Dette studie undersøger behandling af myelomatose, som er en type kræft i knoglemarven. Sygdommen påvirker plasmacellerne, som er en type hvide blodlegemer, der normalt hjælper med at bekæmpe infektioner. Studiet sammenligner forskellige kombinationer af lægemidler til behandling af patienter, der lige er blevet diagnosticeret med myelomatose og er egnede til en procedure kaldet autolog transplantation, hvor patientens egne stamceller høstes og gives tilbage efter behandling.
Behandlingerne i studiet omfatter forskellige kombinationer af lægemidlerne carfilzomib, lenalidomid, cyclophosphamid og dexamethason. Nogle patienter vil modtage carfilzomib sammen med cyclophosphamid og dexamethason, mens andre vil få carfilzomib med lenalidomid og dexamethason. En tredje gruppe vil få kontinuerlig behandling med carfilzomib, lenalidomid og dexamethason uden transplantation. Efter den første behandlingsperiode, som kaldes induktionsbehandling, vil nogle patienter gennemgå transplantation efterfulgt af yderligere behandling kaldet konsolideringsbehandling. Til sidst vil alle patienter modtage vedligeholdelsesbehandling med enten lenalidomid alene eller lenalidomid kombineret med carfilzomib.
Formålet med studiet er at undersøge hvor effektive disse forskellige behandlingskombinationer er til at få sygdommen under kontrol og forlænge tiden, før sygdommen forværres igen. Studiet vil også sammenligne, hvor godt de to forskellige vedligeholdelsesbehandlinger fungerer til at holde sygdommen i ro. Patienterne vil blive overvåget regelmæssigt for at vurdere, hvordan de reagerer på behandlingen og for at holde øje med eventuelle bivirkninger.
Italien 
