Eosinofil gastritis er en sjælden inflammatorisk tilstand, hvor en bestemt type hvide blodlegemer ophobes i maveslimhinden og forårsager ubehag og skader, som kan påvirke dagligdagen, appetitten og det generelle velbefindende.

Forståelse af eosinofil gastritis

Eosinofil gastritis er en sjælden sygdom, der påvirker maven, hvor for mange eosinofiler—en type hvide blodlegemer, der normalt hjælper med at beskytte kroppen mod infektioner og allergener—ophobes i mavevævet. Hos raske mennesker udgør eosinofiler kun omkring 1% til 5% af alle hvide blodlegemer og produceres af knoglemarven. Selvom nogle eosinofiler naturligt findes i maven for at beskytte mod sygdom og parasitter, udvikler eosinofil gastritis sig, når disse celler samles i unormalt store mængder, hvilket udløser betændelse og skader på maveslimhinden.^[1][2]

Denne tilstand hører til en større familie af lidelser kaldet eosinofile gastrointestinale sygdomme (EGID’er), som kan påvirke forskellige dele af fordøjelseskanalen. Når eosinofiler specifikt ophobes i maven, kaldes tilstanden eosinofil gastritis. Når de påvirker tyndtarmen, er det kendt som eosinofil enteritis, og når både maven og tyndtarmen er involveret, kalder læger det eosinofil gastroenteritis. Den mest almindelige EGID er eosinofil øsofagitis, som påvirker spiserøret. Mange mennesker med eosinofil gastritis kan også have eosinofil betændelse i andre dele af deres fordøjelsessystem på samme tid.^[1][4]

Eosinofil gastritis betragtes som kronisk, hvilket betyder, at den fortsætter over tid og kræver løbende håndtering. Med passende behandling og regelmæssig overvågning kan mennesker med denne tilstand dog håndtere deres symptomer og opretholde en rimelig livskvalitet. Sygdommen påvirker mennesker forskelligt, og symptomerne kan variere fra lette til moderate i de fleste tilfælde.^[1]

Hvor almindelig er denne tilstand?

Eosinofil gastritis er ret sjælden, selvom eksperter mener, at tilstanden sandsynligvis er underdiagnosticeret. Dette betyder, at mange mennesker kan have sygdommen uden at vide det, fordi symptomerne ofte ligner mange andre almindelige fordøjelsesproblemer. I USA er den anslåede forekomst cirka 5,1 pr. 100.000 mennesker, selvom nogle tidligere undersøgelser antydede tal tættere på 28 pr. 100.000. På trods af disse variationer i rapporterede tal indikerer forskning, at den samlede forekomst af eosinofile gastrointestinale sygdomme ser ud til at være stigende i løbet af de sidste to årtier.^[5]

Sjældenheden af eosinofil gastritis skaber betydelige udfordringer for både patienter og sundhedspersonale. Kun omkring 1 ud af 5.500 patienter har en EGID, der ikke er eosinofil øsofagitis, og endnu færre har eosinofil gastritis alene. Med så få berørte personer er der færre muligheder for, at forskere kan studere tilstanden grundigt, hvilket gør det sværere at udvikle standardiserede diagnostiske kriterier og evidensbaserede behandlingsretningslinjer.^[20]

Tilstanden påvirker både børn og voksne, selvom sundhedsudbydere oftest diagnosticerer den hos voksne mellem 30 og 50 år. Lidt flere mænd end kvinder udvikler eosinofil gastritis. En undersøgelse med fokus på eosinofile gastrointestinale lidelser generelt fandt dog, at disse tilstande overvejende påvirker kvinder og er mere udbredte i befolkningen på 18 år eller yngre.^[1][5]

Hvad forårsager eosinofil gastritis?

Den præcise årsag til eosinofil gastritis forbliver stort set ukendt, hvilket afspejler den fortsatte udfordring, som forskere står over for med at forstå denne sjældne tilstand. I de fleste tilfælde mener læger, at sygdommen udvikler sig på grund af en unormal immunsystemrespons på visse fødevarer. Kroppen behandler fejlagtigt visse fødevareproteiner som trusler, hvilket udløser immunsystemet til at sende eosinofiler til maveslimhinden. Disse hvide blodlegemer frigiver derefter giftige stoffer, herunder enzymer og proteiner designet til at ødelægge det, som kroppen opfatter som skadelige indtrængere, men i stedet forårsager de betændelse og skader på sundt mavevæv.^[1][4]

Forskning tyder på, at sygdommen involverer en overproduktion af visse immunkemikalier kaldet cytokiner, særligt type 2 helper T-celle-cytokiner. Disse omfatter stoffer som interleukin-13, interleukin-5 og interleukin-15, samt proteiner kaldet kemokiner som eotaxin-1 og eotaxin-3. Når disse kemikalier bliver overaktive, rekrutterer de flere eosinofiler til maveslimhinden. Når de er der, bliver eosinofilerne giftige ved at producere faktorer som major basic protein, eosinofil-afledt neurotoxin, eosinofilt kationisk protein og eosinofil peroxidase—som alle bidrager til vævsskade og betændelse.^[5]

Selvom fødevareallergi ser ud til at spille en mulig rolle i eosinofil gastritis, er forbindelsen ikke ligetil. Standard allergitest er ikke altid effektiv til at identificere, hvilke specifikke fødevarer der kan udløse tilstanden. Immunresponsen involveret i eosinofil gastritis kan være anderledes end de typiske IgE-medierede allergiske reaktioner, der forårsager øjeblikkelige symptomer som nældefeber eller vejrtrækningsbesvær. I stedet ser dette ud til at være en forsinket eller ikke-IgE-medieret respons, der udvikler sig mere langsomt og specifikt påvirker fordøjelseskanalen.^[4]

Risikofaktorer for at udvikle tilstanden

Visse faktorer ser ud til at øge en persons risiko for at udvikle eosinofil gastritis, selvom det at have disse risikofaktorer ikke garanterer, at nogen vil udvikle sygdommen. Den mest betydelige risikofaktor er at have en personlig eller familiær historie med allergiske tilstande. Mennesker med eosinofil gastritis har ofte andre allergiske lidelser, der kører sammen med deres fordøjelsestilstand, hvilket antyder en forbindelse mellem generelle allergiske tendenser og udviklingen af eosinofil betændelse i maven.^[1][4]

Almindelige allergiske tilstande forbundet med eosinofil gastritis omfatter:

• Astma, en kronisk luftvejstilstand, der forårsager vejrtrækningsbesvær
• Fødevareintolerance eller fødevareallergi, der udløser fordøjelses- eller andre symptomer
• Høfeber, også kaldet allergisk rhinitis, som forårsager nysen, tilstoppet næse og kløende øjne som reaktion på miljøallergener som pollen
• Rhinitis eller vedvarende løbende næse og tilstoppet næse
• Eksem, en hudtilstand, der forårsager røde, kløende udslæt
• Andre eosinofil-associerede sygdomme, der påvirker forskellige kropssystemer

At have et familiemedlem med eosinofil gastritis eller en relateret eosinofil gastrointestinal sygdom kan også øge risikoen, hvilket tyder på, at genetiske faktorer kan spille en rolle i modtageligheden for tilstanden. Noget forskning har identificeret gener involveret i immunsystemets funktion og integriteten af spiserørets og mavens slimhinde, som kan bidrage til udviklingen af eosinofile sygdomme.^[1][6]

Selvom der findes begrænsede data, tyder noget forskning på, at visse lægemidler kan udløse inflammatoriske processer svarende til eosinofil gastritis. Disse potentielt udløsende lægemidler omfatter guldbehandling brugt til leddegigt, azathioprin (et immunsuppressivt middel), enalapril (et blodtryksmedicinsk middel), carbamazepin (brugt til anfald og nervesmerter) og anti-tumor nekrose faktor-lægemidler brugt til at behandle autoimmune tilstande. Der er dog brug for mere forskning for at bekræfte disse associationer.^[5]

Genkendelse af symptomerne

Symptomerne på eosinofil gastritis er generelt lette til moderate i sværhedsgrad, selvom de kan påvirke en persons daglige liv, ernæring og overordnede velbefindende betydeligt. Fordi symptomerne ligner mange andre fordøjelsestilstande, tager det ofte betydelig tid, før lægerne når frem til den korrekte diagnose. Forståelse af de almindelige tegn kan hjælpe folk med at genkende, hvornår de bør søge medicinsk evaluering.^[1]

Almindelige symptomer omfatter:

• Mavesmerter eller ubehag, som kan være vedvarende eller komme og gå
• Kvalme eller en følelse af utilpashed og trang til at kaste op
• Opkastning, som kan forekomme hyppigt og forstyrre ernæringen
• Besvær med at spise, herunder appetitløshed, problemer med at synke, afvisning af at spise, meget langsom spisning eller ikke at spise nok
• Diarré med løs eller vandig afføring
• Halsbrand, en brændende fornemmelse i brystet forårsaget af, at maveindholdet bevæger sig opad
• Træthed eller vedvarende træthed, der ikke forbedres med hvile
• Vægttab eller dårlig vækst, særligt bemærkelsesværdigt hos børn
• Besvær med at tage på i vægt trods tilstrækkeligt fødevareindtag

Nogle mennesker med eosinofil gastritis udvikler anæmi, hvilket betyder, at de har lave niveauer af sunde røde blodlegemer. Anæmi kan forårsage yderligere symptomer, herunder svaghed, bleg hud, åndenød og forværret træthed. Et andet muligt symptom er ascites, som er væskeopsamling i maven, der forårsager hævelse og ubehag. Nogle personer kan opleve dysfagi eller besvær med at synke, som om der er en forhindring i spiserøret, der forhindrer maden i at passere normalt.^[1][2][17]

Symptomernes uforudsigelighed skaber betydelig stress for mennesker, der lever med eosinofil gastritis. Opblussen kan forekomme uden advarsel, hvilket gør det svært at planlægge aktiviteter, arbejde eller sociale begivenheder. Den konstante frygt for ikke at vide, hvad der udløser symptomer, eller hvornår en opblussen kan ramme, kan tage et væsentligt bid af mental sundhed og livskvalitet. At leve i denne usikkerhed forhindrer folk i at have et normalt liv, fordi de ikke kan planlægge ordentligt.^[17]

Forebyggelse og risikoreduktion

Fordi den nøjagtige årsag til eosinofil gastritis forbliver uklar, er der ingen dokumenterede metoder til at forhindre tilstanden i at udvikle sig. For mennesker, der allerede har allergiske tilstande, kan det dog hjælpe med at reducere den generelle inflammatoriske reaktion i immunsystemet at håndtere disse tilstande godt, selvom dette ikke er specifikt blevet bevist at forhindre eosinofil gastritis. Da fødevarer ser ud til at spille en rolle i at udløse tilstanden hos mange mennesker, kan identifikation og undgåelse af problematiske fødevarer hjælpe med at forhindre symptomopblussen hos dem, der allerede er diagnosticeret.^[4]

For personer med en familiehistorie med eosinofile gastrointestinale sygdomme eller flere allergiske tilstande kan det at være opmærksom på fordøjelsessymptomer og søge medicinsk evaluering hurtigt, hvis bekymrende symptomer udvikler sig, hjælpe med at opnå tidligere diagnose og behandling. Tidlig intervention kan potentielt forhindre nogle af de komplikationer og langsigtede skader, der kan forekomme, når betændelse fortsætter ubehandlet i længere perioder.^[1]

Hvordan sygdommen påvirker kroppen

Forståelse af, hvad der sker i kroppen under eosinofil gastritis, hjælper med at forklare, hvorfor symptomer opstår, og hvorfor behandling er vigtig. Sygdommen involverer grundlæggende en unormal immunrespons, der forårsager fysiske og biokemiske ændringer i mavevævet. I en sund mave dækker et beskyttende lag af slim mavevæggen og beskytter den mod de barske virkninger af fordøjelsessafter, herunder mavesyre og galde. Denne beskyttende barriere gør det muligt for maven at nedbryde mad uden at beskadige sig selv i processen.^[1]

Ved eosinofil gastritis bliver immunsystemet dysreguleret, hvilket betyder, at dets normale beskyttende funktioner går galt. Når visse fødevareproteiner eller muligvis miljøallergener kommer ind i fordøjelsessystemet, lancerer kroppen en overdreven immunrespons. Immunsystemet producerer overdrevne mængder af type 2-cytokiner og kemokiner—kemiske budbringere, der normalt hjælper med at koordinere kroppens forsvar mod parasitter og allergener. Disse kemikalier fungerer som rekrutteringssignaler og kalder eosinofiler til at migrere fra blodbanen ind i maveslimhinden.^[5]

Når eosinofiler ankommer i mavevævet i stort antal, frigiver de deres opbevarede giftige proteiner og enzymer. Disse stoffer, som omfatter major basic protein, eosinofilt kationisk protein, eosinofil peroxidase og eosinofil-afledt neurotoxin, er designet til at ødelægge parasitter og andre indtrængere. I eosinofil gastritis angriber de i stedet mavens eget sunde væv. Denne proces nedbryder den beskyttende slimbarriere og forårsager direkte skade på de celler, der dækker maven, hvilket fører til betændelse og hævelse.^[5]

Betændelsen forstyrrer mavens normale funktioner. Den kan forstyrre produktionen af mavesyre og fordøjelsesenzymer, hvilket gør det sværere at nedbryde mad ordentligt. Den beskadigede maveslimhinde kan ikke optage næringsstoffer effektivt. Betændelse kan også påvirke mavens evne til at trække sig sammen og flytte maden langs fordøjelseskanalen normalt, hvilket potentielt forårsager forsinket tømning, kvalme og smerte. Når betændelse fortsætter over tid, kan det føre til ændringer i mavevævets struktur og potentielt bidrage til ardannelse eller andre komplikationer.^[5]

Sværhedsgraden af vævsskade og omfanget af eosinofil infiltration kan variere betydeligt mellem individer. Nogle klassifikationssystemer opdeler eosinofil gastrointestinal sygdom baseret på, hvilke lag af mavevæggen der er påvirket—det inderste slimhindelag, det midterste muskellag eller det yderste serøse lag. Det påvirkede lag påvirker, hvilke symptomer der dominerer, og hvor alvorlig sygdomspræsentationen kan være. Mest almindeligt er slimhindelaget involveret, men nogle mennesker har eosinofiler, der trænger ind i dybere lag af mavevæggen.^[5]