ANERATRIGINE MESILATE

ANERATRIGINE MESILATE undersøges i kliniske forsøg for patienter med postherpetisk neuralgi, en type nervesmerte efter helvedesild. Forsøgene ser på sikkerhed, tålelighed, tidlig effekt og hvordan stoffet opfører sig i kroppen. Målet er at finde den bedste dosis og vurdere smertereduktion.

Indholdsfortegnelse

Oversigt over forsøget

De tilgængelige data beskriver ét interventionelt klinisk forsøg med ANERATRIGINE MESILATE hos patienter med postherpetisk neuralgi.[1] Forsøget var et fase 2-studie, som betyder, at man tidligt undersøger, om behandlingen ser ud til at virke, og samtidig vurderer sikkerhed og tålelighed.[1]

Studiets korte formål var at finde en optimal dosis af iN1011-N17-02 ud fra et tidligt tegn på effekt mod smerter hos patienter med postherpetisk neuralgi.[1] I forsøgsdataene er iN1011-N17-02 knyttet til ANERATRIGINE MESILATE som lægemiddelintervention.[1]

Hvem forsøget var for

Studiet var rettet mod patienter med postherpetisk neuralgi, som er langvarige nervesmerter efter helvedesild.[1] Det betyder, at målgruppen var personer, der allerede havde denne smerte-tilstand, og som kunne indgå i et forsøg om smertebehandling.[1]

Der er oplyst en samlet enrolment på 140 deltagere, altså 140 personer i forsøget.[1]

Studiets design og behandlinger

Forsøget var interventionelt, hvilket vil sige, at deltagerne fik en undersøgelsesbehandling eller sammenligningsbehandling, så forskerne kunne måle forskelle mellem grupperne.[1] De registrerede behandlinger omfattede ANERATRIGINE MESILATE, placebo for iN1011-N17-02, paracetamol og Doreta.[1]

En placebo er en behandling uden aktivt stof, som bruges til sammenligning i forsøg.[1] Det gør det lettere at se, om en eventuel forbedring skyldes den aktive behandling og ikke andre faktorer.[1]

ANERATRIGINE MESILATE blev givet som en oral behandling i forsøgsdataene, og den angivne dosis var 1200 mg.[1] Paracetamol blev også givet oralt med en angivet dosis på 2000 mg, og Doreta blev registreret som en oral behandling i studiet.[1]

Hvad forskerne målte

Det vigtigste primære endpoint, altså det vigtigste mål i studiet, var ændringen fra start til sidste behandlingsuge, uge 4, i den gennemsnitlige ugentlige smerte-score målt med en numerisk ratingskala (NRS).[1] NRS er en enkel smerteskala, hvor patienten vurderer smerte med tal.[1]

Studiet vurderede også sikkerhed, tålelighed, foreløbig effekt og farmakokinetik.[1] Farmakokinetik betyder, hvordan kroppen optager, fordeler, nedbryder og udskiller et lægemiddel.[1]

Den overordnede idé var at se, om der var et tidligt tegn på smertelindring, som kunne hjælpe forskerne med at finde den bedste dosis til videre udvikling.[1]

Status for studiet

Forsøget er registreret som completed, hvilket betyder, at det er afsluttet.[1] De data, der er givet her, beskriver forsøgets plan og mål, men ikke detaljerede resultater fra effektmålingerne.[1]

Vigtige begreber i forsøget

  • Postherpetisk neuralgi: smerter, der kan fortsætte efter helvedesild og skyldes irritation af nerverne.[1]

  • Fase 2: et mellemtrin i udviklingen af en behandling, hvor man især ser på tidlig effekt og fortsat sikkerhed.[1]

  • Primært endpoint: det vigtigste mål, forskerne planlægger at måle i et studie.[1]

  • Baseline: udgangspunktet før behandlingen starter.[1]

  • Uge 4: sidste behandlingsuge i dette studie, som blev brugt til at måle ændring i smerte.[1]

  • Interventionel undersøgelse: et forsøg, hvor deltagerne får en behandling, og forskerne sammenligner resultaterne.[1]

Trial ID Phase Condition studied Status Enrollment
2024-518747-38-00 Phase 2 Post herpetic Neuralgia Completed 140

Igangværende kliniske forsøg for ANERATRIGINE MESILATE

  • Et studie af iN1011-N17-02 til behandling af smerter hos patienter med postherpetisk neuralgi

    Rekrutterer ikke

    1 1
    Bulgarien Polen

Ordliste

  • Postherpetisk neuralgi: Langvarige nervesmerter, der kan komme efter helvedesild. Smerten kan fortsætte, selv når udslættet er væk.
  • Fase 2: Et tidligt klinisk forsøg, hvor man ser nærmere på, om behandlingen ser ud til at virke, og om den er sikker nok til videre forskning.
  • Sikkerhed: Om en behandling kan bruges uden uacceptable problemer i et forsøg. Her ser man på, om den er egnet til videre undersøgelse.
  • Tålelighed: Hvor godt deltagerne kan klare behandlingen. Det handler om, hvor let eller svær behandlingen er at gennemføre.
  • Foreløbig effekt: Tidlige tegn på, at behandlingen kan hjælpe mod sygdom eller symptomer, før man har endelige resultater.
  • Farmakokinetik: Hvordan kroppen optager, fordeler, nedbryder og udskiller et lægemiddel.
  • Placebo: En behandling uden aktivt stof, som bruges til at sammenligne effekten af en rigtig behandling.
  • Numerisk ratingskala (NRS): En smerteskala med tal, hvor patienten selv angiver, hvor stærk smerten er.
  • Baseline: Udgangspunktet før behandlingen starter. Det bruges til at sammenligne ændringer senere i forsøget.
  • Enrolment: Antallet af deltagere, som er med i studiet.

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/2024-518747-38-00