Dette studie undersøger kronisk rhinosinusitis med næsepolypper, som er en langvarig betændelsestilstand i bihulerne og næsen, hvor der dannes små gelatineagtige vækster kaldet polypper i næsepassagerne. Tilstanden kan forårsage vedvarende symptomer som tilstoppet næse, løbende næse og nedsat lugtesans. Studiet fokuserer også på kronisk rhinosinusitis uden næsepolypper, som er en lignende betændelsestilstand, men uden dannelse af polypper. Behandlingen der undersøges er mepolizumab, som er et biologisk lægemiddel der gives som injektion og hjælper med at reducere betændelse ved at blokere bestemte stoffer i immunsystemet.
Formålet med studiet er at identificere biomarkører, som er målbare stoffer i kroppen, der kan forudsige hvilke patienter vil have gavn af behandling med mepolizumab. Forskerne vil også undersøge de immunologiske mekanismer, som er de processer i immunsystemet der ligger bag patienternes reaktion på medicinen. Studiet vil sammenligne patienter med kronisk rhinosinusitis med næsepolypper, patienter med kronisk rhinosinusitis uden næsepolypper og raske personer for bedre at forstå hvordan sygdommen påvirker immunsystemet.
Under studiet vil deltagere med kronisk rhinosinusitis med næsepolypper modtage behandling med mepolizumab over en periode på seks måneder, mens forskerne følger deres symptomer og tager prøver til analyse. Forskerne vil undersøge forskellige typer celler og molekyler i blod- og vævsprøver for at identificere mønstre der kan hjælpe med at forudsige behandlingsresultatet. Der vil også blive udført laboratorieforsøg for at teste hvordan celler fra forskellige patienter reagerer på medicinen uden for kroppen, hvilket kan give værdifuld information om behandlingens virkningsmekanisme.



Holland 