Indholdsfortegnelse
- Oversigt over de kliniske forsøg
- Fase 1/2a-studiet
- Fase 3-studiet ved endometriecancer
- Hvad forsøgene måler
- Hvem der kan deltage
- Vigtige begreber forklaret
Oversigt over de kliniske forsøg
Der findes to beskrevne kliniske forsøg med Azd8205. Det ene er et tidligt interventionalt studie i personer med fremskreden eller metastatisk solid kræft, og det andet er et stort fase 3-studie i udvalgt endometriecancer.[1][2]
De to studier har forskellige mål. Det tidlige studie fokuserer på sikkerhed, tolerabilitet og dosis, mens fase 3-studiet undersøger, om Azd8205 kan give bedre sygdomskontrol og overlevelse end kemoterapi valgt af lægen.[1][2]
Fase 1/2a-studiet
Det første studie hedder “A Phase I/IIa Study of AZD8205 given alone or in Combination with Anticancer Drugs, in Participants with Advanced or Metastatic Solid Malignancies”. Det var et interventionalt studie og blev rapporteret som afsluttet.[1]
Studiet omfattede 183 deltagere med fremskredne eller metastatiske solide kræftformer. Formålet var at vurdere sikkerhed og tolerabilitet samt at finde den maksimale tolererede dosis, også kaldet MTD, og/eller den anbefalede fase 2-dosis, også kaldet RP2D.[1]
En maksimalt tolereret dosis er den højeste dosis, som deltagerne kan tåle uden for mange eller for alvorlige problemer. En anbefalet fase 2-dosis er den dosis, forskerne mener er bedst at bruge i næste del af udviklingen.[1]
Studiet undersøgte også monoterapi, som betyder behandling med Azd8205 alene, og kombination med andre kræftlægemidler.[1]
Fase 3-studiet ved endometriecancer
Det andet studie er et globalt fase 3-studie med titlen “A Global Phase III Study of Puxitatug Samrotecan (AZD8205) Monotherapy Compared with Physician’s Choice of Chemotherapy for B7-H4-Selected Endometrial Cancer that Progressed Following Platinum-Based Chemotherapy and Anti-PD-1/Anti-PD-L1 Therapy.”[2]
Studiet er autoriseret og planlagt til 701 deltagere. Det undersøger patienter med B7-H4-udvalgt fremskreden eller metastatisk endometriecancer, som er blevet værre efter platinbaseret kemoterapi og behandling med anti-PD-1 eller anti-PD-L1.[2]
Dette er en meget specifik patientgruppe. Endometriecancer er kræft i livmoderslimhinden, og “fremskreden” eller “metastatisk” betyder, at sygdommen er langt udviklet eller har spredt sig til andre steder i kroppen.[2]
I dette studie sammenlignes Azd8205 som monoterapi med lægens valg af kemoterapi. De kemoterapier, der nævnes i forsøgsdata, er paclitaxel og doxorubicin.[2]
Hvad forsøgene måler
Det tidlige fase 1/2a-studie havde som hovedmål at vurdere sikkerhed og tolerabilitet samt at finde MTD og/eller RP2D. Det viser, at forskerne først og fremmest ville forstå, hvordan behandlingen kunne gives bedst og sikrest.[1]
Fase 3-studiet måler progressionsfri overlevelse og samlet overlevelse. Progressionsfri overlevelse, også kaldet PFS, er tiden fra randomisering til sygdomsforværring eller død, og samlet overlevelse, også kaldet OS, er tiden fra randomisering til død af en hvilken som helst årsag.[2]
Studiet bruger også vurdering efter RECIST 1.1 og BICR. RECIST 1.1 er et regelsæt til at måle, om en kræftsygdom vokser eller skrumper, og BICR betyder, at vurderingen bliver lavet uafhængigt af specialister, som ikke er en del af behandlingsholdet.[2]
Hvem der kan deltage
I fase 1/2a-studiet deltog personer med fremskreden eller metastatisk solid kræft. Det betyder, at der ikke kun var fokus på én kræfttype, men på flere forskellige solide tumorer.[1]
I fase 3-studiet er deltagerne mere nøje udvalgt. De skal have B7-H4-udvalgt fremskreden eller metastatisk endometriecancer, og sygdommen skal være blevet værre efter tidligere platinbaseret kemoterapi samt anti-PD-1/anti-PD-L1-behandling.[2]
Det betyder, at forsøget især retter sig mod personer, som allerede har fået standardbehandling, men hvor kræften stadig er aktiv.[2]
Vigtige begreber forklaret
Interventionalt studie betyder, at forskerne giver en behandling og følger deltagerne for at se, hvad der sker.[1][2]
Solid malignitet betyder en fast kræftknude, som ikke er en blodkræft.[1]
Platinbaseret kemoterapi er en type kræftbehandling, som indeholder platinholdige lægemidler, og som allerede er brugt før dette studie.[2]
Anti-PD-1/anti-PD-L1 er en type tidligere kræftbehandling, som også er nævnt i forsøgsdata som noget deltagerne allerede har fået.[2]
Randomisering betyder, at deltagere fordeles tilfældigt til forskellige behandlingsgrupper, så sammenligningen bliver mere retfærdig.[2]


