Formålet er at undersøge hvor effektiv denne behandlingskombination er til at fjerne tumoren helt. Efter de fire behandlingsrunder udføres en MRI (en scanning med magnetfelter, der giver billeder af brystet) og en lille vævsprøve (biopsi) for at se, om der er tegn på resterende kræft. Hvis billedet er rent, fortsætter patienten med den planlagte operation, og der følges derefter op med regelmæssige kontroller for at vurdere sikkerhed, livskvalitet og eventuelle bivirkninger.

Under studiet vil deltagerne få imatinib som tabletter, der skal tages gennem munden, før de skal have foretaget operation for deres brystkræft. Medicinen gives for at se, om den kan ændre kræftcellernes egenskaber, så de begynder at vise østrogenreceptorer på deres overflade. Østrogenreceptorer er proteiner, som kan hjælpe læger med at vælge mere målrettede behandlinger efter operationen. Før behandlingen starter og efter operationen vil der blive taget vævsprøver og blodprøver for at undersøge ændringer i kræftcellerne og måle kroppens immunreaktion.

Studiet vil også overvåge eventuelle bivirkninger fra imatinib behandlingen og lede efter særlige markører i vævet og blodet, som kan hjælpe med at forudsige, hvilke patienter der har størst sandsynlighed for at få gavn af denne behandling. Alle deltagere vil blive nøje overvåget for deres sikkerhed gennem hele studieforløbet og op til 30 dage efter den sidste dosis medicin.

Formålet med studiet er at vurdere sikkerheden og tolerabiliteten af den intravenøse (IV) administration af Pluvicto hos kvinder med denne sygdom. Deltagerne får en enkelt indsprøjtning i en klinik, hvorefter de overvåges i flere uger med regelmæssige besøg for at kontrollere eventuelle bivirkninger og for at måle, hvordan kroppen håndterer strålingen. Efter den indledende observation kan der gives yderligere doser efter lægens vurdering.

Under hele forløbet registreres alle nye symptomer eller bivirkninger, som kan opstå efter behandlingen, og der udføres rutinemæssige undersøgelser for at sikre, at patienterne har det godt. Studiet er åbent (alle ved, hvilken behandling der gives) og udgør en første fase, hvor man primært fokuserer på at finde ud af, om behandlingen er sikker nok til at testes i større studier senere.

ctDNA står for cirkulerende tumor-DNA, som er små stykker DNA fra kræftceller, der kan findes i blodet. Studiet sammenligner to forskellige måder at overvåge patienter på efter deres oprindelige behandling. Den ene gruppe vil blive overvåget med regelmæssige blodprøver for at lede efter ctDNA sammen med en særlig type scanning kaldet 68Ga-FAPI-46 PET-CT. Den anden gruppe vil modtage standard overvågning. Alle patienter i studiet har tidligere gennemgået kurativ operation for deres brystkræft og eventuel supplerende behandling.

Under studiet vil patienterne blive fulgt i op til 24 måneder efter randomisering, hvor forskerne vil måle forskellige resultater including overlevelse, tidspunkt for tilbagefald og livskvalitet ved hjælp af spørgeskemaer. Patienter i den eksperimentelle gruppe vil få taget blodprøver med jævne mellemrum for ctDNA-analyse og vil gennemgå den særlige PET-CT scanning, hvis ctDNA bliver fundet. Studiet vil også undersøge, hvor mange metastaser der findes, når kræften kommer tilbage, og sammenligne forskellige scanningsmetoder for at se, hvilken der er mest effektiv til at opdage tilbagefald tidligt.

Behandlingen gives som intravenøs infusion, hvilket betyder, at medicinen løber ind i en blodåre. Studiet foregår før operation, så kræften forsøges behandlet først for at se, om den nye behandling kan virke bedre end standardbehandlingen. Under studiet følges sygdomsforløbet over tid, og der ses også på, hvordan behandlingen tåles.

Studiet har til formål at finde ud af, om den nye behandling kan give bedre resultater efter tre år end den sædvanlige behandling. Forløbet består af behandling over en periode og derefter opfølgning, hvor der holdes øje med, om kræften vender tilbage, om der er behov for yderligere behandling, og hvordan kroppen reagerer på medicinen.

Formålet med undersøgelsen er at vise, om kombinationen af de to lægemidler givet i et skiftevis mønster kan forbedre den samlede overlevelse sammenlignet med kun at bruge sacituzumab govitecan alene. Undersøgelsen er randomiseret og åben, hvilket betyder, at patienterne bliver tilfældigt fordelt til forskellige behandlingsgrupper, og både patienter og læger vil vide, hvilken behandling der gives. Begge lægemidler gives som en infusion direkte i blodårerne. Behandlingen fortsætter i op til tre uger ad gangen, og patienter vil blive fulgt nøje gennem hele forløbet.

Under undersøgelsen vil der blive målt forskellige ting for at vurdere, hvor godt behandlingen virker, herunder hvor længe patienterne lever, hvor mange der oplever en formindskelse af kræften, og hvor lang tid der går, før sygdommen forværres. Patienternes livskvalitet vil også blive vurderet ved hjælp af spørgeskemaer. Sikkerheden af behandlingen vil blive overvåget nøje ved at registrere alle bivirkninger og deres sværhedsgrad. Undersøgelsen vil også se på, hvor ofte behandlingen skal afbrydes eller justeres på grund af bivirkninger.

Under forsøget vil deltagerne blive tilfældigt fordelt til at modtage enten kombinationsbehandlingen eller behandlingen med kun ét lægemiddel. Behandlingen kan fortsætte i op til 39 måneder. Den maksimale daglige dosis af Datopotamab deruxtecan er 6 milligram pr. kilogram kropsvægt, mens den maksimale daglige dosis af Durvalumab er 1120 milligram. Deltagerne skal have en kropsvægt på over 30 kilo for at kunne deltage. Før behandlingen starter, skal der foreligge vævspr øver fra kræftsvulsten, som kan undersøges, og der skal kunne måles mindst én svulst ved hjælp af scanninger som computertomografi eller magnetisk resonans skanning. Disse scanninger gentages regelmæssigt for at følge, hvordan sygdommen udvikler sig under behandlingen.

Undersøgelsen vil måle forskellige ting for at vurdere, hvor godt behandlingerne virker. Det vigtigste, der måles, er tiden fra behandlingens start til sygdommen bliver værre, eller patienten dør. Andre målinger inkluderer den samlede overlevelsestid, hvor mange patienter får svulsten til at skrumpe eller forsvinde, hvor længe behandlingen virker hos dem, hvor svulsten reagerer på behandlingen, og hvor mange patienter har gavn af behandlingen i mindst 24 uger. Livskvaliteten bliver også undersøgt ved hjælp af spørgeskemaer, og der bliver holdt øje med eventuelle bivirkninger ved behandlingerne. Deltagerne skal have normale blodprøver og organfunktion for at kunne være med i forsøget.

Formålet med studiet er at vurdere, om det er gavnligt at bruge pembrolizumab som et supplement til den standardbehandling, man normalt modtager efter operationen. De forskellige behandlingsmuligheder i studiet omfatter pembrolizumab givet som en intravenøs væske (indløsning direkte i en åre) sammen med enten capecitabine, olaparib eller kombinationen af tegafur, gimeracil og oteracil, som tages som tabletter eller kapsler.

Formålet med undersøgelsen er at vise, om datopotamab deruxtecan med durvalumab er bedre end standardkemoterapi med pembrolizumab til at forsinke sygdommens forværring. Dette måles ved at følge, hvor lang tid der går, før kræften vokser eller spreder sig yderligere, eller før patienten dør af en hvilken som helst årsag. Undersøgelsen vil også se på, hvor længe patienterne lever, hvor mange der reagerer på behandlingen, og hvor længe denne reaktion varer. Derudover vil man undersøge behandlingernes sikkerhed og bivirkninger samt deres indvirkning på patienternes livskvalitet og symptomer som brystsmerter, armsymptomer og generel fysisk funktionsevne.

Deltagerne vil blive tilfældigt fordelt til at modtage enten den nye behandling eller standardbehandlingen. Under forsøget vil der regelmæssigt blive taget billeder af kroppen for at se, hvordan kræften reagerer på behandlingen. Der vil også blive indsamlet blodprøver og vævsprøver fra svulsten for at undersøge, hvordan medicinen virker i kroppen, og om kroppen danner antistoffer mod behandlingen. Patienterne vil blive fulgt nøje gennem hele behandlingsforløbet og derefter i en periode for at vurdere behandlingens langsigtede effekt. Forsøget forventes at starte i december 2024 og afsluttes i november 2029.

Formålet med forsøget er at undersøge hvor mange patienter, hvis svulster bliver mindre eller forsvinder helt ved behandling med kombinationen af de tre lægemidler. Forsøget vil også undersøge hvor længe patienterne lever uden at sygdommen forværres, hvor længe patienterne overlever, og hvor godt behandlingen virker målt på forskellige måder. Derudover vil forsøget undersøge sikkerheden af behandlingen og eventuelle bivirkninger. Forsøget inkluderer kun patienter, som ikke tidligere har fået behandling for deres fremskredne sygdom, men som kan have fået behandling tidligere, hvis sygdommen på det tidspunkt kunne behandles med henblik på helbredelse.

Under forsøget vil deltagerne modtage de tre lægemidler som infusioner i blodet. Behandlingen vil fortsætte i en periode på op til 12 måneder, medmindre sygdommen forværres eller der opstår uacceptable bivirkninger. Deltagerne vil blive undersøgt regelmæssigt med scanninger for at se, hvordan svulsterne reagerer på behandlingen. Der vil også blive taget blodprøver og afføringsprøver på bestemte tidspunkter under forsøget, og der skal være tilgængeligt væv fra en tidligere eller ny vævsprøve fra svulsten til undersøgelse.

Formålet med undersøgelsen er at finde den rette dosis af den nye medicin og undersøge, om den virker bedre end de traditionelle behandlinger. Den nye medicin gives gennem et drop i en blodåre, mens nogle af de andre behandlinger kan gives som tabletter. Under behandlingen vil lægerne regelmæssigt undersøge, hvordan sygdommen udvikler sig ved hjælp af forskellige scanninger.

For at støtte kroppen under behandlingen kan patienterne også få pegfilgrastim, som er et lægemiddel der hjælper med at øge antallet af hvide blodlegemer. Behandlingen kan fortsætte i op til 260 uger, afhængigt af hvordan patienten reagerer på medicinen og om sygdommen holder sig stabil eller bliver bedre.

Behandlingen i studiet sammenligner tre forskellige muligheder: Dato-DXd alene, Dato-DXd sammen med durvalumab, eller standardbehandling valgt af lægen. Standardbehandlingen kan omfatte forskellige lægemidler som capecitabin, pembrolizumab, infliximab eller mycophenolat mofetil. Alle disse lægemidler gives enten som tabletter eller gennem et drop i en blodåre.

Undersøgelsen fokuserer på at måle, hvor lang tid der går, før sygdommen eventuelt vender tilbage, eller der opstår andre helbredsproblemer. Patienterne vil blive fulgt nøje gennem hele behandlingsforløbet for at overvåge både effekten af behandlingen og eventuelle bivirkninger. Der vil også blive set på, hvordan behandlingen påvirker patienternes livskvalitet og daglige aktiviteter.

Behandlingen gives før operation (såkaldt neoadjuverende behandling) og omfatter forskellige lægemidler der gives gennem drop i en blodåre eller som tabletter. Under behandlingen vil deltagerne modtage enten den nye behandlingskombination eller standardbehandling med kemoterapi, som kan omfatte doxorubicin, epirubicin, cyclophosphamid og capecitabin. Som understøttende behandling kan der gives dexamethason for at mindske bivirkninger.

Studiet vil vurdere hvor godt behandlingerne virker ved at undersøge hvor mange patienter der opnår komplet fjernelse af kræftceller ved den efterfølgende operation, samt hvor længe patienterne forbliver fri for tilbagefald af sygdommen. Deltagerne vil blive fulgt i flere år efter behandlingen for at vurdere den langsigtede effekt.

Undersøgelsen sammenligner effekten af to nye behandlingstilgange med standardbehandling. Den første nye behandling er medicinen sacituzumab tirumotecan alene, og den anden er en kombination af sacituzumab tirumotecan sammen med lægemidlet pembrolizumab. Standardbehandlingen kan bestå af enten paclitaxel, nab-paclitaxel eller en kombination af gemcitabin og carboplatin.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor godt de nye behandlinger virker sammenlignet med standardbehandling, både med hensyn til at bremse sygdommens udvikling og forbedre overlevelsen. Alle behandlinger gives som drop i en blodåre. Under studiet vil patienterne blive fulgt nøje for at overvåge behandlingens virkning og eventuelle bivirkninger.

Formålet med undersøgelsen er at undersøge, om atorvastatin kan ændre måden, som immunterapibehandlingen virker på hos patienter med triple negativ brystkræft og hos patienter med ikke-småcellet lungekræft. For patienter med brystkræft vil forsøget måle ændringer i bestemte immunceller i tumorvævet ved at sammenligne prøver taget før og under behandlingen. For patienter med lungekræft vil forsøget undersøge ændringer i kræft-DNA i blodet i løbet af de første seks uger af behandlingen som et mål for, hvor godt behandlingen virker. Derudover vil forsøget også undersøge, hvor mange patienter der reagerer på behandlingen, hvor længe patienterne lever uden sygdomsforværring, og hvor længe de overlever generelt.

Under forsøget vil patienterne modtage enten atorvastatin sammen med deres normale immunterapibehandling eller kun immunterapibehandlingen alene. Patienter med brystkræft vil modtage behandling før operation, mens patienter med lungekræft vil få behandling som deres første behandling for fremskreden sygdom. Der vil blive taget væv- og blodprøver på forskellige tidspunkter under behandlingen for at undersøge, hvordan behandlingen påvirker immunsystemet og kræften. Forsøget vil også registrere eventuelle bivirkninger ved behandlingen for at vurdere sikkerheden ved at kombinere atorvastatin med immunterapibehandling.

Formålet med studiet er at vurdere, hvor godt zelenectide pevedotin virker hos personer med disse specifikke typer brystcancer. Medicinen gives som en behandling gennem en blodåre, og læger vil måle, hvor mange deltagere oplever en formindskning af deres tumorer. Studiet vil også overvåge eventuelle bivirkninger og måle, hvor længe behandlingen kan holde kræften under kontrol.

Under studiet vil deltagerne modtage regelmæssige undersøgelser, herunder scanninger for at se, hvordan tumorerne reagerer på behandlingen. Læger vil følge deltagernes helbred nøje gennem blodprøver, hjerteundersøgelser og andre rutinetest. Behandlingen fortsætter, så længe den hjælper med at kontrollere kræften og ikke forårsager for alvorlige bivirkninger.

Formålet med studiet er at undersøge hvor effektivt INT230-6 er til at behandle tidlig trippel-negativ brystkræft. Deltagerne vil blive tilfældigt fordelt i to grupper for at sammenligne forskellige behandlingsforløb. Alle deltagere vil modtage det eksperimentelle lægemiddel indsprøjtet direkte i deres brysttumor, efterfulgt af kombinationsbehandling med kemoterapi og immunterapi inden operationen.

Under studiet vil deltagerne blive overvåget nøje med regelmæssige undersøgelser og scanninger for at vurdere hvordan tumoren reagerer på behandlingen. Efter den indledende behandling vil deltagerne gennemgå operation for at fjerne den resterende tumor og eventuelle påvirkede lymfeknuder. Studiet vil også undersøge sikkerheden af behandlingen ved at registrere eventuelle bivirkninger der måtte opstå under forløbet.

Studiet er opdelt i to dele. I den første del får deltagerne patritumab deruxtecan sammen med pembrolizumab efterfulgt af carboplatin og paclitaxel plus pembrolizumab. I den anden del sammenlignes tre forskellige behandlingsforløb: nogle deltagere får patritumab deruxtecan plus pembrolizumab før kemoterapi, andre får det efter kemoterapi, og en tredje gruppe får kun kemoterapi med pembrolizumab. Alle deltagere får behandling før operation, hvilket kaldes neoadjuvant behandling, og derefter operation efterfulgt af yderligere behandling med pembrolizumab.

Under studiet vil deltagerne få regelmæssige undersøgelser for at overvåge deres helbred og se, hvordan behandlingen virker. Efter operationen vil læger undersøge det fjernede væv for at se, hvor meget kræft der er tilbage, hvilket kaldes patologisk komplet respons. Deltagerne vil blive fulgt over tid for at se, hvor godt behandlingen forhindrer kræftens tilbagevenden og påvirker deres overlevelse. Studiet vil også overvåge alle bivirkninger og sikkerhedsaspekter af de forskellige behandlinger.

Behandlingen gives før operationen, hvilket kaldes neoadjuvant behandling. Dette betyder, at patienterne først modtager medicinen for at formindske tumoren, hvorefter de får foretaget operation for at fjerne eventuelle resterende kræftceller. Under forløbet vil patienterne få taget blodprøver og vævsbiopsier på forskellige tidspunkter for at overvåge, hvordan behandlingen virker. Lægemidlerne gives i cyklusser, og patienterne vil blive nøje overvåget for bivirkninger og behandlingsrespons gennem hele forløbet.

Efter behandlingen vil kirurger undersøge det fjernede væv under mikroskop for at se, om der stadig er kræftceller tilbage. Dette kaldes en patologisk vurdering og hjælper med at bestemme, hvor effektiv behandlingen har været. Studiet vil også se på andre faktorer som sikkerheden af behandlingen og muligheden for brystbevarende kirurgi. Alle deltagere vil blive fulgt tæt af læger gennem hele behandlingsforløbet og efterfølgende kontroller.

Formålet med undersøgelsen er at sammenligne, hvor godt denne nye type scanning med [68Ga]Ga-PentixaFor kan påvise kræftknuder i forhold til den almindeligt anvendte FDG PET-CT scanning. Stoffet gives som en enkelt indsprøjtning i en blodåre, og derefter foretages en scanning af kroppen. Der vil blive taget billeder af hele kroppen for at se, hvor kræften har spredt sig.

Under undersøgelsen vil patienterne få foretaget to forskellige typer scanninger – én med det nye sporstof og én med det almindeligt anvendte sporstof. Dette gøres både i starten af undersøgelsen og senere, hvis sygdommen udvikler sig. Patienterne vil blive overvåget nøje for at sikre, at det nye sporstof er sikkert at anvende.

Formålet med studiet er at finde ud af, om det er lige så effektivt at observere patienterne efter operationen sammenlignet med at give yderligere seks måneders behandling med pembrolizumab. Forskerne vil undersøge, om begge tilgange giver samme beskyttelse mod, at kræften kommer tilbage. Patienterne vil blive tilfældigt fordelt til enten at modtage pembrolizumab efter operationen eller til kun at blive observeret uden yderligere medicin. Under studiet vil patienterne have regelmæssige kontroller, hvor lægerne vil vurdere deres helbred og eventuelle bivirkninger.

Studiet vil følge patienterne over tid for at måle, hvor længe de forbliver fri for tilbagefald af kræften, og hvordan deres livskvalitet påvirkes. Forskerne vil også vurdere sikkerheden ved begge behandlingstilgange og registrere eventuelle bivirkninger. Derudover vil de undersøge påvirkningen på patienternes frugtbarhed og reproduktive sundhed samt de økonomiske aspekter af behandlingen. Dette studie kan hjælpe med at personliggøre behandlingen af trippel-negativ brystkræft ved at identificere, hvilke patienter der har brug for yderligere behandling efter en vellykket initial terapi.

Studiet er designet som et åbent studie, hvilket betyder at både lægen og patienten vil vide, hvilken behandling der gives. Deltagerne vil blive tilfældigt tildelt til enten den nye behandling eller standardkemoterapi. Under studiet vil lægen regelmæssigt undersøge, hvordan behandlingen virker ved hjælp af scanninger som computertomografi eller MRI for at måle tumorens størrelse. Lægen vil også overvåge patienternes helbred og eventuelle bivirkninger ved behandlingen.

For at kunne deltage skal patienterne have minimum én målbar tumor, som kan følges under behandlingen, og de skal have tilstrækkelig organfunktion til at tåle behandlingen. Deltagerne må ikke tidligere have fået kemoterapi for den spredte eller tilbagevendende brystkræft, og de skal være egnede til at få en af de tilgængelige kemoterapibehandlinger. Studiet vil også indsamle blodprøver for at måle, hvordan kroppen behandler lægemidlet, og for at kontrollere, om kroppen danner antistoffer mod behandlingen.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor effektiv denne kombination af lægemidler er som førstelinjebehandling for patienter med denne type brystkræft. Studiet vil evaluere behandlingens effekt ved at måle, hvor mange patienter der er i live efter to år. Deltagerne vil modtage de tre lægemidler som en kombinationsbehandling, og deres tilstand vil blive overvåget regelmæssigt gennem undersøgelser og blodprøver.

Under studiet vil læger følge patienternes respons på behandlingen og registrere eventuelle bivirkninger. Behandlingen gives i cyklusser, hvor patienterne får medicinen med bestemte intervaller. Studiet vil også indsamle vævstyper til forskning for bedre at forstå, hvordan behandlingen virker. Deltagernes sikkerhed og velbefindende overvåges nøje gennem hele studieforløbet af det medicinske team.

Formålet med studiet er at undersøge, om Dato-DXd kan få hjernemetastaserne til at skrumpe eller forsvinde hos patienter med triple-negativ brystkræft. Studiet fokuserer både på patienter, der lige har fået konstateret hjernemetastaser, og på dem, hvor hjernemetastaserne er blevet værre på trods af tidligere behandling. Under studiet vil patienterne få behandling med lægemidlet, mens lægerne overvåger, hvordan hjernemetastaserne reagerer på behandlingen ved hjælp af scanninger af hjernen.

I løbet af studiet vil patienterne blive fulgt tæt med regelmæssige undersøgelser for at se, om behandlingen virker både i hjernen og i resten af kroppen. Lægerne vil bruge særlige målemetoder til at vurdere, om kræften skrumper, bliver mindre eller forbliver stabil. Behandlingens sikkerhed og bivirkninger vil også blive overvåget nøje gennem hele forløbet. Studiet vil også se på, hvor længe patienterne lever uden, at deres sygdom bliver værre, og deres overordnede overlevelse.

Formålet med studiet er at undersøge sikkerheden og virkningen af BT-001 alene og i kombination med pembrolizumab. Studiet er opdelt i to dele. I den første del fokuseres der på at finde den rigtige dosis af BT-001 og undersøge, hvor sikkert det er at bruge medicinen. I den anden del undersøges, hvor godt kombinationen af de to lægemidler virker mod kræften. Deltagerne skal have synlige eller følbare kræftknuder under huden eller lymfeknuder, som let kan få indsprøjtninger.

Under studiet får deltagerne gentagne indsprøjtninger af BT-001 direkte i deres kræftknuder. Nogle deltagere får også pembrolizumab gennem infusion i en blodåre med regelmæssige mellemrum. Læger følger nøje deltagernes helbredstilstand og måler, hvordan svulsterne reagerer på behandlingen. Der tages også vævsprøver for at forstå, hvordan medicinen påvirker kræftcellerne. Studiet overvåger både lokale reaktioner ved indsprøjtningsstedet og eventuelle bivirkninger i resten af kroppen.

Formålet med studiet er at finde ud af, om et års behandling med avelumab kan forbedre sygdomsfri overlevelse sammenlignet med observation alene hos patienter med højrisiko triple negativ brystkræft. Deltagerne i studiet har allerede gennemført deres primære kræftbehandling, som omfattede enten operation efterfulgt af kemoterapi, eller kemoterapi efterfulgt af operation. Kemoterapi er en behandling der bruger medicin til at ødelægge kræftceller. Nogle deltagere vil modtage avelumab som tillægsbehandling, mens andre vil blive observeret uden yderligere aktiv behandling.

Studiet er opdelt i to grupper: den ene gruppe består af patienter der først fik operation og derefter kemoterapi, mens den anden gruppe består af patienter der først fik kemoterapi og derefter operation. Deltagerne vil blive fulgt over tid for at se, om avelumab kan hjælpe med at forhindre, at kræften kommer tilbage. Studiet vil også undersøge behandlingens sikkerhed og bivirkninger samt samlet overlevelse.

Formålet med studiet er at vurdere effektiviteten af disse to forskellige tilgange til neoadjuvant behandling, hvilket betyder behandling, der gives før operation for at skrumpe tumoren. Studiet sammenligner, hvilken metode der er mest effektiv til at fjerne kræftceller helt eller reducere tumorstørrelsen betydeligt. Deltagerne får behandlingen i flere måneder før deres planlagte operation, og læger vil overvåge, hvordan tumoren reagerer på behandlingen.

Under studiet vil der blive taget regelmæssige blodprøver og foretaget billedundersøgelser for at følge behandlingens virkning og eventuelle bivirkninger. Efter behandlingsperioden vil deltagerne gennemgå deres planlagte brystoperation, hvor læger vil undersøge, hvor meget kræft der er tilbage i brystvævet og lymfeknuderne. Studiet vil også følge deltagernes helbred i tre år efter behandlingen for at se, hvordan de har det på længere sigt.

Formålet med studiet er at undersøge om det er lige så effektivt at give immunterapi mindre hyppigt, nemlig hver tredje måned i stedet for den sædvanlige hyppighed. Patienterne vil blive tilfældigt fordelt til enten at fortsætte med at få immunterapi på den normale måde eller til at få den samme behandling, men kun hver tredje måned. Begge grupper vil blive fulgt tæt for at se, hvordan deres kræft reagerer på behandlingen, og om der opstår bivirkninger.

Under studiet vil patienterne have regelmæssige lægebesøg og scanninger for at kontrollere deres kræft og generelle helbred. De vil også blive bedt om at udfylde spørgeskemaer om deres livskvalitet og eventuelle bekymringer. Lægemiddelkoncentrationer i blodet vil blive målt, og der vil blive taget blodprøver for at undersøge, hvordan immunsystemet reagerer på behandlingen. Målet er at finde ud af, om det er muligt at reducere behandlingshyppigheden uden at påvirke behandlingens effektivitet, hvilket potentielt kunne forbedre patienternes livskvalitet og reducere omkostningerne ved behandlingen.

Formålet med undersøgelsen er at sammenligne virkningen og sikkerheden af medicinen niraparib med placebo hos patienter med disse typer brystkræft. Niraparib er et lægemiddel, der virker ved at blokere et enzym, som kræftceller har brug for til at reparere sig selv, hvilket kan hjælpe med at forhindre kræften i at vokse eller komme tilbage. Under undersøgelsen vil deltagerne få enten niraparib eller placebo som tabletter, de skal tage gennem munden, og hverken deltagerne eller lægerne vil vide, hvilken behandling der gives.

Undersøgelsen overvåger deltagerne nøje for at se, hvordan de reagerer på behandlingen, og om der opstår bivirkninger. Læger vil regelmæssigt tjekke deltagernes helbred gennem blodprøver, fysiske undersøgelser og andre tests for at sikre deres sikkerhed gennem hele forløbet. Da der blev truffet beslutning om at stoppe tilmelding til undersøgelsen tidligere end planlagt, fokuserer forskerne nu primært på at vurdere behandlingens sikkerhed og tolerabilitet frem for dens effektivitet.

Undersøgelsen er opdelt i to faser. I den første fase undersøges det, hvilken dosis af medicinen der er sikker og mest hensigtsmæssig at bruge. I den anden fase undersøges det, hvor godt medicinen virker mod forskellige typer kræft. Medicinen gives som tabletter enten én eller to gange dagligt i behandlingsperioder på 28 dage.

Denne undersøgelse er rettet mod personer med fremskredne kræftsygdomme, hvor standardbehandling ikke længere virker, eller hvor der ikke findes nogen standardbehandling. Formålet er at vurdere, om fadraciclib kan være en effektiv behandlingsmulighed for disse patienter. Under hele forløbet vil deltagerne blive nøje overvåget for at sikre deres sikkerhed og vurdere, hvordan behandlingen virker.

Patienter i studiet vil modtage den nye behandling NECVAX-NEO1 sammen med den sædvanlige behandling før operationen. Denne type behandling, der gives før operationen, kaldes neoadjuvant behandling og har til formål at skrumpe tumoren og gøre den lettere at operere. Under studiet vil patienterne blive overvåget nøje for bivirkninger og behandlingsrespons gennem regelmæssige lægebesøg, blodprøver og scanninger. Lægerne vil undersøge, hvor godt behandlingen virker ved at se på, hvor meget kræft der er tilbage efter behandlingen er afsluttet og operationen er udført.

Studiet vil også undersøge forskellige markører i blodet og vævet for at forstå, hvordan behandlingen påvirker immunforsvaret og kræftcellerne. Patienter vil blive fulgt i op til 24 måneder efter behandlingens start for at vurdere den langsigtede sikkerhed og effekt. Dette omfatter regelmæssige kontroller for at se, om kræften kommer tilbage, og for at overvåge patienternes generelle helbred og overlevelse.

Studiet tester en kombination af tre lægemidler: atezolizumab, som er et immunterapi-lægemiddel, der hjælper kroppens eget immunsystem med at bekæmpe kræften, vinorelbine, som er en type kemoterapi, der forhindrer kræftceller i at dele sig, og cyclophosphamid, som også er kemoterapi og gives ugentligt i dette studie. Formålet med studiet er at undersøge, om denne kombination kan aktivere T-celler, som er en type hvide blodlegemer, der spiller en vigtig rolle i kroppens immunforsvar mod kræft.

Under studiet vil deltagerne modtage den kombinerede behandling, og lægerne vil følge, hvordan kræften reagerer på behandlingen. De vil måle, om svulsterne bliver mindre, forsvinder helt, eller om sygdommen holder op med at udvikle sig. Lægerne vil også overvåge eventuelle bivirkninger ved behandlingen og følge deltagernes generelle helbred gennem hele forløbet. Studiet vil give vigtig information om, hvorvidt denne behandlingskombination kan være effektiv for patienter med triple negativ brystkræft, som tidligere har modtaget immunterapi.

Deltagerne i studiet vil blive inddelt i to grupper ved hjælp af tilfældig udvælgelse – den ene gruppe vil modtage vaccinen sammen med standard efterbehandling, mens den anden gruppe kun vil modtage standard efterbehandling. Standard efterbehandling kan omfatte observation eller andre mediciner som capecitabin eller immunterapi. Patienter, der deltager, skal allerede have gennemført deres primære behandling, som typisk inkluderer operation og kemoterapi med lægemidler som taxaner og antracykliner. Nogle patienter kan også have fået strålebehandling.

Under studiet vil deltagerne blive fulgt tæt af læger, som vil overvåge deres helbred og eventuelle bivirkninger. Forskerne vil måle, hvor lang tid der går, før kræften eventuelt kommer tilbage, og om vaccinen kan forbedre patienternes chancer for at forblive raske. Studiet vil også undersøge patienternes livskvalitet og generelle helbred gennem spørgeskemaer og regelmæssige undersøgelser.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor effektiv og sikker kombinationen af durvalumab med andre nye kræftbehandlinger er, både med og uden paclitaxel. Studiet er delt i to dele: Den første del fokuserer på at finde ud af, om behandlingskombinationerne er sikre og kan tolereres af patienterne. Den anden del undersøger, hvor godt behandlingen virker til at krympe eller kontrollere kræfttumorer. Nogle patienter vil også modtage andre eksperimentelle lægemidler som DS-8201a og Dato-DXd i kombination med durvalumab.

Under studiet vil patienterne modtage deres tildelte behandling, mens læger nøje overvåger deres tilstand gennem regelmæssige undersøgelser, blodprøver og billedundersøgelser. Læger vil måle, hvordan tumorerne reagerer på behandlingen, og holde øje med eventuelle bivirkninger. Studiet vil også undersøge, hvor længe behandlingen kan holde sygdommen under kontrol, og hvordan lægemidlerne optages i kroppen. Nogle patienter kan også modtage placebo som en del af deres behandling.

I forsøget vil patienterne blive behandlet med enten sacituzumab govitecan eller en af følgende standardbehandlinger: carboplatin, cisplatin eller capecitabin. Disse lægemidler gives enten som infusion i en blodåre eller som tabletter. Behandlingen kan vare op til 24 måneder, afhængigt af hvordan patienten reagerer på behandlingen.

Under forsøget vil lægerne nøje overvåge, hvor godt behandlingen virker ved at følge, om sygdommen vender tilbage, samt hvordan patientens livskvalitet påvirkes. Der vil blive holdt særligt øje med eventuelle bivirkninger ved behandlingen. Patienterne vil blive fulgt i flere år efter behandlingen for at vurdere den langsigtede effekt.

Formålet med studiet er at vurdere sikkerheden og effektiviteten af disse kombinationsbehandlinger sammenlignet med olaparib alene hos patienter med metastatisk triple negativ brystkræft. Patienterne bliver opdelt i grupper baseret på, om deres tumor har bestemte genetiske ændringer i gener, der hjælper med DNA-reparation, herunder BRCA1/2 mutationer. Dette hjælper forskerne med at forstå, hvilke patienter der kan have mest gavn af de forskellige behandlinger.

Under studiet vil patienterne blive tilfældigt tildelt en af de tre behandlingsgrupper og vil modtage deres tildelte behandling, indtil deres sygdom forværres, eller de oplever uacceptable bivirkninger. Patienterne vil blive undersøgt regelmæssigt med scanninger som computertomografi eller magnetisk resonans scanning for at vurdere, hvordan tumoren reagerer på behandlingen. Forskerne vil også overvåge patienternes generelle helbred og registrere eventuelle bivirkninger for at sikre behandlingens sikkerhed.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor godt darolutamide eller capecitabin virker hos patienter med denne særlige type brystkræft ved at måle den kliniske fordel efter 16 uger. Deltagerne bliver tilfældigt fordelt til at modtage enten darolutamide eller capecitabin. Under behandlingen bliver patienterne regelmæssigt undersøgt for at se, hvordan kræften reagerer på behandlingen, og for at overvåge eventuelle bivirkninger.

Studiet følger patienterne over tid for at måle forskellige resultater, herunder hvor mange der har gavn af behandlingen efter 16 og 24 uger, hvor mange der får mindre tumorer eller ingen tumorer, hvor længe behandlingen virker, og hvor længe patienterne lever uden, at kræften bliver værre. Sikkerheden af begge behandlinger bliver nøje overvåget gennem hele studiet ved at registrere alle bivirkninger og deres alvorlighed.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor effektiv kombinationen af MEN1611 og eribulin er til at kontrollere kræftens vækst hos patienter med disse specifikke typer brystkræft. Forskerne vil måle dette ved at se på, hvor mange patienter der har gavn af behandlingen gennem enten krympning af tumoren eller at sygdommen forbliver stabil i mindst 12 uger.

Studiet foregår i to faser. I den første fase, kaldet pre-screening, vil patientens tumorprøve blive testet for at bekræfte tilstedeværelsen af PIK3CA mutationer eller PTEN tab. Dette kan gøres ved hjælp af en tidligere tumorprøve eller ved at tage en ny blodprøve. Hvis disse genetiske forandringer bekræftes, kan patienten gå videre til screening-fasen, hvor yderligere undersøgelser udføres, herunder blodprøver, billedundersøgelser som computertomografi eller magnetisk resonans imaging, og andre tests for at sikre, at patienten er egnet til behandlingen. Under behandlingsfasen modtager patienterne begge lægemidler i cyklusser, og deres respons på behandlingen overvåges regelmæssigt gennem billedundersøgelser og kliniske vurderinger.

Formålet med studiet er at undersøge om kort immunterapi før standardbehandling kan øge niveauet af aktiverede immune celler i tumoren. Studiet sammenligner behandlingseffekten mellem patienter, der får den eksperimentelle immunterapi, og patienter i en kontrolgruppe. Under studiet vil patienter modtage den tildelte behandling i en kort periode før deres planlagte operation eller standardbehandling. Der vil blive taget vævsprøver fra tumoren både før behandlingen starter og efter den er afsluttet for at måle ændringer i immune celler ved hjælp af immunhistokemi, som er en laboratoriemetode til at identificere specifikke proteiner i væv.

Studiet følger patienterne gennem behandlingsperioden og op til fire uger efter operation. Læger vil overvåge eventuelle bivirkninger og måle, hvordan tumoren reagerer på behandlingen ved hjælp af brystultraskanning. Efter operationen vil det fjernede tumorvæv blive undersøgt for at se, om der er opnået en patologisk komplet respons, hvilket betyder, at der ikke findes invasive kræftceller tilbage i vævet. For nogle patienter vil der også blive målt antistoffer mod behandlingen for at kontrollere kroppens immunreaktion.

Formålet med studiet er at sammenligne, hvor længe kræften kan holdes under kontrol uden at blive værre mellem de to behandlingsgrupper. Sacituzumab govitecan er et målrettet lægemiddel, der kombinerer et antistof med kemoterapi og leverer behandlingen direkte til kræftcellerne. Pembrolizumab er en form for immunterapi, der hjælper kroppens immunforsvar med at bekæmpe kræften. Standardbehandlingen kan omfatte forskellige typer kemoterapi, som lægen vælger baseret på patientens specifikke situation.

Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt tildelt en af de to behandlingsgrupper og modtage deres behandling gennem intravenøse infusioner. Der vil blive foretaget regelmæssige undersøgelser for at overvåge, hvordan behandlingen virker, og om der opstår bivirkninger. Dette inkluderer billeddiagnostik som computertomografi eller magnetisk resonans for at måle, hvordan svulsterne reagerer på behandlingen. Deltagerne vil også blive bedt om at besvare spørgeskemaer om deres livskvalitet og daglige funktionsevne. Behandlingen fortsætter, så længe den virker og er godt tolereret.