<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:wfw="http://wellformedweb.org/CommentAPI/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
	xmlns:slash="http://purl.org/rss/1.0/modules/slash/"
	>

<channel>
	<title>Vaskulær kalcifikation | Det Europæiske Informationsnetværk for Kliniske Forsøg</title>
	<atom:link href="https://kliniske-forsoeg.dk/meddra_pt/vaskulaer-kalcifikation/feed/" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>https://kliniske-forsoeg.dk</link>
	<description>At bygge bro mellem patienter og kliniske forsøg</description>
	<lastBuildDate>Thu, 09 Jul 2026 04:07:26 +0000</lastBuildDate>
	<language>da-DK</language>
	<sy:updatePeriod>
	hourly	</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>
	1	</sy:updateFrequency>
	<generator>https://wordpress.org/?v=7.0.2</generator>

<image>
	<url>https://kliniske-forsoeg.dk/wp-content/uploads/2025/08/cropped-dk_ico-32x32.png</url>
	<title>Vaskulær kalcifikation | Det Europæiske Informationsnetværk for Kliniske Forsøg</title>
	<link>https://kliniske-forsoeg.dk</link>
	<width>32</width>
	<height>32</height>
</image> 
	<item>
		<title>Kan metformin bremse åreforkalkning i benene hos personer med type 1-diabetes?</title>
		<link>https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/kan-metformin-bremse-areforkalkning-i-benene-hos-personer-med-type-1-diabetes/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[]]></dc:creator>
		<pubDate>Tue, 28 Apr 2026 07:23:55 +0000</pubDate>
				<guid isPermaLink="false">https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/kan-metformin-bremse-areforkalkning-i-benene-hos-personer-med-type-1-diabetes/</guid>

					<description><![CDATA[Dette studie undersøger type 1 diabetes og hvordan forkalkning i blodårerne påvirker patienter med denne sygdom. Type 1 diabetes er en sygdom, hvor kroppen ikke kan producere insulin, et hormon der hjælper med at regulere blodsukkeret. Over tid kan denne sygdom føre til forskellige komplikationer, herunder forkalkning af blodårerne, hvor der ophobes kalk i årevæggene [&#8230;]]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<p>Dette studie undersøger <b>type 1 diabetes</b> og hvordan forkalkning i blodårerne påvirker patienter med denne sygdom. <b>Type 1 diabetes</b> er en sygdom, hvor kroppen ikke kan producere insulin, et hormon der hjælper med at regulere blodsukkeret. Over tid kan denne sygdom føre til forskellige komplikationer, herunder forkalkning af blodårerne, hvor der ophobes kalk i årevæggene og gør dem mindre fleksible. Studiet vil teste om medicinen <b>metformin</b> kan hjælpe med at bremse denne forkalkning i blodårerne under knæet hos patienter med <b>type 1 diabetes</b>, som ikke har kronisk nyresygdom.</p>
<p>Formålet med studiet er at vise, at <b>metformin</b> kan nedsætte hastigheden af forkalkning i blodårerne under knæet hos patienter med <b>type 1 diabetes</b>. Deltagerne i studiet vil blive inddelt i to grupper, hvor den ene gruppe får <b>metformin</b> og den anden gruppe får placebo. Under studiet vil der blive foretaget forskellige undersøgelser for at måle forkalkning i blodårerne, herunder <b>CT-scanning</b>, som er en særlig røntgenundersøgelse der kan vise detaljerede billeder af kroppens indre strukturer.</p>
<p>Studiet vil vare i to år, og deltagerne vil få foretaget undersøgelser ved studiestart og igen efter to år. Ud over <b>CT-scanning</b> vil der blive foretaget ultralydsundersøgelser af blodårerne, som bruger lydbølger til at skabe billeder af blodårerne. Der vil også blive målt blodtryk i anklerne og tæerne samt pulsbølgehastighed, som er et mål for hvor stive blodårerne er. Disse undersøgelser hjælper med at vurdere, om <b>metformin</b> har en gavnlig effekt på blodårernes tilstand hos patienter med <b>type 1 diabetes</b>.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Test af natriumthiosulfat-indsprøjtninger mod kalkaflejringer hos patienter med bindevævssygdom, dermatomyositis eller systemisk sklerose</title>
		<link>https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-natriumthiosulfat-indsprojtninger-mod-kalkaflejringer-hos-patienter-med-bindevaevssygdom-dermatomyositis-eller-systemisk-sklerose/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[]]></dc:creator>
		<pubDate>Tue, 28 Apr 2026 07:20:01 +0000</pubDate>
				<guid isPermaLink="false">https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-natriumthiosulfat-indsprojtninger-mod-kalkaflejringer-hos-patienter-med-bindevaevssygdom-dermatomyositis-eller-systemisk-sklerose/</guid>

					<description><![CDATA[Denne undersøgelse handler om patienter med unormale aflejringer af calcium eller knogle i kroppens bløde væv. Der er tre forskellige sygdomme, der kan forårsage disse problemer: dermatomyositis, som er en sygdom der påvirker muskler og hud, systemisk sklerose, som er en bindevævssygdom der gør huden og indre organer stive, og iPPSD2, som er en genetisk [&#8230;]]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<p>Denne undersøgelse handler om patienter med unormale aflejringer af calcium eller knogle i kroppens bløde væv. Der er tre forskellige sygdomme, der kan forårsage disse problemer: <b>dermatomyositis</b>, som er en sygdom der påvirker muskler og hud, <b>systemisk sklerose</b>, som er en bindevævssygdom der gør huden og indre organer stive, og <b>iPPSD2</b>, som er en genetisk tilstand hvor der dannes unormal knogle i muskler og sener. Behandlingen består af indsprøjtninger af <b>natriumthiosulfat</b> direkte i de områder, hvor der er unormale aflejringer. Natriumthiosulfat er et stof, der kan hjælpe med at opløse disse aflejringer.</p>
<p>Formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvor godt natriumthiosulfat virker til at behandle disse aflejringer. Undersøgelsen er delt op i to dele: først er der en observationsperiode på 6 måneder, hvor patienternes tilstand følges uden behandling, og derefter kommer en behandlingsperiode på 6 måneder, hvor patienter får indsprøjtninger af natriumthiosulfat én gang om måneden. Under hele forløbet vil læger tage <b>CT-scanninger</b>, som er røntgenbilleder der kan vise de unormale aflejringer i detaljer, for at se om behandlingen virker.</p>
<p>Under undersøgelsen vil læger måle størrelsen og hårdheden af aflejringerne ved hjælp af CT-scanninger og overvåge patienternes smerter og livskvalitet. Behandlingen gives som indsprøjtninger under huden direkte i de berørte områder. Læger vil også holde øje med eventuelle bivirkninger og kontrollere, om behandlingen påvirker den normale knogle i nærheden af aflejringerne.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
	</channel>
</rss>
