Cpk850

CPK850 er en eksperimentel genterapi, der undersøges i kliniske forsøg til behandling af retinitis pigmentosa forårsaget af fejl i RLBP1-genet. Denne øjensygdom fører til gradvist synstab, og CPK850 forsøger at genoprette synsfunktionen ved at levere en sund kopi af RLBP1-genet direkte til øjets nethinde gennem en enkelt indsprøjtning under nethinden.

Indholdsfortegnelse

Hvad er CPK850?

CPK850 er en eksperimentel genterapi udviklet til behandling af en specifik form for retinitis pigmentosa[1]. Lægemidlet består af en modificeret adeno-associeret virus (AAV), der fungerer som en virusvektor til at transportere genetisk materiale ind i øjets celler[1][1].

CPK850 indeholder en sund kopi af RLBP1-genet, som koder for retinaldehyd-bindende protein 1[1]. Dette protein spiller en afgørende rolle i synsprocessen ved at hjælpe med at genopbygge rhodopsin, det protein der gør det muligt for øjets stavceller at registrere lys[1][1].

Lægemidlet fremstilles som en injektionsvæske og administreres i fire forskellige dosisniveauer i de kliniske forsøg[1][1]:

  • Dosis 1 (laveste dosis)
  • Dosis 2 (næstlaveste dosis)
  • Dosis 3 (tredje laveste dosis)
  • Dosis 4 (højeste dosis)

Retinitis pigmentosa og RLBP1-genet

Retinitis pigmentosa er en gruppe af arvelige øjensygdomme, der forårsager gradvist synstab[1][1]. CPK850 er specifikt udviklet til behandling af den form, der skyldes fejl i RLBP1-genet[1][1].

Denne specifikke form for retinitis pigmentosa omfatter flere varianter[1]:

  • Bothnia dystrofi – en form der især ses i Nordsverige
  • Newfoundland rod-cone dystrofi – en variant fra Newfoundland
  • Andre progressive retinitis pigmentosa fænotyper med biallelig mutation i RLBP1-genet

Patienter med denne sygdom har fejl i begge kopier af RLBP1-genet (en fra hver forælder), hvilket betyder at genet ikke kan producere tilstrækkeligt funktionelt protein[1][1].

Hvordan virker CPK850?

CPK850 virker ved at levere en sund kopi af RLBP1-genet direkte til øjets nethindeceller[1][1]. Genterapi-vektoren er designet til at være replikations-defekt, hvilket betyder at virusset ikke kan formere sig i kroppen[1].

Behandlingens mekanisme:

  1. Den modificerede virus transporterer det sunde RLBP1-gen ind i nethindeceller
  2. Cellerne begynder at producere det manglende protein
  3. Dette skulle teoretisk genoprette den normale synsproces, særligt mørketilpasning

Formålet er især at genoprette funktionen af øjets stavcellesystem, som er ansvarligt for syn under svage lysforhold[1][1].

Kliniske forsøg med CPK850

CPK850 undersøges i et første-i-mennesker forsøg, som kombinerer fase 1 og fase 2 elementer[1][1]. Dette er et åbent forsøg, hvilket betyder at både patienter og læger ved, hvilken behandling der gives[1].

Forsøgsdesignet omfatter[1]:

  • Op til 4 kohorter (grupper) af patienter
  • Minimum 3 patienter per kohorte
  • Forsinket enrollment – der er pause mellem hver patients behandling for at overvåge sikkerhed
  • Kun ét øje behandles per patient (det såkaldte studiøje)
  • 5 års opfølgning efter behandlingen

Forsøget bruger delvis maskering, hvor nogle af de personer der vurderer behandlingens effekt ikke ved, hvilket øje der er behandlet[1].

Behandlingsprocessen

CPK850 gives som en subretinal injektion, hvilket betyder at medicinen indsprøjtes under nethinden[1][1]. Denne procedure udføres under fuld anæstesi (bedøvelse)[1][1].

Behandlingsforløbet:

  1. Screening og vurdering – grundig øjenlægeundersøgelse og genetisk test
  2. Kirurgisk procedure – subretinal injektion under bedøvelse
  3. Opfølgning – regelmæssige kontroller i 5 år

Kun ét øje behandles ad gangen, mens det andet øje bruges som sammenligning[1][1].

Sikkerhed og bivirkninger

Det primære formål med de nuværende forsøg er at undersøge CPK850’s sikkerhed[1][1]. Forskerne overvåger nøje for[1][1]:

Øjenmæssige sikkerhedsparametre:

  • Synsskarphed (bedst korrigerede synsstyrke)
  • Øjentryk
  • Spaltelampemikroskopi – detaljeret undersøgelse af øjets strukturer
  • Øjenbundsundersøgelse med udvidede pupiller
  • OCT-skanning – detaljeret billeddannelse af nethinden
  • Øjenbundsfotografering i farve

Systemiske (kropslige) sikkerhedsparametre:

  • Bivirkninger og alvorlige bivirkninger
  • Blodprøver (blodkemi og hæmatologi)
  • Urinprøver
  • Vitale tegn (puls, blodtryk, temperatur)

Forsøget bruger en dosiseskaleringsmetode, hvor man starter med den laveste dosis og kun går til højere doser, hvis de lavere doser viser sig sikre[1].

Effektmåling

Effekten af CPK850 måles på flere forskellige måder, med særligt fokus på mørketilpasning[1][1].

Primære effektmål:

  • Mørketilpasning – patientens evne til at tilpasse sig mørke efter eksponering for stærkt lys
  • En patient betragtes som responder, hvis deres mørketilpasning forbedres markant sammenlignet med før behandlingen[1]

Sekundære effektmål inkluderer[1][1]:

  • Keglecellefunktion – celler der er ansvarlige for farve- og dagssyn
  • Stavcellefunction – celler der er ansvarlige for mørke- og perifert syn
  • Synsfeltundersøgelse – måling af perifert syn
  • Kontrastfølsomhed – evnen til at skelne mellem forskellige gråtoner
  • Mikroperimetri – detaljeret måling af nethinden’s lysfølsomhed
  • Elektroretinogrraafi (ERG) – måling af nethinden’s elektriske aktivitet
  • Læsehastighed
  • Mobilitetstests – evnen til at navigere i forskellige lysmiljøer

Livskvalitetsmål:

  • NEI-VFQ 25 – spørgeskema om synsfunktionens indvirkning på livskvalitet
  • LLQ (Low Luminance Questionnaire) – spørgeskema om synsproblemer under svage lysforhold
  • FVQ (Functional Vision Questionnaire) – funktionel synsundersøgelse

Kriterier for deltagelse

Inklusionskriterier – hvem kan deltage[1]:

  • Mænd og kvinder mellem 18-70 år
  • Kvinder skal have negativt graviditetstest
  • Klinisk diagnose af Bothnia dystrofi, Newfoundland rod-cone dystrofi eller andre retinitis pigmentosa former med biallelig RLBP1-mutation
  • Synsstyrken i studieøjet må ikke være bedre end 60 ETDRS-bogstaver (eller 35 bogstaver i første kohorte)
  • Synlige fotoreaceptorer og pigmentepitel på OCT-skanning
  • Mørketilpasningsproblemer dokumenteret ved målinger
  • Vægt mindst 40 kg og BMI under 40 kg/m²

Ekslusionskriterier – hvem kan ikke deltage[1]:

  • Allergi over for studielægemidlet eller relaterede medikamenter
  • Eksisterende øjensygdomme der forhindrer kirurgi eller påvirker resultatfortolkning
  • Glaukom (grøn stær) med øjentryk ≥25 mmHg trods behandling
  • Aktive øjeninfektioner eller uveitis (øjenbetændelse)
  • Kontraindikationer til planlagt kirurgi eller bedøvelse
  • Hjertesygdom (hjerteinfarkt, bypasses eller PCI inden for 6 måneder, hjerteinsufficiens NYHA klasse III-IV)
  • Slagtilfælde inden for 12 måneder
  • Komplicerende systemsygdomme eller immunsvækkelse
  • Gravide eller ammende kvinder
  • Manglende vilje til at bruge prævention som krævet
Aspekt Detaljer
Lægemiddel CPK850 genterapi
Sygdom Retinitis pigmentosa forårsaget af RLBP1-genfejl
Behandlingsmetode Enkelt subretinal injektion under bedøvelse
Forsøgsfaser Fase 1-2 (sikkerhed og foreløbig effekt)
Antal doser 4 forskellige dosisniveauer testes
Opfølgning 5 år efter behandling
Primære mål Sikkerhed og forbedring af mørketilpasning
Målgruppe Voksne 18-70 år med bekræftet RLBP1-mutation

Igangværende kliniske forsøg for Cpk850

  • Undersøgelse af ny genterapi (CPK850) til behandling af øjensygdommen retinitis pigmentosa forårsaget af RLBP1-genfejl

    Rekrutterer ikke

    1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Sverige

Ordliste

  • RLBP1-gen: Et gen der koder for et protein kaldet retinaldehyd-bindende protein 1, som er vigtigt for synsprocessen i øjets nethinde. Fejl i dette gen kan forårsage retinitis pigmentosa.
  • Retinitis pigmentosa: En gruppe af arvelige øjensygdomme, der forårsager gradvist synstab ved at beskadige nethinden. Symptomer inkluderer natteblindhed, indskrænket synsfelt og evt. farveblinhed.
  • Genterapi: En behandlingsform, hvor man indsætter sundt genetisk materiale i patientens celler for at rette genetiske fejl eller give celler nye funktioner.
  • Subretinal injektion: En kirurgisk procedure, hvor medicin indsprøjtes under nethinden, mellem nethinden og det underliggende pigmentepitel.
  • Virusvektor: Et modificeret virus, der bruges som transportmiddel til at bringe genetisk materiale ind i kroppens celler. Virusset er gjort uskadeligt og kan ikke formere sig.
  • Mørketilpasning: Øjets evne til at tilpasse sig mørke forhold ved at øge følsomheden for lys. Dette er ofte svækket ved retinitis pigmentosa.
  • OCT-skanning: Optisk kohærenstomografi – en ikke-invasiv billedundersøgelse, der kan vise detaljerede tværsnitsbilder af nethinden.
  • Elektroretinogrraafi (ERG): En undersøgelse der måler nethinden's elektriske aktivitet som respons på lys, bruges til at vurdere funktion af nethindeceller.
  • Biallelig mutation: Fejl i begge kopier af et gen (en fra hver forælder). Dette betyder ofte, at genet ikke kan fungere normalt.
  • Fase 1-2 forsøg: Tidlige kliniske forsøg, der undersøger både sikkerhed og foreløbig effekt af en ny behandling hos mennesker.

Referencer

  1. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-ny-genterapi-cpk850-til-behandling-af-ojensygdommen-retinitis-pigmentosa-forarsaget-af-rlbp1-genfejl/