Dette studie undersøger kronisk obstruktiv lungesygdom, også kaldet COPD, som er en langvarig lungesygdom, der gør det svært at trække vejret. Sygdommen medfører forsnævring af luftvejene og ødelæggelse af lungevævet. Studiet fokuserer på to forskellige behandlinger: inhalerede kortikosteroider (også kaldet ICS), som er medicin, der inhaleres for at reducere betændelse i lungerne, og azithromycin, som er et antibiotikum. Formålet med studiet er at undersøge, om en særlig måde at give ICS-behandling på, baseret på blodprøver, der måler eosinofile celler (en type hvide blodlegemer), kan være lige så effektiv som den normale behandling, og om azithromycin i lav dosis kan reducere antallet af hospitalsindlæggelser og dødsfald sammenlignet med placebo.
Studiet involverer patienter med svær COPD, som allerede får behandling med tre typer inhalationsmedicin: LAMA (langtidsvirkende muskarinantagonister), LABA (langtidsvirkende beta2-agonister) og ICS. Under studiet vil patienterne blive inddelt i forskellige grupper, hvor nogle får deres ICS-behandling justeret baseret på deres blodprøver, mens andre fortsætter med deres normale behandling. Nogle patienter vil også få azithromycin, mens andre får placebo. Studiet følger patienterne i 365 dage for at se, hvor mange gange de bliver indlagt på hospitalet på grund af forværring af deres COPD, og om der sker ændringer i deres lungefunktion og livskvalitet.
Læger vil regelmæssigt måle patienternes FEV1, som er et mål for, hvor meget luft man kan puste ud på ét sekund, og deres eosinofil-tal i blodet. Studiet undersøger også, om behandlingen påvirker risikoen for at udvikle diabetes mellitus (sukkersyge) og måler ændringer i HbA1c, som viser blodsukkerniveauet over længere tid. Derudover vil forskerne se på, om behandlingen ændrer bakterier i luftvejene og påvirker immunsystemets reaktioner.
Danmark 
