Dette studie undersøger myelomatose, som er en kræftform, der påvirker plasmaceller i knoglemarven. Plasmaceller er en type hvide blodlegemer, der normalt hjælper kroppen med at bekæmpe infektioner. Når disse celler bliver kræftramte, kan de formere sig ukontrolleret og forårsage forskellige sundhedsproblemer. Studiet fokuserer både på aktiv myelomatose og på en tilstand kaldet smoldering myelomatose, som er et tidligt stadium af sygdommen, hvor der endnu ikke er symptomer, men hvor der er tegn på, at sygdommen kan udvikle sig.
Formålet med studiet er at undersøge, hvor effektivt det er at behandle patienter på forskellige måder afhængigt af deres risiko for, at sygdommen udvikler sig. Patienter med mellemhøj risiko får behandling med kombinationen dexamethason og lenalidomid, mens patienter med høj risiko får behandling med dexamethason, lenalidomid og carfilzomib. Dexamethason er et binyrebarkhormon, der bruges til at bekæmpe betændelse og påvirke immunsystemet. Lenalidomid og carfilzomib er mediciner, der specifikt er udviklet til at bekæmpe myelomatose ved at påvirke kræftcellernes vækst og overlevelse.
Under studiet vil patienterne modtage deres behandling og blive fulgt tæt af læger og sygeplejersker. Der vil blive taget regelmæssige blodprøver og andre undersøgelser for at overvåge, hvordan behandlingen virker, og om der er bivirkninger. Et vigtigt mål for studiet er at måle MRD negativitet tre år efter behandlingsstart, hvilket betyder, at der ikke længere kan påvises målbare rester af sygdommen i kroppen ved hjælp af meget følsomme tests. Dette betragtes som et tegn på, at behandlingen har været særligt effektiv.
Island 
