Familiær amyotrofisk lateral sklerose (ALS) er en sjælden neurologisk sygdom, der påvirker nerveceller i hjernen og rygmarven. For personer med SOD1-genmutation er der nu igangværende forskning i forebyggende behandling. Denne artikel præsenterer aktuelle kliniske forsøg for personer med denne genetiske mutation.

Kliniske forsøg for familiær amyotrofisk lateral sklerose

Familiær amyotrofisk lateral sklerose (ALS) forbundet med SOD1-genmutation er en arvelig form for ALS, hvor en specifik genetisk ændring øger risikoen for at udvikle sygdommen. I modsætning til sporadisk ALS, som opstår uden kendt familiær sammenhæng, skyldes denne form en mutation i SOD1-genet, der koder for enzymet superoxiddismutase 1. Denne mutation fører til en unormal ophobning af proteiner, der beskadiger motoriske neuroner – de nerveceller, der sender signaler fra hjernen til musklerne.

For personer, der bærer SOD1-mutationen, men endnu ikke viser symptomer, kan tidlig intervention potentielt forsinke eller påvirke sygdomsforløbet. Forskere arbejder på at udvikle behandlinger, der kan hjælpe allerede inden de første symptomer opstår. Der er aktuelt 1 igangværende klinisk forsøg tilgængeligt for denne patientgruppe.

Oversigt over igangværende kliniske forsøg

Undersøgelse af Tofersen til voksne med præsymptomatisk amyotrofisk lateral sklerose (ALS) forårsaget af SOD1-genmutation

Lokationer: Frankrig, Tyskland, Italien, Polen, Spanien, Sverige

Dette kliniske forsøg undersøger behandlingen Tofersen (også kendt som BIIB067) til voksne, der bærer SOD1-mutationen, men endnu ikke har udviklet symptomer på ALS. Tofersen er en væske, der gives som en injektion direkte i rygmarvskanalen (intratekal administration). Denne behandlingsmetode gør det muligt for medicinen at nå nervesystemet direkte.

Forsøget er opdelt i flere faser. Først vil deltagernes naturlige sundhedstilstand blive observeret over en periode. Derefter vil deltagerne blive tilfældigt tildelt enten Tofersen eller placebo (en væske, der ligner behandlingen, men ikke indeholder det aktive stof). Dette design hjælper forskerne med at forstå, hvilken effekt Tofersen har sammenlignet med ingen aktiv behandling.

Inklusionskriterier:

• Deltagere skal have en bekræftet SOD1-mutation, verificeret af en central bedømmer eller godkendt af en specialkomité
• Deltagere skal have et plasma NfL-niveau (neurofilament light chain) under en bestemt tærskel. Plasma NfL er et stof i blodet, der kan indikere nervecelleskade
• Deltagere må ikke vise nogen symptomer på ALS endnu
• Deltagere kan være af begge køn
• Deltagere skal være voksne (18 år eller ældre)

Eksklusionskriterier:

• Personer, der ikke har den specifikke SOD1-genmutation
• Personer, der ikke har forhøjede niveauer af neurofilament (NF), et protein der findes i nerveceller, hvor højere niveauer kan indikere nerveskade
• Personer under 18 år
• Personer, der allerede viser symptomer på ALS

Hvordan virker Tofersen?

Tofersen er klassificeret som et antisense-oligonukleotid, en type lægemiddel designet til at gribe ind i de genetiske instruktioner for produktion af specifikke proteiner. Medicinen virker ved at målrette og reducere produktionen af SOD1-proteinet, som menes at bidrage til udviklingen af ALS hos personer med SOD1-mutation.

Undersøgelsesforløb:

Gennem forsøget vil deltagerne blive nøje overvåget for at se, om de udvikler symptomer på ALS, og for at vurdere eventuelle ændringer i deres sundhedstilstand. Forskerne vil indsamle information om forskellige sundhedsmål, herunder ændringer i fysiske evner målt ved ALS Functional Rating Scale, som vurderer åndedrætsevne, synkefunktion, grovmotoriske og finmotoriske færdigheder, samt vejrtrækningsfunktion gennem måling af langsom vitalkapacitet (SVC).

Efter den indledende fase vil der være en åben forlængelse, hvor alle deltagere vil få mulighed for at modtage Tofersen. Den langsigtede opfølgning strækker sig over op til 5,6 år for at vurdere, hvor lang tid det tager, før deltagerne udvikler klinisk manifest ALS, samt andre langsigtede resultater. Forsøget forventes afsluttet i oktober 2027.

Opsummering

For personer med familiær ALS forbundet med SOD1-mutation repræsenterer det aktuelle kliniske forsøg med Tofersen en vigtig mulighed for at deltage i banebrydende forskning. Det særligt interessante ved denne undersøgelse er fokus på præsymptomatisk behandling – altså behandling inden de første symptomer opstår.

Det er væsentligt at bemærke, at forsøget undersøger en helt ny tilgang til behandling af ALS ved at målrette den genetiske årsag til sygdommen. Ved at reducere produktionen af det unormale SOD1-protein håber forskerne at kunne forsinke eller modificere sygdomsforløbet.

Forsøget er tilgængeligt i flere europæiske lande, herunder Sverige, hvilket gør det mere tilgængeligt for skandinaviske patienter. Den lange opfølgningsperiode på op til 5,6 år vil give værdifuld information om de langsigtede effekter af behandlingen.

Hvis du eller en pårørende bærer SOD1-mutationen og overvejer at deltage i klinisk forskning, anbefales det at tale med din neurolog eller genetiske rådgiver om, hvorvidt dette forsøg kunne være relevant for dig. Deltagelse i kliniske forsøg er frivillig, og alle potentielle fordele og risici vil blive grundigt gennemgået inden beslutning om deltagelse.