Perifer arteriel sygdom – En tilstand hvor blodkarrene, der forsyner arme og ben med blod, bliver forsnævrede eller blokerede på grund af fedtaflejringer i blodkarrenes vægge. Sygdommen udvikler sig gradvist over mange år og påvirker oftest blodkarrene i benene. De forsnævrede blodkar reducerer blodtilførslen til muskler og andre væv, hvilket kan forårsage smerter under fysisk aktivitet. Symptomerne begynder typisk som kramper eller smerter i benene ved gang, som forsvinder ved hvile. Med tiden kan smerterne blive mere konstante og forekomme selv i hvile. I alvorlige tilfælde kan der opstå sår på fødderne eller tæerne, der har svært ved at hele på grund af den dårlige blodcirkulation.
Hjerteinfarkt – En akut tilstand hvor en del af hjertemusklen dør på grund af manglende blodtilførsel. Dette sker når et blodkar, der forsyner hjertet, bliver blokeret af en blodprop eller fedtaflejring. Blokering opstår ofte pludseligt, når en fedtaflejring i blodkarret springer og danner en blodprop. Uden tilstrækkelig blodtilførsel begynder hjertemuskelcellerne at dø inden for få minutter til timer. Jo længere tid der går uden blodtilførsel, jo større bliver skaden på hjertemusklen. Skaden kan påvirke hjertets evne til at pumpe blod effektivt.
Slagtilfælde – En tilstand hvor blodtilførslen til en del af hjernen pludseligt afbrydes eller reduceres væsentligt. Der findes to hovedtyper: blodpropper der blokerer blodkar i hjernen, eller bristede blodkar der forårsager blødning i hjernen. Når hjernevæv ikke får tilstrækkelig blod og ilt, begynder hjernecellerne at dø inden for få minutter. De påvirkede områder af hjernen mister deres funktioner, hvilket kan medføre problemer med tale, bevægelse, syn eller tænkning. Omfanget af symptomerne afhænger af, hvor i hjernen skaden opstår og hvor stor den er.
Iskæmi – En tilstand hvor væv eller organer ikke får tilstrækkelig blodtilførsel til at fungere normalt. Dette opstår når blodkarrene bliver forsnævrede eller blokerede, hvilket reducerer mængden af ilt og næringsstoffer, der når det påvirkede område. Iskæmi kan være akut og opstå pludseligt, eller kronisk og udvikle sig gradvist over tid. Ved akut iskæmi kan vævet hurtigt tage skade, mens kronisk iskæmi medfører en langsom forringelse af vævets funktion. Symptomerne varierer afhængigt af hvilken del af kroppen der er påvirket. Uden tilstrækkelig blodtilførsel kan det påvirkede væv ikke opretholde sine normale funktioner.
Trombose – Dannelsen af en blodprop (trombus) inde i et blodkar, som helt eller delvist blokerer blodgennemstrømningen. Blodpropper kan opstå i både arterier og vener forskellige steder i kroppen. Trombose udvikler sig når blodet størkner unormalt på grund af langsomme blodstrøm, skader på blodkarets væg eller ændringer i blodets sammensætning. Når en blodprop dannes, kan den vokse i størrelse og blokere blodgennemstrømningen mere og mere. Dele af blodproppen kan også løsne sig og følge med blodstrømmen til andre dele af kroppen. Dette kan forårsage problemer i de områder, hvor den løsrevne blodprop sætter sig fast.
Tromboemboli – En tilstand hvor en blodprop (emboli) rejser gennem blodbanen og blokerer et blodkar et andet sted i kroppen end der, hvor den oprindeligt opstod. Embolien kan være en del af en blodprop, fedtdråber, luftbobler eller andet materiale der følger med blodstrømmen. Når embolien når et smallere blodkar, sætter den sig fast og blokerer blodgennemstrømningen til det område, som blodkarret forsyner. Størrelsen og placeringen af embolien bestemmer, hvor alvorlige symptomerne bliver. De mest almindelige steder for embolier er lungerne, hjernen og benene. Symptomerne opstår pludseligt når blodtilførslen til et område bliver afbrudt.