Dette kliniske forsøg undersøger lokalt fremskreden adenocarcinom i tyktarmen og øvre endetarm, som er en type kræft der starter i kirtelvævet. Forsøget sammenligner forskellige behandlingsformer for patienter med denne sygdom, der har spredt sig dybt ind i tarmvæggen eller til nærliggende væv, men ikke har spredt sig til fjerne dele af kroppen. Behandlingen omfatter forskellige kombinationer af kemoterapi-lægemidler, herunder oxaliplatin, fluorouracil, folinsyre, capecitabin og mitomycin. Nogle patienter vil modtage systemisk kemoterapi, som gives gennem blodet og når hele kroppen, mens andre også vil få hypertermisk intraperitoneal kemoterapi, som er en særlig behandling hvor opvarmet kemoterapi gives direkte i bughulen under operation. Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, om behandling med systemisk kemoterapi før operation, med eller uden den opvarmede kemoterapi i bughulen, efterfulgt af yderligere kemoterapi efter operationen, kan øge chancerne for at være sygdomsfri efter 36 måneder sammenlignet med standardbehandling.

Under forsøget vil patienterne blive inddelt i forskellige behandlingsgrupper gennem lodtrækning. Behandlingen består af flere faser: først gives kemoterapi før operationen for at formindske svulsten, derefter udføres operation for at fjerne kræften, og til sidst gives yderligere kemoterapi efter operationen. Den systemiske kemoterapi før operation gives typisk som en kombination af lægemidler kaldet FOLFOX, som indeholder fluorouracil, folinsyre og oxaliplatin. Nogle patienter vil under operationen også få mitomycin givet direkte i bughulen som opvarmet væske. Efter operationen fortsætter behandlingen med kemoterapi i en periode for at reducere risikoen for, at kræften vender tilbage. Behandlingens varighed kan strække sig over op til 24 uger afhængigt af, hvilken behandlingsgruppe patienten er i.

Gennem hele forsøget vil der blive foretaget forskellige undersøgelser for at følge sygdommens udvikling og behandlingens effekt. Dette inkluderer scanninger og blodprøver, herunder test for cirkulerende tumor-DNA, som er små mængder kræft-DNA der kan findes i blodet. Læger vil overvåge, hvor mange patienter der forbliver fri for sygdom, hvor mange der overlever, og om kræften kommer tilbage i bughulen eller andre steder i kroppen. Der vil også blive vurderet, hvor meget kræften er skrumpet efter behandlingen før operation, samt eventuelle bivirkninger og komplikationer fra behandlingen. Forsøget vil undersøge disse resultater hos forskellige undergrupper af patienter for bedre at forstå, hvem der får mest gavn af de forskellige behandlinger.