Antipsychotics

Kliniske forsøg med Antipsychotics undersøger behandling af patienter med fremskreden eller metastatisk brystkræft. Forsøgene ser især på, om behandlingen kan forbedre effekt og sikkerhed sammenlignet med andre behandlingsvalg. Målgruppen er patienter med HR-positiv, HER2-negativ sygdom, som allerede har fået hormonbehandling.

Indholdsfortegnelse

Oversigt over forsøget

Det ene kliniske forsøg med Antipsychotics er et interventionsstudie, hvor forskerne aktivt giver forskellige behandlinger og sammenligner dem.[1] Forsøget er autoriseret og har fase 3.[1]

Studiet handler om patienter med lokalt fremskreden eller metastatisk HR-positiv, HER2-negativ brystkræft, som allerede har fået en hormonbaseret behandling.[1]

Hvem forsøget er for

Målgruppen er voksne patienter med brystkræft, hvor sygdommen enten er vokset lokalt eller har spredt sig til andre dele af kroppen.[1] Kræften skal være HR-positiv og HER2-negativ, og patienterne skal have fået et endokrinbaseret regime, som betyder hormonbehandling eller behandling, der virker på hormonsystemet.[1]

Det betyder, at forsøget ikke er for alle med brystkræft, men for en mere afgrænset gruppe, hvor sygdommen stadig er relevant efter tidligere hormonbehandling.[1]

Hvad der sammenlignes

Forsøget sammenligner Antipsychotics med treatment of physician’s choice, som betyder den behandling, lægen vælger blandt de muligheder, der passer til patienten.[1] Det er altså en direkte sammenligning mellem en undersøgelsesbehandling og andre almindelige behandlingsvalg.[1]

De behandlinger, der nævnes i data, omfatter blandt andet Trodelvy, Xeloda, Paclitaxel og Abraxane, men forsøget beskrives som en sammenligning mod lægens valg af behandling.[1]

Forsøgsfase og design

Studiet er i fase 3, som er en sen fase i klinisk forskning, hvor en behandling testes i en større gruppe patienter.[1] Der er planlagt 867 deltagere, hvilket giver et bredere grundlag for at vurdere resultaterne.[1]

Fase 3-studier bruges ofte til at se, om en behandling virker bedre end en anden behandling i praksis, og om resultaterne er stabile i en større gruppe.[1]

Hvilke mål der måles

Det vigtigste mål er progressionsfri overlevelse (PFS), som er tiden fra lodtrækning til første tegn på, at sygdommen bliver værre, eller til død af enhver årsag, alt efter hvad der kommer først.[1] Sygdomsforværring vurderes ved blinded independent central review (BICR), som er en uafhængig vurdering, hvor vurdererne ikke ved, hvilken behandling patienten fik.[1]

Forværringen vurderes efter RECIST v1.1, som er et standardiseret system til at måle, om kræftknuder vokser eller om sygdommen udvikler sig.[1]

Hvad det betyder for patienter

For patienter betyder dette forsøg, at forskerne prøver at finde ud af, om Antipsychotics kan give længere tid uden sygdomsforværring end andre behandlingsmuligheder.[1] Det er især relevant for personer med HR-positiv, HER2-negativ brystkræft, som allerede har prøvet hormonbehandling.[1]

Forsøget er ikke beskrevet som et sikkerhedsstudie alene, men som en sammenligning af effekt, hvor PFS er det vigtigste resultatmål.[1]

Trial ID Fase Tilstand Status Antal deltagere
2022-502593-17-00 Phase 3 Lokalt fremskreden eller metastatisk HR-positiv, HER2-negativ brystkræft efter hormonbehandling Authorised 867

Igangværende kliniske forsøg for Antipsychotics

  • Sammenligning af lægemidlet Sacituzumab Govitecan med standardbehandling hos patienter med fremskreden hormonpositiv brystkræft

    Rekrutterer ikke

    1 1 1 1
    Østrig Belgien Tjekkiet Frankrig Tyskland Grækenland +5

Ordliste

  • HR-positiv: Betyder, at kræftcellerne har hormonreceptorer og kan påvirkes af hormoner.
  • HER2-negativ: Betyder, at kræftcellerne ikke har for meget af proteinet HER2.
  • Metastatisk: Betyder, at kræften har spredt sig til andre dele af kroppen.
  • Lokalt fremskreden: Betyder, at kræften er vokset mere, men ikke nødvendigvis har spredt sig langt væk.
  • Hormonbaseret behandling: Behandling, der påvirker kræft, som er følsom over for hormoner.
  • Fase 3: En sen fase i klinisk forskning, hvor en behandling testes i en større gruppe og sammenlignes med andre muligheder.
  • Randomisering: Når deltagere fordeles tilfældigt til forskellige behandlingsgrupper.
  • Progressionsfri overlevelse (PFS): Tiden fra start af forsøget, til kræften forværres eller patienten dør.
  • Objektiv sygdomsprogression (PD): Tydelige tegn på, at kræften vokser eller bliver værre.
  • Blinded independent central review (BICR): En uafhængig gennemgang af resultater, hvor vurderingen laves uden at vide, hvilken behandling patienten fik.

Referencer