Indholdsfortegnelse
- Oversigt over kliniske forsøg med Atezolizumab
- Hvilke patientgrupper bliver undersøgt?
- Hvilke forsøgsfaser indgår?
- Hvilke mål og endepunkter måles?
- Hvilke typer studier og kombinationer ses?
- Særlige forskningsspor: biomarkører, billeddiagnostik og opfølgning
Oversigt over kliniske forsøg med Atezolizumab
De viste studier undersøger Atezolizumab i mange forskellige kræftformer og i flere behandlingssituationer, både før operation, efter operation, sammen med kemoterapi og som vedligeholdelsesbehandling.[1][2] Nogle forsøg sammenligner Atezolizumab med placebo eller standardbehandling, mens andre tester nye kombinationer med andre kræftlægemidler eller strålebehandling.[3][4]
Der er store randomiserede studier i blandt andet ikke-småcellet lungekræft, småcellet lungekræft, leverkræft, brystkræft, blærekræft, kolorektal kræft og mesoteliom.[5][6][7] Der er også mindre og mere målrettede studier, for eksempel hos patienter med særlige biomarkører, som dMMR, MSI-H, PD-L1-positiv sygdom eller bestemte genetiske ændringer.[8][9]
Hvilke patientgrupper bliver undersøgt?
Patienterne i disse forsøg er meget forskellige. Nogle er nydiagnosticerede og skal have første behandling, mens andre allerede har fået flere behandlinger og har tilbagefald, fremskreden sygdom eller sygdom, der ikke kan opereres.[10][11]
Patienter før operation: Flere studier undersøger Atezolizumab som neoadjuverende behandling, altså behandling givet før operation for at forsøge at gøre tumoren mindre eller forbedre resultatet af operationen.[12][13]
Patienter efter operation: Andre studier ser på adjuverende behandling, som betyder behandling efter operation for at mindske risikoen for tilbagefald.[8][11]
Patienter med fremskreden eller metastatisk sygdom: Mange studier omfatter kræft, som har spredt sig, eller som ikke kan fjernes helt med operation.[14][15]
Patienter efter tidligere behandling: Flere forsøg er for patienter, der allerede har fået kemoterapi, immunterapi eller målrettet behandling og nu har behov for en ny strategi.[16][17]
Særlige undergrupper: Nogle studier vælger patienter ud fra biologiske markører, for eksempel PD-L1, ctDNA, TMB, MSI-H eller dMMR, fordi forskerne vil se, om disse markører kan hjælpe med at forudsige effekt.[11][9]
Hvilke forsøgsfaser indgår?
Atezolizumab indgår i fase 1-studier, hvor forskerne især ser på sikkerhed, tolerabilitet og dosis, især når lægemidlet kombineres med andre behandlinger.[18][19]
Det indgår også i mange fase 2-studier, hvor man undersøger, om kombinationerne ser lovende ud i bestemte kræfttyper, og om tidlige tegn på effekt kan ses.[3][20]
De største og mest sammenlignende studier er fase 3-forsøg, hvor Atezolizumab ofte sammenlignes med placebo, observation eller en anden standardbehandling for at se, hvilken strategi der giver bedst resultat.[21][22]
Der findes også enkelte fase 4-studier, som undersøger behandling i mere realistiske kliniske situationer eller som en del af større behandlingsstrategier efter godkendelse.[23]
Hvilke mål og endepunkter måles?
De mest almindelige mål i studierne er overlevelse, progressionsfri overlevelse og sygdomsfri overlevelse.[1] Det betyder, at forskerne enten ser på, hvor længe patienterne lever, eller hvor længe kræften ikke vokser eller kommer tilbage.[6]
Overall survival (OS): Bruges i flere store studier, for eksempel ved småcellet lungekræft, leverkræft, brystkræft og prostatakræft.[4][24]
Progression-free survival (PFS): Måler tiden til sygdommen vokser eller patienten dør. Det er et meget brugt mål i lungekræft, leverkræft, brystkræft og tarmkræft.[5][15]
Disease-free survival (DFS): Bruges især efter operation eller efter behandling i en situation, hvor man ønsker at se, om sygdommen kommer igen.[8][11]
Event-free survival (EFS): Et lignende mål, som ser på tiden til et behandlingssvigt, tilbagefald eller død.[12]
Objective response rate (ORR): Viser hvor mange patienter der får tydelig tumor-tilbagegang, helt eller delvist.[3]
Patologisk respons: Bruges i studier før operation, hvor man ser på tumorvæv efter behandling for at vurdere, hvor meget kræft der er tilbage.[13]
Flere studier bruger også særlige billeddiagnostiske eller patologiske mål, som RECIST, mRECIST, PERCIST, MPR og pCR.[10] Disse er standardmåder til at vurdere, om tumoren skrumper, er stabil eller er væk, enten på scanninger eller i vævsprøver.[25]
Hvilke typer studier og kombinationer ses?
De fleste forsøg er interventionelle studier, hvilket betyder, at deltagerne får en aktiv behandling eller en sammenligningsbehandling som en del af forsøget.[1] Atezolizumab bliver ofte givet sammen med kemoterapi som carboplatin, cisplatin, etoposid, paclitaxel eller pemetrexed, men også sammen med bevacizumab, tiragolumab, trastuzumab emtansine, strålebehandling eller andre forskningslægemidler.[3][22]
Nogle studier tester, om kombinationen er bedre end standardbehandling. Andre undersøger, om Atezolizumab kan bruges som vedligeholdelse efter første behandling, eller om det kan hjælpe før operation for at forbedre kirurgisk resultat.[11][12]
Randomiserede studier: Deltagerne fordeles tilfældigt til forskellige behandlingsgrupper, så resultaterne kan sammenlignes mere retfærdigt.[21]
Åbne studier: Både læger og patienter ved, hvilken behandling der gives.[2]
Placebo-kontrollerede studier: En gruppe får placebo, som ligner behandling, men ikke indeholder det aktive stof. Det bruges til at se, om Atezolizumab giver en reel ekstra effekt.[21]
Basket-studier: Ét studie omfatter flere kræfttyper eller flere biologiske undergrupper, så forskerne kan se, om samme strategi virker på tværs af sygdomme.[26]
Særlige forskningsspor: biomarkører, billeddiagnostik og opfølgning
En del studier bruger biomarkører, altså biologiske tegn i blod, væv eller tumor, til at vælge patienter eller følge behandlingseffekt.[27] Eksempler i materialet er PD-L1, ctDNA, TMB, dMMR, MSI-H, SLFN11 og forskellige genetiske ændringer.[28]
Andre studier undersøger billeddiagnostik, for eksempel PET/CT med mærket Atezolizumab, for at se om scanningen kan vise immunaktivitet eller hjælpe med at skelne mellem aktiv sygdom og behandlingsreaktion.[29][30]
Der findes også studier, som ser på sikkerhed i særlige situationer, for eksempel når Atezolizumab gives sammen med andre immunterapier, strålebehandling eller i patienter med organtransplantation eller andre komplekse sygdomsbilleder.[31][32]
Flere forsøg har desuden som mål at forstå, hvilke patienter der har størst chance for at få gavn af behandlingen, så fremtidig behandling kan blive mere målrettet.[33]
