Indholdsfortegnelse
- Hvad er DISODIUM LEVOFOLINATE?
- Hvordan virker DISODIUM LEVOFOLINATE?
- Kliniske forsøg med DISODIUM LEVOFOLINATE
- Behandlingsplaner og kombinationer
- Sygdomme og tilstande der behandles
- Sikkerhed og overvågning af bivirkninger
- Personaliseret behandling baseret på blodprøver
Hvad er DISODIUM LEVOFOLINATE?
DISODIUM LEVOFOLINATE er en aktiv form af folinsyre, som er et vigtigt B-vitamin[1][2]. Dette lægemiddel har flere alternative navne, herunder leucovorin calcium, calcium folinate og citrovorum factor[1]. Medicinen gives som en opløsning til injektion eller infusion og administreres direkte i blodbanen gennem en vene[2].
DISODIUM LEVOFOLINATE tilhører gruppen af folinsyre-analoger, som er stoffer der ligner det naturlige folat i kroppen[2]. Det bruges primært i kræftbehandling for at beskytte sunde celler mod skadelige virkninger af visse kemoterapimediciner, samtidig med at det kan forbedre effektiviteten af andre kræftbehandlinger[1].
Hvordan virker DISODIUM LEVOFOLINATE?
DISODIUM LEVOFOLINATE virker ved at levere folat til kroppens celler, hvilket er nødvendigt for DNA-syntese og cellereparation[1]. Når det bruges sammen med visse kemoterapimediciner, kan det:
- Beskytte sunde celler mod skader fra kemoterapi ved at give dem de næringsstoffer, de har brug for til reparation
- Øge effektiviteten af fluorouracil-baserede behandlinger ved at stabilisere bindingen til kræftceller[1]
- Reducere bivirkninger som kvalme, opkastning og skader på mundslimhinden
Typisk gives DISODIUM LEVOFOLINATE i en dosis på 200 mg per kvadratmeter kropsoberflade[2]. Medicinen administreres som en intravenøs infusion over 2 timer[1].
Kliniske forsøg med DISODIUM LEVOFOLINATE
Der pågår flere vigtige kliniske forsøg, der undersøger brugen af DISODIUM LEVOFOLINATE. Det mest omfattende er et fase Ib-studie, der evaluerer sikkerheden ved at kombinere selinexor med forskellige standard kemoterapiregimer[1].
Primære formål med forsøgene
De kliniske forsøg har flere hovedmål:
- Etablere sikkerhed og tolerabilitet af DISODIUM LEVOFOLINATE i kombination med andre behandlinger[1]
- Bestemme sygdomskontrolraten og objektive tumorresponsrater[1]
- Måle progressionsfri overlevelse hos patienter der får kombinationsbehandling[1]
Sekundære målsætninger
Forskerne undersøger også:
- Biomarkører der kan forudsige behandlingsrespons[1]
- Sammenligning af mutationsstatus i vævsprøver før og efter behandling[1]
- Effektiviteten af olanzapin til behandling af kemoterapi-induceret kvalme[1]
Behandlingsplaner og kombinationer
DISODIUM LEVOFOLINATE bruges i flere forskellige behandlingsregimer, hvor det kombineres med andre kemoterapimediciner. Et af de mest studerede regimer er FOLFIRI-behandlingen[1].
FOLFIRI-regimen
I denne behandling får patienter:
- DISODIUM LEVOFOLINATE intravenøst over 2 timer på dag 1 og 15[1]
- Irinotecan hydrochlorid intravenøst over 90 minutter[1]
- Fluorouracil intravenøst kontinuerligt over 48 timer[1]
Behandlingen gentages hver 28. dag i op til 6 cyklusser[1]. Efter disse cyklusser kan patienter fortsætte med enkelt-agent behandling indtil sygdomsprogression[1].
Behandlingsvarighed
Behandlingsperioden varierer afhængigt af det specifikke regime:
- Standard kemoterapicyklusser: 6-8 cyklusser over 3-6 måneder[1]
- Maksimal behandlingsperiode: Op til 6 måneder for DISODIUM LEVOFOLINATE[2]
- Vedligeholdelsesbehandling: Patienter kan fortsætte med reduceret behandling efter hovedbehandlingsperioden[1]
Sygdomme og tilstande der behandles
DISODIUM LEVOFOLINATE undersøges til behandling af flere forskellige kræftformer. Den primære anvendelse er til tarmkræft, men forsøgene omfatter også andre kræfttyper[1][2].
Tarmkræft
For operabel tarmkræft i stadium III og højrisiko stadium II bruges DISODIUM LEVOFOLINATE som del af adjuvant behandling[2]. Dette betyder behandling der gives efter operation for at reducere risikoen for, at kræften kommer tilbage.
Andre kræftformer
Kliniske forsøg undersøger også DISODIUM LEVOFOLINATE til:
- Metastatisk ikke-småcellet lungekræft[1]
- Æggestokkræft[1]
- Metastatisk modermærkekræft[1]
- Nyrekræft i stadium III og IV[1]
- Trippel-negativ brystkræft[1]
Sikkerhed og overvågning af bivirkninger
Sikkerheden af DISODIUM LEVOFOLINATE overvåges nøje i alle kliniske forsøg. Bivirkninger vurderes ifølge National Cancer Institute (NCI) Common Terminology Criteria for Adverse Events (CTCAE) version 4.03[1].
Overvågning under behandling
Patienter i kliniske forsøg overvåges for:
- Akutte bivirkninger under hver behandlingssession
- Levertal og nyrefunktion gennem regelmæssige blodprøver
- Neurologiske symptomer, især neuropati større end grad 1[2]
- Allergiske reaktioner af grad 3 eller 4[2]
Kvalitetsmålinger
For at vurdere patienternes livskvalitet under behandling bruges standardiserede spørgeskemaer som FACT-C og EQ-5D-5L[2]. Disse hjælper læger med at forstå, hvordan behandlingen påvirker patienternes daglige liv.
Personaliseret behandling baseret på blodprøver
Et banebrydende aspekt af moderne kliniske forsøg med DISODIUM LEVOFOLINATE er brugen af personaliseret medicin[2]. Dette involverer tilpasning af behandlingen baseret på individuelle patientkarakteristika.
Cirkulerende tumor-DNA (ctDNA)
En vigtig innovation er brugen af ctDNA-guidet behandling[2]. Dette indebærer:
- Blodprøver efter operation for at opdage resterende kræftceller
- Stratificering af patienter baseret på MSI/MMR-status og RAS/RAF-mutationer[2]
- Tilpasning af behandlingsvarighed afhængigt af ctDNA-resultater
Behandlingsstrategier
For patienter med ctDNA-positive resultater efter operation:
- Randomisering til enten standard terapi (CAPOX/FOLFOX i 6 måneder) eller personaliseret behandling[2]
- Interventionelle blodprøver efter 3 måneder behandling for at guide videre terapi[2]
- Målrettet behandling for patienter der forbliver ctDNA-positive[2]
For patienter med ctDNA-negative resultater:
- Randomisering til enten lægevalgt strategi eller intensiv opfølgning[2]
- Regelmæssige blodprøver hver anden måned for tidlig opdagelse af tilbagefald[2]
- Omstilling til aktiv behandling hvis ctDNA bliver positivt[2]
Efter afslutning af studiebehandlingen følges patienterne op hver 12. uge i 1 år for at vurdere langsigtede resultater[1].



