Formålet med studiet er at evaluere den langsigtede virkning og sikkerhed af mirikizumab hos børn og unge med moderat til svær ulcerativ colitis eller Crohns sygdom. Studiet er designet som et åbent forlængelsesstudium, hvilket betyder, at alle deltagere vil vide, at de får den aktive medicin, og at det fortsætter behandlingen fra tidligere studier. Deltagerne i dette studie kommer fra andre relaterede studier, hvor de allerede har fået mirikizumab, og hvor lægen vurderer, at de vil have gavn af at fortsætte behandlingen.

Under studiet vil deltagerne fortsætte med at modtage mirikizumab over en længere periode, mens læger overvåger deres helbred og sygdommens udvikling. Der vil blive foretaget regelmæssige undersøgelser for at vurdere, hvor godt medicinen virker til at holde betændelsen under kontrol og for at sikre, at behandlingen er sikker. Studiet vil hjælpe med at give vigtig information om, hvordan mirikizumab fungerer over tid hos unge patienter med disse tarmsygdomme.

Formålet med forsøget er at afgøre, om LY4268989 kan føre til en højere andel af clinical remission – det vil sige, at symptomerne bliver væsentligt mindre eller forsvinder – sammenlignet med placebo efter ti ugers behandling og om denne effekt kan vedligeholdes over længere tid.

Deltagerne fordeles ved tilfældig udvælgelse til enten lægemidlet eller placebo i omkring ti uger. De, der viser forbedring, fortsætter i op til et år for at se, om effekten holder. Lægerne bruger et simpelt scoresystem til at vurdere sygdommens sværhedsgrad og følger nøje eventuelle bivirkninger.

Deltagerne vil blive randomiseret, så de tilfældigt får enten lægemidlet eller placebo, uden at hverken patient eller forsker ved, hvilken behandling der er givet (dobbeltblind). Over en periode på omkring tre måneder vil de blive fulgt med regelmæssige besøg, hvor deres symptomer og eventuelle bivirkninger registreres, og hvor tarmen kan undersøges for at vurdere forbedring. Efter 12 uger vil forskerne sammenligne andelen af personer, der har opnået remission, samt notere eventuelle bivirkninger og om nogen har droppet ud af studiet på grund af disse.

Formålet med studiet er at undersøge, om det er sikrere og lige så effektivt at stoppe medicinen i stedet for at fortsætte den klassiske vedligeholdelsesdosis. Deltagerne deles tilfældigt i to grupper: den ene gruppe stopper med at tage medicinen, mens den anden fortsætter med den normale dosis. Begge grupper følges i et år med regelmæssige besøg, hvor lægerne kontrollerer, om sygdommen vender tilbage, og om der opstår bivirkninger.

Under opfølgningen måles blandt andet om patienterne forbliver i steroidfri klinisk remission (ingen brug af steroider og ingen symptomer), samt om der er tegn på betændelse ved endoskopi (et kamera i tarmen) og i blodprøver. Derudover registreres eventuelle infektioner, hjerte-kar-problemer og andre bivirkninger, så sikkerheden ved at stoppe behandlingen kan vurderes grundigt.

Formålet er at vurdere sikkerheden og tolerabiliteten af disse behandlingsregimer. Deltagerne vil få en række injektioner over flere måneder og besøge klinikken med jævne mellemrum for at blive undersøgt, herunder med en lille kameraindsats, der kan se ind i tarmen, for at vurdere endoscopic improvement. Derudover vil eventuelle bivirkninger, som opstår efter opstart af behandlingen, blive registreret som treatment-emergent adverse event. Studiet varer i næsten fire år, hvor deltagerne følges nøje for at indsamle data om både virkninger og mulige bivirkninger.

Formålet med studiet er at undersøge, om kombinationen af de to lægemidler giver bedre resultater efter 12 uger end kun antistoffet, målt ved hvordan tarmen ser ud under en endoskopi.

Deltagerne fordeles tilfældigt til enten at få både antistoffet og tabletten eller kun antistoffet. Antistoffet gives som en injektion under huden, og tabletten tages som en almindelig pille. I løbet af de 12 uger mødes deltagerne flere gange på klinikken for sikkerhedstjek og for at gennemgå en endoskopi, hvor en lille kamera indsættes i tyktarmen for at vurdere betændelsens tilstand. Efter den sidste undersøgelse sammenlignes resultaterne for at se, hvor mange der har haft en tydelig forbedring.

Under studiet bliver behandlingen fortsat eller ændret til mesalazine alene, og deltagerne følges derefter over tid for at se, om sygdommen forbliver rolig eller kommer tilbage. Forløbet omfatter regelmæssige kontroller og opfølgning over omkring 24 måneder, hvor lægerne holder øje med sygdomstegn, bivirkninger og behov for ændring af behandling.

Ulcerative Colitis er en langvarig betændelsessygdom i tyktarmen, som kan give mavesmerter, blodig diarré og ubehag i maven. Thiopurines er en type medicin, der dæmper immunsystemet for at mindske betændelse. Mesalazine er medicin, som bruges til at holde betændelse i tarmen nede.

Studiet er et dobbeltblindet forløb, hvilket betyder, at hverken deltagerne eller lægerne ved, om det er den aktive medicin eller placebo, der bliver givet. Forløbet vil overvåge, hvordan kroppen reagerer på behandlingen, og om medicinen kan hjælpe med at mindske symptomer og helbrede slimhinden i tarmen.

Deltagerne vil blive inddelt i grupper, der enten modtager tulisokibart via intravenøs brug, hvilket betyder, at medicinen gives direkte i en åre, eller via subkutan brug, hvor medicinen gives som en indsprøjtning under huden, eller modtager et placebo. Gennem forløbet vil der blive holdt øje med, om sygdommen går i klinisk remission, hvilket er en tilstand, hvor symptomerne er minimale eller helt væk, samt om der sker forbedringer ved kikkertundersøgelser af tarmen.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor sikkert det er at bruge vedolizumab over længere tid hos børn og unge. Dette er et forlængelsesstudium, hvilket betyder, at deltagerne allerede har været med i et tidligere studium med samme medicin. Under studiet vil deltagerne fortsætte med at få vedolizumab behandling gennem infusioner, og lægerne vil følge dem tæt for at se, om der opstår bivirkninger eller andre problemer. Deltagerne kan også fortsætte med andre mediciner, de allerede tager for deres tarmsygdom.

Lægen vil regelmæssigt undersøge, hvordan det går med deltagernes sygdom og deres generelle helbred. Dette inkluderer målinger af højde, vægt og andre faktorer, der kan påvirke børns vækst og udvikling. Studiet vil også følge, om behandlingen hjælper med at holde sygdommen under kontrol og forbedre deltagernes livskvalitet over tid.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor effektivt og sikkert guselkumab er som indledende behandling sammenlignet med placebo hos personer med moderat til svært aktiv ulcerativ colitis. Deltagerne i studiet vil være personer, som ikke har haft tilstrækkelig gavn af eller ikke har kunnet tåle tidligere behandlinger som konventionelle mediciner eller andre avancerede terapier. Studiet er opbygget som et randomiseret, dobbeltblindt studie, hvilket betyder, at hverken deltagerne eller lægerne ved, om den enkelte deltager får den aktive medicin eller placebo.

Under studiet vil deltagerne modtage enten guselkumab eller placebo gennem indsprøjtninger under huden over en periode på 12 uger. Læger vil regelmæssigt følge op på deltagernes tilstand og vurdere, hvordan de reagerer på behandlingen. Studiet vil måle, om behandlingen kan hjælpe deltagerne med at opnå klinisk remission, hvilket betyder, at deres symptomer bliver betydeligt reduceret eller forsvinder helt. Deltagernes sikkerhed og eventuelle bivirkninger vil blive nøje overvåget gennem hele studieperioden.

Under forløbet vil deltagere, der allerede modtager mirikizumab som en del af deres normale behandling, få foretaget målinger af mængden af stoffet i deres modermælk på bestemte tidspunkter. Der vil desuden blive holdt øje med barnets vægt og eventuelle bivirkninger, som er rapporteret af forældre eller sundhedsfagligt personale.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere hvor godt duvakitug virker som indledende behandling for moderat til svær aktiv ulcerativ colitis sammenlignet med placebo. Undersøgelsen vil se på om lægemidlet kan hjælpe med at reducere symptomerne og betændelsen i tarmen hos personer der ikke har haft tilstrækkelig effekt af tidligere behandlinger, har mistet effekten af tidligere behandlinger eller ikke har kunnet tåle de sædvanlige behandlinger.

Undersøgelsen er planlagt til at vare indtil september 2028 og vil inkludere deltagere i alderen fra 18 til 80 år. I nogle lande kan også unge fra 16 år deltage hvis de opfylder visse udviklingskriterier. Deltagerne skal have haft diagnosen ulcerativ colitis i mindst tre måneder før de kan starte i undersøgelsen. Under forsøget vil deltagerne blive fulgt nøje for at vurdere både hvor godt behandlingen virker og om der opstår bivirkninger. Dette inkluderer målinger af symptomer som afføringshyppighed, blødning fra tarmen, træthed, mavesmerter og hvordan sygdommen påvirker livskvaliteten.

Undersøgelsen består af flere dele. I vedligeholdelsesfasen vil deltagere, som har reageret positivt på tidligere behandling, fortsætte med at modtage enten Duvakitug eller placebo over en længere periode på op til 280 dage. Under undersøgelsen vil der blive foretaget forskellige målinger for at vurdere sygdommens aktivitet, herunder undersøgelse af tarmslimhinden, vurdering af symptomer som afføringshyppighed og rektal blødning, samt evaluering af livskvalitet. Der vil også blive målt på træthed, mavesmerter og tarmens helingstilstand ved hjælp af forskellige skemaer og scorer.

For deltagere som gennemfører vedligeholdelsesfasen er der mulighed for at fortsætte i en forlængelsesdel af undersøgelsen, hvor alle vil modtage aktiv behandling. Under hele undersøgelsen vil der blive holdt øje med eventuelle bivirkninger og komplikationer, og der vil blive taget blodprøver for at måle mængden af lægemiddel i kroppen samt for at undersøge om kroppen danner antistoffer mod lægemidlet. Undersøgelsen vil også registrere om deltagerne har behov for indlæggelse på grund af deres sygdom, og om de kan stoppe med steroidbehandling mens de opretholder kontrol over deres symptomer.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om behandling med mirikizumab er mere effektiv end standardbehandlingen hos personer, som for nylig har fået konstateret moderat til svær colitis ulcerosa. Mirikizumab gives enten som indsprøjtning under huden eller direkte i blodbanen, mens azathioprin og glukokortikoider gives som tabletter.

Undersøgelsen forløber over 52 uger, hvor deltagerne vil modtage enten mirikizumab eller standardbehandlingen med azathioprin og glukokortikoider. I løbet af denne periode vil man følge, hvordan sygdommen udvikler sig, og hvordan deltagerne reagerer på behandlingen. Det er vigtigt at bemærke, at alle deltagere vil modtage aktiv behandling gennem hele studieperioden.

Behandlingen gives som en subkutan injektion, hvilket betyder, at medicinen sprøjtes ind under huden ved hjælp af en særlig pen-injektor. Nogle deltagere vil modtage tulisokibart, mens andre vil få placebo. Forsøget vil vare i op til 364 dage, hvilket svarer til cirka et år.

Under forsøget vil læger følge deltagernes helbred tæt for at se, hvordan de reagerer på behandlingen. De vil særligt fokusere på, om sygdomssymptomerne bliver bedre, og om der opstår eventuelle bivirkninger. Deltagerne vil blive bedt om at rapportere deres symptomer og eventuelle ændringer i deres tilstand gennem hele forsøgsperioden.

De forskellige behandlingsformer fungerer på hver sin måde i kroppen. Nogle af medicinerne er biologiske lægemidler, som gives som en intravenøs infusion, hvilket betyder, at væsken føres direkte ind i en blodåre. Andre typer inkluderer JAK-hæmmere, som er medicin, der tages som en tablet. Ved at teste disse forskellige metoder kan man få viden om, hvilken tilgang der er mest effektiv til at opnå remission, hvilket er en tilstand, hvor symptomerne forsvinder, og betændelsen i tarmen er under kontrol.

Under forløbet vil der blive undersøgt sammenhængen mellem behandlingen og den naturlige mikrobiota, som er de gavnlige bakterier, der lever i tarmen. Man vil observere ændringer i tarmens tilstand og se på, hvordan bakteriernes funktion ændrer sig fra før behandlingen starter, til efter barnet har opnået remission, hvilket er en tilstand, hvor sygdommen er i ro, og barnet er uden symptomer.

Deltagere i studiet vil modtage enten en kombination af mirikizumab og LY4268989 eller kun mirikizumab. Nogle vil også modtage et placebo. Lægemidlet mirikizumab gives som en intravenøs indsprøjtning, hvilket betyder, at det føres direkte ind i en blodåre, eller som en subkutan indsprøjtning, hvilket betyder, at det gives lige under huden. Stoffet LY4268989 gives som en kapsel, der skal tages gennem munden.

I løbet af undersøgelsen vil deltagerne modtage enten det aktive lægemiddel eller et placebo. Efter en indledende periode, hvor man ser på, hvordan medicinen virker på de akutte symptomer, vil der være en forlængelse af behandlingen for at observere de langsigtede effekter. Man vil følge med i symptomer som hyppighed af afføring og blødning fra endetarmen samt foretage undersøgelser af tarmens indre tilstand.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvordan forskellige doser af balinatunfib påvirkes over en længere periode, samt hvordan kroppen reagerer på behandlingen. Deltagerne i undersøgelsen vil modtage enten det aktive stof i form af en filmcoated tablet, der tages som en pille, eller et placebo. Forløbet er designet til at indsamle data om, hvordan medicinen virker over tid, og om der opstår bivirkninger under behandlingen.

Under undersøgelsen vil der blive anvendt et sporstof kaldet 68Ga-FAPI-46. Dette stof gives som en intravenøs indsprøjtning, hvilket betyder, at det føres direkte ind i en blodåre. Efter indsprøjtningen vil der blive foretaget en PET/CT skanning, som er en avanceret type scanning, der kombinerer to forskellige metoder for at skabe detaljerede billeder af kroppens indre. Ved hjælp af denne teknologi forsøger man at lokalisere områder, hvor der er aktiv dannelse af bindevæv ved at se på, hvordan stoffet optages i vævet.

Deltagerne i studiet vil modtage medicinen i form af enten tabletter eller granulater, som skal indtages mundtligt. Under forløbet vil man følge med i, hvordan medicinen påvirker symptomerne og tarmens tilstand over en periode på 52 uger. Der vil desuden blive holdt øje med, hvordan kroppen optager stoffet, samt eventuelle bivirkninger eller ændringer i barnets vækst og udvikling.

Undersøgelsen er opdelt i to faser. Først testes lægemidlet på raske frivillige personer for at se, hvordan kroppen reagerer på det. Derefter testes det på personer, der har ulcerativ colitis. Deltagerne bliver tilfældigt fordelt til enten at få XmAb942 eller placebo, og hverken deltagerne eller lægerne ved, hvem der får hvad, før undersøgelsen er færdig. Under undersøgelsen bliver deltagerne undersøgt regelmæssigt, herunder med kikkertundersøgelse af tarmen, hvor lægen kan se graden af betændelse. Der tages også prøver fra tarmslimhinden for at vurdere forbedringer. Behandlingsperioden varer i flere uger, og deltagerne følges nøje for at se, om lægemidlet virker, og om der opstår bivirkninger.

Undersøgelsen måler flere ting for at vurdere, om behandlingen virker. Det vigtigste mål er at se, hvor mange deltagere der opnår klinisk remission efter 12 uger. Dette bedømmes ved hjælp af forskellige scoringer, der måler symptomer som blødning fra endetarmen, afføringshyppighed og graden af betændelse set ved kikkertundersøgelse. Undersøgelsen ser også på, om der sker forbedringer i tarmslimhinden, og om deltagerne får færre symptomer sammenlignet med før behandlingen startede. Desuden registreres alle bivirkninger og komplikationer, der måtte opstå under behandlingen, for at vurdere sikkerheden ved at bruge XmAb942.

Studiet gennemføres med raske voksne deltagere, der er 18 år eller ældre. Deltagerne vil modtage forskellige doser af ritlecitinib på forskellige måder for at sammenligne, hvordan medicinen optages i kroppen. Den daglige dosis vil være op til 30 milligram, og behandlingsperioden varer op til 5 dage. Under studiet vil deltagerne blive undersøgt grundigt, hvilket inkluderer blodprøver for at måle mængden af medicin i blodet. Studiet er designet som et crossover-studie, hvilket betyder, at deltagerne vil prøve forskellige måder at tage medicinen på i forskellige perioder.

Deltagerne vil blive fulgt nøje gennem hele studiet for at registrere eventuelle bivirkninger. Studiet vil også måle, hvor hurtigt og hvor meget af medicinen der optages i blodet under forskellige betingelser. Dette vil hjælpe med at forstå den bedste måde at give medicinen til patienter, især børn, som måske har svært ved at synke hele kapsler og derfor har brug for at få medicinen blandet med mad.

Formålet med forsøget er at vurdere, hvor godt disse behandlinger virker til at reducere betændelsen i tarmen og forbedre sygdomstilstanden hos personer med moderat til svært aktiv ulcerøs colitis. Forsøget er opdelt i to dele, hvor den første del undersøger, hvordan behandlingen påvirker betændelsen i tarmvæggen efter 12 ugers behandling, mens den anden del undersøger, om behandlingen kan føre til, at sygdommen går i hvile efter samme periode. Forsøget måler også, om der sker forbedringer i tarmens udseende ved endoskopi, som er en undersøgelse hvor man kigger ind i tarmen med et kamera, samt ændringer i forskellige symptomer og sygdomsmål.

Under forsøget vil deltagerne modtage behandling over en periode på op til 36 måneder afhængigt af, hvilken behandlingsform de får. Der vil blive taget blodprøver for at måle mængden af medicin i kroppen og for at undersøge, om kroppen danner antistoffer mod medicinen. Deltagerne vil skulle møde op til regelmæssige undersøgelser, hvor deres sygdomstilstand bliver vurderet gennem forskellige metoder, herunder endoskopi og vurdering af symptomer. Personer, der deltager i forsøget, kan være i behandling med binyrebarkhormoner i en stabil dosis, og denne behandling skal fortsætte i en bestemt periode under forsøget.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere om icotrokinra kan hjælpe med at opnå klinisk remission, hvilket betyder en tilstand hvor sygdommen er under kontrol og symptomerne er væk eller meget milde. Undersøgelsen består af forskellige dele, hvor nogle deltagere får icotrokinra og andre får placebo. Der er både en indledende behandlingsperiode og en vedligeholdelsesperiode, hvor man undersøger om medicinen kan holde sygdommen under kontrol over længere tid. Icotrokinra gives som en filmovertrukken tablet, der tages gennem munden.

Undersøgelsen inkluderer både voksne deltagere, som er mindst 18 år gamle, og unge mellem 12 og 17 år. For at kunne deltage skal man have haft ulcerøs colitis i mindst 12 uger før undersøgelsen starter, og diagnosen skal være bekræftet ved både en kikkertundersøgelse af tarmen og ved mikroskopisk undersøgelse af vævsprøver. Sygdommen skal være moderat til svært aktiv på undersøgelsestidspunktet, hvilket vurderes ved hjælp af en særlig pointscore, der måler sygdommens alvorlighed.

Formålet med forsøget er at undersøge, hvor sikkert og effektivt MT-501 er til behandling af disse tarmsygdomme. Nogle deltagere vil modtage MT-501, mens andre vil få placebo. Forsøget er opdelt i forskellige faser, hvor lægemidlets virkning på tarmbetændelsen vil blive undersøgt gennem forskellige metoder.

Under forsøget vil deltagerne blive fulgt nøje for at overvåge, hvordan de reagerer på behandlingen. Der vil blive foretaget forskellige undersøgelser for at vurdere, om betændelsen i tarmene bliver mindre, og om deltagernes symptomer forbedres. Forsøget er særligt rettet mod personer, som ikke har haft tilstrækkelig effekt af andre behandlinger for deres tarmsygdom.

I løbet af studiet vil nogle deltagere modtage det aktive lægemiddel SAR442970, mens andre vil få placebo. Behandlingen vil foregå over 52 uger, hvor deltagerne vil få regelmæssige indsprøjtninger. Den maksimale daglige dosis er 300 mg. Studiet er opdelt i to dele: først en 16-ugers periode hvor den indledende effekt undersøges, efterfulgt af en længere behandlingsperiode for at vurdere langtidseffekten.

Undersøgelsen er designet som et dobbeltblindet studie, hvilket betyder, at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvem der får det aktive lægemiddel, og hvem der får placebo. Dette er en vigtig del af forskningsprocessen for at kunne vurdere lægemidlets reelle virkning. Under hele forløbet vil deltagerne blive fulgt tæt med regelmæssige undersøgelser for at overvåge deres sygdomsaktivitet og eventuelle bivirkninger.

Formålet med studiet er at undersøge, hvordan risankizumab virker i kroppen hos børn og unge, samt hvor effektivt og sikkert lægemidlet er til behandling af deres tarmsygdom. Studiet er inddelt i forskellige faser, hvor nogle deltagere vil modtage risankizumab, mens andre vil få placebo. Behandlingen vil fortsætte i op til 64 uger for at vurdere langtidseffekten.

I løbet af studiet vil der blive foretaget forskellige undersøgelser for at vurdere, om sygdommen bliver bedre. Dette omfatter blandt andet kikkertundersøgelser af tarmen og vurdering af sygdomssymptomer. Deltagerne vil blive fulgt tæt for at overvåge eventuelle bivirkninger og vurdere, hvordan de reagerer på behandlingen. Nogle deltagere vil have mulighed for at fortsætte behandlingen i en forlængelsesperiode efter de første 64 uger.

Medicinen gives som en indsprøjtning under huden hver anden uge i en dosis på 108 mg. Behandlingen kan fortsætte i op til 24 måneder. Vedolizumab virker ved at dæmpe immunsystemets aktivitet i tarmvæggen og kan dermed mindske betændelsestilstanden hos patienter med inflammatorisk tarmsygdom.

Studiet er en forlængelse af en tidligere undersøgelse og omfatter to grupper: en behandlingsgruppe, der fortsætter med at få medicinen, og en observationsgruppe, der følges efter at have afsluttet eller afbrudt den tidligere behandling. Under hele studiet overvåges deltagerne nøje for eventuelle bivirkninger og tegn på, hvordan sygdommen udvikler sig.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor godt efavaleukin alfa virker til at opnå bedring af sygdommen. I løbet af undersøgelsen vil nogle deltagere modtage det aktive lægemiddel, mens andre vil få placebo. Behandlingen gives som en indsprøjtning under huden, og forløbet varer 12 uger.

Under studiet vil deltagerne blive fulgt tæt med regelmæssige undersøgelser af tarmen og vurdering af deres symptomer. Lægemidlet kan gives sammen med andre almindelige behandlinger for colitis ulcerosa, såsom aminosalicylater, kortikosteroider og immunmodulerende medicin, så længe doseringen af disse har været stabil i en periode før studiets start.

Formålet med dette langtidsstudie er at vurdere, hvor sikkert og effektivt lægemidlet er ved længerevarende behandling hos personer med colitis ulcerosa. Studiet er en forlængelse af et tidligere studie og vil følge patienterne i op til 104 uger (cirka 2 år) for at se, hvordan de reagerer på den fortsatte behandling.

Under studiet vil deltagerne modtage regelmæssig behandling med efavaleukin alfa. Læger vil løbende undersøge, hvordan sygdommen udvikler sig, og om der opstår bivirkninger. Der vil blive foretaget forskellige undersøgelser af tarmen, og lægerne vil vurdere, om betændelsen i tarmen mindskes, og om symptomerne bliver bedre. Nogle deltagere, som tidligere har fået binyrebarkhormon, vil også blive undersøgt for at se, om de kan opnå bedring uden brug af dette.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor godt RO7837195 virker sammenlignet med placebo til at opnå bedring hos personer med colitis ulcerosa. Studiet vil vare i flere år og omfatter en indledende behandlingsperiode på 12 uger, efterfulgt af en forlængelsesperiode med aktiv behandling.

Under studiet vil deltagerne modtage enten det nye lægemiddel eller placebo via indsprøjtninger under huden. Lægemidlet testes for at se, om det kan reducere tarmbetændelsen og forbedre symptomerne hos patienter med colitis ulcerosa. Der vil blive fulgt op på deltagernes helbred gennem regelmæssige undersøgelser og kontroller for at overvåge behandlingens virkning og sikkerhed.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvor godt denne cellebehandling virker hos voksne personer med colitis ulcerosa. Behandlingen gives som en intravenøs infusion, hvor cellerne føres direkte ind i blodbanen. Patienterne vil blive fulgt i 12 uger efter behandlingen for at se, om deres sygdomssymptomer bliver bedre.

Studiet er et fase II-forsøg, hvor alle deltagere får den aktive behandling. Der bruges en særlig pointskala kaldet Mayo-score til at måle, hvor aktiv sygdommen er, og om behandlingen har effekt. Denne skala vurderer blandt andet mængden af blod i afføringen og hvordan tarmen ser ud ved en kikkertundersøgelse. Behandlingen gives over en periode på to måneder, og der vil være regelmæssig opfølgning for at overvåge patienternes helbred.

Formålet med studiet er at sammenligne hvor godt risankizumab virker i forhold til vedolizumab hos voksne mennesker med moderat til svær colitis ulcerosa, som ikke tidligere har fået behandling med disse typer af målrettede terapier. Studiet er randomiseret, hvilket betyder at deltagerne bliver tilfældigt fordelt til at få enten den ene eller den anden behandling. Det er også åbent, så både deltagere og læger ved, hvilken behandling der gives.

Studiet varer i 48 uger, hvor deltagerne modtager deres tildelte behandling og bliver fulgt tæt af læger. Under forløbet bliver der foretaget forskellige undersøgelser for at vurdere, hvordan behandlingen virker. Dette inkluderer endoskopiske undersøgelser, hvor der føres et tyndt, fleksibelt rør med et kamera ind i tarmen for at se på tilstanden af tarmvæggen og vurdere graden af betændelse. Læger vurderer også de kliniske symptomer for at se, om patienternes tilstand forbedres med behandlingen.

Studiet tester to forskellige behandlinger: et eksperimentelt lægemiddel kaldet OD-07656 og efterfølgende behandling with vedolizumab. Vedolizumab er et biologisk lægemiddel, som allerede er godkendt til behandling af ulcerativ colitis og virker ved at blokere specifikke celler i immunsystemet, der forårsager betændelse i tarmen. Formålet med studiet er at vurdere sikkerheden og effekten af OD-07656 samt den efterfølgende vedolizumab-behandling hos patienter med moderat til svært aktiv ulcerativ colitis.

Studiet er opdelt i to dele og er både åbent og randomiseret, hvilket betyder, at både patienter og læger ved, hvilken behandling der gives, og at nogle patienter tilfældigt vil blive tildelt forskellige behandlingsgrupper. Under studiet vil deltagerne blive overvåget nøje for at vurdere, hvordan de reagerer på behandlingen, herunder eventuelle bivirkninger og forbedringer i deres symptomer. Der vil blive foretaget forskellige undersøgelser og tests for at måle behandlingens effekt på sygdommen.

Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, om denne tidlige intensive behandling kan give bedre resultater end den sædvanlige trinvise behandling for patienter med høj risiko for alvorligt sygdomsforløb. Deltagerne identificeres gennem en særlig biologisk signatur, der måles i tarmvævet og kan forudsige, hvilke patienter der sandsynligvis vil have et alvorligt sygdomsforløb det første år efter diagnosen. Denne signatur bestemmes ved at måle specifikke stoffer i vævsprøver fra tarmen.

Under undersøgelsen vil deltagerne følges i et år, hvor deres tilstand overvåges regelmæssigt gennem forskellige undersøgelser og spørgeskemaer om livskvalitet. Målet er at opnå dyb remission, hvilket betyder, at sygdommen er under fuld kontrol både med hensyn til symptomer og synlige tegn på betændelse i tarmen. Forskerne vil sammenligne resultaterne mellem dem, der får den intensive behandling fra start, og dem, der får standardbehandlingen for at se, hvilken tilgang der fungerer bedst for patienter med høj risiko for alvorligt forløb.

Formålet med dette studie er at undersøge, hvor meget etrasimod der udskilles i modermælk hos kvinder, der ammer. Deltagerne vil modtage 2 mg etrasimod dagligt gennem munden i flere dage. Under studiet vil der blive indsamlet prøver af både blod og modermælk for at måle mængden af lægemidlet i begge væsker. Dette vil hjælpe forskerne med at forstå, hvordan lægemidlet bevæger sig fra blodet til modermælken.

Studiet er designet som et åbent studie, hvilket betyder, at både deltagerne og forskerne ved, hvilket lægemiddel der gives. Kvinder, der deltager i studiet, skal midlertidigt stoppe med at amme deres spædbørn i cirka 21 dage for at sikre barnets sikkerhed. I denne periode skal de fortsætte med at pumpe bryst for at opretholde mælkeproduktionen. Under hele studiet vil deltagernes helbred blive overvåget gennem regelmæssige lægeundersøgelser, blodprøver og hjerteundersøgelser.

Formålet med studiet er at sammenligne effekten af fækal mikrobiota transplantation mod sham-transplantation hos patienter med ulcerativ colitis, som har opnået bedring ved hjælp af systemiske kortikosteroider. Kortikosteroider er lægemidler, der reducerer betændelse i kroppen, men som kan have bivirkninger ved langvarig brug. Studiet ønsker at undersøge, om fækal mikrobiota transplantation kan hjælpe patienterne med at opretholde deres bedring uden fortsat brug af kortikosteroider.

Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt inddelt i to grupper – den ene gruppe vil få fækal mikrobiota transplantation, mens den anden gruppe får sham-transplantation. Behandlingsforløbet strækker sig over 24 uger, og patienterne vil blive fulgt tæt med regelmæssige undersøgelser. Dette inkluderer kigkertundersøgelser af tarmen kaldet sigmoidoskopi og koloskopi, hvor lægen kan se direkte på tarmens tilstand. Der vil også blive taget blodprøver og afføringsprøver for at måle betændelsesmarkører som CRP og fækal calprotectin. Desuden vil bakteriesammensætningen i tarmen blive analyseret for at forstå, hvordan behandlingen påvirker tarmens mikrobiota.