Dette studie undersøger behandling af smoldering multipelt myelom, som er en tidlig form for multipelt myelom. Multipelt myelom er en kræftform, der påvirker plasmaceller i knoglemarven. Smoldering multipelt myelom er et stadie, hvor sygdommen endnu ikke har udviklet symptomer eller organskade, men hvor der er tegn på, at den kan udvikle sig til aktiv kræft. Studiet fokuserer specifikt på patienter med højrisiko smoldering multipelt myelom, hvilket betyder, at deres sygdom har større sandsynlighed for at udvikle sig til aktiv kræft.
Studiet sammenligner to forskellige behandlingsmetoder. Den ene gruppe patienter får en kombination af tre lægemidler: carfilzomib, lenalidomid og dexamethason. Den anden gruppe får kun to lægemidler: lenalidomid og dexamethason. Formålet med studiet er at undersøge, hvor mange patienter der ikke længere har målbare tegn på sygdom efter ni behandlingsrunder, målt ved hjælp af en følsom metode kaldet næste generations flowcytometri. Dette er en avanceret laboratoriemetode, der kan opdage meget små mængder kræftceller i knoglemarven.
Under studiet får patienterne behandling i cyklusser, og deres respons på behandlingen bliver overvåget regelmæssigt. Efter den første behandlingsperiode fortsætter patienterne med vedligeholdelsesbehandling. Forskerne vil følge patienterne over tid for at se, hvor længe behandlingen virker, og om sygdommen kommer tilbage. De vil også undersøge, om der er forskelle i bivirkninger mellem de to behandlingsgrupper, og hvordan patienternes sygdom reagerer på behandlingen på molekylært niveau.



Holland
Norge
