Dette studie undersøger myelomatose, som er en kræftform, der påvirker blodet og knoglemarven. Kræftcellerne udvikler sig i knoglemarven, hvor de normale blodceller dannes. Studiet sammenligner to forskellige behandlingsforløb for patienter, der netop har fået stillet diagnosen myelomatose, og som ikke skal have stamcelletransplantation som den første behandling. En stamcelletransplantation er en behandlingsform, hvor patientens egne sunde stamceller bruges til at genetablere knoglemarven efter intensiv behandling.
Den ene behandling består først af en kombination af tre lægemidler: bortezomib, lenalidomid og dexamethason, som kaldes VRd-behandling. Efter denne indledende behandling får patienterne en særlig type behandling kaldet ciltacabtagene autoleucel, som er en CAR-T-celleterapi. CAR-T-celleterapi er en avanceret behandlingsform, hvor patientens egne T-celler, som er en type immunceller, modificeres i laboratoriet, så de bedre kan genkende og bekæmpe kræftcellerne. Den anden behandling starter også med VRd-behandlingen, men fortsættes derefter med en vedligeholdelsesbehandling bestående af lenalidomid og dexamethason, som kaldes Rd-behandling.
Formålet med studiet er at sammenligne, hvor effektive de to behandlingsforløb er til at forhindre, at sygdommen udvikler sig. Patienterne bliver tilfældigt fordelt til en af de to behandlingsgrupper. Under studiet vil patienterne blive overvåget regelmæssigt for at vurdere, hvordan behandlingen virker, og om der opstår bivirkninger. Behandlingsforløbet vil variere afhængigt af, hvilken gruppe patienten bliver placeret i, men begge grupper starter med den samme indledende VRd-behandling.
Belgien 
Danmark 
Finland 
Frankrig 
Grækenland 
Holland 
Irland 
Norge 
Polen 
Portugal 
Spanien 
Sverige 
Tjekkiet 
Tyskland 
Ungarn 
Østrig