ANOC-001

Denne artikel handler om kliniske forsøg, der undersøger ANOC-001 hos voksne med metastatisk eller lokalt fremskreden bugspytkirtelkræft. Forsøgene vurderer især sikkerhed og tolerabilitet samt hvilke patienter der kan deltage. Studierne er i fase 1/2.

Indholdsfortegnelse

Oversigt over forsøget

Dette kliniske forsøg undersøger ANOC-001 som en del af et interventionalt studie, hvor behandlingen gives til deltagerne og derefter følges tæt.[1]

Studiet har NCT-id 2024-513900-32-00 og er opført som authorised, یعنی godkendt til at blive gennemført.[1]

Forsøget er planlagt til 57 deltagere med pancreas duktalt adenokarcinom, som er en kræfttype i bugspytkirtlen.[1]

Hvilke patienter forsøget er lavet til

Studiet er lavet til voksne patienter med metastatisk eller lokalt fremskreden pancreas duktalt adenokarcinom.[1]

Metastatisk betyder, at kræften har spredt sig til andre dele af kroppen, mens lokalt fremskreden betyder, at kræften er vokset meget i området omkring den oprindelige tumor.[1]

I fase 1 skal deltagerne også være HLA- og KRAS-mutationsstatus matchet til det specifikke TCR-T-produkt, som undersøges i forsøget.[1]

Hvilken fase studiet er i

Forsøget er i fase 1/2, som er tidlige faser i klinisk forskning.[1]

I fase 1 ser forskerne især på, om behandlingen kan gives sikkert, og hvilken dosis der kan bruges.[1]

I fase 2 fortsætter de med at vurdere sikkerhed og tolerabilitet ved den anbefalede fase 2-dosis, også kaldet RP2D.[1]

Hvad forskerne vil måle

Det vigtigste mål i forsøget er sikkerhed og tolerabilitet, altså hvor godt behandlingen tåles, og hvilke bivirkninger der opstår.[1]

Forskerne måler blandt andet dosisbegrænsende bivirkninger (alvorlige bivirkninger, der kan sætte en grænse for dosis) og andre bivirkninger, som graderes efter standardiserede skalaer.[1]

De bruger ASTCT-kriterier til visse vurderinger og NCI-CTCAE v5.0 til at beskrive, hvor alvorlige bivirkningerne er.[1]

Et andet mål er at finde MTD/MAD eller RP2D, som betyder den højeste sikre dosis, den maksimale givne dosis eller den dosis, der anbefales til videre undersøgelse.[1]

I fase 2 ser forskerne også på adverse events of special interest, som er bivirkninger, der er særligt vigtige at holde øje med i netop dette studie.[1]

Sikkerhed og tolerabilitet

Forsøget er først og fremmest bygget op omkring sikkerhed, ikke omkring at beskrive behandlingens virkemåde.[1]

Det betyder, at forskerne vil forstå, hvilke bivirkninger der kan opstå, hvor alvorlige de er, og om behandlingen kan gives på en måde, som patienterne kan tåle.[1]

Der er også fokus på at finde den bedste dosis til videre forskning, så fremtidige studier kan bygge på et mere sikkert grundlag.[1]

Hvad deltagelse kræver

For at deltage skal patienten passe til de kriterier, som forsøget har beskrevet, især sygdomstype, sygdomsstadium og i fase 1 også den relevante HLA- og KRAS-status.[1]

Studiet omfatter voksne med avanceret bugspytkirtelkræft, så det er ikke et forsøg for alle kræftpatienter.[1]

Da dette er et interventionalt forsøg, følger forskerteamet deltagerne tæt for at registrere både planlagte målinger og eventuelle bivirkninger undervejs.[1]

Trial ID Phase Condition studied Status Enrollment
2024-513900-32-00 Phase 1/2 Pancreatic Ductal Adenocarcinoma Authorised 57

Igangværende kliniske forsøg for ANOC-001

  • Afprøvning af TCR-T celleterapi mod fremskreden bugspytkirtelkræft hos voksne patienter

    Rekrutterer

    1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Danmark Tyskland Holland Sverige

Ordliste

  • Pancreas duktalt adenokarcinom: Den mest almindelige type kræft i bugspytkirtlens udførselsgange. I forsøget er det denne kræfttype, der undersøges.
  • Metastatisk: Betyder, at kræften har spredt sig til andre dele af kroppen.
  • Lokalt fremskreden: Betyder, at kræften er vokset meget i området, hvor den startede, og kan være svær at fjerne.
  • Fase 1/2: Tidlige faser i et klinisk forsøg. Fase 1 ser især på sikkerhed og dosis, og fase 2 fortsætter med at undersøge behandlingen hos flere patienter.
  • Tolerabilitet: Hvor godt en behandling kan tåles af patienterne.
  • Bivirkninger: Uønskede virkninger, som kan opstå under behandling.
  • Dosisbegrænsende bivirkninger: Bivirkninger, der er så alvorlige, at de kan sætte grænser for, hvor meget behandling der kan gives.
  • ASTCT-kriterier: Et sæt regler, som forskere bruger til at vurdere visse bivirkninger i celleterapi.
  • NCI-CTCAE v5.0: Et standardiseret system til at gradere bivirkninger efter alvorlighed.
  • RP2D: Den anbefalede dosis til fase 2. Det er den dosis, som forskerne mener er mest passende til videre undersøgelse.

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/2024-513900-32-00