Indholdsfortegnelse
- Hvad er furosemid?
- Kliniske studier med furosemid
- RECEDE-CHF studiet: Furosemid og diabetes-medicin
- GODIF studiet: Målrettet væskefjernelse
- Sikkerhed og overvågning
- Resultater og målinger
Hvad er furosemid?
Furosemid er en vanddrivende medicin, der tilhører gruppen af såkaldte loop-diuretika[1][2]. Medicinen virker ved at blokere genoptagelsen af salt og vand i nyrerne, hvilket fører til øget udskillelse af væske gennem urinen[1][2]. I kliniske forsøg undersøges furosemid primært til behandling af væskeophobning hos patienter med forskellige tilstande.
Furosemid kendes også under handelsnavnet Frusemide og anvendes som infusion, hvilket betyder, at medicinen gives langsomt direkte i blodårerne gennem en slange[1][2].
Kliniske studier med furosemid
Der er i øjeblikket flere vigtige kliniske forsøg i gang, der undersøger furosemids effekt hos forskellige patientgrupper. Disse studier fokuserer på to hovedområder:
- Hjertesvigt hos patienter med type 2-diabetes[1]
- Væskeophobning hos kritisk syge patienter på intensivafdelinger[2]
RECEDE-CHF studiet: Furosemid og diabetes-medicin
RECEDE-CHF studiet er et crossover-studie, hvilket betyder, at deltagerne får både aktiv medicin og placebo i forskellige perioder[1]. Studiet undersøger, hvordan furosemid virker sammen med en diabetes-medicin kaldet empagliflozin hos patienter med både type 2-diabetes og kronisk hjertesvigt[1].
Studiedesign og deltagere
Studiet inkluderer patienter, der:
- Har type 2-diabetes og mild kronisk hjertesvigt[1]
- Allerede tager loop-diuretika som furosemid[1]
- Har nedsat hjertefunktion i venstre hjertekammer[1]
Behandling og testprocedure
Under studiet gennemgår deltagerne specielle nyrefysiologiske tests på uge 1 og uge 6 af hver behandlingsperiode[1]. På disse testdage:
- Får deltagerne væske at drikke (15 ml per kg kropsvægt)[1]
- Skal lade vandet hvert 30. minut for at opnå stabil væskeudskillelse[1]
- Får en infusion med furosemid i en dosis, der er halvdelen af deres normale daglige dosis[1]
GODIF studiet: Målrettet væskefjernelse
GODIF studiet fokuserer på kritisk syge patienter på intensivafdelinger, der har problemer med væskeophobning[2]. Dette studie sammenligner furosemid med placebo (saltvand) for at se, om målrettet væskefjernelse kan forbedre patienternes tilstand[2].
Patientgruppe
For at kunne deltage i studiet skal patienterne opfylde følgende kriterier:
- Være akut indlagt på intensivafdeling[2]
- Være 18 år eller ældre[2]
- Være klinisk stabile med stabilt blodtryk[2]
- Have væskeophobning svarende til mindst 5% af den ideelle kropsvægt[2]
Dosering og behandlingsvarighed
I GODIF studiet kan patienter få op til 1500 mg furosemid dagligt som infusion[2]. Den samlede behandling kan vare op til 3 måneder med en maksimal samlet dosis på 135.000 mg[2].
Sikkerhed og overvågning
Begge studier har strenge sikkerhedskriterier for at beskytte deltagerne. Patienter kan ikke deltage, hvis de har:
- Allergi over for furosemid eller sulfonamider[1][2]
- Svær kronisk nyresygdom med eGFR under 30 ml/minut/1,73 m²[2]
- Har brug for nyrerensning (dialyse)[2]
- Ikke har produceret urin i 6 timer eller længere[2]
Overvågning under behandling
Under forsøgene overvåger lægerne nøje:
- Nyrefunktion ved at måle kreatinin og eGFR[1][2]
- Elektrolytbalance i blodet, især natrium[2]
- Urinproduktion og væskeudskillelse[1][2]
Resultater og målinger
RECEDE-CHF målinger
I RECEDE-CHF studiet måler forskerne:
- Primært mål: Ændring i urinmængde sammenlignet med udgangspunkt[1]
- Sekundære mål: Natriumudskillelse i urinen[1]
- Ændringer i nyrefunktion og CKD-kategori (kronisk nyresygdom)[1]
- Protein- og albumin-kreatinin ratio i urinen[1]
- Cystatin C som markør for nyrefunktion[1]
GODIF målinger
GODIF studiet fokuserer på mere omfattende patientresultater:
- Primært mål: Antal dage i live og uden for hospital på dag 90[2]
- Dødelighed efter 90 dage og 1 år[2]
- Dage i live uden livsstøtte[2]
- Livskvalitet målt med EQ-5D-5L skalaer[2]
- Kognitiv funktion vurderet med Montreal Cognitive Assessment test[2]
Disse omfattende målinger hjælper forskerne med at forstå, ikke kun om furosemid virker, men også hvordan det påvirker patienternes samlede sundhed og livskvalitet på lang sigt[2].



