Dette studie undersøger Binge Eating Disorder, som er en spiseforstyrrelse hvor personer har gentagne episoder med overspisning, hvor de spiser store mængder mad på kort tid og føler tab af kontrol over deres spisning. Under disse episoder oplever de ofte følelser af skam, skyld og ubehag. Behandlingen i dette studie kombinerer en type terapi kaldet eksponering med responspræventionsbehandling, hvor patienter udsættes for mad uden at spise den, sammen med hormonet cortisol eller placebo.
Formålet med studiet er at undersøge om kombinationen af madeksponering og cortisol er mere effektiv end madeksponering alene til at reducere madtrang hos personer med Binge Eating Disorder. Eksponering med responspræventionsbehandling betyder, at patienter bliver udsat for mad eller madsituationer, men lærer at modstå trangen til at spise. Dette hjælper med at bryde den automatiske forbindelse mellem at se mad og det at spise ukontrolleret.
Under studiet vil deltagerne gennemgå behandlingssessioner, hvor de bliver udsat for rigtig mad, mens forskerne måler deres reaktioner såsom madtrang, frygt for at miste kontrol over spisning og stress. Behandlingen følges op flere dage efter og igen en måned senere for at se, hvor længe effekten holder. Forskerne vil også undersøge ændringer i spisemønstre, antallet af overspisningsepisoder og generelle niveauer af madtrang over tid.
Tyskland 
