Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, om behandlingen kan give en fuldstændig forbedring af nyrefunktionen efter 52 uger i overensstemmelse med de internationale retningslinjer fra KDIGO. Deltagerne får den første infusion og derefter regelmæssige besøg på hospitalet i et år, hvor læger måler nyrefunktion, blodprøver for at se om immunmarkører er normale (immunologisk remission), og registrerer eventuelle bivirkninger eller andre helbredsproblemer. Undervejs vurderes også livskvaliteten og om patienterne kan undvære steroider.

Formålet er at finde ud af, om Enpatoran kan reducere hudlæsionernes sværhedsgrad, målt med en skala kaldet CLASI, så mindst 70 % af udgangsværdien er faldet efter 24 uger. Der undersøges også den samlede sygdomsaktivitet med en anden vurderingsmetode, BICLA, samt sikkerheden ved behandlingen.

Deltagerne får tilfældigt tildelt enten Enpatoran eller placebo og tager tabletterne dagligt i cirka seks måneder, mens de fortsætter deres sædvanlige behandling. Undervejs mødes de regelmæssigt for at vurdere hudens tilstand, den generelle helbredstilstand og eventuelle bivirkninger, hvorefter studiet afsluttes efter 24 ugers behandling.

Deltagerne vil blive fulgt i et år, med regelmæssige besøg hvor lægerne ser på helbredstilstanden, foretager blodprøver og noterer eventuelle bivirkninger. Undervejs vil man også registrere, om patienterne opnår LLDAS, som er en lav sygdomsaktivitetstilstand, samt hvorvidt dette kan vedligeholdes over tid. Mange deltagere bruger også en glucocorticoid, en type steroidmedicin, der hjælper med at dæmpe betændelse, enten alene eller sammen med andre godkendte lægemidler som malariamedicin.

Studiet er en fortsættelse for personer, der allerede har afsluttet en tidligere del af behandlingen. I løbet af studiet får deltagerne enten enpatoran eller placebo i en længere periode, og der følges løbende op på, hvordan behandlingen tåles. Der bliver også taget blodprøver og lavet andre rutinetjek for at se, om der opstår ændringer i kroppen, herunder i laboratorieværdier og i hjertets elektriske aktivitet, kaldet QT-interval.

Studiet varer over en længere periode, og deltagerne får enten nipocalimab eller placebo som en del af den planlagte behandling. Undervejs følges sygdommen og helbredet gennem regelmæssige besøg, så det kan vurderes, hvordan sygdommen udvikler sig over tid.

Formålet er at undersøge, om ianalumab giver en bedre forbedring af sygdommen end en placebo-injektion, målt ved at en større andel af deltagerne opnår en positiv ændring på målingen kaldet SRI-4 efter cirka 60 uger. Yderligere mål er at se, om færre oplever forværringer (kendt som “flare”), om brugen af corticosteroid (stærke antiinflammatoriske piller) kan reduceres, og om patienternes generelle helbred og livskvalitet forbedres.

Deltagerne fordeles tilfældigt til enten den aktive behandling eller kontrolgruppen, og hverken patienterne eller lægerne ved, hvilken gruppe de er i (dobbeltblind). Behandlingen gives regelmæssigt over et år, og der planlægges hyppige besøg på klinikken for at kontrollere sikkerheden, tage blodprøver og udfylde spørgeskemaer om symptomer og trivsel. Efter 60 uger afsluttes studiet med en samlet vurdering af resultaterne.

Studiet varer i flere måneder. Personer, der deltager, får enten BI 3000202 eller placebo i en periode, og behandlingen følges tæt undervejs. Der bliver set på, hvordan sygdommen udvikler sig over tid, og om der sker en bedring i tegn og symptomer på lupus samt i behovet for binyrebarkhormon, som er en medicin, der dæmper betændelse i kroppen.

Der er tale om en fase II-undersøgelse, som betyder, at lægemidlet allerede er under afprøvning hos mennesker, og at man nu undersøger både virkning og sikkerhed mere grundigt. Double-blind betyder, at hverken deltager eller læge ved, hvem der får BI 3000202 eller placebo under studiet. Randomiseret betyder, at behandlingen fordeles tilfældigt.

Formålet med studiet er at se, om litifilimab er mere effektivt end et placebo til at mindske sygdommens aktivitet. Medicinen administreres som en subkutan injektion, hvilket betyder, at væsken sprøjtes ind under huden. Under undersøgelsen vil deltagerne blive overvåget over en længere periode for at observere ændringer i deres helbredstilstand og eventuelle bivirkninger.

Behandlingen med BIIB059 gives som en subkutan injektion, hvilket betyder, at medicinen sprøjtes ind under huden. Undervejs i undersøgelsen vil man følge med i, hvordan sygdommen påvirker kroppen, herunder led og hud, samt hvordan medicinen virker på sygdommens aktivitet over en længere periode.

Formålet med studiet er at vise, om deucravacitinib er bedre end placebo til behandling af deltagere med systemisk lupus erythematosus. Under studiet vil deltagerne tilfældigt blive tildelt til enten at modtage deucravacitinib eller placebo, og hverken deltagerne eller lægerne vil vide, hvilken behandling der gives, indtil studiet er afsluttet. Alle deltagerne vil fortsætte med at tage deres nuværende lupusbehandling, såsom antimalariske midler, immunsuppressive lægemidler eller kortikosteroider, som er lægemidler der hjælper med at reducere betændelse og undertrykke immunsystemet.

Studiet vil vare i 52 uger, hvor deltagerne regelmæssigt vil blive undersøgt for at vurdere, hvordan deres lupussymptomer reagerer på behandlingen. Lægerne vil måle forskellige aspekter af sygdommen, herunder hudproblemer, ledproblemer og generel sygdomsaktivitet. De vil også holde øje med eventuelle bivirkninger og ændringer i laboratorieprøver, hjerterytme og vitale tegn for at sikre behandlingens sikkerhed.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere sikkerheden af behandlingen med anti-BCMA CAR T-celle terapi hos personer med autoimmune sygdomme, der ikke har reageret på behandling, som skulle fjerne B-celler. Forsøget vil især undersøge, hvor ofte der opstår alvorlige bivirkninger som for eksempel kraftige reaktioner fra immunsystemet, påvirkning af nervesystemet eller skader på organer, der ikke går tilbage til et mildt niveau inden for en kort periode.

Under forsøget vil deltagerne modtage behandling med de modificerede T-celler, som gives som en infusion direkte i blodbanen. Før behandlingen starter, skal deltagerne have haft utilstrækkelig virkning af eller tilbagefald efter mindst to forskellige typer behandlinger, og de skal også have modtaget mindst én behandling rettet mod at fjerne B-celler, såsom rituximab eller lignende lægemidler. Deltagerne vil blive fulgt nøje for at vurdere sikkerheden af behandlingen gennem hele forsøgsperioden.

Deltagerne i undersøgelsen modtager enten litifilimab eller et placebo via en subkutan injektion, hvilket er en indsprøjtning, der gives lige under huden. Under forløbet vil der blive holdt øje med, hvordan medicinen påvirker kroppen, og om der opstår bivirkninger. Undersøgelsen er en del af en længere opfølgningsperiode for at se, hvordan behandlingen fungerer over tid.

Formålet med forsøget er at undersøge hvor mange deltagere der opnår et komplet nyresvar seks måneder efter behandlingen med obe-cel uden at have brug for yderligere medicin. Et komplet nyresvar betyder at nyrefunktionen er forbedret og at der er mindre protein i urinen. Forsøget vil også undersøge sikkerheden af behandlingen og hvor længe eventuelle forbedringer varer ved. Deltagerne vil blive fulgt i op til 24 måneder efter behandlingen for at vurdere effekten og sikkerheden.

Under forsøget vil deltagerne først få taget blodprøver for at indsamle deres T-celler. Derefter vil de modtage kemoterapi behandling med cyclophosphamid og fludarabinphosphat over flere dage for at forberede kroppen. Efterfølgende vil de ændrede T-celler blive givet tilbage til deltageren gennem en infusion. Efter infusionen vil deltagerne blive overvåget nøje for eventuelle bivirkninger og for at måle hvor godt behandlingen virker. Der vil blive taget regelmæssige blodprøver og urinprøver, og deltagerne vil blive bedt om at besvare spørgeskemaer om deres helbred og livskvalitet. Forsøget vil måle forskellige ting som nyrefunktion, sygdomsaktivitet, forekomst af autoantistoffer, som er stoffer der ved en fejl angriber kroppens eget væv, og tilstedeværelsen af de ændrede T-celler i blodet over tid.

Under forsøget vil patienterne modtage enten certolizumab pegol eller belimumab i op til 52 uger. Lægemidlerne gives som indsprøjtninger under huden ved hjælp af en færdigfyldt sprøjte eller pen. Den maksimale daglige dosis er 400 milligram for certolizumab pegol og 200 milligram for belimumab. Patienterne kan fortsætte med deres sædvanlige behandling, men der må ikke være startet ny behandling eller være stoppet behandling i de 8 uger før forsøget starter. Hvis patienter tager binyrebarkhormon tabletter, skal dosis være stabil i mindst 2 uger før forsøget begynder.

I løbet af forsøget vil der blive målt forskellige ting for at vurdere hvordan behandlingen virker. Dette inkluderer vurdering af sygdomsaktivitet ved hjælp af forskellige skalaer, antal hævede og ømme led, hudforandringer, træthed og livskvalitet. Der vil også blive undersøgt hvor mange patienter der kan få reduceret deres dosis af binyrebarkhormon tabletter. Forsøget undersøger både effekten efter 26 uger og efter 52 uger.

I studiet anvendes en stivkrampevaccine (tetanusvaccine) som gives som en enkelt opfriskningsdosis. Vaccinen indeholder tetanustoksoid og gives som en intramuskulær injektion. Den maksimale dosis er 0,5 milliliter. Formålet er at undersøge, hvordan immunsystemet reagerer på vaccinen hos personer med autoimmune sygdomme sammenlignet med raske personer.

Gennem studiet vil der blive taget blodprøver for at undersøge, hvordan B-cellerne reagerer på vaccinen. Dette vil give forskerne en bedre forståelse af, hvordan immunsystemet fungerer hos personer med autoimmune sygdomme. Denne viden kan potentielt føre til bedre behandlingsmuligheder for personer med disse sygdomme i fremtiden.

I studiet afprøves et nyt lægemiddel kaldet telitacicept, som gives som indsprøjtning under huden ved hjælp af en fyldt injektionssprøjte. Nogle patienter vil modtage telitacicept, mens andre vil få placebo. Behandlingen gives én gang om ugen i 52 uger, og patienterne fortsætter samtidig med deres almindelige lupus-medicin.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvor godt telitacicept virker til at reducere sygdomsaktiviteten hos voksne patienter med systemisk lupus erythematosus, samt at undersøge lægemidlets sikkerhed. Der anvendes to forskellige doser af medicinen: 160 mg og 240 mg. Studiet er opdelt i to faser for at kunne vurdere effekten af behandlingen på forskellige tidspunkter.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor godt mosunetuzumab virker til at opnå sygdomskontrol hos personer med SLE, både med og uden lupus nephritis. Lægemidlet er designet til at påvirke immunsystemets B-celler, som spiller en vigtig rolle i sygdommen. Det er et såkaldt bispecifikt antistof, hvilket betyder, at det kan genkende og binde sig til to forskellige mål i immunsystemet samtidigt.

Studiet vil vare i cirka tre år, hvor deltagerne vil modtage subkutane injektioner af mosunetuzumab. Under forløbet vil der blive foretaget regelmæssige undersøgelser for at følge sygdomsaktiviteten og vurdere, hvordan kroppen reagerer på behandlingen. Der vil være særligt fokus på at måle niveauerne af forskellige antistoffer i blodet og følge nyrefunktionen hos patienter med lupus nephritis.

Behandlingen består af patientens egne T-celler, som bliver modificeret i laboratoriet for at kunne genkende og bekæmpe de celler, der forårsager sygdommen. Før denne hovedbehandling gives, vil patienterne modtage forberedende medicin, der omfatter cyclophosphamid, fludarabin og tocilizumab, som gives gennem drop i en blodåre.

Forsøgsbehandlingen gives som en enkelt infusion af de modificerede celler, og patienterne vil blive fulgt nøje for at vurdere, om behandlingen hjælper med at kontrollere sygdommen. Der vil være særligt fokus på, om patienterne kan opnå bedring uden brug af andre lægemidler, og hvordan deres livskvalitet påvirkes af behandlingen.

Personer med inflammatoriske gigtsygdomme, der modtager behandling med forskellige typer medicin såsom methotrexat, biologiske lægemidler eller JAK-hæmmere, vil blive sammenlignet med personer uden gigtsygdom. Studiet vil undersøge, hvordan disse behandlinger påvirker kroppens evne til at danne antistoffer efter vaccination.

Efter vaccinationen vil deltagerne blive fulgt i nogle uger for at måle deres immunrespons og registrere eventuelle bivirkninger. Vaccinen indeholder ikke levende virus, men består af proteiner, der ligner dem, der findes på overfladen af RSV-virus. Dette gør det muligt for immunsystemet at genkende og bekæmpe virussen, hvis man senere bliver udsat for den.

Studiet fokuserer på patienter, hvis sygdom ikke har reageret tilstrækkeligt på tidligere behandlinger. Blinatumomab er et lægemiddel, der påvirker en bestemt type hvide blodlegemer (B-celler), som spiller en vigtig rolle i disse autoimmune sygdomme. Behandlingen gives over en periode på op til 10 dage, og den maksimale daglige dosis er 28 mikrogram.

Under studiet vil deltagerne blive fulgt nøje for at overvåge, hvordan de reagerer på behandlingen, og om der opstår eventuelle bivirkninger. Læger vil regelmæssigt undersøge, hvordan sygdommen udvikler sig, og måle niveauet af forskellige antistoffer i blodet. Studiets varighed er planlagt til cirka to år, hvor deltagerne vil blive fulgt i op til 52 uger efter behandlingen.

Behandlingen som undersøges kaldes CNTY-101 og består af modificerede naturlige dræberceller (NK-celler), som er fremstillet fra stamceller og designet til at fjerne de skadelige B-celler fra kroppen. Disse NK-celler er udstyret med en særlig receptor kaldet CAR, som hjælper dem med at genkende og angribe B-cellerne mere effektivt. Formålet med studiet er at vurdere sikkerheden af CNTY-101 hos patienter med aktiv B-celle-drevet autoimmun sygdom.

Studiet er opdelt i to faser og vil involvere patienter, som ikke har haft tilstrækkelig forbedring med standard behandlinger eller ikke kan tåle dem. Under studiet vil deltagerne modtage CNTY-101 gennem en infusion i blodet, og de vil blive nøje overvåget for bivirkninger og respons på behandlingen. Læger vil regelmæssigt vurdere patienternes tilstand gennem forskellige tests og målinger for at følge både sikkerheden og effektiviteten af behandlingen over tid.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om det nye lægemiddel telitacicept kan være mere effektivt end placebo til at behandle patienter med aktiv systemisk lupus erythematosus, som ikke har fået tilstrækkelig hjælp fra deres nuværende standardbehandling. Patienterne vil fortsætte med deres sædvanlige behandling, som kan omfatte binyrebarkhormon-medicin som prednison, antimalariapreparater som hydroxychloroquin, eller immunsystemdæmpende medicin som azathioprin, methotrexat eller mycophenolat mofetil. Udover denne standardbehandling vil patienterne få enten telitacicept eller placebo.

Undersøgelsen varer 52 uger, og patienterne vil modtage det tildelte lægemiddel regelmæssigt sammen med deres normale behandling. Under forløbet vil lægerne overvåge patienternes sygdomsaktivitet ved hjælp af forskellige målemetoder og vurdere, om deres tilstand forbedres. Lægerne vil også følge op på eventuelle bivirkninger og justere dosis af binyrebarkhormon-medicin, hvis det er muligt og sikkert for patienten. Både patienter og læger vil ikke vide, om patienten får den aktive behandling eller placebo, indtil undersøgelsen er afsluttet.

Formålet med studiet er at undersøge, hvordan disse to behandlinger påvirker forskellige typer immunceller i blodet og i væv som lymfeknuder, hud og nyrer hos patienter med systemisk lupus erythematosus. Forskerne ønsker at finde ud af, om der er forskel på, hvordan rituximab og obinutuzumab virker på disse celler, og hvordan disse ændringer hænger sammen med, hvor godt behandlingen virker.

Under studiet vil deltagerne modtage enten rituximab eller obinutuzumab som behandling. Forskerne vil tage blodprøver og muligvis små vævsprøver for at måle mængden af forskellige immunceller, især CD19-positive B-celler, som er en bestemt type hvide blodlegemer. Ved at sammenligne resultaterne fra de to behandlinger håber forskerne at identificere nye måder at forudsige, hvilken behandling der virker bedst for den enkelte patient, hvilket kan føre til mere personlig behandling af systemisk lupus erythematosus i fremtiden.

Formålet med studiet er at undersøge, hvordan belimumab påvirker sammensætningen af lymfeknuder og det betændte lædervæv omkring leddene samt immunceller i blodet hos patienter med systemisk lupus erythematosus. Forskerne vil også sammenligne disse effekter med patienter, som får andre former for behandling som steroider eller andre immunundertrykkende lægemidler. Under studiet vil deltagerne modtage deres ordinerede behandling, og der vil blive taget blodprøver og eventuelt vævsbiopsier for at undersøge ændringer i immunsystemets celler, især B-celler, som spiller en vigtig rolle i sygdommen.

Studiet vil følge deltagerne over en periode, hvor forskerne måler ændringer i antallet og typen af B-celler i blodet og lymfeknuderne. Nogle patienter kan også have aktiv ledbetændelse i håndled, knæ eller ankler, hvor der kan tages prøver af det betændte væv. Deltagerne må fortsætte med at tage deres sædvanlige medicin som hydroxychloroquin og azathioprin i stabile doser under studiet. Forskerne håber at identificere nye måder at forudsige, hvilke patienter der vil reagere bedst på belimumab-behandling.

Under dette opfølgningsstudie vil patienterne blive overvåget regelmæssigt for at identificere eventuelle alvorlige bivirkninger relateret til den tidligere AUTO CAR T-celleterapi, herunder udvikling af nye kræftformer og andre specifikke bivirkninger af særlig interesse. Lægerne vil også følge patienternes overlevelse, hvor længe deres respons på behandlingen varer, og om der er tegn på, at kræften er kommet tilbage eller har spredt sig. Derudover vil der blive taget blodprøver for at undersøge, om der stadig kan påvises dele af den genetiske vektor, der blev brugt til at modificere T-cellerne, i patienternes blod.

Hvis en patient udvikler en ny kræftform under opfølgningen, vil der blive foretaget særlige analyser for at undersøge, om den genetiske modification af cellerne kan have bidraget til udviklingen af denne nye kræft gennem en proces kaldet insertional mutagenese, hvor den genetiske vektor potentielt kan påvirke andre gener i cellerne. Studiet vil også bekræfte, at der ikke er tegn på replikationskompetent retrovirus eller lentivirus, som er potentielle sikkerhedsrisici ved denne type genetisk modification. Patienterne vil blive fulgt tæt med regelmæssige undersøgelser og tests gennem hele opfølgningsperioden.

Behandlingen, der testes, kaldes MB-CART19.1 og er en type CAR-T celleterapi. CAR-T celler er patientens egne T-celler (en anden type hvide blodlegemer), som tages ud af kroppen og modificeres i laboratoriet, så de kan genkende og ødelægge B-celler. Efter modifikationen tilbageføres cellerne til patienten gennem en infusion i en blodåre. Formålet med studiet er at vurdere sikkerheden og eventuelle bivirkninger ved MB-CART19.1 hos patienter med aktive B-celle-drevne autoimmune sygdomme.

Studiet følger patienterne i 24 uger efter behandlingen for at overvåge sikkerheden og måle behandlingens effekt. Forskerne vil særligt holde øje med to specifikke bivirkninger: cytokin release syndrom, som opstår når mange immunceller aktiveres samtidigt og frigiver signalstoffer, og CAR T celle-associeret neurotoksicitet syndrom, som kan påvirke nervesystemet. Derudover måles behandlingseffekten ved hjælp af standardiserede målinger for hver sygdom, såsom sygdomsaktivitetsskalaer og blodprøver, der viser niveauer af skadelige antistoffer. Studiet undersøger også, hvor længe CAR-T cellerne overlever i kroppen, og hvor længe B-cellerne forbliver reducerede.

Dette studie undersøger en ny behandlingsmetode, der kombinerer to lægemidler: belimumab og rituximab. Begge lægemidler virker ved at påvirke B-celler, som er en type hvide blodlegemer, der producerer antistoffer. Rituximab reducerer antallet af B-celler i kroppen, mens belimumab blokerer signaler, der får B-cellerne til at overleve og producere skadelige antistoffer. Behandlingen sammenlignes med standardbehandling, som består af mycophenolat og steroider. Formålet med studiet er at undersøge, om kombinationsbehandlingen med belimumab og rituximab er mere effektiv end standardbehandlingen til at kontrollere sygdomsaktiviteten på lang sigt.

Studiet følger deltagerne i to år og måler forskellige aspekter af sygdommen, herunder niveauet af skadelige antistoffer som anti-dsDNA antistoffer, som er særligt forbundet med systemisk lupus erythematosus. Deltagerne vil blive overvåget nøje for at vurdere behandlingens sikkerhed og effektivitet, herunder hvordan behandlingen påvirker nyrefunktionen og reducerer sygdomsudbrud. Studiet vil også undersøge, om den nye behandling kan føre til en mere vedvarende reduktion af B-celler og dermed give bedre langvarig kontrol over sygdommen.

Formålet med studiet er at sammenligne, hvordan kroppen optager og behandler ianalumab, når medicinen gives på forskellige måder. Studiet sammenligner en 2 ml auto-injector og en 2 ml fyldt sprøjte med to 1 ml fyldte sprøjter for at se, om kroppen behandler medicinen på samme måde uanset injektionsmetoden. Dette kaldes farmakokinetik, som handler om, hvordan medicin bevæger sig gennem kroppen.

Studiet er opbygget som et crossover-studie, hvilket betyder, at deltagerne vil modtage behandling på to forskellige måder i to separate perioder. Under studiet vil deltagerne få ianalumab-indsprøjtninger over flere uger, og der vil blive taget blodprøver for at måle mængden af medicin i blodet. Læger vil også overvåge deltagernes sikkerhed gennem forskellige undersøgelser og tjekke for eventuelle bivirkninger. Studiet vil også undersøge, om kroppen udvikler antistoffer mod ianalumab over tid.

Formålet med dette studie er at undersøge sikkerheden og tolerabiliteten af en ny behandling kaldet CABA-201 hos personer med aktiv systemisk lupus erythematosus over en periode på 28 dage. CABA-201 er en type behandling, hvor patientens egne T-celler, som er en type hvide blodlegemer, bliver modificeret i laboratoriet til at genkende og angribe specifikke celler kaldet CD19-positive celler. Disse modificerede celler kaldes autologe CD19-specifikke kimære antigenreceptor T-celler og bliver givet tilbage til patienten som en infusion.

Under studiet vil deltagerne først få taget blod gennem en proces kaldet leukaferese, hvor T-cellerne bliver indsamlet. Disse celler bliver derefter modificeret i laboratoriet og givet tilbage til patienten gennem en infusion. Studiet vil følge deltagerne i op til 156 uger efter infusionen for at overvåge eventuelle bivirkninger og måle behandlingens effektivitet. Dette inkluderer regelmæssige blodprøver, fysiske undersøgelser og vurderinger af sygdomsaktivitet. Forskerne vil også måle ændringer i forskellige antistoffer i blodet og vurdere, hvordan behandlingen påvirker symptomerne på lupus, herunder eventuelle nyreproblemer hos dem, der har lupus nephritis.

Dette studie undersøger et lægemiddel kaldet cenerimod, som gives som tabletter på 4 mg dagligt sammen med patientens eksisterende behandling. Formålet med studiet er at vurdere den langsigtede sikkerhed og tolerabilitet af cenerimod hos voksne med systemisk lupus erythematosus. Studiet er en forlængelse af tidligere studier, hvilket betyder at det kun omfatter patienter som allerede har deltaget i og gennemført tidligere undersøgelser med dette lægemiddel.

Under studiet vil deltagerne fortsætte med at tage cenerimod sammen med deres sædvanlige behandling for systemisk lupus erythematosus. Læger vil løbende overvåge patienterne for at registrere eventuelle bivirkninger eller ændringer i deres helbredstilstand. Alle deltagere vil modtage den aktive behandling, da studiet er designet til at følge patienterne over en længere periode for at indsamle information om lægemidlets sikkerhed ved langtidsbrug.

Formålet med studiet er at vurdere hvor effektivt rapcabtagene autoleucel er til at behandle denne tilstand. Deltagerne vil blive tilfældigt tildelt til enten at modtage den nye cellebehandling eller standardbehandling. Cellebehandlingen gives som en enkelt infusion af modificerede T-celler direkte i blodbanen. Studiet følger deltagerne i 52 uger for at måle behandlingsrespons og vurdere sikkerheden af behandlingen.

Under studiet vil der blive målt forskellige faktorer for at vurdere hvor godt behandlingen virker, herunder nyrefunktion, sygdomsaktivitet og generel helbredstilstand. Læger vil også overvåge bivirkninger og andre sikkerhedsparametre gennem regelmæssige undersøgelser, blodprøver og hjertets elektriske aktivitet målt ved EKG. Studiet undersøger også hvor mange deltagere der opnår fuldstændig bedring af deres nyresygdom og hvor længe de forbliver i remission efter behandlingen.

I undersøgelsen afprøves lægemidlet obexelimab, som gives som indsprøjtning under huden. Nogle deltagere vil modtage obexelimab, mens andre vil få placebo. Alle deltagere fortsætter med deres almindelige lupusbehandling, som kan omfatte prednisolon eller andre medicinske behandlinger. Formålet med studiet er at vurdere, om obexelimab kan reducere sygdomsaktiviteten hos personer med systemisk lupus erythematosus.

Behandlingsforløbet varer 24 uger, hvor deltagerne vil få regelmæssige injektioner af enten obexelimab eller placebo. Under hele forløbet vil deltagerne blive fulgt tæt for at overvåge deres sygdomsaktivitet og eventuelle bivirkninger af behandlingen. Den maksimale daglige dosis af obexelimab er 250 mg, og den samlede behandlingsmængde kan være op til 6000 mg over hele studieperioden.

Formålet med studiet er at teste, om det er lige så sikkert at stoppe behandlingen med glukokortikoider helt som det er at fortsætte med en lav dosis af disse lægemidler. Alle deltagere vil modtage deres sædvanlige behandling med immunhæmmende medicin og antimalariale lægemidler, som er medicin der oprindeligt blev brugt mod malaria, men som også hjælper ved lupus. Studiet er designet som et åbent studie, hvilket betyder at både patienter og læger ved, hvilken behandling der gives. Deltagerne vil blive inddelt i to grupper ved lodtrækning – den ene gruppe vil gradvist stoppe deres steroidbehandling, mens den anden gruppe vil fortsætte med en lav dosis.

Studiet vil følge patienterne i 36 måneder for at sammenligne, hvor mange i hver gruppe der kan bevare deres lave sygdomsaktivitet. Under hele forløbet vil deltagerne have regelmæssige besøg hos lægen, hvor deres tilstand bliver vurderet og overvåget nøje. Målet er at finde ud af, om patienter med stabil lupus kan undgå de langsigtede bivirkninger ved steroidbehandling ved helt at stoppe denne medicin, uden at deres lupus forværres.

Formålet med studiet er at evaluere, hvor effektivt MK-6194 er sammenlignet med placebo ved at måle andelen af deltagere, der opnår en bestemt forbedring i deres sygdomstilstand efter 28 uger. Studiet vil også undersøge sikkerheden og tolerabiliteten af lægemidlet. Deltagerne vil fortsætte med at tage deres sædvanlige baggrundsbehandling for systemisk lupus erythematosus, som kan omfatte immunundertrykkende medicin, antimalariale lægemidler eller orale kortikosteroider.

Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt tildelt til enten at modtage MK-6194 eller placebo, og hverken deltagerne eller lægerne vil vide, hvilken behandling der gives. Studiet vil vare i 52 uger, og deltagernes tilstand vil blive overvåget regelmæssigt gennem forskellige målinger, herunder vurderinger af sygdomsaktivitet, hudforandringer, ledantal og brug af kortikosteroider. Forskerne vil også følge eventuelle bivirkninger nøje for at sikre deltagernes sikkerhed gennem hele studieperioden.

Behandlingen, der undersøges, er belimumab, som er et lægemiddel, der gives som en indsprøjtning under huden. Belimumab er et human monoklonalt antistof, som virker ved at blokere et specifikt protein kaldet BLyS, der spiller en rolle i immunsystemets funktion. Deltagerne vil modtage dette lægemiddel sammen med deres sædvanlige behandling for systemisk lupus erythematosus. Formålet med studiet er at undersøge, hvordan kroppen optager og behandler lægemidlet hos børn og unge.

Under studiet vil deltagerne få belimumab indsprøjtet under huden hver uge i en periode på 52 uger. Læger vil følge deltagerne tæt og tage blodprøver på forskellige tidspunkter for at måle niveauet af lægemidlet i blodet og overvåge, hvordan det påvirker immunsystemet. De vil også holde øje med eventuelle bivirkninger og kontrollere, hvordan sygdommen udvikler sig. Blodprøverne vil også blive brugt til at måle forskellige markører, der kan vise, hvordan immunsystemet reagerer på behandlingen, herunder specifikke antistoffer og immunceller.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvor effektiv obinutuzumab er sammenlignet med placebo ved at måle andelen af deltagere, der opnår forbedring ifølge systemisk lupus erythematosus responder index. Obinutuzumab er en type medicin, der påvirker immunsystemet ved at målrette specifikke celler kaldet B-celler, som spiller en rolle i autoimmune sygdomme. Under undersøgelsen vil deltagerne fortsætte med at tage deres sædvanlige medicin for lupus, som kan omfatte kortikosteroider (binyrebarkhormon-lignende medicin), antimalariapreparater og immunosuppressive lægemidler (medicin der dæmper immunsystemet).

Undersøgelsen er designet som en dobbeltblind undersøgelse, hvilket betyder, at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvem der får den aktive medicin og hvem der får placebo. Deltagerne vil blive fulgt i 52 uger, og deres sygdomsaktivitet vil blive målt regelmæssigt ved hjælp af forskellige standardiserede vurderingsværktøjer. Læger vil vurdere forbedringer i symptomer som ledsmerter, hudmanifestationer og generel sygdomsaktivitet. Undersøgelsen vil også måle, om deltagerne kan reducere deres brug af kortikosteroider, hvilket er vigtigt på grund af de potentielle bivirkninger ved langvarig brug af denne type medicin.

Studiet vil køre over 52 uger, hvor deltagerne vil få deres tildelte behandling regelmæssigt. Under hele forløbet vil læger overvåge deltagernes helbred og sygdomsaktivitet ved hjælp af forskellige måleværktøjer. Disse inkluderer SLEDAI-2K, som er en skala der måler sygdomsaktivitet, og BILAG-2004, som vurderer sygdomsaktivitet i forskellige organsystemer. Deltagerne skal fortsætte med at tage deres sædvanlige baggrundsbehandling, som kan omfatte antimalariamedikamenter, immunosuppressive lægemidler og glukokortikoider.

Forskerne vil måle behandlingens effekt ved at bruge BICLA, som er et sammendrag af forskellige målinger der viser om patienten reagerer positivt på behandlingen. De vil også følge med i hvor lang tid det tager for patienterne at få bedring, og om de oplever forværring af deres sygdom under studiet. Dette studie er designet som et randomiseret, dobbeltblindt studie, hvilket betyder at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvilken behandling der gives, før studiet er afsluttet.

Formålet med dette studie er at vurdere den langsigtede sikkerhed og tolerabilitet af ianalumab hos patienter med systemisk lupus erythematosus. Studiet er en forlængelse af tidligere undersøgelser, hvilket betyder at deltagerne allerede har modtaget behandling med ianalumab i en tidligere fase af forskningen. Dette forlængelsesstudium giver mulighed for at følge patienterne over en længere periode for at få en bedre forståelse af, hvordan medicinen påvirker dem over tid.

Under studiet vil deltagerne fortsætte med at modtage enten ianalumab eller placebo i henhold til en randomiseret, dobbeltblind design, hvilket betyder at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvem der modtager den aktive medicin. Studiet vil overvåge forskellige aspekter af patienternes helbred, herunder eventuelle bivirkninger, sygdomsaktivitet og behovet for andre mediciner som kortikosteroider, som ofte bruges til at behandle betændelse ved systemisk lupus erythematosus. Forskerne vil også måle niveauerne af ianalumab i blodet og kontrollere, om kroppen udvikler antistoffer mod medicinen.

Formålet med studiet er at vurdere sikkerheden af YTB323 hos patienter med alvorlig, behandlingsresistent systemisk lupus erythematosus. Studiet vil også undersøge, hvor effektiv behandlingen er til at forbedre symptomerne, og hvordan medicinen opfører sig i kroppen over tid. Dette er et åbent studie, hvilket betyder, at både patienter og læger vil vide, hvilken behandling der gives.

Under studiet vil deltagerne modtage YTB323 og blive overvåget nøje for at sikre deres sikkerhed. Læger vil regelmæssigt kontrollere patienternes tilstand gennem forskellige undersøgelser og blodprøver for at måle, hvordan behandlingen påvirker deres lupus. Studiet vil også følge, hvordan medicinen fordeles i kroppen, og om kroppen udvikler nogen reaktioner på behandlingen. Patienternes sygdomsaktivitet vil blive vurderet ved hjælp af standardiserede målemetoder for at se, om behandlingen hjælper med at kontrollere lupus-symptomerne.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvordan forskellige doser af enpatoran påvirker sygdomsaktiviteten hos personer med disse former for lupus. Nogle deltagere vil modtage enpatoran, mens andre vil få placebo. Alle deltagere vil fortsætte med deres almindelige lupusbehandling under hele studiet.

Studiet er opdelt i to grupper: én gruppe for personer med hovedsageligt hudmanifestationer af lupus, og én gruppe for personer med mere udbredt systemisk sygdom. Behandlingen vil vare op til 24 uger, og deltagerne vil blive fulgt nøje for at vurdere, hvordan medicinen påvirker deres sygdomssymptomer og for at overvåge eventuelle bivirkninger.