Europas førende søgning efter kliniske forsøg

Allogeneic Wharton’s Jelly-Derived Mesenchymal Stem Cells

Allogene Whartons gelé-afledte mesenkymale stamceller (WJ-MSC) er en lovende stamcelleterapi, der undersøges i kliniske forsøg for behandling af forskellige sygdomme. Disse stamceller kommer fra navlestrengens gelé-lignende væv og kan bruges fra en donor til en anden patient. Forsøg undersøger deres sikkerhed og virkning ved sygdomme som rygmarvsskader, muskelsygdomme, lungefibrose og diabetes.

Indholdsfortegnelse

Hvad er allogene Whartons gelé-afledte mesenkymale stamceller?

Allogene Whartons gelé-afledte mesenkymale stamceller er en særlig type stamceller, der kommer fra Whartons gelé – et væv, der findes i navlestrengen[1][2]. Disse celler har flere unikke egenskaber, der gør dem interessante for medicinsk behandling.

Ordet “allogene” betyder, at cellerne kommer fra en donor og kan gives til en anden person uden at stamme fra patientens eget væv[3][4]. Mesenkymale stamceller er multipotente celler, hvilket betyder, at de kan udvikle sig til forskellige typer væv som knogle, brusk og fedtvæv[5].

Det særlige ved stamceller fra Whartons gelé er deres immunomodulatoriske egenskaber, som betyder, at de kan påvirke kroppens immunsystem på en gavnlig måde og mindske inflammation[6]. De har også lav immunogenicitet, hvilket betyder, at de sjældent forårsager afstødning, når de gives til en anden person[7].

Sygdomme der behandles i kliniske forsøg

Kliniske forsøg undersøger brugen af disse stamceller til behandling af flere forskellige sygdomme:

Rygmarvsskader

Ved kroniske rygmarvsskader kombineres stamcellerne med transkutan rygmarvsstimulation og intensiv neurorehabilitering[1]. Forsøget inkluderer patienter med traumatiske rygmarvsskader klassificeret som ASIA Impairment Scale A-C, som er 1-5 år efter skaden.

Muskelsygdomme

Duchenne muskeldystrofi (DMD) er en alvorlig muskelsygdom, hvor forsøg undersøger stamcellernes evne til at bremse muskelnedbrydning[3][4]. Også Charcot-Marie-Tooth sygdom type 1A undersøges, som er en arvelig nervesygdom, der påvirker muskler og sanser[5].

Neurologiske sygdomme

Amyotrofisk lateralsklerose (ALS) er en progressiv neurodegenerativ sygdom, der påvirker motoriske neuroner i hjernen, hjernestammen og rygmarven[2]. Der er ingen effektiv behandling for ALS, og de fleste patienter dør inden for 5 år efter diagnosen.

Diabetes type 1

Ved type 1 diabetes undersøges stamcellernes evne til at bevare kroppens egen insulinproduktion[6]. Forsøget fokuserer på voksne mandlige patienter på 18-41 år, der er diagnosticeret inden for 3,5 år.

Andre tilstande

Forsøg undersøger også behandling af graft-versus-host sygdom efter knoglemarvstransplantation[7], kronisk limb-truende iskæmi hos diabetespatienter[8], hjerteinfarkt[9] og lungefibrose[10].

Hvordan gives stamcellerne?

Stamcellerne kan administreres på flere forskellige måder, afhængigt af den sygdom, der behandles:

Intratekal administration

Intratekal administration betyder, at cellerne injiceres direkte i rygmarvsvæsken gennem en lumbal punktion (rygmarvspunktur)[1][2]. Denne metode bruges ved rygmarvsskader og ALS, hvor cellerne skal komme tæt på det beskadigede væv i centralnervesystemet.

Intravenøs administration

Intravenøs administration betyder, at cellerne gives direkte i blodåren[3][4][5]. Denne metode bruges ved systemiske sygdomme som diabetes, muskeldystrofi og graft-versus-host sygdom.

Direkte placering på organet

Ved hjertebehandling placeres cellerne på en dekellulariseret matrix direkte på den iskæmiske del af hjertet under operation[9]. Ved behandling af iskæmi i ben injiceres cellerne omkring de berørte arterier[8].

Sikkerhed og bivirkninger

Sikkerhed er det primære fokus i de fleste kliniske forsøg med stamceller. Forsøgene overvåger nøje for både akutte og langsigtede bivirkninger:

Almindelige bivirkninger

De mest almindelige bivirkninger inkluderer:

  • Hovedpine efter lumbal punktion (rygmarvspunktur)[1]
  • Midlertidig feber eller kulderystelser[3]
  • Lokale reaktioner på injektionsstedet[8]
  • Forhøjede værdier i cerebrospinalvæsken[1]

Alvorlige bivirkninger

Dosislimiterende toksicitet (DLT) defineres som grad 3 eller højere bivirkninger ifølge CTCAE 5.0 kriterierne[3][4]. Maksimal tolereret dosis (MTD) er den højeste dosis, hvor færre end 33% af patienterne oplever DLT[5].

Langsigtet overvågning

Mange forsøg inkluderer langsigtet opfølgning i op til 5 år for at overvåge for sene bivirkninger som tumordannelse eller autoimmune reaktioner[3][4][5].

Doser og behandlingsforløb

Dosering og behandlingsforløb varierer betydeligt mellem forskellige sygdomme og forsøg:

Dosering

Doserne spænder fra 0,5 millioner celler per kg kropsvægt til 30 millioner celler per kg kropsvægt:

  • Duchenne muskeldystrofi: 0,5-2,5 millioner celler/kg[3][4]
  • Rygmarvsskader: 30 millioner celler per dosis (±30%)[1]
  • ALS: Varierende doser i 1-3 behandlinger[2]
  • Charcot-Marie-Tooth: 1,25-2,5 millioner celler/kg[5]

Behandlingsfrekvens

Behandlingsfrekvensen afhænger af sygdommen:

  • Enkelte behandling: Nogle patienter får kun en behandling[7]
  • To behandlinger: Med 4 ugers mellemrum[5]
  • Tre behandlinger: Med 6 ugers mellemrum[1][4]

Præmedicinering

For at mindske risikoen for immunreaktioner får patienterne ofte præmedicinering 30 minutter før stamcellebehandlingen[3][5]. Dette inkluderer typisk kortikosteroider, antihistaminer og andre lægemidler til at forebygge allergiske reaktioner.

Hvad viser forsøgene om effekt?

Da de fleste forsøg stadig er i fase I eller II, fokuserer resultaterne primært på sikkerhed, men viser også lovende tidlige tegn på effekt:

Rygmarvsskader

Forsøget måler ændringer i ASIA Impairment Scale motor score, sensoriske funktioner og autonome funktioner[1]. Motor Evoked Potential (MEP) og Somatosensory Evoked Potential (SSEP) bruges til at vurdere nervefunktion.

Diabetes type 1

Det primære mål er at bevare C-peptid niveauer, som er en markør for kroppens egen insulinproduktion[6]. Succeskriterierne inkluderer insulinuafhængighed eller behov for mindre end 0,25 enheder insulin per kg kropsvægt dagligt.

Muskelsygdomme

Ved Duchenne muskeldystrofi måles tid til at rejse sig (TTSTAND), muskelstyrke, lungefunktion og hjertets pumpefunktion[3][4]. Ved Charcot-Marie-Tooth sygdom bruges specialiserede skalaer til at vurdere nervefunktion[5].

ALS

ALSFRS-skalaen (ALS Functional Rating Scale) bruges til at måle funktionelle ændringer hos patienter[2]. Skalaen vurderer 12 funktionelle aktiviteter med score fra 0-4 for hver aktivitet.

Hjerte- og karsygdomme

Ved hjerteinfarkt måles ændringer i nekrotisk myokardiemasse, ejektionsfraktion og regional kontraktilitet ved hjælp af magnetisk resonans[9]. Ved iskæmi i ben vurderes sårhealing, smertelindring og bevarelse af lemmet[8].

Emne Beskrivelse
Celletyp Allogene mesenkymale stamceller fra Whartons gelé (navlestreng)
Sygdomme undersøgt Rygmarvsskader, Duchenne muskeldystrofi, ALS, diabetes type 1, lungefibrose, hjerteanfald
Administrationsmåder Intratekal (rygmarvsvæske), intravenøs, direkte på organet
Doser 0.5-30 millioner celler per kg kropsvægt, afhængigt af sygdom
Behandlingsforløb 1-3 behandlinger med 2-6 ugers mellemrum
Sikkerhedsprofil Generelt acceptabel med overvågning for bivirkninger
Opfølgningstid 6 måneder til 5 år efter behandling
Forsøgsfaser Primært fase I og II forsøg med fokus på sikkerhed og tidlige effekter

FAQ

  • Hvad er allogene Whartons gelé-afledte mesenkymale stamceller? Det er stamceller, der kommer fra Whartons gelé – et væv i navlestrengen. 'Allogene' betyder, at cellerne kommer fra en donor og kan gives til en anden person. Disse celler har evnen til at hjælpe med reparation af beskadiget væv og kan mindske inflammation.
  • Hvilke sygdomme undersøges med denne stamcelleterapi? Forsøg undersøger behandling af rygmarvsskader, Duchenne muskeldystrofi, ALS (amyotrofisk lateralsklerose), type 1 diabetes, lungefibrose, hjerteanfald og andre tilstande. Cellerne gives enten direkte i rygmarven, i blodårer eller på organoverfladen.
  • Hvordan gives stamcellerne til patienterne? Stamcellerne kan gives på forskellige måder: direkte i rygmarvsvæsken (intratekal), gennem en blodåre (intravenøst), eller placeret på organet under operation. Den specifikke metode afhænger af sygdommen, der behandles.
  • Hvor sikre er disse stamcellebehandlinger? Sikkerhed er det primære fokus i alle forsøg. Patienterne overvåges nøje for bivirkninger. Hidtil har de fleste forsøg vist acceptable sikkerhedsprofiler, men der kan forekomme bivirkninger som hovedpine efter rygmarvspunktur, forbigående feber eller lokale reaktioner.
  • Hvor mange behandlinger er nødvendige? Dette varierer mellem forsøgene. Nogle patienter får en enkelt behandling, andre får 2-3 behandlinger med 4-6 ugers mellemrum. Forsøgene følger patienterne i måneder til år efter behandlingen for at vurdere langsigtede effekter.

Igangværende kliniske forsøg for Allogeneic Wharton’s Jelly-Derived Mesenchymal Stem Cells

  • Test af stamcellebehandling fra navlestreng til patienter med lungefibrose

    Rekrutterer

    1 1
    Undersøgte sygdomme:
    Undersøgte lægemidler:
    Polen

Ordliste

  • Allogene stamceller: Stamceller fra en donor, der gives til en anden person. Modsat autologe stamceller, som kommer fra patientens eget væv.
  • Whartons gelé: Et gelé-lignende væv i navlestrengen, der indeholder mange mesenkymale stamceller. Det fjernes normalt efter fødslen og kan bruges til medicinske formål.
  • Mesenkymale stamceller: En type stamceller, der kan udvikle sig til forskellige vævstyper som knogle, brusk og fedtvæv. De har også evnen til at mindske inflammation og hjælpe med vævsreparation.
  • Intratekal administration: Indgivelse af medicin direkte i rygmarvsvæsken gennem en nål i lænderyggen, også kaldet lumbal punktion.
  • Intravenøs administration: Indgivelse af medicin direkte i blodåren gennem en kanyle eller katheter.
  • ASIA Impairment Scale: En skala fra A til E, der bruges til at vurdere graden af rygmarvsskade. A er komplet skade uden følelse eller bevægelse, E er normal funktion.
  • Dosislimiterende toksicitet (DLT): Alvorlige bivirkninger, der forhindrer yderligere dosisforøgelse i et klinisk forsøg.
  • Maksimal tolereret dosis (MTD): Den højeste dosis af et lægemiddel, som kan gives sikkert uden for mange alvorlige bivirkninger.
  • Motor Evoked Potential (MEP): En test, der måler nervesignaler fra hjernen til musklerne for at vurdere rygmarvens funktion.
  • C-peptid: Et stof, der produceres sammen med insulin og bruges som markør for kroppens egen insulinproduktion hos diabetespatienter.

Referencer

  1. https://clinicaltrials.gov/study/NCT06981338
  2. https://clinicaltrials.gov/study/NCT02881476
  3. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05338099
  4. https://clinicaltrials.gov/study/NCT06328725
  5. https://clinicaltrials.gov/study/NCT06328712
  6. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03973827
  7. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03158896
  8. https://clinicaltrials.gov/study/NCT05631444
  9. https://clinicaltrials.gov/study/NCT03798353
  10. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-stamcellebehandling-fra-navlestreng-til-patienter-med-lungefibrose/