Formålet med studiet er at undersøge, om PRGF-behandling kan reducere smerter og forbedre livskvaliteten hos patienter med skiveskader i lænderyggen sammenlignet med standard behandling med kortikosteroider. Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt tildelt til enten at modtage PRGF-behandling eller kortikosteroid-behandling. Begge behandlingsformer gives som indsprøjtninger direkte i det påvirkede område af ryggen.

Studiet følger deltagerne i 12 måneder efter behandlingen for at måle effekten på smerte og livskvalitet gennem forskellige spørgeskemaer. Der vil også blive taget MRI-scanninger, som er detaljerede billeder af ryggen, for at se, om der sker ændringer i skiverne mellem ryghvirvlerne. Deltagernes sikkerhed overvåges nøje gennem hele studieforløbet, og eventuelle bivirkninger registreres og vurderes.

Formålet er at vurdere den langsigtede sikkerhed og kliniske effekt af stoffet hos personer med denne form for muskeldystrofi. Deltagerne vil blive fulgt i flere år, hvor de regelmæssigt besøger klinikken for at få tjekket, hvordan de har det, og om der er bivirkninger.

Under besøgene måles blandt andet ganghastighed, lungefunktion og styrke i armene ved simple test, og blodprøver tages for at se på muskelaktivitet. Eventuelle bivirkninger registreres løbende, så lægerne kan sikre, at behandlingen er sikker.

Studiet sammenligner to grupper: den ene får kun 7 dages IV-behandling før de overgår til piller, mens den anden får 14 dages IV før skiftet. Deltagerne følges i omkring 24 uger efter afslutning af antibiotikabehandlingen for at se, om infektionen vender tilbage, om der opstår alvorlige komplikationer såsom behov for ny operation, død eller gentagen bacteraemia (bakterier i blodet). Derudover indsamles oplysninger om livskvalitet og daglig funktion.

Under forløbet vil deltagerne mødes regelmæssigt på klinikken, udfylde spørgeskemaer om smerte, evne til at udføre daglige aktiviteter og eventuelle bivirkninger, samt få kontrol af deres helbredstilstand. Eventuelle bivirkninger fra antibiotika vil blive overvåget, og der vil blive noteret, om der opstår diarré relateret til en bakterie kaldet Clostridioides difficile.

Formålet er at undersøge, om en planlagt gradvis nedtrapning af disse lægemidler kan opnås uden at sygdommen forværres, sammenlignet med fortsat normal dosering, når patienten selv foretrækker den ene eller den anden tilgang. Deltagerne vil blive fulgt i mindst 24 måneder med regelmæssige kliniske besøg, hvor den samlede dosis af DMARD kan blive reduceret i trin, eller hvor den fortsættes som hidtil, og hvor sygdomsaktiviteten måles med scoringssystemet DAS28-CRP. Begrebet “tapering” betyder, at dosen sænkes langsomt, mens “lav sygdomsaktivitet” indikerer, at betændelsen er under kontrol.

Formålet med undersøgelsen er at undersøge hvordan kroppen optager og nedbryder lægemidlet, samt hvordan det påvirker immunsystemet hos personer der for nylig er blevet diagnosticeret med Guillain-Barré syndrom. Undersøgelsen vil også se på om lægemidlet er sikkert at bruge og om det kan have en gavnlig effekt på sygdommen. Deltagerne vil få en enkelt behandling med lægemidlet, og der vil blive målt forskellige værdier i blodet for at se hvordan lægemidlet virker i kroppen.

Under undersøgelsen vil deltagerne blive nøje overvåget både mens de er indlagt på hospitalet og efterfølgende ved besøg på hospitalet i op til flere uger efter behandlingen. Der vil blive taget blodprøver for at måle mængden af lægemiddel i blodet og dets virkning på immunsystemet. Desuden vil der blive foretaget undersøgelser af muskelstyrken for at vurdere om tilstanden forbedres. Alle deltagere i undersøgelsen vil modtage det aktive lægemiddel, da der ikke er tale om en undersøgelse med placebo.

Indholdsfortegnelse

• Oversigt over forsøget
• Hvem forsøget er for
• Sådan er studiet opbygget
• Hvilke resultater forskerne måler
• Status og deltagerantal
• Vigtige begreber i studiet

Oversigt over forsøget

Dette kliniske forsøg undersøger SAT-3247 OXALATE hos personer med Duchennes muskeldystrofi, som kan gå selv.^[1] Formålet er at vurdere både sikkerhed, tålelighed og en mulig effekt på muskelkraft.^[1]

Studiet er et interventionsstudie, hvilket betyder, at deltagerne får en aktiv forsøgsbehandling eller placebo, så forskerne kan sammenligne resultaterne.^[1] Forsøget er godkendt og er i fase 2.^[1]

Hvem forsøget er for

Målgruppen er ambulante patienter med Duchennes muskeldystrofi.^[1] Ambulant betyder her, at deltagerne kan bevæge sig og gå selv.

Forsøget er derfor rettet mod personer, hvor man stadig kan måle muskelkraft på en måde, der passer til gangfunktion og daglig bevægelse.^[1]

Sådan er studiet opbygget

Studiet er randomiseret, så deltagerne fordeles tilfældigt til de forskellige grupper.^[1] Det er også dobbeltblindet og placebokontrolleret, hvilket betyder, at forsøget sammenligner SAT-3247 OXALATE med placebo uden aktivt stof.^[1]

Der indgår to aktive doser i forsøget: en 10 mg tablet og en 50 mg tablet, begge givet som oral behandling.^[1] Placebo-tabletterne er lavet, så de ligner de aktive tabletter.^[1]

Formålet med denne opsætning er at kunne se, om eventuelle ændringer i muskelkraft eller sikkerhed skyldes SAT-3247 OXALATE og ikke tilfældige forskelle mellem deltagerne.^[1]

Hvilke resultater forskerne måler

Det vigtigste effektmål er ændringen fra start til uge 12 i muskelkraft, målt med dynamometri.^[1] Dynamometri er en test, der måler, hvor stærk en muskel eller muskelgruppe er.

Sikkerhed er også et centralt mål i studiet.^[1] Forskerne registrerer antallet af bivirkninger, hvor alvorlige de er, og om de vurderes at have sammenhæng med SAT-3247 OXALATE.^[1]

Derudover ser studiet på ændringer i fysisk undersøgelse, laboratorieprøver, vitale tegn, EKG og C-SSRS.^[1] Disse undersøgelser bruges til at følge deltagerne tæt og opdage mulige sikkerhedsproblemer.

Status og deltagerantal

Forsøget har status Authorised, som betyder, at det er godkendt til at gennemføres.^[1] Det planlagte deltagerantal er 51 personer.^[1]

Et mindre deltagerantal er normalt i tidlige forsøg, hvor man først og fremmest vil lære mere om sikkerhed og tidlige tegn på effekt.^[1]

Vigtige begreber i studiet

Her er nogle af de vigtigste ord i forsøget, forklaret på en enkel måde.

• Randomiseret: Deltagerne fordeles tilfældigt til grupperne, så sammenligningen bliver mere retfærdig.^[1]
• Dobbeltblindet: Hverken deltagerne eller forskerne ved normalt, hvem der får aktiv behandling eller placebo.^[1]
• Placebo: En tablet uden aktivt stof, som bruges til sammenligning.^[1]
• Vitaltegn: Målinger som puls, blodtryk og temperatur, der viser noget om kroppens tilstand.^[1]
• EKG: En test, der viser hjertets elektriske aktivitet.^[1]
• C-SSRS: Et spørgeskema, der bruges til at vurdere selvmordstanker og selvmordsadfærd.^[1]

Indholdsfortegnelse

• Oversigt over forsøget
• Hvem forsøget er for
• Hvordan forsøget er bygget op
• Hvad forskerne måler
• Hvad forsøget kan betyde for patienterne

Oversigt over forsøget

Det eneste oplyste forsøg med ASP2957 er et interventionelt studie, hvor deltagerne får behandlingen som en del af forskningen.^[1] Studiet har titlen “Study of ASP2957 in Male Patients with X-linked Myotubular Myopathy Who Need Ventilators” og er godkendt som Authorised.^[1]

Forsøget undersøger ASP2957 hos mænd med X-linked myotubulær myopati, som har behov for ventilatorstøtte.^[1] Formålet er at vurdere sikkerhed, tolerabilitet og at finde den anbefalede dosis til videre forskning.^[1]

Hvem forsøget er for

Studiet er rettet mod mandlige patienter med X-linked myotubulær myopati.^[1] Derudover skal deltagerne have brug for ventilator, altså hjælp til vejrtrækningen.^[1]

Der er planlagt 9 deltagere i forsøget, så det er et lille tidligt studie.^[1] De øvrige udvælgelseskriterier er ikke oplyst i de givne data.^[1]

Hvordan forsøget er bygget op

Forsøget er i fase 1/2, som er et tidligt trin i klinisk forskning.^[1] I denne fase ser forskerne både på, om behandlingen kan gives sikkert, og om der er de første tegn på, at den er relevant for den valgte patientgruppe.^[1]

ASP2957 gives som intravenøs infusion, hvilket betyder, at behandlingen gives direkte i en blodåre.^[1] Forsøget følger deltagerne med sikkerhedsvurderinger frem til uge 52.^[1]

Hvad forskerne måler

Det vigtigste mål er sikkerhed, herunder hvor ofte der opstår behandlingsfremkomne bivirkninger og særlige sikkerhedshændelser.^[1] Forskerne ser også på, hvor alvorlige disse hændelser er.^[1]

Studiet måler ændringer fra start i flere sikkerhedsundersøgelser frem til uge 52.^[1] Det omfatter laboratorieprøver, ECG og ECHO for hjertet, muskel-MR, histopatologi og fysiske undersøgelser.^[1]

• Laboratorieprøver bruges til at se på blod og andre målinger, som kan vise, om kroppen reagerer på behandlingen.^[1]

• ECG og ECHO bruges til at følge hjertet og se, om der er ændringer i hjerterytme eller hjertets funktion.^[1]

• Muskel-MR og histopatologi bruges til at undersøge musklerne nærmere og se, om der er ændringer i muskelvævet.^[1]

• Fysisk undersøgelse betyder, at lægerne ser på patientens generelle helbred og kropslige tegn under studiet.^[1]

Hvad forsøget kan betyde for patienterne

Dette studie er et tidligt forsøg, så det handler først og fremmest om at lære, om ASP2957 kan undersøges sikkert hos den valgte gruppe af patienter.^[1] Resultaterne kan hjælpe forskerne med at vælge den bedste dosis til senere studier.^[1]

Fordi forsøget kun omfatter en lille gruppe på 9 deltagere, er det ikke lavet til at give et endeligt svar om behandlingens virkning.^[1] Det er i stedet et vigtigt første skridt i udviklingen af ny forskning for patienter med X-linked myotubulær myopati.^[1]

Indholdsfortegnelse

• Hvad er FAPI-74?
• Hvordan virker FAPI-74?
• FAPI-74 til kræftdiagnostik
• Anvendelse ved lungefibrose
• Betændelsestilstande og FAPI-74
• Sikkerhed og bivirkninger
• Fremtidsperspektiver

Hvad er FAPI-74?

FAPI-74 er et nyudviklet radioaktivt sporstof der bruges til PET/CT scanninger^[1][2]. Det fulde kemiske navn er [AL[18F]F]FAPI-74, og det gives som en injektionsopløsning direkte i blodårerne^[3][4]. Dette sporstof er designet til at binde sig til fibroblast aktiveringsproteinet (FAP), som findes i forhøjede mængder omkring kræftceller og i betændt væv^[5].

I modsætning til traditionelle PET scanninger, der ofte bruger FDG (fluorodeoxyglucose), som viser alle områder med høj stofskifteaktivitet, er FAPI-74 mere specifikt rettet mod bestemte biomarkører^[6][7]. Dette kan potentielt give klarere billeder og bedre diagnostik.

Hvordan virker FAPI-74?

FAPI-74 virker ved at binde sig selektivt til fibroblast aktiveringsproteinet (FAP)^[1]. FAP er et enzym der findes på overfladen af cancer-associerede fibroblaster, som er celler der omgiver og understøtter kræftsvulster^[8]. Disse fibroblaster spiller en vigtig rolle i kræftens vækst og spredning.

Når FAPI-74 injiceres i blodet, cirkulerer det gennem kroppen og akkumuleres i områder med høj FAP-ekspression^[3][5]. Den radioaktive komponent gør det muligt at visualisere disse områder ved hjælp af PET/CT scanning, hvor læger kan se præcist hvor kræften eller betændelsen befinder sig.

Den maksimale daglige dosis varierer mellem forsøgene, men ligger typisk mellem 250-400 MBq (megabecquerel)^[3][4][9], hvilket er sammenlignelig med andre PET sporstoffers strålingsniveau.

FAPI-74 til kræftdiagnostik

Bugspytkirtelkræft

Et af de mest lovende anvendelsesområder for FAPI-74 er diagnostik af bugspytkirtelkræft^[9][10]. Forsøg undersøger om FAPI-74 PET/CT kan opdage lymfeknudemetastaser med en følsomhed på mindst 70%^[9]. Dette er særligt vigtigt, da bugspytkirtelkræft ofte spreder sig til nærliggende lymfeknuder, og præcis diagnostik er afgørende for behandlingsplanlægning.

Forsøgene inkluderer både patienter med primær bugspytkirtelkræft og patienter med recidiverende sygdom^[9]. Deltagerne skal være mellem 18-85 år og have en WHO performance score på 0-2.

Galdevejskræft

FAPI-74 PET/CT undersøges også til kolangiokarcinoma (galdevejskræft)^[4]. Det primære mål er at vurdere den diagnostiske nøjagtighed for at opdage metastaseret sygdom hos patienter med potentielt operabel galdevejskræft. Dette kan hjælpe læger med at undgå unødvendige operationer, hvis kræften har spredt sig mere end først antaget.

Studiet fokuserer på proximale kolangiokarcinomer, herunder intrahepatiske, perihilære og galdeblærekarcinom^[4]. Alle deltagere skal være planlagt til eksplorativ laparoskopi eller laparotomi.

Tyktarmskræft

For tyktarmskræft undersøges FAPI-74’s evne til at opdage mesenteriallymfeknudemetastaser^[11]. Forsøget inkluderer tre grupper patienter: dem med primær tyktarmskræft med mistanke om lymfeknudemetastaser, patienter med potentielt helbredelige metastaser, og patienter med mistanke om recidiv eller metastaser baseret på forhøjet CEA (carcinoembryonisk antigen).

Mavekræft

Ved fremskreden mavekræft testes FAPI-74 som et ikke-invasivt billeddiagnostisk biomarkør til at optimere helkropsstadieinddeling^[12]. Målet er at reducere behovet for stadieinddelende laparoskopi, som er en invasiv procedure. Studiet fokuserer på patienter med adenokarcinom i mavesækken eller den esofagogastriske overgang.

Prostatakræft

Et innovativt forsøg sammenligner FAPI-74 med PSMA (prostata-specifikt membranantigen) hos mænd med metastatisk prostatakræft^[13]. Studiet undersøger den læsionsspecifikke ekspression af både PSMA og FAP for at afgøre, hvilken molekylær teranostik der er mest effektiv. Dette kan bane vejen for personaliseret behandling baseret på den enkelte patients tumorkarakteristika.

Kræft med ukendt primærtumor

FAPI-74 undersøges også til patienter med kræft med ukendt primærtumor (CUP)^[3]. Dette er en udfordrende tilstand, hvor metastaser er fundet, men den oprindelige tumor ikke kan identificeres med standard diagnostik. Studiet har til formål at bestemme, hvor stor en andel af CUP-patienter der kan få identificeret deres primærtumor ved hjælp af FAPI-74 PET/CT.

Anvendelse ved lungefibrose

FAPI-74 PET/CT undersøges også til ikke-kræft tilstande, særligt progressiv pulmonal fibrose (PPF)^[1][2]. Lungefibrose er en tilstand hvor lungevævet bliver stift og arret, hvilket gør det svært at trække vejret.

Hovedformålet er at teste muligheden for at skelne mellem overvejende aktiv fibrose og overvejende betændelse ved hjælp af FAPI PET-billeddannelse^[1]. Dette kan hjælpe læger med at vælge den rette behandling – immunsuppressive lægemidler til betændelse eller antifibrotiske lægemidler til fibrose.

Deltagerne skal have en ny diagnose af PPF og mindst 20% af lungeparenkymet skal være aberrant^[1][2]. Studiet undersøger også sammenhængen mellem FAPI-aktivitet og sygdomsomfang på højopløsnings-CT (HRCT) samt serum biomarkører for betændelse.

Betændelsestilstande og FAPI-74

FAPI-74 PET/CT undersøges til flere betændelsestilstande^[14]. Dette inkluderer:

• Feber af ukendt årsag (FUO) og betændelse af ukendt årsag (IUO)
• IgG4-relateret sygdom
• Aksial spondylartritis

For feber af ukendt årsag skal patienter have haft en sygdom i mere end 3 uger med feber over 38,3°C ved mere end 3 lejligheder, og diagnosen skal være usikker trods passende førstelinjeundersøgelser^[14].

Ved IgG4-relateret sygdom undersøges FAPI-74’s overlegenhed over standard FDG PET/CT til at vurdere sygdomsomfang^[14]. For aksial spondylartritis testes FAPI-74’s potentiale til at skelne inflammatoriske rygsmerter fra mekaniske rygsmerter.

Sikkerhed og bivirkninger

FAPI-74 beskrives som et sikkert og veltolereret radiofarmaceutikum i de igangværende forsøg^[14]. Strålingseksponeringen er sammenlignelig med andre PET sporstoffers, og alle deltagere overvåges nøje for bivirkninger og alvorlige bivirkninger ifølge CTCAEv5 kriterier^[4].

Almindelige udelukelseskriterier fra forsøgene omfatter:

• Graviditet eller amning
• Nedsatte nyrefunktion (eGFR <25 ml/min/1,73 m²)
• Kendt allergisk reaktion over for terapeutiske radiofarmaceutika
• Manglende evne til at ligge stille under scanningen
• Claustrofobi der ikke kan håndteres

For kvinder i den fødedygtige alder kræves effektiv prævention og negativ graviditetstest^[3][4].

Fremtidsperspektiver

FAPI-74 PET/CT viser lovende potentiale som en forbedring i forhold til nuværende diagnostiske billeddannelsesmetoder. De igangværende multicenter forsøg vil give værdifuld data om spolstoffets diagnostiske præcision, følsomhed, specificitet og kliniske nytte^[10][12].

Hvis forsøgene viser positive resultater, kan FAPI-74 PET/CT blive en vigtig del af præcisionsdiagnostik inden for onkologi og inflammatoriske sygdomme. Dette kan føre til bedre patientstratificering, mere målrettet behandling og forbedrede patientresultater.

De forskellige forsøg evaluerer også omkostningseffektivitet og sundhedsøkonomiske aspekter^[4][12], hvilket er vigtigt for fremtidig implementering i sundhedssystemet. Potentielle fordele omfatter reduktion af unødvendige invasive procedurer, tidligere og mere præcis diagnostik, samt bedre behandlingsplanlægning.

Indholdsfortegnelse

• Oversigt over forsøgene
• Hvilke patientgrupper bliver undersøgt?
• Hvad vil forskerne finde ud af?
• Hvilke resultater måles?
• Hvordan er forsøgene designet?
• Vigtige begreber i forsøgene
• Kort samlet billede af forskningen

Oversigt over forsøgene

De viste forsøg undersøger Zoledronic Acid i flere forskellige sygdomme og situationer, især hvor knogler, brud eller heling spiller en vigtig rolle.^{[1][2][3][4][5][6][7]}

Forsøgene er blandt andet autoriserede, og de spænder fra fase 2 til fase 3 samt nogle studier med betegnelsen low intervention.^{[1][2][3][4][5][6][7]}

Der er tale om interventionsstudier, hvilket betyder, at forskerne aktivt giver en behandling og derefter sammenligner resultaterne mellem grupper.^{[1][2][3][4][5][6][7]}

Hvilke patientgrupper bliver undersøgt?

Et forsøg ser på patienter med osteoporose, hvor man undersøger, om flere infusioner af Zoledronic Acid kan forhindre knogletab efter ophør af denosumab-behandling.^[1]

Et andet forsøg undersøger personer med primær hyperparatyreoidisme før operation af biskjoldbruskkirtlerne, og her sammenlignes Zoledronic Acid med placebo.^[2]

Der er også et stort fase 3-forsøg hos patienter med hoftebrud, hvor Zoledronic Acid gives tidligt efter operationen og sammenlignes med senere behandling.^[3]

Et andet studie ser på patienter med kroniske lændesmerter og Modic-forandringer, hvor målet er at se, om Zoledronic Acid kan mindske funktionsbesvær.^[5]

Derudover undersøges børn og unge med osteogenesis imperfecta, hvor Zoledronic Acid indgår som en del af sammenligningen mellem intravenøse bisfosfonater og setrusumab.^[6]

Et fase 2-forsøg ser på patienter med kroniske rotator cuff-læsioner efter artroskopisk reparation, og her undersøges seneheling over tid.^[7]

Hvad vil forskerne finde ud af?

I osteoporose-studiet vil forskerne undersøge, om gentagne infusioner kan dæmpe den såkaldte rebound-aktivering af knogleomsætningen efter seponering af denosumab og dermed mindske knogletab.^[1]

De vil også undersøge, om timingen af Zoledronic Acid betyder noget, altså om infusionen virker bedre på faste tidspunkter eller når knogleomsætningen er steget.^[1]

I samme studie ser man også på, om knogletabet kan vende tilbage efter det første år, og om årlige infusioner kan forebygge dette.^[1]

Ved primær hyperparatyreoidisme vil forskerne undersøge, hvordan Zoledronic Acid påvirker knogler, nyrer og hjerte-kar-systemet et år efter operationen.^[2]

I hoftebrudsstudiet er målet at finde ud af, om behandling inden for 5 dage efter operation er lige så god som behandling 3 måneder senere, målt på en markør for knogleomsætning.^[3]

I ZAMBA-studiet undersøges det, om to infusioner af Zoledronic Acid er bedre end placebo til at reducere rygrelateret funktionsnedsættelse hos personer med kroniske lændesmerter og Modic-forandringer.^[5]

I studiet om osteogenesis imperfecta er målet at se, om setrusumab kan reducere brud mere effektivt end intravenøse bisfosfonater, som blandt andet omfatter Zoledronic Acid.^[6]

I rotator cuff-studiet undersøges det, om Zoledronic Acid kan forbedre seneheling efter operation sammenlignet med kontrolbehandling uden Zoledronic Acid.^[7]

Hvilke resultater måles?

Et primært endepunkt er det vigtigste resultat i et forsøg, og det vælges på forhånd af forskerne.^{[1][2][3][5][6][7]}

I osteoporose-studiet måles ændring i knogletæthed i lænderyggen efter 12 og 36 måneder samt andelen af patienter, der ikke kan holde deres knogletæthed stabil.^[1]

Her defineres svigt som et knogletab på mindst 3 % i lænderyggen eller mindst 5 % i hoften eller lårbenshalsen.^[1]

Ved primær hyperparatyreoidisme måles ændring i knogletæthed i lænderyggen et år efter operation.^[2]

I hoftebrudsstudiet bruges en knoglemarkør kaldet P1NP, og forskerne ser på andelen af patienter med P1NP over en bestemt grænse 12 måneder efter behandling.^[3]

I OPTIMIST-studiet er det primære mål ændring i total hofte-knogletæthed efter 24 måneder, men studiet undersøger i dette materiale flere behandlingsstrategier for osteoporose.^[4]

I ZAMBA-studiet måles ændring i Oswestry Disability Index efter ét år, som viser hvor meget rygsmerter påvirker daglig funktion.^[5]

I osteogenesis imperfecta-studiet måles den årlige rate af røntgenbekræftede frakturer, inklusive morfometriske ryghvirvelbrud.^[6]

I rotator cuff-studiet måles senens integritet ved 6, 12, 24 og 60 måneder efter operation, altså om senen er helede eller er sprunget op igen.^[7]

Hvordan er forsøgene designet?

Flere af forsøgene er randomiserede, hvilket betyder, at deltagerne fordeles tilfældigt mellem behandlingsgrupper.^[2][3][5][7]

Nogle studier er også blinded eller placebo-kontrollerede, så hverken deltagerne eller forskerne ved, hvem der får aktiv behandling, før studiet er afsluttet.^[2][5][7]

I hoftebrudsstudiet sammenlignes tidlig og sen infusion, mens der i ZAMBA-studiet sammenlignes Zoledronic Acid med saltvand som placebo.^[3][5]

I osteoporose-studiet efter denosumab ser man både på fast planlagte infusioner og infusioner givet, når knogleomsætningen stiger.^[1]

I rotator cuff-studiet følges deltagerne længe, helt op til 60 måneder, for at se om effekten holder over tid.^[7]

Vigtige begreber i forsøgene

Bisfosfonat er en fælles betegnelse for en gruppe behandlinger, som i disse forsøg bruges i sammenligning eller som del af forskningen ved knoglesygdomme.^[2][6]

Denosumab nævnes i osteoporose-studiet, fordi forskerne undersøger, hvad der sker efter stop af denne behandling.^[1]

Placebo er en kontrolbehandling uden aktivt lægemiddel, som hjælper forskerne med at se, om den aktive behandling virker bedre end ingen aktiv behandling.^[2][5]

Infusion betyder, at behandlingen gives direkte i en blodåre over en periode.^{[1][2][3][5][6][7]}

Magnetisk resonans er en scanning, som i rotator cuff-studiet bruges til at vurdere, om senen er helet eller revet op igen.^[7]

Bone turnover marker betyder knogleomsætningsmarkør, altså et mål i blodet, der viser hvor aktiv knogleopbygning og nedbrydning er.^[1][3]

Kort samlet billede af forskningen

Samlet viser forsøgene, at Zoledronic Acid bliver undersøgt i flere forskellige patientgrupper, men med et fælles fokus på knogler, brud, heling og funktion.^{[1][2][3][5][6][7]}

Nogle studier ser på, om Zoledronic Acid kan forhindre knogletab efter anden behandling, mens andre undersøger, om det kan forbedre resultatet efter operation eller reducere smerter og funktionsnedsættelse.^[1][3][5][7]

Forsøgene bruger forskellige mål, som knogletæthed, knoglemarkører, frakturer, smerter og heling, så forskerne kan få et bredt billede af effekten i de enkelte sygdomme.^{[1][3][5][6][7]}

Indholdsfortegnelse

• Hvad er zoledronsyre monohydrat?
• Behandling af knogleskørhed
• Anvendelse ved kræftbehandling
• Behandling af sjældne knoglesygdomme
• Kombinationsbehandlinger
• Dosering og administration
• Undersøgte behandlingseffekter

Hvad er zoledronsyre monohydrat?

Zoledronsyre monohydrat er det aktive stof i flere lægemidler, der bruges til behandling af knoglesygdomme^[1][2]. Stoffet tilhører en gruppe medicin kaldet bisfosfonater, som virker ved at hæmme nedbrydningen af knogleværv^[1]. Det gives som en infusion direkte i en blodåre, hvor det hjælper med at styrke knoglerne og reducere risikoen for knoglebrud^[1][3].

I kliniske undersøgelser leveres zoledronsyre monohydrat typisk som en koncentreret opløsning, hvor 5,33 mg zoledronsyre monohydrat svarer til 5 mg zoledronsyre^[1]. Medicinen findes under forskellige handelnavne som Zometa og andre generiske præparater^[3][4].

Behandling af knogleskørhed

En af de vigtigste anvendelser af zoledronsyre monohydrat er behandling af knogleskørhed (osteoporose) hos kvinder efter overgangsalderen^[1][2]. I disse undersøgelser sammenlignes zoledronsyre med andre bisfosfonater som alendronate for at vurdere, hvilken behandling der er mest effektiv^[1].

Patienterne i knogleskørhed-undersøgelserne får typisk 5 mg zoledronsyre som en årlig infusion over 15 minutter^[1]. Behandlingen kombineres altid med daglige tilskud af 1200 mg calcium og 800 IE D-vitamin for at optimere knoglesundheden^[1].

En særlig strategi undersøges for patienter, der skal stoppe behandling med denosumab (en anden type knoglemedicin)^[2]. Her testes to forskellige tilgange til at give zoledronsyre: enten efter en fast tidsplan eller baseret på biomarkør-niveauer i blodet^[2].

Anvendelse ved kræftbehandling

Zoledronsyre monohydrat undersøges også i flere kræft-relaterede tilstande. Ved knoglemetastaser (kræftspredning til knoglerne) gives medicinen typisk som 4 mg infusion månedligt i op til 12 måneder^[3]. Disse undersøgelser kombinerer zoledronsyre med stereotaktisk stråleterapi for at forbedre behandlingen af rygradmetastaser^[3].

Ved osteosarkom (knoglekræft) hos børn, unge og voksne undersøges zoledronsyre som tilføjelse til standard kemoterapi^[4]. Målet er at forbedre den progressionsfrie overlevelse ved at give 4 mg zoledronsyre månedligt i op til 10 måneder^[4].

En særligt interessant anvendelse er ved glioblastom (en type hjernetumor), hvor zoledronsyre testes som tilføjelse til standard kemoterapi^[6]. Patienterne får 4 mg zoledronsyre månedligt i 6 måneder for at se, om det kan forbedre overlevelsen^[6].

Behandling af sjældne knoglesygdomme

Osteogenesis imperfecta, også kendt som “glasknoglesyge”, er en sjælden arvelig tilstand, hvor knoglerne let går i stykker^[7]. I undersøgelser af denne tilstand bruges zoledronsyre som opfølgende behandling efter to års behandling med teriparatide (et hormon, der opbygger knogler)^[7].

Behandlingsplanen for osteogenesis imperfecta indebærer først to år med teriparatide, efterfulgt af zoledronsyre for at bevare de opbyggede knogler^[7]. Dette sammenlignenes med standardbehandling, som kan være enten ingen aktiv behandling eller behandling med andre bisfosfonater^[7].

Kombinationsbehandlinger

I mange undersøgelser bruges zoledronsyre ikke alene, men i kombination med andre behandlinger. Ved knæproteser undersøges zoledronsyre som lokalbehandling for at forbedre knoglernes tilheling omkring protesen^[5]. Her gives kun 0,5 mg zoledronsyre lokalt under operationen^[5].

Ved kræftbehandling kombineres zoledronsyre ofte med stråleterapi eller kemoterapi for at opnå den bedste effekt^[3][6]. Disse kombinationer sigter mod både at bekæmpe kræften og beskytte knoglerne mod skader fra behandlingen eller sygdommen selv^[3][4].

Dosering og administration

Doseringen af zoledronsyre monohydrat varierer betydeligt afhængigt af den tilstand, der behandles:

• Knogleskørhed: 5 mg en gang årligt som 15-minutters infusion^[1][2]
• Knoglemetastaser: 4 mg månedligt i op til 12 måneder^[3]
• Osteosarkom: 4 mg månedligt i op til 10 måneder^[4]
• Lokalbehandling ved knæproteser: 0,5 mg som engangsdosis under operation^[5]
• Glioblastom: 4 mg månedligt i 6 måneder^[6]

Alle infusioner gives langsomt over mindst 15 minutter for at mindske risikoen for bivirkninger^[1]. Før og efter infusionen skylles der med saltvand for at sikre, at al medicin kommer ind i kroppen^[1].

Undersøgte behandlingseffekter

De kliniske undersøgelser måler mange forskellige effekter af zoledronsyre monohydrat. De vigtigste områder omfatter:

Knoglesundhed: Forskerne måler ændringer i knogletæthed ved hjælp af DXA-scanninger og følger antallet af knoglebrud hos patienterne^[1][2]. De måler også knogle-biomarkører i blodet, som viser, hvor hurtigt knogler bygges op og nedbrydes^[1].

Overlevelse og sygdomsforløb: Ved kræftbehandling følger forskerne, hvor længe patienterne overlever, og hvor lang tid der går, før sygdommen kommer tilbage^[3][4][6].

Livskvalitet: Patienterne udfylder spørgeskemaer om smerter, fysisk funktion og generel livskvalitet for at vurdere, om behandlingen forbedrer deres hverdag^[1][7].

Sikkerhed: Alle undersøgelser følger nøje med i bivirkninger og sikkerhed af behandlingen, herunder påvirkning af nyrefunktion, kalciumniveauer og risiko for sjældne komplikationer som kæbeproblemer^[1][6].

Indholdsfortegnelse

• Hvad er [18F]FLUORO-PEG-FOLATE?
• Hvordan virker stoffet?
• Sygdomme under undersøgelse
• Aktuelle kliniske forsøg
• Administration og dosering
• Sikkerhed og bivirkninger
• Fremtidsperspektiver

Hvad er [18F]FLUORO-PEG-FOLATE?

[18F]FLUORO-PEG-FOLATE er et innovativt radioaktivt sporstof, der udvikles til brug i PET-CT scanninger. Stoffet har det kemiske navn 31-(4-(((2-amino-4-oxo-3,4-dihydropteridin-6-yl)methyl)amino)-benzamido)-1-(4-fluorophenyl)-1,6,28-trioxo-9,12,15,18,21,24-hexaoxa-2,5,27-triazadotriacontan-32-oic acid og er udviklet af Amsterdam UMC^[1][2][3].

Stoffet består af en folatkomponent koblet til en PEG-polymer og mærket med fluor-18, et radioaktivt isotop. Denne kombination gør det muligt at visualisere specifikke celler i immunsystemet, der er involveret i inflammatoriske processer^[1][2][3].

Hvordan virker stoffet?

[18F]FLUORO-PEG-FOLATE virker ved at binde sig til folat receptorer på overfladen af specifikke immunceller, især makrofager. Makrofager er store immunceller, der spiller en central rolle i inflammatoriske processer og er ofte til stede i stort antal ved betændelsestilstande^[1][2][3].

Når stoffet bindes til disse celler, kan det radioaktive signal detekteres ved PET-CT scanning, hvilket giver læger mulighed for at:

• Identificere områder med aktiv betændelse
• Måle graden af inflammation
• Overvåge behandlingsrespons over tid
• Forudsige sygdomsudvikling

Sygdomme under undersøgelse

Leddegigt (Rheumatoid Arthritis)

Leddegigt er en kronisk autoimmun sygdom, hvor immunsystemet fejlagtigt angriber kroppens egne led. I de kliniske forsøg undersøges [18F]FLUORO-PEG-FOLATE’s evne til at overvåge behandlingsrespons hos patienter, der modtager anti-TNF behandling^[1].

Forsøgene fokuserer på at etablere sammenhængen mellem ændringer i PET-scanning efter 4 ugers behandling og klinisk respons efter 26 ugers behandling. Dette kan hjælpe læger med at vurdere behandlingseffekten tidligere end med traditionelle metoder^[1].

ACPA Positive Arthralgia

ACPA positive arthralgia refererer til ledsmerte hos personer, der har specifikke antistoffer i blodet, som er forbundet med øget risiko for at udvikle leddegigt. Forsøgene undersøger, om [18F]FLUORO-PEG-FOLATE PET-CT kan identificere personer, der vil udvikle klinisk leddegigt inden for et år^[2].

Målet er at opnå tidlig identifikation af højrisikopatienter, hvilket kan føre til tidligere intervention og potentielt bedre langsigtede resultater^[2].

Kæmpecellearteritis (Giant Cell Arteritis)

Kæmpecellearteritis er en betændelsessygdom, der påvirker store pulsårer, især i hovedet og nakken. Sygdommen kan forårsage alvorlige komplikationer, herunder synstab og stroke. Forsøgene evaluerer, om [18F]FLUORO-PEG-FOLATE kan påvise arteriel inflammation hos patienter med aktiv sygdom og følge behandlingsrespons over 9 måneder^[3].

Aktuelle kliniske forsøg

Forsøg 2024-513537-21-02: Leddegigt behandlingsovervågning

Dette fase 2 forsøg undersøger associationen mellem kvantitative ændringer i [18F]PEG-Folate PET-CT efter 4 ugers anti-TNF behandling og klinisk respons efter 26 ugers behandling hos patienter med klinisk aktiv etableret leddegigt^[1].

Inklusionskriterier omfatter:

• Patienter på mindst 30 år
• Diagnose af leddegigt ifølge etablerede kriterier
• Klinisk aktiv sygdom med mindst ét led tilgængeligt for synovialbiopsi
• Klinisk indikation for at (gen)starte anti-TNF behandling

Forsøg 2024-513538-40-02: Risiko prediktion

Dette forsøg fokuserer på at bestemme effektiviteten af [18F]PEG-Folate PET-CT hos 60 ACPA positive arthralgia patienter til at forudsige udvikling af klinisk leddegigt inden for et år^[2].

Hovedmålet er at evaluere sensitivitet, specificitet samt positiv og negativ prædiktiv værdi af scanning med mindst ét PET-positivt led som indikator for positiv scanning^[2].

Forsøg 2024-514491-40-00: Kæmpecellearteritis pilotforsøg

Dette pilotforsøg evaluerer arteriel [18F]FLUORO-PEG-FOLATE optagelse hos patienter med aktiv, stor-kar kæmpecellearteritis samt hos de samme patienter efter 9 måneders standardbehandling^[3].

Forsøget inkluderer patienter på 50 år eller derover med forhøjet sænkningsreaktion eller CRP og kliniske symptomer på stor-kar kæmpecellearteritis^[3].

Administration og dosering

[18F]FLUORO-PEG-FOLATE administreres som en injektionsopløsning gennem intravenøs indgivelse. Dosering varierer mellem forsøgene:

• For leddegigt forsøg: Maksimal daglig dosis på 203,5 MBq, med total maksimal dosis på 407 MBq over 2 dage^[1]
• For arthralgia forsøg: Maksimal dosis på 5 mCi (millicurie) som enkeltdosis^[2]
• For kæmpecellearteritis forsøg: Maksimal daglig dosis på 200 MBq, med total maksimal dosis på 400 MBq over 9 måneder^[3]

Stoffet gives typisk som intravenøs bolus eller intravenøs infusion, afhængigt af det specifikke forsøg^[1][2][3].

Sikkerhed og bivirkninger

Sikkerheden af [18F]FLUORO-PEG-FOLATE er tidligere undersøgt i forskellige studier på forskellige patientpopulationer. De kinetiske egenskaber af sporstoffet er også tidligere udforsket, og første-i-menneske resultater for leddegigt patienter har været lovende^[2].

Vigtige sikkerhedsovervejelser omfatter:

• Forsigtig dosiskontrol for at minimere strålingseksponering
• Eksklusion af gravide og ammende kvinder
• Begrænsning af forskningsrelateret strålingseksponering til maksimalt 5 mSv om året
• Overvågning af interaktioner med andre lægemidler, især methotrexat og folsyre

Patienter, der modtager methotrexat og folsyre, skal holde pause i mindst 7 dage før sporstofindsprøjtning for at undgå interferens^[1].

Fremtidsperspektiver

[18F]FLUORO-PEG-FOLATE repræsenterer en lovende fremgang inden for molekylær billedtagning af inflammatoriske sygdomme. Hvis forsøgene viser positive resultater, kan denne teknologi potentielt:

• Forbedre tidlig diagnose af inflammatoriske sygdomme
• Optimere behandlingsvalg og dosering
• Reducere tid til effektiv behandling
• Mindske behovet for invasive diagnostiske procedurer
• Forbedre langsigtede patientresultater

De igangværende fase 2 forsøg vil give vigtige data om stoffets kliniske anvendelighed og potentiale for bredere klinisk implementering inden for reumatologi og vaskulær medicin^[1][2][3].

Indholdsfortegnelse

• Hvad er Zirconium (89Zr) Crefmirlimab Berdoxam?
• Hvordan virker lægemidlet?
• Kliniske forsøg: Oversigt
• Kræfttyper under undersøgelse
• Administration og dosering
• Sikkerhed og bivirkninger
• Kliniske anvendelser
• Fremtidige perspektiver

Hvad er Zirconium (89Zr) Crefmirlimab Berdoxam?

Zirconium (89Zr) Crefmirlimab Berdoxam er et nyt radioaktivt sporingsmiddel, der er under udvikling til brug i PET-scanninger^[1]. Dette lægemiddel, som også går under navnene 89Zr-Df-crefmirlimab, 89Zr-Df-IAB22M2C og Zr-89 crefmirlimab berdoxam, er designet til at visualisere CD8+ T-celler i kroppen^[2].

Lægemidlet er udviklet af ImaginAb som et radioimmunokonjugat, der består af en zirconium-89 mærket miniantikrop^[3]. Denne miniantikrop kan specifikt binde sig til CD8+ celler, hvilket gør det muligt at skabe detaljerede billeder af immuncellefordeling og -aktivitet i hele kroppen^[4].

Hvordan virker lægemidlet?

Zirconium (89Zr) Crefmirlimab Berdoxam fungerer ved at målrette CD8+ T-celler, som er en kritisk komponent i kroppens immunforsvar mod kræft^[5]. Når lægemidlet injiceres intravenøst, cirkulerer det i blodbanen og binder sig specifikt til CD8+ celler i tumorer, lymfeknuder og andre væv^[6].

Det radioaktive zirkonium-89 udsender positroner, som kan påvises af en PET-scanner^[7]. Dette gør det muligt for læger at visualisere:

• Fordelingen af CD8+ T-celler i tumorer
• Immune responser på behandling
• Potentielle bivirkningssteder
• Behandlingsrespons over tid

Kliniske forsøg: Oversigt

Der pågår i øjeblikket flere kliniske forsøg med Zirconium (89Zr) Crefmirlimab Berdoxam. Disse forsøg spænder fra Phase I til Phase II studier og inkluderer både enkeltcenter og multicenter undersøgelser^[2][3].

De primære mål for disse forsøg inkluderer:

1. Sikkerhedsvurdering: Evaluering af lægemidlets sikkerhedsprofil og tolerabilitet^[1]
2. Repeterbarhed: Undersøgelse af test-retest pålidelighed af CD8 immunoPET imaging^[1]
3. Forudsigelse af behandlingsrespons: Vurdering af lægemidlets evne til at forudsige respons på immunterapi^[2]
4. Overvågning af behandling: Monitorering af ændringer i immunrespons under behandling^[3]

Kræfttyper under undersøgelse

Zirconium (89Zr) Crefmirlimab Berdoxam testes på tværs af en bred vifte af kræfttyper:

Melanom

Melanom er den mest studerede kræfttype i forbindelse med dette sporingsmiddel^{[1][2][4][10][11]}. Forsøgene inkluderer både patienter med lokalt fremskreden og metastatisk melanom, der får immunterapi^[4].

Lungekræft

Ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) er inkluderet i flere forsøg, hvor patienter med fremskreden eller metastatisk sygdom undersøges^[2][8].

Nyrekræft

Nyrecellekarcinom studeres både i forbindelse med immunterapi respons og repeterbarhedsstudier^[1][2].

Hjernemetastaser

Et specialiseret forsøg fokuserer på patienter med resektable hjernemetastaser, hvor målet er at validere sporingsstoffets specificitet i hjernevæv^[5].

Andre kræftformer

Forsøgene inkluderer også:

• Merkel-celle karcinom^[2]
• Spiserørskræft^[8]
• Triple-negative brystkræft^[8]
• Lymfom (i forbindelse med stråleterapi)^[6]

Administration og dosering

Zirconium (89Zr) Crefmirlimab Berdoxam administreres som en intravenøs infusion eller langsom bolusinjektion^[1][2]. Den typiske dosering varierer afhængigt af forsøgets design:

Standard dosering

• Radioaktivitet: Op til 1,0 mCi ± 20% per scanning^[1]
• Protein indhold: 1,5 mg API (Active Pharmaceutical Ingredient) per scanning^[2]
• Administration tid: 5-10 minutter^[5][6]

Scanningsprotokol

PET/CT imaging udføres 24 timer ± 3-4 timer efter administration af sporingsmidlet^[1][2]. Dette tidspunkt er valgt for at opnå optimal billede kvalitet og minimere baggrundsstråling^[3].

Gentagne scanninger

I mange forsøg modtager patienterne flere scanninger med mindst 2 ugers mellemrum for at sikre tilstrækkelig nedbrydning af det tidligere injicerede radioaktive materiale^[1][4].

Sikkerhed og bivirkninger

Sikkerhedsvurderingen af Zirconium (89Zr) Crefmirlimab Berdoxam er en central del af alle kliniske forsøg. Forskerne overvåger nøje en bred vifte af sikkerhedsparametre:

Akutte reaktioner

Der overvåges for infusions- eller injektionsreaktioner under og kort efter administration^[2]. Patienterne observeres typisk i mindst 60 minutter efter injektion^[2].

Laboratoriemonitorering

Omfattende blodprøver tages for at overvåge:

• Leverfunktion: AST, ALT, ALP, bilirubin, LDH^[2]
• Nyrefunktion: BUN, kreatinin, urinsyre^[2]
• Elektrolytter: Natrium, kalium, klorid, glukose^[2]

Hjertemonitorering

12-lednings EKG udføres for at overvåge:

• Ventrikulær frekvens (slag per minut)^[2]
• PR interval (msec)^[2]
• QRS interval (msec)^[2]
• QT og QTc interval (msec)^[2]

Immunologisk overvågning

Der testes for anti-drug antistoffer for at vurdere, om patienter udvikler en immunrespons mod sporingsmidlet selv^[2].

Kliniske anvendelser

Zirconium (89Zr) Crefmirlimab Berdoxam har flere potentielle kliniske anvendelser, der undersøges i de aktuelle forsøg:

Forudsigelse af immunterapi respons

Et af de primære mål er at vurdere, om PET-scanninger kan forudsige respons på immunterapi^[2]. Dette kunne hjælpe læger med at identificere patienter, der sandsynligvis vil have gavn af behandling, før den startes^[4].

Tidlig opdagelse af bivirkninger

Lægemidlet undersøges som et værktøj til tidlig opdagelse af immunrelaterede bivirkninger^[10]. Ved at visualisere CD8+ T-celle infiltration i sunde organer kan læger potentielt identificere bivirkninger, før de bliver klinisk åbenbare^[10].

Overvågning af behandlingsrespons

Sporingsmidlet kan bruges til at overvåge ændringer i immunrespons under behandling^[3][6]. Dette kan give værdifuld information om, hvordan behandlingen påvirker immunsystemet over tid^[4].

Skelnen mellem sand progression og pseudoprogression

I immunterapi kan tumorer nogle gange se ud til at vokse på scanninger, selvom behandlingen faktisk virker (pseudoprogression)^[2]. CD8 PET-scanning kan potentielt hjælpe med at skelne mellem sand progression og pseudoprogression^[2].

Evaluering af stråleterapi effekter

I forsøg med stereotaktisk stråleterapi (SBRT) bruges sporingsmidlet til at evaluere, om stråling øger antallet af CD8+ T-celler i bestrålede tumorer^[6].

Fremtidige perspektiver

Zirconium (89Zr) Crefmirlimab Berdoxam repræsenterer en lovende udvikling inden for immun-PET imaging. De igangværende kliniske forsøg vil bidrage til at etablere lægemidlets rolle i moderne kræftbehandling.

Potentielle fordele

Hvis forsøgene er succesfulde, kan dette sporingsmiddel:

• Forbedre udvælgelsen af patienter til immunterapi
• Reducere unødvendige behandlinger og bivirkninger
• Give bedre overvågning af behandlingsrespons
• Hjælpe med tidlig opdagelse af immunrelaterede bivirkninger

Udfordringer og begrænsninger

Mens resultaterne er lovende, er der stadig udfordringer at overvinde:

• Behov for standardisering af scanningsprotokoller
• Etablering af normale referenceværdier
• Integration i eksisterende kliniske arbejdsgange
• Omkostningseffektivitetsvurderinger

De igangværende kliniske forsøg vil være afgørende for at besvare disse spørgsmål og etablere Zirconium (89Zr) Crefmirlimab Berdoxam som et værdifuldt værktøj i præcisionsmedicin for kræftpatienter.

Indholdsfortegnelse

• Oversigt over forsøgene
• Forsøg ved plakpsoriasis
• Forsøg ved psoriasisartrit
• Forsøg ved ulcerøs colitis og Crohns sygdom
• Andre sygdomme i forsøgene
• Hvad forskerne måler
• Hvem kan deltage

Oversigt over forsøgene

Zasocitinib bliver undersøgt i flere interventionelle kliniske forsøg, hvor deltagerne får en aktiv behandling eller placebo, så forskerne kan sammenligne resultaterne.^[1] Forsøgene er især i fase 2 og fase 3, og de ser på både korttidsvirkning og langtids-sikkerhed.^[1]

De sygdomme, der undersøges, er moderat til svær plakpsoriasis, aktiv psoriasisartrit, moderat til svær ulcerøs colitis, Crohns sygdom, ikke-segmental vitiligo og hidradenitis suppurativa.^[1]

Forsøg ved plakpsoriasis

Flere fase 3-forsøg undersøger Zasocitinib ved moderat til svær plakpsoriasis hos voksne.^[1] Et forsøg ser på langtids-sikkerhed, tolerabilitet og effekt hos 2027 deltagere, og et andet forsøg med 1117 deltagere vurderer effekt efter 16 uger med både tilbagetrækning og genbehandling.^[1]

Et andet fase 3-forsøg sammenligner Zasocitinib med deucravacitinib hos 622 deltagere med moderat til svær plakpsoriasis.^[1] Der er også et fase 3-forsøg for børn og unge med plakpsoriasis, hvor del A omfatter unge fra 12 til under 18 år, og del B er planlagt for børn fra 4 til under 12 år.^[1]

I disse studier måler forskerne blandt andet, om huden bliver næsten eller helt klar, og hvor stor forbedringen er i psoriasis-symptomerne.^[1]

Forsøg ved psoriasisartrit

Zasocitinib bliver også undersøgt i fase 3-forsøg ved psoriasisartrit, som er en betændelsessygdom i led hos personer med psoriasis.^[1] Ét forsøg omfatter 600 deltagere med aktiv psoriasisartrit og stratificerer efter tidligere biologisk behandling, mens et andet langtidsforsøg omfatter 827 voksne med aktiv psoriasisartrit med eller uden tidligere biologisk DMARD-eksponering.^[1]

Forsøgene ser på, om Zasocitinib hjælper ledsygdommen bedre end placebo, og om behandlingen er sikker ved længere tids brug.^[1]

Forsøg ved ulcerøs colitis og Crohns sygdom

Der er et fase 2-forsøg ved moderat til svær aktiv ulcerøs colitis med 276 deltagere, hvor forskerne vil se, om Zasocitinib kan give klinisk remission efter 12 uger.^[1] Der er også et fase 2-forsøg med 187 deltagere, som følger langtids-sikkerhed og tolerabilitet hos personer med ulcerøs colitis eller Crohns sygdom, der først har opfyldt responskrav i de oprindelige fase 2-forsøg.^[1]

Ved Crohns sygdom undersøges Zasocitinib i et fase 2b-forsøg med 276 deltagere, hvor målet er endoskopisk respons efter 12 uger.^[1] Her ser forskerne på, om betændelsen i tarmen bliver mindre ved hjælp af kikkertundersøgelses-lignende mål.^[1]

Andre sygdomme i forsøgene

Et fase 2-forsøg undersøger Zasocitinib ved ikke-segmental vitiligo hos 200 voksne deltagere.^[1] Her måles forbedring i hudens farve efter 24 uger.^[1]

Et andet fase 2-forsøg ser på hidradenitis suppurativa hos 90 deltagere med moderat til svær sygdom.^[1] Her er målet at se, om symptomerne bliver bedre efter 16 uger.^[1]

Hvad forskerne måler

Forsøgene bruger forskellige endepunkter, som er de vigtigste mål i et studie.^[1] Ved psoriasis bruger forskerne blandt andet sPGA 0/1, som betyder, at huden er klar eller næsten klar, og PASI-75 eller PASI-100, som viser hvor stor forbedringen er i hudens symptomer.^[1]

Ved psoriasisartrit bruges ACR20, som viser en mindst 20 % forbedring i ledsygdommen.^[1] Ved ulcerøs colitis måles klinisk remission, som betyder, at sygdommen er i ro ud fra en samlet score for afføring, blødning og tarmundersøgelse.^[1]

Ved Crohns sygdom bruges endoskopisk respons, som betyder bedring set ved en undersøgelse af tarmen.^[1] Ved hidradenitis suppurativa bruges HiSCR75, som kræver mindst 75 % færre knuder og bylder uden forværring af andre tegn.^[1] Ved vitiligo måles F-VASI, som viser forbedring i ansigtets pigmenttab.^[1]

Hvem kan deltage

Deltagelse afhænger af sygdom, alder og tidligere behandling.^[1] Nogle studier er for voksne med aktiv sygdom, nogle kræver, at deltagerne ikke tidligere har fået biologiske lægemidler, og ét studie er lavet til børn og unge med plakpsoriasis.^[1]

Flere forsøg bruger placebo, så resultaterne kan sammenlignes på en retfærdig måde.^[1] Nogle studier er også langtidsforsøg, hvor forskerne følger sikkerhed, tolerabilitet og laboratorieprøver over tid.^[1]

Indholdsfortegnelse

• Oversigt over forsøgene
• Hvem forsøgene er lavet til
• Hvordan forsøgene er bygget op
• Hvad forskerne måler
• Kort oversigt over studierne
• Vigtige begreber

Oversigt over forsøgene

De tilgængelige data viser to interventionelle kliniske forsøg med Vx-670 i myoton dystrofi type 1 (DM1).^[1][2] Begge studier er godkendt, og begge undersøger Vx-670 som en opløsning til injektion eller infusion givet direkte i en blodåre.^[1][2]

Det ene studie er et fase 1-studie med fokus på langtidsikkerhed og -tolerabilitet hos personer med DM1.^[1] Det andet er et fase 1/2-studie hos voksne med DM1, hvor forskerne både ser på sikkerhed og på stigende doser i en tidlig udviklingsfase.^[2]

Hvem forsøgene er lavet til

Begge studier er rettet mod personer med myoton dystrofi type 1.^[1][2] Ét af forsøgene er specifikt for voksne med DM1, mens det andet beskrives mere bredt som et studie i patienter med DM1.^[2][1]

Der er ikke givet flere detaljer om de præcise inklusions- eller eksklusionskrav i de oplysninger, der er til rådighed her.

Hvordan forsøgene er bygget op

Det første studie er et fase 1-studie med 39 deltagere og har som formål at vurdere den langsigtede sikkerhed og tolerabilitet af Vx-670.^[1] Det andet studie er et fase 1/2-studie med 44 deltagere og er opdelt i to dele: del A og del B.^[2]

I del A undersøges sikkerhed og tolerabilitet efter enkelt stigende doser af Vx-670.^[2] I del B undersøges sikkerhed og tolerabilitet efter både enkelt og flere stigende doser.^[2]

I fase 1/2-studiet sammenlignes Vx-670 også med 0,9% saltopløsning, som fungerer som kontrolbehandling i forsøget.^[2]

Hvad forskerne måler

Det vigtigste mål i begge studier er sikkerhed og tolerabilitet.^[1][2] Forskerne vurderer dette ved at se på bivirkninger, vitale tegn, EKG og laboratorieværdier.^[1][2]

I fase 1/2-studiet bruges også Columbia Suicide Severity Rating Scale (C-SSRS), som er en skala til at følge tegn på selvmordsrisiko eller selvmordstanker.^[2] Det viser, at forskerne ikke kun ser på kroppen, men også på vigtig psykisk sikkerhed under studiet.^[2]

Studiernes korte beskrivelser viser, at det ene forsøg især undersøger langtidsdata, mens det andet undersøger både enkelte og gentagne doser i en tidlig fase.^[1][2]

Kort oversigt over studierne

Tabellen nedenfor samler de vigtigste oplysninger om de to forsøg.

Vigtige begreber

Her er korte forklaringer på nogle af de vigtigste ord i forsøgsbeskrivelserne.

• Interventionelt studie: Et forsøg, hvor deltagerne får en behandling, som forskerne undersøger systematisk.

• Godkendt: Studiet har fået tilladelse til at blive gennemført.

• Enkelt stigende dosis: En prøveplan, hvor deltagerne får én dosis, og dosen kan øges mellem grupper.

• Flere stigende doser: En plan, hvor deltagerne får gentagne doser, som kan øges over tid.

• EKG: En test, der måler hjertets elektriske aktivitet.

• Laboratorieværdier: Resultater fra blodprøver og andre analyser, som hjælper med at følge helbredet.

Indholdsfortegnelse

• Oversigt over studierne
• Hvilke patientgrupper deltager?
• Hvilke mål og endepunkter måles?
• Hvilke forsøgsfaser ses der?
• Studier hvor Water For Injection indgår
• Hvad betyder resultaterne for patienter?

Oversigt over studierne

De registrerede forsøg med Water For Injection viser, at stoffet indgår i meget forskellige kliniske studier, men altid som en del af forsøgsdesignet og ikke som et selvstændigt behandlingsmål.^[1][2] I nogle studier bruges det som placebo eller som en del af en injektionsopløsning, mens andre studier sammenligner det med aktiv behandling.^[3][4]

Studierne dækker både børn og voksne og omfatter sygdomme som thyroid eye disease, neuroblastom, lav rygsmerte, lupus nefritis, jordnøddeallergi, husstøvmideallergi, HPV-relaterede forandringer, adenovirusinfektion og luftvejsinfektioner.^[1][2][3][4]

Hvilke patientgrupper deltager?

Patienterne i disse forsøg er meget forskellige, fordi hvert studie har sin egen sygdom og sin egen målgruppe.^[1][2] Nogle studier omfatter voksne med smerter eller allergi, mens andre er målrettet børn med peanutallergi eller adenovirusinfektion.^[3][4]

• Voksne med lav rygsmerte: Her undersøges, om en injektionsbehandling kan lindre smerter hurtigere og bedre end placebo eller sammenligning med anden behandling.^[3]

• Børn med peanutallergi: Her ser forskerne på, om epicutan immunterapi, altså behandling gennem huden, kan gøre børn mindre følsomme over for peanut.^[6][7]

• Patienter med autoimmune sygdomme: Et studie undersøger aktiv lupus nefritis, som er en nyrebetændelse ved en autoimmun sygdom.^[4]

• Patienter med allergisk rhinitis/rhinokonjunktivitis: Her undersøges husstøvmideallergi hos voksne med moderat til svær sygdom, med eller uden astma.^[5]

Hvilke mål og endepunkter måles?

Et endepunkt er det vigtigste mål i et forsøg, som forskerne bruger til at vurdere resultatet.^[1] I disse studier måles der blandt andet på smerte, sygdomsforværring, tilbagefald, allergisk følsomhed, sikkerhed og tegn på effekt over tid.^[3][6][8]

• Smertereduktion: I studiet om lav rygsmerte måles ændring i smerte over tid ved hjælp af en visuel skala, hvor patienten angiver sin smerte.^[3]

• Sikkerhed og tolerabilitet: Flere studier ser på bivirkninger, laboratorieværdier, vitale tegn og andre sikkerhedsdata.^[1][4][7]

• Tilbagefald eller sygdomsrecidiv: HPV-studierne måler, hvor lang tid der går, før sygdommen kommer igen efter behandling.^[8]

• Allergisk respons: I peanutallergi-studierne ser man på, hvor meget peanutprotein deltagerne tåler efter behandling.^[6][7]

• Symptomscore: I husstøvmidestudiet måles den gennemsnitlige daglige Total Combined Rhinitis Score, som er en samlet score for næsesymptomer.^[5]

Hvilke forsøgsfaser ses der?

Forsøgene med Water For Injection er hovedsageligt i fase 3, men der er også fase 2 og et enkelt fase 1-studie.^[1][2] Fase 1 er tidlig forskning med fokus på sikkerhed, fase 2 undersøger typisk tidlig effekt og sikkerhed, og fase 3 er større studier, hvor behandlinger sammenlignes mere grundigt.^[2][4]

Det betyder, at Water For Injection indgår i både tidlige og mere avancerede studier, afhængigt af sygdommen og forsøgets formål.^[1][8]

Studier hvor Water For Injection indgår

Her er de vigtigste studier, hvor Water For Injection er nævnt i forsøgsdataene.^[1][3][8]

• NCT06226545: Et fase 2-studie hos patienter med thyroid eye disease, hvor man vurderer effekt på proptose, altså fremstående øje, og sikkerhed for LASN01 sammenlignet med placebo.^[1]

• 2023-509673-22-00: Et fase 1-studie hos børn og unge med nyopdaget højrisiko-neuroblastom, hvor man ser på dosisbegrænsende toksicitet, altså bivirkninger der sætter grænse for dosis.^[2]

• 2024-518753-42-00: Et fase 3-studie hos voksne med akut moderat til svær lav rygsmerte, hvor Water For Injection indgår som intramuskulær placebo i sammenligning med aktiv behandling.^[3]

• NCT05781750: Et fase 2-studie hos patienter med aktiv lupus nefritis, hvor man vurderer, hvor mange der opnår CRR, som betyder komplet nyresvar.^[4]

• 2023-504942-75-01: Et fase 3-studie hos voksne med moderat til svær allergisk rhinitis/rhinokonjunktivitis udløst af husstøvmider, hvor Water For Injection bruges som subkutan sammenligning i et stort multistudie.^[5]

• NCT07003919: Et fase 3-studie hos små børn med peanutallergi, hvor man undersøger sikkerheden ved epicutan immunterapi over 6 måneder.^[7]

• NCT03848039: Et fase 3-studie hos kvinder behandlet for højgradige celleforandringer i livmoderhalsen, hvor man undersøger, om vaccination før operation kan mindske tilbagefald.^[8]

• 2024-515939-30-01: Et fase 3-studie hos patienter med COVID-19, influenza A eller RSV, hvor man undersøger den hurtige virusdræbende effekt i spyt efter mundskyl.^[9]

• NCT06299813: Et fase 3-studie hos børn med symptomatisk adenovirusinfektion, hvor man ser på, om feber forsvinder inden for 24 timer.^[10]

• 2024-520140-42-00: Et fase 3-studie om HPV-vaccine som sekundær forebyggelse hos patienter med højgradige forandringer på flere anatomiske steder, hvor man måler tid til HPV-typetilbagefald.^[11]

Hvad betyder resultaterne for patienter?

For patienter viser disse studier, at Water For Injection indgår i forskning på tværs af mange sygdomme, men altid som en del af en større forsøgsbehandling eller kontrolgruppe.^[1][3] Resultaterne handler derfor ikke om Water For Injection alene, men om hvordan det bruges i et bestemt studie, og hvordan forskerne måler effekt og sikkerhed i den pågældende patientgruppe.^[4][6]

Nogle studier er afsluttede, mens andre er autoriserede og endnu ikke afsluttet.^[1][7] Det betyder, at der stadig kan komme nye data om både sikkerhed, effekt og hvilke patienter der har mest gavn af de forskellige forsøgsbehandlinger.^[8][11]

Indholdsfortegnelse

• Overblik over forsøgene
• Hvilke tilstande bliver undersøgt
• Hvem kan deltage
• Hvad måler forskerne
• Forsøgsdesign og faser
• Langtidsopfølgning
• De vigtigste studier i dette overblik

Overblik over forsøgene

De kliniske forsøg med Vosoritide er interventionsstudier, hvor børn får en aktiv behandling eller placebo som sammenligning.^[1] Studierne undersøger især, om behandlingen er sikker, om den tåles godt, og om den kan forbedre vækst hos børn med forskellige former for kortvækst.^[1]

Forsøgene omfatter både kortere studier og langtidsstudier, og flere af dem er randomiserede og dobbeltblindede, hvilket betyder, at hverken deltagerne eller forskerne ved, hvem der får hvilken behandling i selve forsøgsperioden.^[2][3]

Hvilke tilstande bliver undersøgt

Den største gruppe studier handler om achondroplasi, hvor Vosoritide er blevet undersøgt i både fase 2- og fase 3-studier samt i langtidsopfølgning.^[1][4]

Der er også flere studier i hypokondroplasi, herunder både et studie hos små børn og et langtidsstudie, som følger børnene over tid.^[2][3]

Derudover bliver Vosoritide undersøgt i børn med Turner syndrom, SHOX-mangel, Noonan syndrom og idiopatisk kortvækst, hvor målet også er at se, om væksten kan forbedres.^[5][6]

Hvem kan deltage

Deltagerne i disse forsøg er børn, og i nogle studier er aldersgruppen helt ned til 0 til under 36 måneder.^[2] Andre studier er lavet til børn med en bestemt diagnose, for eksempel achondroplasi eller hypokondroplasi, og nogle kræver, at barnet allerede har været i behandling eller er blevet fulgt i et tidligere studie.^[3][4]

I studiet om idiopatisk kortvækst er der både en dosisfindende del og en langtidsdel, som sammenligner Vosoritide med andre behandlinger eller placebo afhængigt af studieafsnittet.^[6]

Hvad måler forskerne

Et vigtigt mål i flere studier er årlig væksthastighed (AGV), som viser, hvor meget barnet vokser på et år.^[2][5][6]

Forskerne måler også højde-z-score, ændring i højde og i nogle studier også kropsproportioner, for eksempel forholdet mellem overkrop og underkrop.^[3][4]

Sikkerheden bliver vurderet ved at se på behandlingsopståede bivirkninger, alvorlige bivirkninger, laboratorieprøver, vitale tegn, fysiske undersøgelser, EKG og andre kliniske vurderinger.^[1][2][4]

Forsøgsdesign og faser

De fleste af studierne er i fase 2 eller fase 3, som er stadier, hvor forskerne undersøger både tidlig effekt og mere sikker viden om behandlingens virkning.^[1][2][5]

Der er også et fase 4-studie, som sammenligner BMN 333 med Vosoritide hos børn med achondroplasi.^[7] Det betyder, at forskerne også ser på behandlingen i en senere del af udviklingen, hvor den sammenlignes direkte med en anden aktiv behandling.

Flere studier er randomiserede og dobbeltblindede, så sammenligningen mellem behandling og placebo bliver mere retfærdig og mindre påvirket af forventninger.^[2][3]

Langtidsopfølgning

Nogle studier følger børnene i længere tid for at se, om effekten holder, og om der opstår nye sikkerhedssignaler over tid.^[1][4]

Et langtidsstudie i hypokondroplasi skal følge behandling frem til final adult height, som betyder den endelige voksenhøjde.^[4] I studiet om achondroplasi bliver børnene også fulgt med fokus på vækst, kropsproportioner og sikkerhed over tid.^[1]

I studiet om idiopatisk kortvækst er langtidsdelen planlagt til at måle højde og højde-z-score efter flere års behandling.^[6]

De vigtigste studier i dette overblik

NCT02724228 var et fase 2-studie hos børn med achondroplasi, hvor forskerne så på langtidssikkerhed, tolerabilitet og effekt.^[1] Det havde 29 deltagere og brugte blandt andet laboratorieprøver, røntgen/QCT, vitalparametre og hoftevurdering som sikkerheds- og opfølgningsmål.^[1]

NCT03424018 er et fase 3-extensionsstudie i achondroplasi, som undersøger langtidsvirkning og sikkerhed, herunder ændring i årlig væksthastighed, højde-z-score og kropssegmentforhold.^[4] Studiet omfatter 102 deltagere og bruger også kliniske vurderinger, EKG og laboratorieprøver.^[4]

2024-512261-14-00 er et fase 2-studie i spæde og små børn med hypokondroplasi fra 0 til under 36 måneder, hvor sikkerhed og vækst sammenlignes med placebo.^[2] Det primære mål er blandt andet ændring i højde-z-score efter 52 uger.^[2]

2024-513129-22-00 er et fase 3-studie i hypokondroplasi, hvor effekten på årlig væksthastighed efter 52 uger sammenlignes med placebo.^[3] Studiet har 80 deltagere og er afsluttet.^[3]

2024-517238-16-00 er et langtids fase 3-studie i hypokondroplasi, som følger børn frem til slutvækst og måler sikkerhed samt ændringer i højde og højde-z-score hvert år.^[8]

2024-515861-33-00 er et fase 2-basketstudie, hvor børn med Turner syndrom, SHOX-mangel og Noonan syndrom indgår, hvis de har utilstrækkelig vækst under eller efter væksthormonbehandling.^[5] Det vigtigste mål er ændring i årlig væksthastighed efter 6 måneder.^[5]

NCT06382155 er et fase 2-studie i idiopatisk kortvækst, som først undersøger dosis og derefter langtidsvirkning på højde og højde-z-score.^[6] Studiet omfatter 119 deltagere og sammenligner Vosoritide med placebo i den tidlige del og med hGH i den længere del.^[6]

2025-523811-12-00 er et fase 4-studie i achondroplasi, hvor BMN 333 sammenlignes med Vosoritide, og det vigtigste mål er årlig væksthastighed efter 52 uger.^[7] Studiet har 185 deltagere og er autoriseret.^[7]

Indholdsfortegnelse

• Oversigt over forsøgene
• Hvem kan deltage
• Hvad måles i studiet
• Fase og status
• Hvad betyder resultaterne for patienterne

Oversigt over forsøgene

Der findes et registreret interventionsstudie med Viltolarsen, hvor deltagerne fik en bestemt behandling, og forskerne fulgte resultaterne nøje.^[1] Studiet hedder “A Phase 3 study of Viltolarsen in boys with Duchenne Muscular Dystrophy (DMD)” og undersøgte drenge med Duchenne muskeldystrofi (DMD).^[1]

Studiet var et fase 3-forsøg og var afsluttet på tidspunktet for registreringen.^[1] Der var 74 deltagere i alt.^[1]

Hvem kan deltage

Forsøget var lavet til drenge med Duchenne muskeldystrofi.^[1] En vigtig del af målgruppen var drenge, som allerede havde afsluttet NS-065/NCNP-01-301-studiet.^[1]

Det betyder, at deltagergruppen var meget specifik, og at studiet ikke var åbent for alle med muskelsygdom, men kun for den udvalgte gruppe, som passede til forsøgets krav.^[1]

Hvad måles i studiet

Forskerne ville især vurdere sikkerhed og tålelighed ved Viltolarsen, som blev givet intravenøst hver uge i en dosis på 80 mg/kg.^[1] Det betyder, at behandlingen blev givet direkte i en blodåre, så den kunne komme ind i kroppen via infusion.^[1]

De vigtigste mål var vitale tegn, fysisk undersøgelse, kliniske laboratorietests, blodprøver for hæmatologi og klinisk kemi, urinundersøgelse, urincytologi, antistoffer mod dystrofin og Viltolarsen, 12-aflednings EKG, nyreultralyd samt registrering af behandlingsrelaterede bivirkninger og alvorlige bivirkninger.^[1]

Disse mål hjælper forskerne med at se, hvordan kroppen reagerer under forsøget, og om der opstår problemer, som er vigtige for sikkerheden.^[1]

Fase og status

Et fase 3-studie er en sen del af klinisk forskning, hvor en behandling undersøges i en større gruppe patienter.^[1] I dette tilfælde var formålet at samle mere viden om sikkerhed og tålelighed hos drenge med DMD.^[1]

Studiet havde status Completed, hvilket betyder, at det var afsluttet, da oplysningerne blev registreret.^[1]

Hvad betyder resultaterne for patienterne

For patienter og familier viser dette forsøg, at Viltolarsen blev undersøgt i en klart defineret gruppe med Duchenne muskeldystrofi.^[1] Fokus var ikke på en bred patientgruppe, men på drenge, der allerede havde deltaget i et tidligere studie.^[1]

De data, som blev samlet, handlede om helbredstegn, laboratorieresultater, hjerteundersøgelse, nyrefunktion og bivirkninger.^[1] Det gør studiet relevant for at forstå, hvordan behandlingen blev vurderet i praksis hos denne patientgruppe.^[1]

Indholdsfortegnelse

• Oversigt over studiet
• Hvem studiet var for
• Studiets design og fase
• Hvad forskerne målte
• Status og deltagertal

Oversigt over studiet

Det ene beskrevne kliniske forsøg med Vesleteplirsen var et interventionalt studie kaldet MOMENTUM.^[1]

Studiet undersøgte deltagere med Duchenne muskeldystrofi og var lavet for at se på både sikkerhed og mulig effekt af behandlingen.^[1]

Forsøget var opdelt i to dele, hvor del A handlede om dosis og del B handlede om effektmåling i muskelvæv.^[1]

Hvem studiet var for

Studiet var målrettet personer med Duchenne muskeldystrofi, som var egnede til exon 51-skipping-behandling.^[1]

Det betyder, at kun personer med en bestemt genetisk profil kunne være relevante for forsøget, fordi studiet var lavet til netop denne type behandling.^[1]

Studiets design og fase

Studiet var et fase 2-forsøg, hvilket betyder, at forskerne både kiggede på sikkerhed og tidlige tegn på effekt hos en mindre gruppe deltagere.^[1]

Behandlingen blev givet som intravenøs behandling, altså direkte i en blodåre, hver 4. uge i den beskrevne del af studiet.^[1]

Del A brugte flere stigende doser for at finde den højeste dosis, som deltagerne kunne tåle.^[1]

Del B brugte de doser, som blev valgt ud fra del A, for at se nærmere på mulig effekt i muskelvæv.^[1]

Hvad forskerne målte

Det vigtigste mål i del A var forekomst af bivirkninger fra start til uge 75.^[1]

Dette mål blev brugt til at vurdere sikkerhed og tolerabilitet, altså om behandlingen kunne gives uden for mange problemer.^[1]

Et andet vigtigt mål i del A var at finde maksimalt tålt dosis, som er den højeste dosis, man kan give i et forsøg, før det bliver for belastende for deltagerne.^[1]

Det vigtigste mål i del B var ændringen fra start i dystrofin-protein i skeletmuskulatur ved uge 28.^[1]

Dystrofin er et protein i musklerne, og forskerne målte det for at se, om behandlingen kunne påvirke muskelvævet på en ønsket måde.^[1]

Status og deltagertal

Det beskrevne studie er afsluttet.^[1]

Der deltog 61 personer i studiet.^[1]

Indholdsfortegnelse

• Oversigt over forsøget
• Hvem forsøget er for
• Studiedesign og fase
• Hvad forskerne måler
• Hvad forsøget kan bidrage med

Oversigt over forsøget

Der er registreret et interventionsstudie med Vamorolone, hvor forskerne giver behandlingen og følger deltagerne over tid.^[1] Studiet har titlen “The GUARDIAN Study” og er beskrevet som et åbent forsøg, der samler oplysninger om sikkerhed og effektivitet ved langvarig behandling.^[1]

Hvem forsøget er for

Forsøget er målrettet drenge med Duchenne muskeldystrofi.^[1] Deltagerne skal have afsluttet tidligere studier med Vamorolone, så dette er en opfølgningsundersøgelse for en udvalgt gruppe.^[1]

Studiedesign og fase

Studiet er i fase 3, som er et senere trin i klinisk udvikling, hvor man undersøger behandling i en større gruppe patienter.^[1] Status er Authorised, og det planlagte antal deltagere er 65.^[1]

Behandlingen, der er nævnt i forsøget, er AGAMREE 40 mg/ml oral suspension, som gives som oral behandling.^[1] Den information bruges her kun som en del af forsøgsbeskrivelsen og ikke som en fuld lægemiddelbeskrivelse.^[1]

Hvad forskerne måler

Det vigtigste primære endepunkt er antallet af ryghvirvelbrud pr. 1000 person-år, vurderet ved central gennemlæsning af røntgenbilleder.^[1] Et primært endepunkt er det vigtigste mål i et forsøg, fordi det viser, hvad forskerne især vil finde svar på.^[1]

Studiets korte beskrivelse siger, at formålet er at vurdere sikkerheden ved langvarig behandling med Vamorolone hos drenge med DMD med fokus på ryghvirvelbrud.^[1]

Hvad forsøget kan bidrage med

Dette forsøg er især relevant, fordi det følger børn og unge over længere tid og ser på et vigtigt sikkerhedsmål for knoglerne.^[1] Resultaterne kan hjælpe med at vise, hvordan behandlingen klarer sig i en gruppe, der allerede har været med i tidligere Vamorolone-studier.^[1]

Da der kun er ét registreret forsøg i de givne data, giver dette studie det vigtigste billede af den kliniske forskning, der er beskrevet her.^[1]

Indholdsfortegnelse

• Oversigt over forsøgene
• Hvilke patienter indgår
• Hvad forsøgene vil finde ud af
• Hvilke mål forskerne måler
• Hvilke faser forsøgene er i
• Udvalgte forsøg med Vancomycin
• Vigtige begreber i studierne

Oversigt over forsøgene

De viste studier undersøger Vancomycin i mange forskellige sammenhænge, især ved infektioner og forebyggelse af infektioner.^[1][2] Nogle forsøg sammenligner Vancomycin med placebo eller andre antibiotika, mens andre bruger det som en del af en større behandlingsstrategi.^[3][4]

Forsøgene er både små og meget store, og de er udført i forskellige faser fra fase 1 til fase 3 samt et lav-interventionsstudie.^[2][5] Det betyder, at forskerne både ser på tidlige mål som lægemiddelniveauer i kroppen og på mere praktiske mål som behandlingseffekt, komplikationer og forebyggelse af tilbagefald.^[2][6]

Hvilke patienter indgår

Patienterne i disse studier spænder meget bredt.^[1] Der er voksne med protetisk ledinfektion, patienter med knogleinfektion, blodinfektion, pleurainfektion og hjerteklapinfektion, samt børn med kræft og behov for antibiotikabehandling.^[1][2][7]

Andre studier inkluderer personer med Clostridioides difficile-infektion, patienter med primær skleroserende kolangitis, personer med aktiv eller tidligere inflammatorisk tarmsygdom og kvinder med tilbagevendende urinvejsinfektioner.^[3][8][9] Der er også studier hos patienter, der er indlagt til stamcelletransplantation eller operation med risiko for infektion.^[10][11]

Hvad forsøgene vil finde ud af

Et hovedmål er at se, om Vancomycin kan hjælpe med at forebygge eller behandle infektioner bedre end en sammenligningsterapi eller placebo.^[3][10][12] Flere studier undersøger også, om kortere eller anderledes behandlingsforløb er lige så gode som standardbehandling.^[6][13]

Nogle forsøg handler ikke kun om infektionen, men også om hvad behandlingen betyder for patienten i dagligdagen.^[1] Det gælder for eksempel livskvalitet, sundhedsøkonomi og om patienten undgår ny operation eller tilbagefald.^[1][11][14]

Hvilke mål forskerne måler

De vigtigste mål varierer fra studie til studie, men mange handler om behandlingssucces, altså om infektionen forsvinder eller ikke kommer igen.^[3][6][15] Andre mål er dødelighed, behov for ny operation, bakterier i blod eller væv, og om der opstår nye tegn på infektion.^[4][7][14]

I nogle studier måler forskerne også farmakokinetik, som betyder hvordan lægemidlet bevæger sig i kroppen.^[2][16] Det kan være koncentrationer i blod eller cerebrospinalvæske, som er væsken omkring hjerne og rygmarv.^[2][16]

Andre mål er ændringer i tarmfloraen, forekomst af resistente bakterier, patientrapporterede resultater om livskvalitet og sundhedsøkonomiske omkostninger.^{[1][3][5][17]}

Hvilke faser forsøgene er i

Der er flere fase 3-forsøg, som er større studier, hvor Vancomycin sammenlignes med andre behandlinger eller bruges i strategier for forebyggelse og behandling.^[1][4][6] Disse studier er blandt andet ved ledinfektion, rygsøjleinfektion, blodinfektion, kirurgisk forebyggelse og alvorlige infektioner hos børn og voksne.^[1][6][12]

Der er også fase 2-forsøg, som typisk ser nærmere på effekt og sikkerhed i mindre grupper, for eksempel ved tilbagevendende urinvejsinfektioner, primær skleroserende kolangitis og inflammatorisk tarmsygdom.^[8][9][18] Fase 1-forsøgene fokuserer især på målinger af lægemiddelniveauer og fordeling i kroppen.^[2][16]

Udvalgte forsøg med Vancomycin

DALBA-studiet undersøger patienter med protetisk ledinfektion i fase 3 og sammenligner standard antibiotisk behandling med en anden strategi, hvor Vancomycin er en af de nævnte behandlinger i sammenligningsgruppen.^[1] Det primære mål er en sundhedsøkonomisk analyse, hvor omkostninger ses i forhold til kvalitet justeret leveår, og der måles også livskvalitet, knogle- og bløddelskoncentrationer samt effekt på tarmmikrobiomet.^[1]

VANCALLO er et fase 3-studie hos patienter indlagt til allogen stamcelletransplantation, hvor oral Vancomycin sammenlignes med placebo for at forebygge Clostridioides difficile-infektion.^[10] Det vigtigste mål er, om der opstår infektion i perioden fra inklusion til udskrivelse eller til slutningen af behandlingen.^[10]

SNAP er et meget stort fase 3-platformsstudie hos patienter med Staphylococcus aureus-bakteriæmi, hvor Vancomycin er en af flere mulige behandlinger.^[12] Det primære mål er dødelighed efter 90 dage.^[12]

LOVip undersøger kirurgisk antibiotikaprofylakse, hvor Vancomycin sammenlignes med linezolid for at se, om linezolid ikke er dårligere end Vancomycin til at forebygge infektioner efter operation.^[11] Det primære mål er infektion, der kræver genoperation inden for 30 dage efter operationen.^[11]

Fase 2-studiet ved primær skleroserende kolangitis sammenligner oral Vancomycin med placebo og måler alkalisk fosfatase efter 6 måneder.^[8] Dette er et eksempel på, at Vancomycin også bliver undersøgt ved en sygdom uden for de klassiske infektioner.^[8]

Forsøgene ved rygsøjleinfektion og implantatrelaterede infektioner ser på, om kortere behandling er lige så god som længere behandling, og om der sker tilbagefald, ny operation eller behov for mere intravenøs antibiotika.^[6][14] I disse studier er Vancomycin en af flere antibiotika, der kan indgå i behandlingen.^[6][14]

Vigtige begreber i studierne

Non-inferioritet betyder, at en behandling testes for at se, om den ikke er dårligere end en anden behandling inden for en fastsat grænse.^[11][13] Det bruges i flere af disse studier, når man sammenligner Vancomycin med en anden strategi eller et andet antibiotikum.^[11][13]

Recidiv betyder, at en infektion kommer tilbage efter behandling.^[3][10] Dette er et vigtigt mål i flere studier, især ved Clostridioides difficile og blodinfektioner.^[3][12]

QALY står for quality-adjusted life year, som er et mål, der kombinerer levetid og livskvalitet i én beregning.^[1] Det bruges i det sundhedsøkonomiske studie om ledinfektion.^[1]

PROMs betyder patientrapporterede resultatmål, altså spørgeskemaer eller svar fra patienten om egen oplevelse af helbred og livskvalitet.^[1] Det bruges blandt andet i DALBA-studiet.^[1]

Antibiotisk profylakse betyder forebyggende antibiotikabehandling for at mindske risikoen for infektion, for eksempel omkring en operation.^[11][14] Vancomycin bliver her undersøgt som en del af forebyggelsen, ikke kun som behandling af aktiv infektion.^[11][14]

Indholdsfortegnelse

• Oversigt over forskningen
• Studier ved hudsygdomme
• Studier ved gigt og andre ledsygdomme
• Studier ved tarmbetændelse
• Andre sygdomme i forskningen
• Hvad måler studierne?
• Hvem deltager, og hvilke faser er studierne i?

Oversigt over forskningen

Forsøgene med Upadacitinib undersøger behandling af flere forskellige sygdomme, især betændelsestilstande i hud, led og tarm.^[1][2] De fleste studier er fase 3, som normalt betyder, at forskerne tester, hvor godt behandlingen virker, og hvor sikker den er i større grupper af patienter.^[1][2]

Nogle studier sammenligner Upadacitinib med placebo, som er en behandling uden aktivt lægemiddel, mens andre sammenligner med en aktiv behandling som adalimumab, dupilumab eller vedolizumab.^[2][3] Flere studier ser også på langtidsopfølgning, dosisændringer eller særlige patientgrupper som børn, unge og patienter, der ikke har haft nok effekt af tidligere behandling.^[4][5]

Studier ved hudsygdomme

Flere studier undersøger atopisk dermatitis, som også kaldes eksem.^[2][6] Her ser forskerne på voksne, unge og i nogle studier også børn med moderat til svær sygdom, som er kandidater til systemisk behandling, altså behandling der virker i hele kroppen.^[2][6]

I Measure Up 1 og Measure Up 2 blev effekten og sikkerheden af Upadacitinib undersøgt hos unge og voksne med moderat til svær atopisk dermatitis, og begge studier målte blandt andet vIGA-AD og EASI 75 ved uge 16.^[2] AD Up-studiet undersøgte også Upadacitinib sammen med topikale kortikosteroider, som er steroidcremer eller salver, hos unge og voksne med moderat til svær sygdom.^[6]

Et andet studie hos børn fra 2 til under 12 år sammenligner Upadacitinib med dupilumab, og målet er blandt andet at se, hvor mange der opnår en tydelig forbedring i eksem ved uge 16.^[7] Der findes også et studie, der ser på dosisfleksibilitet hos voksne, hvor man undersøger, om nogle kan skifte mellem 15 mg og 30 mg afhængigt af respons.^[8]

Andre hudrelaterede studier undersøger hidradenitis suppurativa, vitiligo, alopecia areata og lichen planus/lichen planopilaris.^{[9][10][11][12]} I disse studier måler man blandt andet hudforbedring, hårvækst eller reduktion i sygdomstegn over tid.^{[9][10][11][12]}

Studier ved gigt og andre ledsygdomme

Upadacitinib bliver også undersøgt ved flere reumatiske sygdomme, som er sygdomme med betændelse i led eller bevægeapparat.^[13][14] Det gælder blandt andet reumatoid artrit, psoriasisartrit, aksial spondyloartrit og juvenil idiopatisk artrit hos børn og unge.^{[13][14][15][16]}

I SELECT-COMPARE og SELECT-SWITCH sammenlignes Upadacitinib med placebo og/eller adalimumab hos voksne med reumatoid artrit, ofte sammen med methotrexat, som er en baggrundsbehandling i studierne.^[13][14] De vigtigste mål er sygdomsaktivitet ved uge 12, for eksempel ACR20, DAS28-CRP og klinisk remission, som betyder meget lav eller ingen aktiv sygdom.^[13][14]

Andre studier ser på personer med lav sygdomsaktivitet, hvor man undersøger, om dosis af JAK-hæmmere kan trappes ned uden at sygdommen blusser op igen.^[17][18] Her er Upadacitinib en af de behandlinger, der indgår i sammenligningen.^[17][18]

Der er også studier i psoriasisartrit, hvor man undersøger sygdomsaktivitet, MR-scanning af ryg og sacroiliacaled samt smertebearbejdning i hjernen.^[15][19] I et andet studie hos patienter med stabil sygdom ser man på, om nedtrapning af immunhæmmende behandling kan holde minimal sygdomsaktivitet på 12 måneder.^[20]

Hos børn med polyartikulært forløb af juvenil idiopatisk artrit undersøges farmakokinetik, som betyder, hvordan lægemidlet bevæger sig i kroppen, samt sikkerhed og tolerabilitet.^[16] Et andet studie i børn og unge med aktiv systemisk juvenil idiopatisk artrit måler både effekt, sikkerhed og farmakokinetik.^[21]

Studier ved tarmbetændelse

Flere studier undersøger Crohns sygdom og colitis ulcerosa, som er kroniske betændelsestilstande i tarmen.^[3][4][22] Her ser forskerne på både korttidsresultater og langtidsopfølgning, og nogle studier omfatter patienter, der allerede har reageret på induktionsbehandling, altså den første behandlingsfase.^[3][4]

I studierne ved Crohns sygdom måler man blandt andet klinisk remission, endoskopisk respons og hospitaliseringer eller operationer over tid.^[3][4][22] Et nyere studie hos børn med Crohns sygdom ser også på klinisk remission, endoskopisk respons og bivirkninger.^[22]

Ved colitis ulcerosa hos børn og unge måler et studie AMS klinisk remission ved uge 8 og uge 52.^[5] Et andet langtidsstudie ved colitis ulcerosa ser på bivirkninger og ændringer i vitale værdier og laboratorieprøver over tid.^[23]

Andre sygdomme i forskningen

Der findes også studier i systemisk lupus erythematosus, kæmpecellearteritis, håndteret uveitis ved aksial spondyloartrit og long covid.^{[24][25][26][27]} Disse studier viser, at forskningen i Upadacitinib spænder bredt og ikke kun handler om én sygdomsgruppe.^{[24][25][26][27]}

I SLE-studiet er hovedmålet BICLA-respons ved uge 52, mens langtidsdelene ser på sikkerhed.^[24] I kæmpecellearteritis-studiet er målet vedvarende remission ved uge 52, og i uveitis-studiet ser man på, hvor ofte anfald af akut forreste uveitis opstår over 52 uger.^[25][26]

Long covid-studiet blev trukket tilbage, men det var planlagt til at undersøge, om studiemedicin kunne reducere symptomer som træthed, vejrtrækning, hukommelse og smerter i muskler og led.^[27]

Hvad måler studierne?

De vigtigste endepunkter i disse studier er mål, som forskerne bruger til at afgøre, om behandlingen virker.^[1] Et endepunkt kan være en skala for hudsygdom, en ledscore, en blodprøve, en MR-scanning eller et spørgsmål om, hvor mange patienter der opnår remission.^[1][2][15]

Eksempler fra studierne er EASI 75 og vIGA-AD ved atopisk dermatitis, DAS28-CRP og ACR20 ved reumatoid artrit, CDAI og endoskopisk respons ved Crohns sygdom, samt HiSCR 50 ved hidradenitis suppurativa.^{[2][13][3][9]}

Nogle studier bruger også mere specialiserede mål, som gE-specifikke antistoffer og T-celler efter vaccination, eller billeddannelse med MR og fMRI for at måle inflammation eller smerterespons.^[1][15][19] Det viser, at forskerne både ser på symptomer, kroppens biologiske respons og længerevarende sygdomskontrol.^[1][4]

Hvem deltager, og hvilke faser er studierne i?

Deltagerne varierer meget mellem studierne, fordi hver sygdom har sine egne krav.^[2][7][21] Nogle studier er for voksne, andre for unge, og nogle inkluderer børn helt ned til 1 år eller 2 år, afhængigt af sygdom og protokol.^[7][21]

Flere studier kræver moderat til svær sygdom eller manglende effekt af tidligere behandling, for eksempel utilstrækkeligt svar på methotrexat eller anti-TNF-behandling.^[13][9][14] Andre inkluderer patienter, der allerede er i lav sygdomsaktivitet, fordi man vil undersøge nedtrapning eller langtidskontrol.^[17][18]

De fleste forsøg er fase 3, men der findes også et fase 1-studie i børn med polyartikulær juvenil idiopatisk artrit og et fase 2-studie ved Crohns sygdom og et andet ved myositis-grupper.^[16][28][29] Det betyder, at forskningen spænder fra tidlige sikkerhedsdata til større effektstudier og langtidsopfølgning.^[16][28][29]

Indholdsfortegnelse

• Oversigt over forsøgene
• Hvem forsøgene er for
• Hvad man måler i studierne
• Studiedesign og faser
• De vigtigste trials
• Ordliste

Oversigt over forsøgene

Der findes to kliniske forsøg med Tyra-300-B01 i det materiale, der er givet her.^[1][2] Det ene studie undersøger ikke-muskelinvasiv blærekræft, og det andet undersøger avanceret urothelial kræft samt andre solide tumorer med aktiverende FGFR3-genforandringer.^[1][2]

Begge studier er interventionelle, hvilket betyder, at deltagerne får den behandling, som forskerne tester i studiet.^[1][2] Begge er også multicenter-studier, så de gennemføres flere steder.^[1][2]

Hvem forsøgene er for

Det fase 2-studie, NCT06995677, er for personer med ikke-muskelinvasiv blærekræft.^[1] Studiet vil se på, om Tyra-300-B01 kan give en komplet respons hos denne gruppe efter 3 måneder.^[1]

Det fase 1/2-studie, NCT05544552, er for personer med avanceret urothelial kræft og andre solide tumorer, men kun hvis kræften har aktiverende FGFR3-genforandringer.^[2] Det betyder, at deltagerne skal have en bestemt biologisk ændring i deres kræft for at passe til studiet.^[2]

Hvad man måler i studierne

I NCT06995677 er det vigtigste mål komplet respons efter 3 måneder.^[1] Komplet respons betyder, at kræften ikke længere kan ses ved den måling, som studiet bruger.^[1]

I NCT05544552 måler fase 1-delen dosisbegrænsende bivirkninger i løbet af den første behandlingscyklus på 28 dage.^[2] Det hjælper forskerne med at finde den bedste og højeste dosis, som kan gives på en acceptabel måde.^[2]

I fase 2-delen af NCT05544552 måles ORR, altså samlet responsrate, som betyder enten komplet respons eller delvis respons ifølge RECIST v1.1.^[2] RECIST v1.1 er en standard måde at måle, om kræftsvulster bliver mindre eller forsvinder.^[2]

Studiedesign og faser

NCT06995677 er et fase 2-studie og er åbent.^[1] Det betyder, at forskerne især undersøger, om behandlingen ser ud til at virke i den valgte patientgruppe.^[1]

NCT05544552 er et fase 1/2-studie og er også åbent.^[2] Fase 1-delen ser på sikkerhed, dosis og den højeste dosis, der kan tåles, mens fase 2-delen ser på tidlig antitumor-aktivitet, altså om kræften reagerer på behandlingen.^[2]

Status i materialet er forskellig for de to studier: NCT06995677 er Authorised, mens NCT05544552 er Suspended.^[1][2] Det betyder, at det ene studie er godkendt, mens det andet er sat på pause.^[1][2]

De vigtigste trials

Her er en kort gennemgang af de to forsøg, som er med i materialet.^[1][2]

• NCT06995677: Et multicenter, åbent fase 2-studie i ikke-muskelinvasiv blærekræft. Studiet har 90 planlagte deltagere og måler komplet respons efter 3 måneder.^[1]
• NCT05544552: Et multicenter, åbent fase 1/2-studie i avanceret urothelial kræft og andre solide tumorer med aktiverende FGFR3-genforandringer. Studiet har 261 planlagte deltagere og måler blandt andet dosisbegrænsende bivirkninger og samlet respons.^[2]

Ordliste

Her er korte forklaringer på nogle af de vigtigste ord i forsøgene.^[1][2]

• Interventionelt studie: Et forsøg, hvor forskerne giver en behandling og følger, hvad der sker.
• Multicenter: Et studie, der foregår flere steder.
• Åbent studie: Et studie, hvor deltagerne og lægerne ved, hvilken behandling der gives.
• Phase 1: Den tidlige del af et forsøg, hvor man især ser på sikkerhed og dosis.
• Phase 2: Den del af et forsøg, hvor man især ser på, om behandlingen virker.
• Komplet respons: Når kræften ikke længere kan ses ved studiets måling.
• Delvis respons: Når kræften bliver tydeligt mindre, men ikke helt forsvinder.
• RECIST v1.1: En standardmetode til at måle, om kræftsvulster ændrer størrelse.
• FGFR3-genforandringer: En bestemt ændring i kræftens gener, som bruges til at vælge deltagere til studiet.

Indholdsfortegnelse

• Oversigt over forsøgene
• Hvem forsøgene er for
• Studiedesign og faser
• Hvad forskerne måler
• Forskelle mellem de oplyste forsøg
• Vigtige begreber i studierne

Oversigt over forsøgene

Der er oplyst to kliniske forsøg med ULVIPRUBART hos personer med inklusionslegememyositis.^[1][2] Det ene er et langtidsstudie i fase 3, og det andet er et fase II/III-studie, som allerede er afsluttet.^[1][2]

Begge studier er interventionelle, hvilket betyder, at forskerne giver en planlagt behandling og derefter måler resultaterne.^[1][2]

Hvem forsøgene er for

Forsøgene er lavet til personer med inklusionslegememyositis.^[1][2] Det er en sjælden muskelsygdom, hvor musklerne bliver svagere over tid og kan påvirke daglige funktioner.^[1][2]

De oplysninger, der er givet, beskriver ikke alle detaljer om inklusions- og eksklusionskrav, men de viser tydeligt, at målgruppen er patienter med denne sygdom.^[1][2]

Studiedesign og faser

Det første studie, NCT06450886, er et fase 3-studie og er autoriseret.^[1] Det er et langtidsstudie, som skal undersøge sikkerhed og tålelighed over længere tid.^[1]

Det andet studie, NCT05721573, er et fase II/III-studie og er afsluttet.^[2] Studiet havde flere dele, blandt andet en sikkerheds- og effekt-del samt en del, der så på biologisk recovery efter behandling.^[2]

I det afsluttede studie blev der også brugt placebo i sammenligning med testbehandlingen i en del af forsøget.^[2] Placebo betyder en behandling uden aktivt lægemiddel, som bruges til sammenligning.^[2]

Hvad forskerne måler

Det vigtigste mål i NCT06450886 er antallet, typen og sværhedsgraden af TEAEs, som er behandlingsopståede bivirkninger.^[1] Det viser, om behandlingen er sikker over tid, og hvilke problemer der kan opstå undervejs.^[1]

I NCT05721573 blev der i del B målt ændring i IBMFRS fra start til uge 76.^[2] IBMFRS er en skala, der bruges til at vurdere funktion ved inklusionslegememyositis, altså hvordan sygdommen påvirker daglige aktiviteter.^[2]

I del C af samme studie blev der målt PD recovery, som blev vurderet ud fra tiden fra afslutning af behandling til genopretning af KLRG1+ celler.^[2] Det er et biologisk mål, som hjælper forskerne med at forstå kroppens respons efter behandling.^[2]

Forskelle mellem de oplyste forsøg

Det autoriserede fase 3-studie fokuserer især på langtidssikkerhed og tålelighed i en større gruppe på 270 deltagere.^[1] Det er relevant, fordi længere opfølgning kan vise, hvordan behandlingen virker over tid.^[1]

Det afsluttede fase II/III-studie omfattede 219 deltagere og havde både effektmål og biologiske mål.^[2] Det betyder, at forskerne ikke kun så på symptomer og funktion, men også på, hvordan bestemte celler ændrede sig efter behandlingen.^[2]

Vigtige begreber i studierne

Interventionelt studie betyder, at deltagerne får en planlagt behandling, så forskerne kan sammenligne resultater.^[1][2]

Phase 3 og fase II/III er senere trin i klinisk forskning, hvor man undersøger både effekt og sikkerhed i flere deltagere.^[1][2]

Primært endepunkt er det vigtigste resultat, som forskerne først og fremmest vil måle i et studie.^[1][2]

Langtidsstudie betyder, at deltagerne følges over en længere periode for at se, hvad der sker med sikkerhed og effekt over tid.^[1]

Indholdsfortegnelse

• Hvad undersøger forsøgene?
• Hvilke sygdomme bliver undersøgt?
• Faser og studiedesign
• Hvilke mål og endepunkter måles?
• Hvem kan deltage?
• Oversigt over de vigtigste studier

Hvad undersøger forsøgene?

Forsøgene med Tulisokibart undersøger, om behandlingen kan hjælpe personer med flere forskellige sygdomme og samtidig være sikker at bruge.^[1][2] Flere studier sammenligner Tulisokibart med placebo, som er en behandling uden aktivt lægemiddel, for at se om der er en reel forskel.^[1][3]

Nogle studier er lavet for at måle effekt, altså om sygdommen bliver bedre, mens andre især ser på sikkerhed og tolerabilitet, som betyder om behandlingen kan tåles uden uacceptable problemer.^[2][4]

Hvilke sygdomme bliver undersøgt?

Tulisokibart bliver undersøgt ved Crohn’s sygdom i flere fase 3-studier og også i et mindre fase 2-studie.^[1][2] Der er også studier ved ulcerative colitis, hvor målet er at se, om sygdommen går i remission, både efter 12 uger og efter 52 uger.^[5][6]

Andre forsøg undersøger Tulisokibart ved rheumatoid arthritis, psoriatisk artrit, hidradenitis suppurativa, radiografisk aksial spondyloartrit og systemisk sklerose med interstitiel lungesygdom.^{[7][8][9][10][11]}

Faser og studiedesign

De fleste af de viste studier er interventionsstudier, hvilket betyder, at deltagerne får en aktiv behandling eller placebo, så forskerne kan sammenligne grupperne.^[1][6]

Der er flere fase 2-studier, som blandt andet ser på tidlige tegn på effekt og sikkerhed i mindre grupper.^{[2][7][8][10][11]} Der er også store fase 3-studier ved Crohn’s sygdom og ulcerative colitis, som typisk bruges til at bekræfte resultater i større grupper.^[1][5][6]

Ét studie er i fase 4 ved hidradenitis suppurativa, hvilket viser, at forskningen også fortsætter senere i udviklingen.^[9]

Hvilke mål og endepunkter måles?

Mange af studierne bruger klinisk remission som mål. Det betyder, at symptomerne er meget mindre, eller at sygdommen er i ro.^[1][5][6]

Ved Crohn’s sygdom måles blandt andet remission efter Crohn’s Disease Activity Index (CDAI), som er en score for sygdomsaktivitet, og også endoskopisk respons, som ses ved kikkertundersøgelse af tarmen.^[1][2]

Ved ulcerative colitis bruges Modified Mayo Score, som er en score til at vurdere sygdomsaktivitet og remission.^[5][6] I nogle studier måles remission både ved uge 12 og uge 52, så man kan se både korttids- og langtidsvirkning.^[5][6]

Ved ledsygdomme måles sygdomsspecifikke svarmål som ACR20, som betyder mindst 20 % forbedring efter American College of Rheumatology’s kriterier, og ASAS 40, som er et svarmål ved spondyloartrit.^[7][8][11]

Ved hidradenitis suppurativa måles HiSCR50, som er et klinisk responsmål i denne hudsygdom.^[9] I studiet ved systemisk sklerose med interstitiel lungesygdom måles også ændring i FVC (forceret vitalkapacitet), som er et mål for lungefunktion.^[10]

Flere studier undersøger også uønskede hændelser, herunder bivirkninger, alvorlige bivirkninger, stop af behandling på grund af bivirkninger og unormale laboratorieværdier.^[2][4][10]

Hvem kan deltage?

Deltagerne i disse forsøg er personer med den sygdom, som hvert studie er lavet til, for eksempel Crohn’s sygdom, ulcerative colitis eller rheumatoid arthritis.^[1][7][8]

De viste data fortæller ikke de fulde inklusions- og eksklusionskrav, så man kan ikke se alle detaljer om, hvem der præcist kan være med.^[1] Det er dog tydeligt, at hvert studie er målrettet en bestemt patientgruppe med en bestemt diagnose.^[6][11]

Oversigt over de vigtigste studier

Her er en kort oversigt over de studier, der er nævnt i dataene, med fokus på sygdom, fase, status og størrelse.^{[1][2][5][7][9]}

• NCT06430801: Et fase 3-studie ved Crohn’s sygdom med 1200 deltagere. Det er autoriseret og undersøger klinisk remission og endoskopisk respons ved uge 12 og uge 52.^[1]
• NCT05013905: Et mindre fase 2-studie ved Crohn’s sygdom med 16 deltagere. Det er afsluttet og så på sikkerhed, tolerabilitet og endoskopisk forbedring.^[2]
• 2024-513533-20-00: Et fase 3-studie ved Crohn’s sygdom eller ulcerative colitis med 1050 deltagere. Det er autoriseret og ser især på sikkerhed ved langtidsbrug.^[3]
• 2025-521059-21-00: Et fase 2-studie ved radiografisk aksial spondyloartrit med 327 deltagere. Det er autoriseret og måler ASAS 40 efter 16 uger.^[7]
• 2025-521745-25-00: Et fase 2-studie ved rheumatoid arthritis med 199 deltagere. Det er autoriseret og måler ACR20 efter 12 uger.^[8]
• NCT06052059: Et afsluttet studie ved ulcerative colitis med 802 deltagere. Det undersøgte klinisk remission ved modified Mayo score efter 12 uger.^[5]
• NCT04996797: Et fase 2-studie ved ulcerative colitis med 75 deltagere. Det er afsluttet og så på sikkerhed og klinisk remission efter 12 uger.^[6]
• 2023-507473-17-00: Et fase 3-studie ved ulcerative colitis med 1005 deltagere. Det er autoriseret og måler remission efter 12 og 52 uger.^[5]
• 2024-520039-33-00: Et fase 4-studie ved hidradenitis suppurativa med 208 deltagere. Det er autoriseret og måler HiSCR50 efter 16 uger.^[9]
• 2025-523766-25-00: Et fase 3-studie ved ulcerative colitis med 988 deltagere. Det ser på remission ved modified Mayo score efter 12 og 52 uger.^[6]
• NCT05270668: Et fase 2-studie ved systemisk sklerose med interstitiel lungesygdom med 152 deltagere. Det er autoriseret og måler sikkerhed samt ændring i FVC over 50 uger.^[10]
• 2025-520997-21-00: Et fase 2-studie ved psoriatisk artrit med 146 deltagere. Det er autoriseret og måler ACR20 efter 16 uger.^[11]

Indholdsfortegnelse

• Oversigt over forsøg med Trimethoprim
• Hvilke patientgrupper bliver undersøgt?
• Hvad måler forsøgene?
• Hvilke forsøgsfaser er der?
• Udvalgte vigtige forsøg
• Vigtige begreber i forsøgene

Oversigt over forsøg med Trimethoprim

Trimethoprim indgår i flere kliniske forsøg, men næsten altid som en del af en kombinationsbehandling med sulfamethoxazol. Forsøgene undersøger brugen af denne behandling i meget forskellige situationer, især hvor der er tale om infektioner eller forebyggelse af infektioner.^[1][2]

Studierne spænder fra urinvejsinfektioner til blodinfektioner, knogleinfektioner, lungeinfektioner og infektioner hos særlige patientgrupper som børn, nyretransplanterede og kritisk syge patienter.^[3][4]

Hvilke patientgrupper bliver undersøgt?

Forsøgene omfatter både børn og voksne. Nogle studier er målrettet børn med akut nyrebækkenbetændelse, børn med urinvejsinfektion efter fødselsalder på 1 måned til 3 år, og drenge med posterior urethral valves, som er en medfødt forsnævring i urinvejene.^[5][6][7]

Andre studier omfatter voksne med tilbagevendende urinvejsinfektioner, patienter med nyretransplantation, patienter med knogle- og ledinfektioner, og patienter med alvorlige infektioner i intensiv behandling.^[8][9][10]

Nogle forsøg retter sig også mod særlige sygdomme som anti-GBM-antistofsygdom, hvor Trimethoprim indgår i behandlingsregimet, selv om hovedfokus i forsøget er en anden behandling.^[11]

Hvad måler forsøgene?

Det vigtigste mål i mange forsøg er, om infektionen bliver bedre eller forsvinder. Det kan være målt som klinisk respons, helbredelse, færre symptomer, ingen ny antibiotikabehandling eller ingen tilbagefald.^[5][12]

Nogle studier bruger mere specifikke mål, for eksempel overlevelse uden klinisk eller mikrobiologisk svigt, tid til første feberrelaterede urinvejsinfektion eller forekomst af alvorlige bivirkninger.^[6][13][14]

I flere forsøg ser forskerne også på ikke-underlegenhed, som betyder, at en ny strategi ikke må være dårligere end standardbehandlingen ud over en lille, fast grænse.^[15]

Hvilke forsøgsfaser er der?

De fleste forsøg med Trimethoprim, som er nævnt her, er fase 3. Det betyder, at de ofte sammenligner to behandlingsstrategier i større patientgrupper for at se, om den ene er lige så god som den anden.^[1][5][12]

Der er også fase 2-forsøg, hvor man undersøger effekt og sikkerhed i mindre eller mellemstore grupper, før man går videre til større studier.^[2][7]

Et enkelt forsøg er fase 1/2, men det handler ikke om Trimethoprim som hovedbehandling; her indgår det kun som en del af den samlede medicinliste.^[16]

Udvalgte vigtige forsøg

PYELOCOURT undersøger børn med akut nyrebækkenbetændelse. Forsøget sammenligner 3 dages intravenøs behandling med 3 dages intravenøs behandling efterfulgt af 7 dages oral behandling, og det vigtigste mål er, om der kommer feberrelateret urinvejsinfektion igen inden for 28 dage efter afsluttet behandling.^[6]

INVEST ser på voksne med gramnegativ bakterieblodforgiftning. Her undersøges det, om tidlig skift til oral behandling med blandt andet Trimethoprim-sulfamethoxazol ikke er dårligere end fortsat intravenøs behandling, målt ved død inden for 30 dage.^[13]

SAVE undersøger patienter med pyogen vertebral osteomyelitis, som er en bakteriel infektion i ryghvirvlerne. Forsøget tester, om tidlig overgang til oral antibiotikabehandling efter én uge intravenøs behandling er lige så god som længere intravenøs behandling først.^[12]

RiCOTTA og andre ledinfektionsstudier ser på infektioner i kunstige led. Her er målet at finde ud af, om målrettet monoterapi eller bestemte behandlingsstrategier er lige så gode som standardbehandling, og om infektionen ikke vender tilbage.^[17][18]

REINFORCE undersøger, om målrettet antibiotikaprofylakse kan mindske infektioner og genindlæggelser efter cystektomi, som er operation, hvor blæren fjernes.^[19]

HiHat trial omfatter patienter med relapsing-remitting multipel sklerose. Her er Trimethoprim ikke hovedbehandlingen, men indgår i en medicinliste, og hovedmålet er at vurdere, om en bestemt sekventiel behandling har en acceptabel lav rate af alvorlige behandlingsrelaterede hændelser.^[20]

Vigtige begreber i forsøgene

Klinisk helbredelse betyder, at patientens symptomer bliver bedre eller forsvinder, og at der ikke er behov for mere behandling for den samme infektion.^[5]

Mikrobiologisk svigt betyder, at bakterier stadig kan påvises, eller at infektionen kommer igen på laboratorieprøver.^[12]

Primært endepunkt er det vigtigste resultat, som forskerne bruger til at afgøre, om forsøget lykkes.^[6]

Randomiseret betyder, at deltagerne fordeles tilfældigt til forskellige behandlingsgrupper, så grupperne bliver så ens som muligt.^[17]

Overlevelse uden svigt betyder, at patienten lever uden tegn på, at behandlingen har slået fejl inden for den tid, der måles i forsøget.^[13]

Livskvalitet bruges i nogle forsøg til at beskrive, hvordan patienten oplever sit helbred og sin hverdag under eller efter behandlingen.^[4]