Verapamil Hydrochloride

Dette overblik handler om kliniske forsøg med Verapamil Hydrochloride hos voksne med nyopdaget type 1-diabetes. Forsøgene undersøger især, om behandlingen kan bevare beta-cellefunktion, og om den ændrer mål som C-peptid i blodet. Begge studier er fase 2-studier og fokuserer på voksne med type 1-diabetes.

Indholdsfortegnelse

Oversigt over forsøgene

De to forsøg i materialet undersøger Verapamil Hydrochloride hos voksne med type 1-diabetes. Det ene forsøg er et randomiseret, dobbeltblindt, placebokontrolleret og multicenterstudie, som er afsluttet.[1]

Det andet er et åbent forlængelsesstudie på flere centre, som er autoriseret, og som ser på langtidsbehandling hos voksne med type 1-diabetes.[2]

Hvem studierne handler om

Det første studie omfatter voksne med nyopdaget type 1-diabetes mellitus.[1] Det betyder, at deltagerne nyligt har fået stillet diagnosen, og at forskerne vil se, om tidlig behandling kan hjælpe med at bevare beta-cellefunktion.

Det andet studie omfatter voksne med type 1-diabetes mellitus, som allerede har deltaget i det tidligere VER-A-T1D-studie, og som har en fastende C-peptidværdi på mindst 50 pmol/L.[2] Denne gruppe er valgt, fordi forskerne vil følge personer, hvor der stadig er målbar egen insulinproduktion.

Hvad forskerne måler

Det vigtigste mål i begge studier er C-peptid, som bruges som et mål for kroppens egen insulinproduktion.[1][2] Når C-peptid måles efter et måltid eller en test, kan forskerne se, hvor godt beta-cellerne stadig arbejder.

I det første studie ser forskerne på arealet under den stimulerede C-peptid-responskurve i de første to timer af en mixed meal tolerance test (MMTT) efter 12 måneders behandling sammenlignet med placebo.[1] Arealet under kurven er et samlet mål for responsen over tid.

I forlængelsesstudiet ser forskerne på ændringen i C-peptid-arealet over tid efter 24 måneders behandling med Verapamil Hydrochloride.[2] Det giver et billede af, om eventuel effekt kan følges over længere tid.

Studiedesign og faser

Det første forsøg er et interventionalt studie, hvor deltagerne får en aktiv behandling eller placebo, og hvor grupperne sammenlignes direkte.[1] Studiet er også randomiseret, hvilket betyder, at deltagerne fordeles tilfældigt til grupperne, så sammenligningen bliver mere retfærdig.

Det første studie er desuden dobbeltblindt, så hverken deltagerne eller forskerne ved, hvem der får aktiv behandling eller placebo.[1] Det mindsker risikoen for skævhed i vurderingen af resultaterne.

Begge studier er Phase 2-studier.[1][2] I denne fase undersøger man, om behandlingen ser lovende ud i en målgruppe, og om de vigtigste effektmål ændrer sig på en meningsfuld måde.

Resultater og endepunkter

Det primære endepunkt i det første studie er arealet under den stimulerede C-peptid-responskurve i de første to timer af MMTT efter 12 måneders behandling sammenlignet med placebo.[1] Et primært endepunkt er det vigtigste mål, som studiet er bygget op omkring.

I det første studie beskrives også, at forskerne vil se på ændringer i stimuleret C-peptid-respons ved baseline og efter 12 måneder hos voksne, der får 360 mg Verapamil SR oralt én gang dagligt.[1]

I forlængelsesstudiet er det primære endepunkt ændring over tid i C-peptid-arealet hos voksne med type 1-diabetes, som får 360 mg oral Verapamil dagligt og gennemgår MMTT ved baseline og efter 24 måneders behandling.[2]

Begge studier bruger derfor samme type biologiske mål, men over forskellige tidsperioder.[1][2] Det gør det muligt at sammenligne kortere og længere opfølgning.

Langtidsopfølgning og forlængelsesstudie

Forlængelsesstudiet er åbent, hvilket betyder, at det ikke er beskrevet som blindt i materialet.[2] Det bygger videre på erfaringer fra det tidligere VER-A-T1D-studie og følger deltagerne længere.

Studiet undersøger langtidsbehandling hos voksne med type 1-diabetes, som allerede har været i et tidligere forløb, og som stadig har målbar C-peptidproduktion.[2] Det er relevant, fordi forskerne især vil se på bevarelse af beta-cellefunktion over tid.

Interventionslisten i forlængelsesstudiet nævner flere forskellige præparatnavne for Verapamil Hydrochloride, alle givet som oral behandling i en samlet daglig dosis på 360 mg.[2] Disse navne viser, at samme aktive stof kan være registreret under forskellige produktnavne i studiematerialet.

Trial ID Phase Condition studied Status Enrollment
NCT04545151 Phase 2 Type 1-diabetes mellitus Completed 120
2024-515234-33-00 Phase 2 Type 1 diabetes mellitus (T1D) Authorised 40

Igangværende kliniske forsøg for Verapamil Hydrochloride

  • Kan verapamil hjælpe med at bevare kroppens egen insulinproduktion hos voksne med nyopdaget type 1-diabetes?

    Rekrutterer ikke

    1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Østrig Belgien Frankrig Tyskland Italien
  • Kan Verapamil hjælpe med at bevare insulinproduktionen hos voksne med type 1 diabetes?

    Rekrutterer ikke

    1 1 1
    Undersøgte lægemidler:
    Østrig Belgien Frankrig Tyskland Italien

Ordliste

  • Type 1-diabetes: En sygdom, hvor kroppens eget immunsystem ødelægger de celler i bugspytkirtlen, som laver insulin. I disse studier er det den sygdom, som deltagerne har.
  • Beta-celler: Celler i bugspytkirtlen, som producerer insulin. Studierne undersøger, om Verapamil Hydrochloride kan hjælpe med at bevare deres funktion.
  • Beta-cellefunktion: Hvor godt beta-cellerne stadig arbejder og laver insulin. Forsøgene måler dette som et tegn på, om behandlingen kan beskytte cellerne.
  • C-peptid: Et stof i blodet, som viser, hvor meget kroppens egne beta-celler producerer. Det bruges som et mål for insulinproduktion i studierne.
  • Stimuleret C-peptid-respons: Ændringen i C-peptid efter en testmåltidstest. Det hjælper forskerne med at se, hvordan beta-cellerne reagerer.
  • Mixed meal tolerance test (MMTT): En test, hvor deltageren får et måltid, og forskerne måler blodprøver bagefter. Testen bruges til at vurdere beta-cellefunktion.
  • Placebo: En behandling uden aktivt lægemiddel. Den bruges som sammenligning for at se, om den undersøgte behandling har en reel effekt.
  • Randomiseret: Deltagerne fordeles tilfældigt til forskellige grupper. Det gør sammenligningen mere retfærdig.
  • Dobbeltblind: Hverken deltagerne eller forskerne ved, hvem der får den aktive behandling eller placebo. Det mindsker risikoen for bias, altså skævhed i resultaterne.
  • Forlængelsesstudie: Et studie, der fortsætter efter et tidligere forsøg, så man kan se længerevarende effekt og følge deltagerne over tid.

Referencer

  1. https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/kan-verapamil-hjaelpe-med-at-bevare-kroppens-egen-insulinproduktion-hos-voksne-med-nyopdaget-type-1-diabetes/
  2. https://clinicaltrials.gov/study/2024-515234-33-00