Dette studie undersøger behandling af myelomatose, som er en kræftform, der påvirker plasmaceller i knoglemarven. Plasmaceller er en type hvide blodlegemer, der normalt hjælper med at bekæmpe infektioner. Studiet sammenligner to forskellige standardbehandlinger hos patienter, der ikke kan få stamcelletransplantation. Den første behandling består af bortezomib, melphalan og prednisolon, som kan gives med eller uden daratumumab. Den anden behandling består af lenalidomid og dexamethason, som også kan gives med eller uden daratumumab. Formålet med studiet er at sammenligne, hvor længe sygdommen forbliver under kontrol med de to forskellige behandlingsformer.
Deltagerne i studiet vil være patienter på 65 år eller derover, eller yngre patienter som ikke er egnede til stamcelletransplantation på grund af deres generelle helbredstilstand. Lægen vil sammen med patienten beslutte, hvilken af de to standardbehandlinger der skal anvendes. Under behandlingsforløbet vil patienterne blive fulgt tæt med regelmæssige undersøgelser for at vurdere, hvordan behandlingen virker, og om der opstår bivirkninger.
Studiet vil også undersøge forskellige faktorer som livskvalitet, behandlingsrelaterede omkostninger og risiko for infektioner. Der vil blive taget blodprøver og foretaget scanninger for at måle behandlingens effekt. Patienterne vil blive bedt om at udfylde spørgeskemaer om deres velbefindende og omkostninger relateret til deres behandling. Alle undersøgelser og behandlinger, der gives i dette studie, er standardbehandlinger, som normalt anvendes til behandling af myelomatose.



Italien
