Cirkulatorisk kollaps er en alvorlig tilstand, hvor kredsløbssystemet ikke kan levere tilstrækkeligt blod til kroppens væv. Der er i øjeblikket 1 igangværende klinisk forsøg, der undersøger behandlingsstrategier for patienter med cirkulatorisk svigt, der kræver avanceret livsstøtte.

Kliniske forsøg for Cirkulatorisk kollaps

Cirkulatorisk kollaps, også kendt som shock, opstår når hjertet og blodkarrene ikke kan forsyne kroppens organer med tilstrækkeligt blod. Denne tilstand kan udvikle sig som følge af forskellige årsager, herunder hjerteproblemer eller alvorligt blodtab. I øjeblikket er der 1 klinisk forsøg tilgængeligt i systemet, der fokuserer på behandlingsstrategier for patienter med cirkulatorisk svigt og relaterede tilstande.

Oversigt over igangværende kliniske forsøg

Undersøgelse af antikoagulationsstrategier med heparin, enoxaparin og argatroban for patienter med respiratorisk eller cirkulatorisk svigt under ECMO-støtte

Lokation: Østrig

Dette kliniske forsøg fokuserer på at undersøge forskellige behandlingsstrategier for patienter, der har brug for støtte fra en maskine kaldet ekstrakorporeal membranoxygenering (ECMO). ECMO anvendes ved alvorlige tilstande som respiratorisk insufficiens, respiratorisk svigt, cirkulatorisk svigt og akut respiratorisk distress-syndrom.

Forsøget sammenligner tre lægemidler, der hjælper med at forebygge blodpropper, hvilket er en almindelig risiko under ECMO-terapi:

• Unfraktioneret heparin – gives som intravenøs infusion direkte i en vene
• Enoxaparin (lavmolekylært heparin) – gives som subkutan injektion under huden
• Argatroban – gives som intravenøs infusion

Inklusionskriterier:

• Patienter skal være over 18 år
• Patienter skal være indlagt på en intensivafdeling
• Patienter skal enten have behov for ECMO-støtte eller have påbegyndt ECMO-behandling inden for de sidste 12 timer

Eksklusionskriterier:

• Patienter med respiratorisk insufficiens
• Patienter med respiratorisk svigt
• Patienter med cirkulatorisk svigt
• Patienter med akut respiratorisk distress-syndrom (ARDS)

Forsøgets forløb:

Ved deltagelse i forsøget vil patienten blive tilfældigt tildelt én af de tre behandlingsgrupper. Gennem hele forsøget vil patientens helbred blive nøje overvåget, herunder kontrol for tegn på blodpropper eller blødning. Der vil blive anvendt regelmæssige billeddiagnostiske tests og sonografi (en type ultralyd) for at opdage eventuelle problemer.

Formålet med undersøgelsen er at se, hvordan disse lægemidler påvirker forekomsten af blodpropper under ECMO-terapi. Forsøget vil overvåge forekomsten af blodpropper, såsom lungeemboli og dyb venetrombose, samt eventuelle blødningshændelser. Forsøget vil vare op til seks måneder for hver deltager og forventes at fortsætte indtil marts 2027.

Lægemidlernes virkningsmekanisme:

Unfraktioneret heparin virker ved at aktivere et protein i blodet kaldet antithrombin, som derefter hæmmer koagulationsfaktorer og forhindrer dannelsen af blodpropper. Det er klassificeret som et antikoagulans, en type medicin der hjælper med at forebygge blodpropper.

Argatroban virker ved direkte at hæmme thrombin, et enzym i blodet der er essentielt for dannelse af blodpropper. Det er klassificeret som en direkte thrombinhæmmer, en type antikoagulans.

Enoxaparin virker ved at forøge aktiviteten af antithrombin, et protein i blodet der hæmmer koagulationsfaktorer og derved forhindrer dannelse af blodpropper. Det er klassificeret som et lavmolekylært heparin, en type antikoagulans.

Sammenfatning

Der er i øjeblikket begrænset antal kliniske forsøg specifikt rettet mod cirkulatorisk kollaps, med kun 1 aktivt forsøg registreret i systemet. Det tilgængelige forsøg fokuserer på patienter med cirkulatorisk svigt, der kræver ECMO-støtte, og undersøger forskellige antikoagulationsstrategier for at forebygge blodpropper under denne avancerede behandling.

Det er vigtigt at bemærke, at dette forsøg sammenligner tre forskellige lægemidler for at identificere den mest effektive strategi til forebyggelse af blodpropper uden at forårsage betydelig blødning. Resultaterne vil være værdifulde for at forbedre behandlingsstrategier for patienter, der har behov for ECMO-støtte i fremtiden.

Patienter, der overvejer deltagelse i kliniske forsøg, bør altid konsultere deres læge for at diskutere, om et specifikt forsøg er egnet til deres individuelle situation og helbredstilstand.