Deltagerne får enten MTX-474 eller placebo gennem en intravenøs infusion med jævne mellemrum over en periode på cirka seks måneder. Undervejs foretages regelmæssige besøg, hvor lægerne måler hudens tykkelse ved hjælp af en skala kaldet modified Rodnan skin score (mRSS), udfører fysiske undersøgelser, tager blodprøver og overvåger eventuelle bivirkninger. Studien fokuserer på sikkerheden og på, om huden bliver mindre tyk efter behandlingen.

Formålet er at finde ud af, om den nye terapi kan forbedre lungefunktionen bedre end standardbehandlingen. Lungefunktionen måles med Forced Vital Capacity, der viser hvor meget luft der kan pustes ud, og hudtykkelsen vurderes med Modified Rodnan Skin Score. Derudover følges deltagernes evne til at overføre ilt i blodet (DLCO) over tid. Deltagerne får den tildelte behandling og besøger klinikken regelmæssigt for undersøgelser af lunger og hud i flere måneder.

Formålet er at finde ud af, om medicinen kan gøre huden tyndere og samtidig være sikker at bruge over flere år. Hovedmålet måles med en skala kaldet modified Rodnan Skin Score, som læger bruger til at vurdere, hvor tyk huden er. Derudover følger man også lungefunktion ved at måle forced vital capacity, som fortæller, hvor meget luft lungerne kan holde.

Deltagerne får injektionen regelmæssigt i et år (52 uger) og kan derefter fortsætte i yderligere tre år (i alt 156 uger) hvis de ønsker. Undervejs kontrolleres de for bivirkninger og generelle helbredsdata. Studiet afsluttes, når den planlagte behandlingsperiode er fuldført.

Deltagerne får en infusion af enten rituximab eller placebo ved start og derefter med jævne mellemrum i op til 18 måneder. Undervejs foretages regelmæssige besøg, hvor læger måler lungekapaciteten ved hjælp af FVC (en test der viser, hvor meget luft man kan udånde efter en dyb indånding) og DLCO (en test der vurderer, hvor godt ilt overføres fra lungerne til blodet). Der laves også billeddiagnostik med HRCT, en detaljeret scanning af brystet, samt en 6‑min walk test hvor man måler, hvor langt man kan gå på seks minutter.

Derudover udfyldes spørgeskemaer om quality of life for at vurdere, hvordan sygdommen påvirker dagligdagen. Alle data samles for at kunne vurdere sikkerhed og eventuelle bivirkninger, samt om behandlingen kan forhindre forværring af lungefunktionen.

Behandlingen gives som en indsprøjtning under huden. Deltagerne får behandlingen over en periode på 24 uger. Undervejs følges sygdommens udvikling og eventuelle bivirkninger, og der ses på, hvordan huden og symptomerne ændrer sig over tid.

Studiet er randomiseret og dobbeltblindet, hvilket betyder, at deltagernes behandling fordeles tilfældigt, og at hverken deltagerne eller de behandlende personer ved, hvem der får hvilken behandling. Dette gøres for at kunne sammenligne behandlingerne på en retvisende måde.

Formålet med undersøgelsen er at finde ud af hvor sikker medicinen er for personer med disse sygdomme, og om den kan hjælpe med at forbedre symptomerne. Undersøgelsen vil især se på om medicinen forårsager bivirkninger som cytokin-frigivelsessyndrom, som er en reaktion hvor kroppen frigiver mange signalstoffer, og problemer med nervesystemet. Der vil også blive målt på hvor godt medicinen virker ved at undersøge forskellige tegn på sygdomsaktivitet for hver af de fire sygdomme. For eksempel vil man for dem med hudsygdom måle hvor meget huden er påvirket, for dem med muskelsygdom vil man måle muskelstyrke, og for dem med ledsygdom vil man tælle hvor mange led der er hævede og ømme.

Under undersøgelsen vil deltagerne få medicinen gennem drop og blive fulgt tæt i op til 52 uger. Der vil blive taget blodprøver og foretaget forskellige undersøgelser for at se hvordan sygdommen udvikler sig og om medicinen virker. For nogle deltagere vil der også blive målt lungefunktion hvis de har lungebetændelse som del af deres sygdom. Deltagerne vil blive bedt om at udfylde spørgeskemaer om hvordan de har det, hvor trætte de er, og hvordan sygdommen påvirker deres dagligdag. Undersøgelsen vil også se på om deltagerne kan reducere eller stoppe med anden medicin mens de får den nye behandling, og om sygdommen kommer tilbage når behandlingen stopper.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere sikkerheden af behandlingen med anti-BCMA CAR T-celle terapi hos personer med autoimmune sygdomme, der ikke har reageret på behandling, som skulle fjerne B-celler. Forsøget vil især undersøge, hvor ofte der opstår alvorlige bivirkninger som for eksempel kraftige reaktioner fra immunsystemet, påvirkning af nervesystemet eller skader på organer, der ikke går tilbage til et mildt niveau inden for en kort periode.

Under forsøget vil deltagerne modtage behandling med de modificerede T-celler, som gives som en infusion direkte i blodbanen. Før behandlingen starter, skal deltagerne have haft utilstrækkelig virkning af eller tilbagefald efter mindst to forskellige typer behandlinger, og de skal også have modtaget mindst én behandling rettet mod at fjerne B-celler, såsom rituximab eller lignende lægemidler. Deltagerne vil blive fulgt nøje for at vurdere sikkerheden af behandlingen gennem hele forsøgsperioden.

Formålet med studiet er at vurdere, hvor sikkert det er at give en enkelt dosis af denne behandling. Under forløbet vil deltagerne modtage medicinen gennem en intravenøs infusion, hvilket betyder, at væsken føres direkte ind i en blodåre. Der vil blive fulgt nøje med i personens helbred for at holde øje med eventuelle bivirkninger eller ændringer i kroppens funktioner efter behandlingen.

Formålet med studiet er at vurdere den langsigtede sikkerhed ved brug af KYV-101. Under forløbet vil der blive holdt øje med, om der opstår nye sygdomme, såsom kræft, eller om eksisterende tilstande i nervesystemet, immunforsvaret eller blodet forværres. Der vil også blive lagt vægt på at overvåge eventuelle bivirkninger relateret til selve behandlingen over en længere periode.

Under undersøgelsen vil der blive anvendt et sporstof kaldet 68Ga-FAPI-46. Dette stof gives som en intravenøs indsprøjtning, hvilket betyder, at det føres direkte ind i en blodåre. Efter indsprøjtningen vil der blive foretaget en PET/CT skanning, som er en avanceret type scanning, der kombinerer to forskellige metoder for at skabe detaljerede billeder af kroppens indre. Ved hjælp af denne teknologi forsøger man at lokalisere områder, hvor der er aktiv dannelse af bindevæv ved at se på, hvordan stoffet optages i vævet.

Under forsøget vil deltagerne blive tilfældigt inddelt i to grupper, hvor den ene gruppe modtager dapagliflozin og den anden gruppe modtager tocilizumab. Behandlingen varer i 12 måneder, og i løbet af denne periode vil der blive foretaget forskellige undersøgelser for at vurdere behandlingens effekt. Dette omfatter vurdering af hudens tilstand ved hjælp af en særlig skala, undersøgelse af de små blodkar i neglelejet, samt undersøgelser af hjertets funktion ved hjælp af magnetisk resonans skanning og ultralyd af hjertet. Der vil også blive foretaget en computertomografi skanning af lungerne for at vurdere lungevævet, samt blodprøver for at måle nyrefunktionen og betændelsesstoffer i kroppen.

Deltagerne vil desuden blive bedt om at udfylde forskellige spørgeskemaer om deres livskvalitet, stress og generelle helbred. Gennem hele forsøget vil der blive holdt øje med eventuelle bivirkninger og komplikationer ved behandlingerne. Undersøgelsen har til formål at finde ud af, om dapagliflozin er lige så effektivt som tocilizumab til behandling af systemisk sklerose, og om den ene behandling eventuelt er bedre end den anden på visse områder.

Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, om tibulizumab kan mindske hudfortykkelsen hos personer med systemisk sklerose og at undersøge, hvor sikker og veltålt medicinen er. Undersøgelsen består af to perioder. I den første periode, som varer 24 uger, vil deltagerne blive tilfældigt fordelt til at få enten tibulizumab eller placebo, uden at deltagerne eller lægerne ved, hvad de får. I denne periode måles ændringen i hudtykkelsen ved hjælp af en måling, der kaldes modificeret Rodnan hud-score. Efter den første periode følger en åben periode, hvor alle deltagere får tibulizumab i op til 48 uger. I denne anden periode undersøges det fortsat, hvor sikker medicinen er.

Under hele undersøgelsen vil der blive holdt øje med bivirkninger, og der vil blive foretaget forskellige målinger, herunder blodprøver, hjertemålinger og lungefunktionstest. Der vil også blive lavet særlige scanninger af lungerne for at se, om medicinen påvirker eventuelle forandringer i lungevævet. Deltagerne vil blive spurgt om deres evne til at klare daglige opgaver ved hjælp af et spørgeskema. Undersøgelsen forventes at vare i mere end et år for den enkelte deltager.

Formålet med forsøget er at undersøge om denne celleterapi kan forbedre hudens ardannelse, som måles ved hjælp af en særlig score der kaldes modified Rodnan Skin Score. Forsøget vil også undersøge om behandlingen kan påvirke sygdomsaktiviteten generelt, lungefunktionen, hjertets pumpefunktion og patientens evne til at udføre daglige aktiviteter. Derudover vil man følge sikkerheden af behandlingen ved at registrere eventuelle bivirkninger der opstår hos deltagerne.

Under forsøget vil deltagerne først få taget en prøve af deres hvide blodlegemer gennem en proces der kaldes leukaferese, hvor blod tages ud af kroppen, de ønskede celler fjernes, og resten af blodet returneres. Disse celler sendes derefter til et laboratorium hvor de modificeres til at danne de særlige CAR T-celler. Før deltagerne får de modificerede celler tilbage, skal der være en pause i deres tidligere immunhæmmende behandling. Efter at have modtaget cellerne vil deltagerne blive fulgt tæt i minimum 6 måneder for at vurdere effekten af behandlingen og for at overvåge deres helbred.

I studiet anvendes en stivkrampevaccine (tetanusvaccine) som gives som en enkelt opfriskningsdosis. Vaccinen indeholder tetanustoksoid og gives som en intramuskulær injektion. Den maksimale dosis er 0,5 milliliter. Formålet er at undersøge, hvordan immunsystemet reagerer på vaccinen hos personer med autoimmune sygdomme sammenlignet med raske personer.

Gennem studiet vil der blive taget blodprøver for at undersøge, hvordan B-cellerne reagerer på vaccinen. Dette vil give forskerne en bedre forståelse af, hvordan immunsystemet fungerer hos personer med autoimmune sygdomme. Denne viden kan potentielt føre til bedre behandlingsmuligheder for personer med disse sygdomme i fremtiden.

Før behandlingen med AlloNK og rituximab gives, vil patienterne modtage to lægemidler kaldet fludarabin og cyklofosfamid, som forbereder immunsystemet på behandlingen. Formålet med studiet er at undersøge, hvor sikkert og effektivt denne kombinationsbehandling er for patienter med svære reumatologiske sygdomme, som ikke har reageret tilstrækkeligt på andre behandlinger.

Behandlingen gives via drop i blodåren over flere dage. AlloNK gives fire gange i løbet af behandlingsperioden, mens rituximab gives to gange. Fludarabin gives over tre dage, og cyklofosfamid gives på én dag. Patienterne vil blive fulgt nøje gennem hele behandlingsforløbet for at overvåge deres reaktion på behandlingen og eventuelle bivirkninger.

Behandlingen består af injektioner med stamceller udvundet fra fedtvæv, som gives sammen med natriumklorid og albumin opløsninger. Disse stamceller kan potentielt hjælpe med at reducere arvævsdannelse og forbedre mundens bevægelighed hos patienter med systemisk sklerodermi. Studiet vil vare i 24 uger, hvor patienterne vil blive fulgt nøje for at vurdere eventuelle forbedringer i deres tilstand.

Under studiet vil der blive foretaget forskellige målinger for at vurdere behandlingens virkning, særligt fokuseret på mundåbning, mundperimeter og patienternes generelle velbefindende. Der vil også blive indsamlet prøver til analyse af biomarkører og mundhulemikrobiom for at forstå behandlingens effekt på forskellige aspekter af sygdommen.

Studiet fokuserer på patienter, hvis sygdom ikke har reageret tilstrækkeligt på tidligere behandlinger. Blinatumomab er et lægemiddel, der påvirker en bestemt type hvide blodlegemer (B-celler), som spiller en vigtig rolle i disse autoimmune sygdomme. Behandlingen gives over en periode på op til 10 dage, og den maksimale daglige dosis er 28 mikrogram.

Under studiet vil deltagerne blive fulgt nøje for at overvåge, hvordan de reagerer på behandlingen, og om der opstår eventuelle bivirkninger. Læger vil regelmæssigt undersøge, hvordan sygdommen udvikler sig, og måle niveauet af forskellige antistoffer i blodet. Studiets varighed er planlagt til cirka to år, hvor deltagerne vil blive fulgt i op til 52 uger efter behandlingen.

Formålet med studiet er at undersøge, om gentagne infusioner med rituximab kan forhindre, at sygdommen forværres og påvirker nye organer hos patienter med tidlig eller fremskreden systemisk sklerose. Studiet vil følge deltagerne i et år for at se, om behandlingen kan stoppe sygdommens progression. Sygdomsforværring måles ved at se på ændringer i hudens tykkelse og lungefunktion. Hudtykkelse vurderes ved hjælp af en skala kaldet modified Rodnan Skin Score, mens lungefunktionen måles gennem åndedrætstest og scanninger af lungerne.

Under studiet vil deltagerne modtage infusioner på bestemte tidspunkter og blive fulgt tæt med regelmæssige undersøgelser. Læger vil overvåge, hvordan behandlingen påvirker forskellige aspekter af sygdommen, herunder hudens tilstand, lungefunktion og andre organers involvering. Der vil også blive set på, hvordan behandlingen påvirker livskvaliteten og den daglige funktionsevne. Studiet er designet som et randomiseret, blindet studie, hvilket betyder, at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvilken behandling der gives, indtil studiet er afsluttet.

Behandlingen som undersøges kaldes CNTY-101 og består af modificerede naturlige dræberceller (NK-celler), som er fremstillet fra stamceller og designet til at fjerne de skadelige B-celler fra kroppen. Disse NK-celler er udstyret med en særlig receptor kaldet CAR, som hjælper dem med at genkende og angribe B-cellerne mere effektivt. Formålet med studiet er at vurdere sikkerheden af CNTY-101 hos patienter med aktiv B-celle-drevet autoimmun sygdom.

Studiet er opdelt i to faser og vil involvere patienter, som ikke har haft tilstrækkelig forbedring med standard behandlinger eller ikke kan tåle dem. Under studiet vil deltagerne modtage CNTY-101 gennem en infusion i blodet, og de vil blive nøje overvåget for bivirkninger og respons på behandlingen. Læger vil regelmæssigt vurdere patienternes tilstand gennem forskellige tests og målinger for at følge både sikkerheden og effektiviteten af behandlingen over tid.

Formålet med studiet er at vurdere, hvor effektivt efgartigimod er til at forbedre hudfortykkelsen hos personer med systemisk sklerose sammenlignet med placebo. Under studiet vil deltagere få enten det aktive lægemiddel eller placebo, og hverken deltagerne eller lægerne vil vide, hvilken behandling der gives. Studiet måler hovedsageligt ændringer i hudfortykkelsen ved hjælp af en skala kaldet modificeret Rodnan Skin Score, som vurderer, hvor tyk og hård huden er på forskellige steder på kroppen. Derudover undersøges sikkerheden af behandlingen ved at overvåge eventuelle bivirkninger.

Studiet følger deltagerne i 48 uger, hvor der regelmæssigt tages blodprøver og foretages undersøgelser for at måle behandlingens effekt og sikkerhed. Lægemidlet efgartigimod virker ved at påvirke immunsystemet på en specifik måde, som kan hjælpe med at reducere den skadelige autoimmune aktivitet, der forårsager symptomerne ved systemisk sklerose. Forskerne vil også måle, hvordan medicinen påvirker lungefunktionen hos deltagere, der har interstitiel lungesygdom, en komplikation hvor lungevævet bliver beskadiget og fortykt.

Formålet med dette studie er at evaluere sikkerheden af T-Guard hos patienter med tidlig diffus kutan systemisk sklerose. Behandlingen gives som en infusion direkte i blodbanen, og patienterne følges tæt i løbet af studieperioden for at overvåge eventuelle bivirkninger og behandlingseffekter. Studiet inkluderer patienter, som tidligere har prøvet mindst to etablerede behandlinger som methotrexat, mycophenolatmofetil, azathioprin, rituximab, tocilizumab eller cyclophosphamid uden tilstrækkelig forbedring.

Under studiet vil patienterne gennemgå regelmæssige undersøgelser inklusiv blodprøver, lungefunktionstest og højopløsnings computertomografi af lungerne for at vurdere sygdomsaktivitet og behandlingseffekt. Patienterne vil også udfylde spørgeskemaer om deres livskvalitet og funktionsevne. Opfølgningen fortsætter i op til et år efter behandlingsstart for at sikre en grundig vurdering af både behandlingens sikkerhed og eventuelle langsigtede effekter på sygdommen.

Dette studie undersøger effekten af et nyt lægemiddel kaldet ianalumab sammenlignet med placebo hos personer med diffus kutan systemisk sklerose. Formålet med studiet er at finde ud af, om ianalumab kan forbedre patienternes tilstand bedre end placebo efter 52 uger. Deltagerne vil blive tilfældigt fordelt til enten at modtage ianalumab eller placebo, og hverken deltagerne eller lægerne vil vide, hvilken behandling der gives. Under studiet vil forskerne måle ændringer i hudens tykkelse ved hjælp af en skala kaldet mRSS, lungefunktion ved at måle FVC (hvor meget luft lungerne kan rumme), og patienternes evne til at udføre daglige aktiviteter.

Studiet vil også overvåge sikkerheden af ianalumab ved at følge eventuelle bivirkninger, ændringer i blodprøver og vitale tegn som blodtryk og puls. Forskerne vil måle mængden af lægemidlet i blodet og kontrollere, om kroppen udvikler antistoffer mod behandlingen. Deltagerne skal have positive test for specifikke autoantistoffer som anti-topoisomerase I, anti-RNA polymerase III eller anti-nukleære antistoffer, som er markører der hjælper med at bekræfte diagnosen og forudsige sygdomsforløbet.

Formålet med dette studie er at evaluere sikkerheden og effektiviteten af forskellige eksperimentelle behandlinger sammenlignet med placebo hos deltagere med denne lungelidelse. Studiet vil teste flere forskellige undersøgelsesmediciner i forskellige grupper af deltagere for at finde ud af, hvilke behandlinger der bedst kan hjælpe med at forbedre lungefunktionen og andre symptomer relateret til sygdommen.

Studiet er planlagt til at vare 52 uger, hvor deltagerne vil modtage enten den eksperimentelle behandling eller placebo. Under forløbet vil deltagernes lungefunktion blive målt ved hjælp af en test kaldet forceret vitalkapacitet, som måler hvor meget luft lungerne kan rumme. Derudover vil der blive foretaget billedscanning af lungerne og vurderinger af hudtykkelse og andre symptomer for at se, hvordan behandlingen påvirker forskellige aspekter af sygdommen. Deltagerne vil have regelmæssige besøg på hospitalet, hvor læger vil overvåge deres tilstand og eventuelle bivirkninger af behandlingen.

Studiet tester et lægemiddel kaldet itacitinib for at se, om det kan hjælpe med at mindske hudens fortykkelse og stivhed hos patienter med diffus systemisk sklerose. Itacitinib er et lægemiddel, der kan påvirke immunsystemets aktivitet og dermed potentielt reducere den unormale dannelse af bindevæv. Formålet med studiet er at undersøge, om itacitinib kan forbedre hudens tilstand sammenlignet med placebo efter 360 dages behandling.

Under studiet vil deltagerne blive inddelt i to grupper ved tilfældig fordeling – en gruppe vil modtage itacitinib, mens den anden gruppe får placebo. Behandlingen varer i 360 dage, og deltagernes hudtilstand vil blive vurderet ved hjælp af en standardiseret score kaldet den modificerede Rodnan hudscore, som måler, hvor tyk og stiv huden er på forskellige steder på kroppen. Læger vil også overvåge sikkerheden af behandlingen, sygdomsaktiviteten og deltagernes livskvalitet gennem hele studieperioden.

Undersøgelsen har til formål at vurdere virkningen og sikkerheden af lægemidlet hydroxychloroquin sammenlignet med placebo hos patienter med tidlig systemisk sklerose. Behandlingen gives som tabletter gennem munden med en daglig dosis på op til 400 mg sammen med standardbehandling for sygdommen.

Studiet varer 52 uger, hvor deltagerne vil blive behandlet med enten hydroxychloroquin eller placebo-tabletter. Under forløbet vil læger regelmæssigt vurdere sygdommens aktivitet, smerter, morgenstivhed, træthed og andre symptomer for at se, hvordan behandlingen virker. Der vil også blive foretaget undersøgelser af de små blodkar i huden ved hjælp af særligt udstyr.

Behandlingen, der testes, kaldes MB-CART19.1 og er en type CAR-T celleterapi. CAR-T celler er patientens egne T-celler (en anden type hvide blodlegemer), som tages ud af kroppen og modificeres i laboratoriet, så de kan genkende og ødelægge B-celler. Efter modifikationen tilbageføres cellerne til patienten gennem en infusion i en blodåre. Formålet med studiet er at vurdere sikkerheden og eventuelle bivirkninger ved MB-CART19.1 hos patienter med aktive B-celle-drevne autoimmune sygdomme.

Studiet følger patienterne i 24 uger efter behandlingen for at overvåge sikkerheden og måle behandlingens effekt. Forskerne vil særligt holde øje med to specifikke bivirkninger: cytokin release syndrom, som opstår når mange immunceller aktiveres samtidigt og frigiver signalstoffer, og CAR T celle-associeret neurotoksicitet syndrom, som kan påvirke nervesystemet. Derudover måles behandlingseffekten ved hjælp af standardiserede målinger for hver sygdom, såsom sygdomsaktivitetsskalaer og blodprøver, der viser niveauer af skadelige antistoffer. Studiet undersøger også, hvor længe CAR-T cellerne overlever i kroppen, og hvor længe B-cellerne forbliver reducerede.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor effektiv, sikker og veltålelig HZN-825 er hos patienter med diffus kutan systemisk sklerose. Dette er et forlængelsesstude, hvilket betyder, at det kun er for personer, der allerede har deltaget i et tidligere studie med samme medicin. Deltagerne vil modtage HZN-825 to gange dagligt i 52 uger. Der er tale om et åbent studie, hvilket betyder, at både deltagerne og lægerne ved, hvilken behandling der gives.

Under studiet vil deltagerne blive overvåget regelmæssigt for at se, hvordan medicinen påvirker deres lungefunktion, især hvor meget luft lungerne kan indeholde, samt hvordan sygdommen påvirker deres dagligdags aktiviteter og livskvalitet. Lægerne vil også følge op på eventuelle bivirkninger og sikre, at behandlingen er sikker for deltagerne. Studiet vil hjælpe med at give vigtig information om, hvorvidt denne medicin kan være en nyttig behandlingsmulighed for mennesker med denne sjældne sygdom.

Behandlingen omfatter forskellige lægemidler, herunder cyclophosphamid, fludarabinphosphat og tocilizumab, som gives via drop i en blodåre. Disse lægemidler bruges til at forberede kroppen før den egentlige behandling. Efter forberedelsen får patienterne enten rapcabtagene autoleucel som en enkelt infusion eller rituximab som gentagne behandlinger over en længere periode.

Forsøget vil vare i fem år, og lægerne vil følge patienternes tilstand nøje for at vurdere, hvordan behandlingen påvirker sygdommen, særligt med fokus på forbedringer i hud, lunger og daglig funktionsevne. Der vil være regelmæssig opfølgning for at overvåge behandlingens sikkerhed og virkning.

Formålet med studiet er at vurdere sikkerheden ved behandlingen en måned efter, at patienterne har modtaget cellerne. Studiet er opdelt i faser, hvor nogle deltagere vil modtage behandlingen én gang, mens andre vil få den to gange med tre måneders mellemrum. Under studiet vil læger overvåge deltagernes tilstand gennem forskellige undersøgelser og tests for at måle virkningen på sygdommen og registrere eventuelle bivirkninger.

Studiet vil følge deltagerne i et år efter den første behandling. I løbet af denne periode vil der blive foretaget regelmæssige undersøgelser, herunder lungefunktionstest, hudmålinger og livskvalitetsvurderinger. Læger vil også tage blodprøver for at overvåge immunsystemets reaktion på behandlingen og sikre, at kroppen ikke udvikler antistoffer mod donorcellerne. Alle deltagere vil modtage nøje medicinsk opfølgning gennem hele studieperioden.

Formålet med studiet er at undersøge, om belimumab kan reducere faldet i lungevolumen hos personer med denne tilstand. Under studiet vil deltagerne få enten belimumab eller placebo gennem indsprøjtninger under huden, som enten kan gives af deltageren selv eller af en omsorgsperson. Studiet er designet som et dobbeltblindt studie, hvilket betyder, at hverken deltagere eller læger ved, hvilken behandling der gives. Behandlingen fortsætter i 52 uger, og deltagernes lungefunktion vil blive målt regelmæssigt for at se, hvordan behandlingen påvirker sygdommens forløb.

Læger vil også overvåge andre aspekter af sygdommen, herunder hudfortykkelse og træthedsniveau, for at få et komplet billede af, hvordan behandlingen virker. Studiet vil følge deltagerne tæt for at sikre deres sikkerhed og for at indsamle information om behandlingens effekt på forskellige symptomer forbundet med systemisk sklerose og den tilhørende lungesygdom.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor godt og sikkert natriumthiosulfat virker til at reducere eller fjerne kalkaflejringerne. Deltagerne vil blive tilfældigt fordelt til forskellige behandlingsgrupper, og deres tilstand vil blive fulgt over 28 uger. Under studiet vil der blive taget forskellige former for scanninger og billeder for at måle størrelsen og tætheden af kalkaflejringerne, herunder avancerede scanningsmetoder som DECT (dual-energy computertomografi) og CBCT (cone beam computertomografi). Der vil også blive taget blodprøver og hudprøver for at undersøge, hvordan kroppen reagerer på behandlingen.

Deltagerne vil have regelmæssige besøg på klinikken i uge 1, 5, 17, 21 og 28, hvor lægerne vil vurdere, hvordan behandlingen virker ved at se på kalkaflejringernes størrelse, patientens smerteniveau og livskvalitet. Studiet vil også sammenligne forskellige scanningsmetoder for at finde den bedste måde at følge behandlingsresultatet på. Bivirkninger og sikkerhed vil blive nøje overvåget gennem hele studieperioden.

Formålet med studiet er at teste om HZN-825 kan forbedre lungefunktionen sammenlignet med placebo hos mennesker med denne tilstand. Studiet vil måle dette ved at teste hvor meget luft patienterne kan puste ud af lungerne, hvilket kaldes forceret vitalkapacitet eller FVC. Derudover vil forskerne også undersøge om behandlingen kan forbedre andre aspekter af sygdommen, såsom hudforandringer og patienternes evne til at udføre daglige aktiviteter.

Studiet varer 52 uger, og deltagerne vil blive tilfældigt inddelt i grupper, hvor nogle får HZN-825 i forskellige doser, mens andre får placebo. Både deltagere og læger vil ikke vide, hvilken behandling der gives, hvilket sikrer en fair sammenligning. Under hele studieforløbet vil patienterne få regelmæssige undersøgelser, herunder tests af lungefunktion, hudvurderinger og blodprøver for at overvåge sikkerheden og effekten af behandlingen. Nogle deltagere vil også få taget små hudprøver for at undersøge behandlingens virkning på hudvævet.

Formålet med studiet er at vise, om anifrolumab er bedre end placebo til at behandle tegn og symptomer på systemisk skleros. Studiet vil vare i op til 104 uger, hvor deltagerne vil modtage enten anifrolumab eller placebo. Under studiet kan deltagerne fortsætte med deres almindelige behandling, som kan omfatte medicin som hydroxyklorokin, methotrexat, azathioprin, mycophenolat mofetil eller tacrolimus.

Behandlingen gives som en indsprøjtning under huden ved hjælp af en særlig engangssprøjte, der er designet til at reducere risikoen for utilsigtede nålestik. Studiet vil følge, hvordan sygdommen udvikler sig, særligt med fokus på hudforandringer, lungefunktion og hvordan sygdommen påvirker dagligdagen. Der vil blive foretaget regelmæssige undersøgelser for at vurdere, hvordan deltagerne reagerer på behandlingen.

Behandlingen i dette studie involverer indsprøjtning af CellReady, som er en type stamceller der kommer fra fedtvæv. Disse adipose-afledte stromale celler indsprøjtes direkte under huden omkring de sårede områder på fingrene. Formålet med studiet er at sammenligne hvor effektiv og sikker denne stamcellebehandling er i forhold til placebo for at hele disse vanskelige fingersår hos patienter med systemisk sklerose.

Studiet er et placebokontrolleret forsøg der varer i 16 uger. Under forløbet vil patienterne blive overvåget for at se om deres fingersår bliver bedre, og om behandlingen er sikker. Forskerne vil måle hvor mange sår der heler helt eller delvist, og om de forbliver healet uden at komme tilbage. De vil også holde øje med eventuelle bivirkninger eller komplikationer fra behandlingen.

Undersøgelsen tester et nyt lægemiddel kaldet BI 685509, som tages som tabletter gennem munden. Formålet med studiet er at undersøge, om dette lægemiddel kan bremse forværringen af lungefunktionen og forbedre andre symptomer hos mennesker med systemisk sklerose. Deltagerne vil blive tilfældigt inddelt i to grupper, hvor den ene gruppe får det aktive lægemiddel, mens den anden gruppe får placebo. Hverken deltagerne eller lægerne vil vide, hvem der får hvilket præparat, indtil studiet er afsluttet.

Studiet varer mindst 48 uger, hvor deltagerne skal tage medicinen dagligt og møde op til regelmæssige kontroller. Under disse besøg vil læger måle lungefunktionen ved hjælp af en lungefunktionstest, som måler forceret vitalkapacitet – det maksimale volumen luft, en person kan puste ud efter at have trukket vejret så dybt som muligt. Derudover vil læger vurdere hudfortykkelsen ved hjælp af en standardiseret skala kaldet modificeret Rodnan hudscore, som måler hudtykkelsen på 17 forskellige steder på kroppen. Andre målinger inkluderer livskvalitet, fysisk funktion og aktiviteten af digitale ulcera, som er sår på fingerspidserne, der ofte opstår ved systemisk sklerose.

Studiet foregår over 56 uger, hvor deltagerne får enten den nye kombinationsbehandling eller fortsætter med deres nuværende standardbehandling. Under forløbet vil der blive foretaget forskellige undersøgelser for at måle, hvordan behandlingen virker. Dette inkluderer lungefunktionstest, som måler, hvor godt lungerne fungerer, samt computertomografi scanninger, der giver detaljerede billeder af lungerne for at vurdere graden af lungeengagement. Der vil også blive taget blodprøver for at undersøge forskellige markører for betændelse og ardannelse i kroppen.

Deltagerne vil have regelmæssige besøg hos lægen, hvor deres tilstand bliver vurderet gennem forskellige tests og spørgeskemaer. Disse inkluderer vurdering af hudens tykkelse og stivhed, en seks minutters gangtest for at måle den fysiske kapacitet, samt spørgeskemaer om livskvalitet og daglige aktiviteter. Studiet anvender også avancerede undersøgelsesmetoder som positron emission tomografi hos udvalgte deltagere for at få et mere detaljeret billede af sygdommens aktivitet i kroppen.

Formålet med studiet er at undersøge, om behandling med mesenkymale stamceller er sikker og potentielt effektiv hos patienter med systemisk sklerose, der har problemer med blodcirkulationen i fingrene. Studiet vil følge deltagerne i 12 uger efter behandlingen for at vurdere sikkerheden og eventuelle bivirkninger. Under forløbet vil der blive foretaget forskellige undersøgelser og målinger for at vurdere, hvordan behandlingen påvirker sårene på fingrene, smerteniveauet og den generelle hånd- og fingerfunktion.

I løbet af studiet vil deltagerne blive undersøgt regelmæssigt, hvor læger vil vurdere eventuelle lokale reaktioner på injektionsstedet, såsom hævelse eller varme, samt overvåge for andre bivirkninger. Der vil også blive foretaget målinger af smerte ved hjælp af skalaer, hvor deltagerne kan angive deres smerteniveau. Derudover vil livskvalitet og håndsfunktion blive vurderet gennem spørgeskemaer, og der vil blive taget billeder af neglefoldene for at undersøge ændringer i de små blodkar. Blodprøver vil blive taget for at overvåge forskellige værdier i kroppen gennem hele studieforløbet.