Indholdsfortegnelse
- Oversigt over forsøget
- Hvem forsøget er for
- Hvad forsøget vil måle
- Forsøgsfase og studiedesign
- Praktisk betydning for patienter
Oversigt over forsøget
Der findes et fase 2-studie af IADADEMSTAT til behandling af voksne med essentiel trombocytæmi, som er resistente over for eller intolerante over for hydroxyurea.[1] Studiet er et interventionsstudie, og der er planlagt 36 deltagere.[1]
Studiet er autoriseret og undersøger både, om behandlingen kan sænke blodpladetal, og om den er sikker og tåles godt hos denne gruppe patienter.[1]
Hvem forsøget er for
Forsøget er rettet mod voksne med essentiel trombocytæmi.[1] Det er en blodsygdom, hvor kroppen laver for mange blodplader.[1]
Patienterne i studiet skal enten være resistente over for hydroxyurea eller intolerante over for hydroxyurea.[1] Resistent betyder, at behandlingen ikke virker godt nok, og intolerant betyder, at behandlingen ikke tåles godt.[1]
Hvad forsøget vil måle
Det vigtigste resultatmål er, om patienterne får blodpladetal på 400 x 10^9/L eller lavere uden senere trombotiske hændelser i løbet af 24 ugers behandling.[1] Trombotiske hændelser betyder blodpropper.[1]
Forsøget måler også behandlingsopståede bivirkninger, kaldet TEAEs, og hvor alvorlige de er efter CTCAE version 5.0.[1] Det hjælper forskerne med at vurdere både sikkerhed og tolerabilitet.[1]
Forsøgsfase og studiedesign
Studiet er i fase 2, som er en fase, hvor man undersøger, om en behandling ser ud til at virke i den valgte patientgruppe, og om den kan bruges sikkert.[1]
Studiet er interventionelt, hvilket betyder, at deltagerne får den undersøgte behandling, så forskerne kan måle effekten direkte.[1] I dette studie gives IADADEMSTAT som oral behandling, altså gennem munden.[1]
Praktisk betydning for patienter
For patienter med essentiel trombocytæmi, som ikke har haft nok gavn af hydroxyurea eller ikke kan tåle det, undersøger dette studie en ny mulighed for behandling.[1] Fokus er især på, om blodpladetallet kan bringes ned til et mere ønskeligt niveau og holdes der i op til 24 uger.[1]
Studiet giver også vigtig viden om, hvordan patienter tåler behandlingen i praksis, fordi sikkerhed og bivirkninger er en del af de vigtigste mål.[1]



