scores (CAFS) – kombineret vurdering af funktion og overlevelse[2]
  • Overlevelsestid og tid til betydningsfulde begivenheder som trakeostomi eller kronisk ventilatorbehandling[2]

Behandling af knæbruskskader

Ved knæbruskdefekter anvendes Lenzumestrocel i kombination med kirurgisk behandling[3]. Behandlingen retter sig mod patienter med:

  • Bruskdefekter i den vægtbærende del af knæleddet med maksimal størrelse på 6 cm²[3]
  • Radiologisk bekræftet knæartrose stadium II ifølge Kellgren-klassifikation[3]
  • Alder mellem 18 og 55 år[3]

Kirurgisk procedure

Behandlingen kombinerer konventionel mikrofraktur med anvendelse af Lenzumestrocel på et 3D scaffold[3]. Mikrofraktur er en teknik, hvor der laves små huller i den subkondrale knogle for at stimulere bruskdannelse, mens scaffoldet fungerer som et støttemateriale for stamcellerne[3].

Hvordan virker behandlingen?

Mesenkymale stamceller har flere unikke egenskaber, der gør dem velegnede til regenerativ medicin:

  • De kan differentiere til forskellige vævstyper, herunder knogle, brusk og bindevæv[1][2][3]
  • De har immunmodulerende egenskaber og kan reducere inflammation[2]
  • De producerer vækstfaktorer, der kan fremme vævsreparation[2]

Ved ALS menes virkningen at bero på skiftet fra pro-inflammatoriske til anti-inflammatoriske forhold, hvilket er blevet observeret gennem den inverse korrelation mellem TGF-β1 og MCP-1 niveauer efter Lenzumestrocel-injektioner hos patienter med god respons[2].

Sikkerhed og bivirkninger

Sikkerhedsprofilen for Lenzumestrocel undersøges nøje i de kliniske forsøg[1][2][3]. Ved ALS-behandling kan der forekomme:

  • Hovedpine og smerte fra indsamling af rygmarvsvæske[1]
  • Træthed og ubehag forbundet med proceduren[1]
  • Generelle bivirkninger relateret til intratekale injektioner[1][2]

For at reducere disse problemer er der udviklet nye formuleringer, hvor patientens rygmarvsvæske erstattes med HypoThermosol FRS (HTS-FRS) som suspension[1].

Kliniske forsøg

Fase I forsøg

Det igangværende fase I forsøg (NCT06676423) evaluerer sikkerheden af Neuronata-R suspenderet med HypoThermosol FRS hos ALS-patienter[1]. Forsøget undersøger to dosisniveauer:

  • Første stadium: 1:1 blanding af autolog rygmarvsvæske og HTS-FRS[1]
  • Andet stadium: kun HTS-FRS som suspension uden rygmarvsvæske[1]

Fase III forsøg

ALSUMMIT-forsøget (NCT04745299) er et dobbeltblindt, randomiseret, placebokontrolleret, multicenter fase III forsøg, der evaluerer efficacy og langtidssikkerhed ved gentagne Lenzumestrocel-behandlinger[2]. Forsøget har tre grupper:

  • Enkelt cyklus gruppe: To injektioner med 26 dages mellemrum efterfulgt af tre placeboinjektioner hver tredje måned[2]
  • Multipel administration gruppe: To injektioner med 26 dages mellemrum efterfulgt af tre yderligere behandlingsinjektioner hver tredje måned[2]
  • Kontrolgruppe: Placeboinjektioner i samme skema[2]

Knæbruskdefekt forsøg

Det danske multicenter forsøg (2023-503486-32-00) sammenligner efficacy af autologe knoglemarvsafledte mesenkymale stamceller på et 3D scaffold med standardbehandling for knæbruskdefekter[3]. Dette fase IIb forsøg måler effekten gennem:

  • Lysholm knæfunktionsscore efter 24 måneder[3]
  • KOOS-værdi (Knee injury and Osteoarthritis Outcome Score)[3]
  • Smertevurdering på VAS-skala[3]
  • Røntgen- og MRI-evaluering[3]

Fremtidige perspektiver

De igangværende kliniske forsøg med Lenzumestrocel repræsenterer betydningsfuld forskning inden for regenerativ medicin[1][2][3]. Baseret på lovende resultater fra tidligere fase I/II forsøg, der viste signifikant terapeutisk fordel i mindst seks måneder hos ALS-patienter, fortsætter udviklingen med større kontrollerede forsøg[2].

Forskningen omfatter også undersøgelse af biomarkører som TGF-β1, IL-10, IL-6, TNF-α, MCP-1 og andre cytokiner for bedre at forstå behandlingsmekanismen[2]. Dette kan føre til forbedret patientudvælgelse og personaliseret behandling i fremtiden.

For knæbruskdefekter kan den kombinerede tilgang med mikrofraktur og stamceller på 3D scaffold potentielt forbedre behandlingsresultaterne sammenlignet med konventionelle metoder[3].

AspektInformation
LægemiddelnavnLenzumestrocel (også kaldet Neuronata-R)
TypeAutologe mesenkymale stamceller fra knoglemarv
Sygdomme under undersøgelseAmyotrofisk lateral sklerose (ALS), knæbruskdefekter
AdministrationsmetodeIntratekal injektion (ALS), direkte injektion i brusk (knæ)
ForsøgsfaserFase I, II og III
StatusUnder klinisk afprøvning, ikke godkendt
VirkningsmekanismeStamceller differentierer til vævsspecifikke celler og reducerer inflammation
DoseringVarierer efter sygdom – typisk 1 million celler per kg kropsvægt

FAQ

  • Hvad er Lenzumestrocel? Lenzumestrocel er et lægemiddel lavet af patientens egne mesenkymale stamceller fra knoglemarven. Disse celler udvides i laboratoriet og kan hjælpe med at reparere skadet væv i kroppen. Det undersøges som behandling for sygdomme som ALS og knæbruskskader.
  • Hvordan gives Lenzumestrocel? Lenzumestrocel gives på forskellige måder afhængigt af sygdommen. Ved ALS gives det direkte i rygmarvsvæsken gennem en injektion i ryggen. Ved knæskader sprøjtes det direkte ind i bruskdefekten under operation.
  • Hvilke bivirkninger kan der være? Som med alle eksperimentelle behandlinger kan der være bivirkninger. Ved ALS-behandling kan der forekomme hovedpine og smerte fra injektionsstedet. De kliniske forsøg overvåger nøje alle bivirkninger for at sikre patienternes sikkerhed.
  • Er Lenzumestrocel godkendt til behandling? Nej, Lenzumestrocel er stadig under udvikling og afprøves i kliniske forsøg. Det er endnu ikke godkendt som standardbehandling og kan kun gives til patienter, der deltager i de godkendte kliniske forsøg.
  • Hvem kan deltage i forsøgene med Lenzumestrocel? Deltagelse i kliniske forsøg kræver specifikke kriterier. For ALS-forsøg skal patienter have bekræftet ALS-diagnose, og for knæforsøg skal patienter have bruskdefekter. Alle deltagere skal give informeret samtykke og opfylde specifikke sundhedskriterier.

Igangværende kliniske forsøg for Lenzumestrocel

  • Stamcellebehandling fra knoglemarv til reparation af bruskskader i knæet – sammenligning med standardbehandling

    Rekrutterer

    1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Tjekkiet

Ordliste

  • Lenzumestrocel: Et eksperimentelt lægemiddel bestående af patientens egne mesenkymale stamceller fra knoglemarven, som udvides i laboratoriet
  • Mesenkymale stamceller: Specialceller fra knoglemarven, der kan udvikle sig til forskellige vævstyper som knogle, brusk og bindevæv
  • Autologe celler: Celler fra patientens egen krop, hvilket reducerer risikoen for afstødning
  • Amyotrofisk lateral sklerose (ALS): En alvorlig nervesygdom, der påvirker de motoriske nerveceller og fører til muskelsvækkelse
  • Intratekal administration: Injektion af medicin direkte i rygmarvsvæsken gennem en nål i ryggen
  • ALSFRS-R score: En skala der måler funktionsevnen hos ALS-patienter på områder som tale, spisning og bevægelse
  • Mikrofraktur: En kirurgisk teknik hvor der laves små huller i knoglen for at stimulere bruskdannelse
  • 3D scaffold: Et tredimensionelt støttemateriale, hvor stamceller kan vokse og danne nyt væv
  • Fase I/II/III forsøg: Forskellige stadier af kliniske forsøg – Fase I tester sikkerhed, Fase II efficacy og Fase III sammenligner med standardbehandling
  • Cytokiner: Signalstoffer der regulerer immunsystemet og inflammation i kroppen

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/NCT06676423
  2. https://clinicaltrials.gov/study/NCT04745299
  3. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/stamcellebehandling-fra-knoglemarv-til-reparation-af-bruskskader-i-knaeet-sammenligning-med-standardbehandling/