Formålet med studiet er at vurdere, om denne kombination er gennemførlig og sikker for unge voksne i alderen 18‑25 år med kronisk behandlingsresistent depression. Deltagerne fordeles tilfældigt til enten at modtage behandlingen med det samme eller efter en kort ventetid, og de gennemgår en række møder med terapeuter samt observation af mulige bivirkninger. Over tid registreres hvor mange, der fuldfører studiet, og om der opstår alvorlige eller uventede bivirkninger, mens man også ser på eventuelle forbedringer i humør og daglig funktion.

Deltagerne får én kapsel om dagen og følger et fastlagt forløb med regelmæssige besøg på klinikken over flere måneder, hvor de besvarer spørgeskemaer om deres symptomer og livskvalitet. For at måle ændringer i depressionens sværhedsgrad anvendes blandt andet skalaen HAMD-17, som er et spørgeskema for klinikere, og SHAPS for at vurdere evnen til at føle glæde. Lægerne bruger også CGI-S til at give en samlet bedømmelse af sygdommens alvor, mens patienterne udfylder Q-LES-Q-SF for at beskrive deres livskvalitet og SDS for at angive, hvor meget sygdommen påvirker deres daglige funktion. Resultaterne fra disse målinger hjælper med at forstå, om behandlingen er sikker og acceptabel på længere sigt.

Studiet forløber over flere undersøgelsestidspunkter. Der gives kapsler med den ene behandling, og der foretages derefter scanninger af hjernen med MRI, som er en billedundersøgelse af hjernen. Ved disse scanninger ses der på, hvordan forskellige områder i hjernen arbejder sammen, mens personen ligger stille. Der sammenlignes resultater mellem de forskellige behandlingsforløb.

Psilocybine er det stof, der undersøges nærmere som mulig behandling for depression. Pimavanserin er et andet lægemiddel, som indgår for at se, hvordan det påvirker oplevelsen af psilocybine. Undersøgelsen søger at beskrive, hvilke ændringer i hjernens forbindelser der opstår under behandlingen.

Studiet er lavet som et lodtrækningsforsøg, hvor behandlingen gives i en periode på nogle måneder. Både deltagerne og det behandlende personale ved ikke, hvilken behandling der gives. I løbet af studiet bliver søvn, humør og eventuelle bivirkninger fulgt over tid, og der bliver også set på, om den daglige livskvalitet ændrer sig.

Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, om NBI-1065845 kan hjælpe med at forbedre symptomerne på depression hos voksne, der ikke har fået tilstrækkelig hjælp af deres nuværende antidepressive medicin. Undersøgelsen er randomiseret og dobbeltblindet, hvilket betyder, at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvilken behandling der gives, før undersøgelsen er afsluttet.

Under undersøgelsen vil deltagerne fortsætte med at tage deres sædvanlige antidepressive medicin og samtidig få enten NBI-1065845 eller placebo. Undersøgelsen varer i omkring 8 uger, hvor deltagernes depression bliver målt regelmæssigt ved hjælp af forskellige spørgeskemaer og vurderinger. Lægerne vil holde øje med, hvordan deltagerne reagerer på behandlingen og registrere eventuelle bivirkninger.

Studiet inkluderer voksne personer på 18 år eller derover, som har fået stillet diagnosen major depressiv lidelse eller vedvarende depressiv tilstand. Deltagerne skal i forvejen være i behandling med antidepressiv medicin, men ikke have haft tilstrækkelig virkning af denne behandling i den aktuelle depressive periode. Deltagerne vil blive undersøgt ved hjælp af forskellige spørgeskemaer og samtaler for at vurdere graden af deres depressive symptomer. Under studiet fortsætter deltagerne med at tage deres sædvanlige antidepressive medicin, mens de samtidig får enten NBI-1065845 eller placebo i en periode på 56 dage.

I løbet af studiet vil der blive foretaget regelmæssige vurderinger af depressive symptomer ved hjælp af forskellige bedømmelsesskalaer. Studiet måler ændringer i symptomerne fra start til slut for at afgøre, om den undersøgte behandling har en gavnlig virkning. Der vil også blive set på, hvordan behandlingen påvirker deltagernes evne til at fungere i hverdagen og deres generelle tilstand. Studiet er planlagt til at løbe fra 2025 til 2027.

Undervejs i undersøgelsen vil deltagerne modtage enten den aktive medicin eller et placebo. Undersøgelsen er designet som et skiftende forløb, hvilket betyder, at deltagerne gennemgår forskellige faser, hvor de modtager forskellige behandlinger efter hinanden. Der vil blive lagt særlig vægt på at observere eventuelle dissociative symptomer, hvilket er en tilstand, hvor man kan føle en adskillelse fra sin egen krop eller sine omgivelser.

Undersøgelsen er tilfældigt fordelt og dobbeltblindet, hvilket betyder, at deltagerne bliver tilfældigt tildelt enten azetukalner eller placebo, og hverken deltagerne eller lægerne ved, hvem der får hvilken behandling. Deltagerne skal være voksne mellem 18 og 74 år, som har oplevet deres første depressive episode før de fyldte 50 år. Den aktuelle depressive episode skal have varet mellem 6 uger og 24 måneder. Under forsøget vil deltagernes tilstand blive målt ved hjælp af forskellige metoder, herunder vurderinger af depressive symptomer.

Behandlingsperioden varer op til 18 måneder, og den primære måling af behandlingens effekt sker efter 6 ugers behandling. Der vil også blive foretaget målinger efter 1 uge samt løbende vurderinger gennem hele forsøgsperioden. Deltagerne må have en kropsmasseindeks på højst 40, og diagnosen major depressiv lidelse skal være bekræftet gennem standardiserede diagnostiske samtaler og vurderinger.

Under forsøget vil deltagerne blive indlagt på hospital i cirka fem dage efter, at de har fået den første dosis af enten esketamin eller placebo. De vil blive fulgt nøje for at se, hvordan deres symptomer på depression udvikler sig, og hvordan de reagerer på behandlingen. Forsøget er designet sådan, at hverken deltagerne eller de sundhedspersoner, der tager sig af dem, ved, hvilken behandling den enkelte deltager får.

Forsøget vil undersøge, hvor godt esketamin virker ved at måle ændringer i depressive symptomer hos deltagerne fra starten af forsøget og indtil 24 timer efter, at de har fået den første dosis. Deltagerne skal opfylde visse betingelser for at kunne være med i forsøget, herunder at de har moderate til alvorlige symptomer på depression og at de har brug for akut indlæggelse på grund af deres selvmordstanker. De unge skal være medicinske stabile for at kunne deltage.

Formålet med studiet er at undersøge hvor godt vedligeholdelsesbehandling med ketamin virker på lang sigt efter den indledende behandlingsfase hos personer med behandlingsresistent depression. Studiet vil sammenligne forskellige behandlingsgrupper for at se hvor lang tid der går før depressionssymptomerne kommer tilbage efter behandlingen. Under forsøget vil deltagerne modtage ketamin infusioner over en periode på op til ti dage med en maksimal daglig dosis på 150 milligram og en samlet maksimal dosis på 2700 milligram.

Gennem hele forsøgsperioden vil der blive foretaget regelmæssige vurderinger af depressionssymptomer ved hjælp af forskellige spørgeskemaer og samtaler med sundhedspersonale. Studiet vil også overvåge eventuelle bivirkninger og sikkerhed ved behandlingen gennem kliniske samtaler, observationer og gennemgang af patientjournaler fra det tidspunkt hvor samtykke gives til den afsluttende undersøgelse. Forsøget forventes at starte i januar 2026 og afsluttes i december 2030.

Undersøgelsen varer i seks uger og er en fortsættelse af et tidligere forsøg. Deltagere, som har gennemført den tidligere undersøgelse, kan fortsætte med at tage SPT-300 i denne forlængede periode. Den maksimale daglige dosis af lægemidlet er 375 milligram. Under forsøget vil deltagerne blive undersøgt regelmæssigt for at følge eventuelle bivirkninger og deres alvorlighedsgrad. Der vil blive foretaget forskellige målinger, herunder vurdering af selvmordstanker og adfærd samt ændringer i vitale tegn, hjerterytme og laboratorieprøver.

Derudover vil undersøgelsen måle ændringer i forskellige symptomer fra starten af forsøget til den sidste besøgsdag. Dette inkluderer vurderinger af depression, angst, generel tilstand, funktionsevne i dagligdagen samt livskvalitet. Deltagerne skal undgå brug af rusmidler og alkohol gennem hele forsøgsperioden og skal følge de planlagte besøg og undersøgelser.

Behandlingen består af en blød kapsel med 80 mg Silexan, som skal tages én gang dagligt gennem munden. Forsøget varer i 8 uger, hvor deltagerne enten får Silexan eller placebo. Hverken lægen eller deltageren ved, hvilken behandling der gives under forsøget.

Under forsøget vil læger følge deltagernes depressionssymptomer tæt og vurdere, hvordan de reagerer på behandlingen. Der vil blive lagt særlig vægt på at observere, om deltagerne oplever en forbedring i deres depressive symptomer, og om medicinen er sikker at anvende. Deltagernes generelle helbredstilstand vil blive overvåget gennem hele forsøgsperioden.

I undersøgelsen vil nogle deltagere modtage milsaperidon tabletter, mens andre vil modtage placebo tabletter. Både milsaperidon og placebo gives som supplement til den eksisterende antidepressive behandling. Behandlingen vil fortsætte i 6 uger, og deltagerne vil blive fulgt nøje for at vurdere, om deres depressionssymptomer forbedres.

Studiet er designet som et randomiseret (tilfældig fordeling af behandling), dobbeltblindet (hverken læge eller patient ved, hvilken behandling der gives) forsøg, der vil foregå på flere forskellige behandlingssteder. Under forløbet vil deltagernes depressionssymptomer blive vurderet regelmæssigt ved hjælp af forskellige måleredskaber, særligt Montgomery-Asberg Depression Rating Scale, som er et anerkendt værktøj til at måle sværhedsgraden af depression.

Under forløbet vil deltagerne modtage den almindelige behandling for depression sammen med de daglige tabletter med KET01. Forløbet indebærer regelmæssige opfølgninger for at observere ændringer i humør, søvnmønstre og fysisk aktivitet samt forskellige biologiske markører i blodet.

Deltagerne vil modtage medicin i form af en kapsel, som skal indtages gennem munden. I løbet af undersøgelsen vil nogle personer få det aktive stof DT-101, mens andre får et placebo. Det er ikke muligt for hverken deltagerne eller lægerne at vide, hvem der får hvad, hvilket er en metode kaldet et dobbeltblindet forløb.

Forsøget består af to faser. I den første fase, som varer 8 uger, vil alle deltagere få en af de nævnte antidepressive lægemidler i åben behandling, hvilket betyder at både deltageren og lægen ved, hvilken medicin der gives. Efter disse 8 uger vil deltagere, som stadig har symptomer på depression, fortsætte til den anden fase. I denne fase, som varer yderligere 6 uger, vil deltagerne fortsætte med den samme antidepressive medicin, men vil desuden blive tilfældigt fordelt til enten at modtage SEP-363856 eller placebo som tillæg. Hverken deltageren eller lægen vil vide, om der gives SEP-363856 eller placebo i denne fase. Den samlede behandlingsperiode er derfor op til 14 uger.

Under hele forsøget vil deltagernes tilstand blive vurderet gennem forskellige undersøgelser og spørgeskemaer, der måler graden af depression og andre symptomer. Der vil blive taget blodprøver, foretaget fysiske undersøgelser og målt vitale tegn som blodtryk og puls. Sikkerheden af behandlingen vil blive overvåget nøje gennem registrering af bivirkninger og forskellige test, herunder hjerteundersøgelser og laboratorieprøver.

Under forsøget vil deltagerne modtage enten SPT-300 eller placebo i en periode på seks uger. Den maksimale daglige dosis af lægemidlet er 375 milligram. Forsøget er opbygget således, at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvem der får det aktive lægemiddel, og hvem der får placebo, hvilket sikrer en objektiv vurdering af resultaterne. Deltagerne vil skulle møde op til flere besøg, hvor deres tilstand bliver vurderet gennem samtaler og spørgeskemaer.

Forsøget vil måle ændringer i depressive symptomer ved hjælp af standardiserede metoder, der vurderer sværhedsgraden af depression og det generelle indtryk af sygdommens alvorlighed. Deltagerne skal være mellem 18 og 65 år gamle og have haft en aktuel depressiv periode i mindst fire uger, men ikke længere end 18 måneder. Personer med visse former for angstlidelser kan også deltage, hvis depression er deres hovedproblem.

I studiet vil nogle deltagere modtage cycloserin i kapselform med en daglig dosis på 100 mg, mens andre vil få placebo. Behandlingen vil foregå over ni uger, hvor deltagerne også vil modtage hjernestimulationsbehandling. Kapslerne med cycloserin er orange og uigennemsigtige, og alle deltagere vil få kapsler, der ser ens ud, uanset om de indeholder det aktive stof eller placebo.

Under studiet vil deltagernes depressionssymptomer blive vurderet flere gange, blandt andet gennem samtaler og spørgeskemaer. Der vil også blive foretaget forskellige målinger af hjernens aktivitet og deltagernes kognitive funktioner. Opfølgningen på behandlingen vil fortsætte i op til 180 dage efter behandlingens start for at vurdere de langsigtede virkninger.

Lægemidlet NBI-1065845 gives som tabletter, der skal tages gennem munden. Det anvendes som supplement til den almindelige behandling med antidepressiv medicin. Studiet er designet som et langtidsstudie, hvor deltagerne følges i op til 52 uger for at undersøge, hvordan kroppen reagerer på behandlingen over længere tid.

Under studiet vil deltagerne fortsætte med deres nuværende antidepressive behandling og samtidig modtage det nye lægemiddel. Læger vil løbende overvåge deltagernes helbred og eventuelle bivirkninger gennem hele studieperioden. Dette er et åbent studie, hvilket betyder, at alle deltagere vil modtage det aktive lægemiddel.

Studiet er rettet mod personer, der allerede er i behandling med antidepressiv medicin, men som ikke har opnået tilstrækkelig effekt af deres nuværende behandling. Under studiet vil deltagerne modtage enten CYB003 eller placebo som supplement til deres eksisterende antidepressive behandling. Der gives to behandlinger med studiemedicinen over en periode på tre måneder.

Behandlingen består af kapsler, der indtages gennem munden, og deltagerne vil blive fulgt nøje for at vurdere, hvordan deres depressionssymptomer ændrer sig i løbet af behandlingsperioden. Der vil blive foretaget forskellige vurderinger af deltagernes depressive symptomer og deres generelle trivsel gennem hele studieperioden for at undersøge medicinens virkning.

Undersøgelsen er opdelt i to faser. I den første fase får alle deltagere NBI-1065845 sammen med deres almindelige antidepressive medicin. I den anden fase bliver nogle deltagere tilfældigt udvalgt til at fortsætte med NBI-1065845, mens andre får placebo. Dette gøres for at se, hvor længe medicinen kan hjælpe med at forebygge tilbagefald af depression.

Medicinen gives som tabletter, der skal tages gennem munden. Behandlingen kan vare op til 33 måneder, og gennem hele forløbet vil deltagerne fortsætte med deres almindelige antidepressive medicin. Studiet er designet til at hjælpe personer, som ikke har opnået tilstrækkelig effekt af deres nuværende behandling for depression.

Forsøget er en forlængelse af tidligere undersøgelser og vil følge deltagere, der har gennemført behandling i de såkaldte APPROACH eller EMBRACE studier. Under dette opfølgningsforsøg kan deltagerne modtage op til tre ekstra behandlinger med CYB003 kapsler, hvis det vurderes nødvendigt. Den maksimale daglige dosis er 16 mg, og behandlingen gives gennem munden.

Deltagerne vil blive fulgt over en længere periode for at se, hvordan deres depression udvikler sig efter behandlingen. Forsøget vil særligt fokusere på, hvor mange der har behov for yderligere behandling, og hvor længe den positive effekt af behandlingen varer ved. Under hele forsøgsperioden fortsætter deltagerne med deres almindelige antidepressive medicin i samme dosis som tidligere.

Formålet med studiet er at vurdere hvor effektivt og sikkert NBI-1065845 er som tillægsbehandling sammenlignet med placebo hos voksne med major depressiv lidelse. Studiet er designet som et randomiseret, dobbeltblindt, placebo-kontrolleret forsøg, hvilket betyder at hverken deltagerne eller forskerne ved, hvem der får den aktive medicin eller placebo, indtil studiet er afsluttet.

Under studiet vil deltagerne fortsætte med at tage deres sædvanlige antidepressive medicin og samtidig få enten NBI-1065845 eller placebo. Studiet varer i 56 dage, og deltagernes tilstand vil blive vurderet ved hjælp af forskellige spørgeskemaer og bedømmelsesskalaer, herunder Montgomery-Asberg Depression Rating Scale, som måler symptomer på depression. Forskerne vil overvåge eventuelle bivirkninger og måle ændringer i depressionssymptomer for at bestemme lægemidlets effektivitet og sikkerhed.

Formålet med studiet er at identificere forskelle i dopaminproduktionen i en bestemt del af hjernen mellem raske personer og patienter med depression, når de udsættes for situationer med mulige belønninger. Forskerne vil bruge en særlig scanningsmetode kaldet PET, som kan måle dopaminaktivitet i hjernen. Under scanningen vil deltagerne udføre opgaver, hvor de kan vinde penge, mens forskerne måler hjernens reaktion. Patienter med depression vil også blive behandlet med en af de to antidepressive lægemidler over en længere periode.

Studiet vil følge deltagerne over tid for at se, hvordan behandling med antidepressiv medicin påvirker hjernens belønningssystem og symptomerne på depression. Forskerne vil også bruge fMRI, som er en anden type hjernescanning, der kan vise, hvilke dele af hjernen der er aktive under forskellige opgaver. Ved at sammenligne resultaterne fra raske personer og patienter med depression håber forskerne at få en bedre forståelse af, hvordan depression påvirker hjernens belønningssystem, og hvordan forskellige behandlinger kan hjælpe med at genoprette normal hjernefunktion.

Formålet med studiet er at undersøge, om kombinationen af DCS og en enkelt dag med intensiv TMS-behandling kan have en forbedret antidepressiv effekt. TMS-behandlingen gives som en accelereret version, hvilket betyder, at den leveres over en kortere tidsperiode end traditionel TMS. Under studiet vil deltagerne modtage enten DCS eller placebo sammen med TMS-behandlingen. Lægemidlet eller placebo gives før TMS-sessionen for potentielt at forstærke behandlingens virkning på hjernen.

Studiet følger deltagerne i 6 måneder efter behandlingen for at vurdere, hvor effektiv kombinationsbehandlingen er. I de første 6 uger efter behandlingen vil deltagernes symptomer blive vurderet ugentligt ved hjælp af standardiserede spørgeskemaer, der måler depression og angst. Derefter fortsætter opfølgningen månedligt i resten af de 6 måneder. Studiet vil også undersøge, om behandlingen påvirker kognitiv funktion, hvilket omfatter hukommelse, opmærksomhed og andre tænkeprocesser, gennem test, der gives en uge efter behandlingen. Eventuelle bivirkninger registreres umiddelbart efter behandlingen, og deltagernes generelle livskvalitet vurderes efter 6 uger.

Formålet med studiet er at undersøge, om reduktionen af depressive symptomer efter seks ECT-behandlinger er større hos patienter, der bedøves med en lav dosis thiopental sammenlignet med patienter, der bedøves med en høj dosis. Studiet sammenligner to forskellige doser af bedøvelsesmidlet for at finde ud af, hvilken der giver den bedste behandlingseffekt for patienter med major depression.

Under studiet vil deltagerne modtage ECT-behandlinger, mens de er indlagt på hospitalet. De vil blive tilfældigt tildelt til enten at modtage en lav eller høj dosis thiopental som bedøvelse. Forskerne vil følge patienternes fremskridt gennem behandlingsforløbet og måle ændringer i deres depressive symptomer. Der vil også blive overvåget for eventuelle bivirkninger, herunder påvirkninger af hukommelse og tænkeevne, samt hvor lang tid patienterne skal være indlagt.

Formålet med studiet er at måle hvor godt seltorexant virker til at forbedre depressive symptomer hos patienter, der ikke har fået tilstrækkelig hjælp fra deres nuværende antidepressive behandling, samt at vurdere medicinens sikkerhed både på kort og lang sigt. Studiet består af to dele: Den første del undersøger hvor effektiv seltorexant er til at forbedre depression sammenlignet med placebo over en periode på 43 dage. Den anden del følger patienter over længere tid for at se om seltorexant kan hjælpe med at forhindre tilbagefald af depressive symptomer.

Deltagere vil få studiebehandlingen i tillæg til deres eksisterende antidepressive medicin, som de skal have taget i mindst 6 uger på en stabil dosis. Under studiet vil deltagerne blive overvåget nøje med forskellige undersøgelser og samtaler for at vurdere hvordan behandlingen virker og om der opstår bivirkninger. Studiet er designet som et dobbeltblindt forsøg, hvilket betyder at hverken patienter eller læger ved hvilken behandling der gives, indtil studiet er færdigt.

Formålet med studiet er at vurdere sikkerheden og effekten af disse to lægemiddelformuleringer hos voksne med både ADHD og depression. Deltagerne vil tilfældigt blive tildelt enten en af de to aktive behandlinger eller placebo. Under studiet vil deltagerne skulle stoppe med deres nuværende ADHD-medicin, men kan fortsætte med stabil depression-behandling med visse typer af antidepressiva såsom SSRIer eller SNRIer. Studiet følger deltagerne gennem flere besøg, hvor læger vil overvåge bivirkninger og måle forbedringer i både ADHD- og depressionssymptomer.

Behandlingen starter med en periode, hvor dosis gradvist justeres for at finde den optimale mængde for hver deltager, efterfulgt af en stabil behandlingsperiode. Under hele studiet vil læger bruge forskellige spørgeskemaer og vurderingsskalaer til at måle ændringer i symptomer og livskvalitet. Studiet vil særligt fokusere på at registrere alle bivirkninger, der måtte opstå, og sammenligne disse mellem de aktive behandlingsgrupper og placebogruppen.

Formålet med studiet er at undersøge forholdet mellem tarmens mikrobielle samfund og behandlingseffektivitet hos patienter med depression. Deltagerne i studiet vil være personer, der starter behandling med nye typer antidepressiv medicin kaldet SSRI, SNRI eller TCA. SSRI betyder selektive serotonin-genoptagelseshæmmere, SNRI betyder serotonin-noradrenalin genoptagelseshæmmere, og TCA betyder tricykliske antidepressiva. Disse forskellige typer medicin virker ved at påvirke kemiske stoffer i hjernen, der regulerer stemning og følelser.

Under studiet vil forskerne indsamle prøver for at måle ændringer i tarmbakterierne, før og efter behandlingen påbegyndes. De vil også overvåge, hvordan patienternes depressive symptomer udvikler sig, og hvilke bivirkninger der opstår. Derudover vil de måle medicinens koncentration i blodet for at forstå, hvordan kroppen optager medicinen. Ved at kombinere disse informationer håber forskerne at kunne forstå, hvordan tarmbakterierne påvirker, hvor godt antidepressiv medicin virker hos forskellige patienter.

Formålet med studiet er at vurdere en forbedring i kroppens inflammatoriske status hos deprimerede patienter efter 8 ugers behandling med minocyclin. Inflammation eller betændelse er kroppens naturlige reaktion på skade eller infektion, men langvarig inflammation kan være forbundet med depression. Studiet bruger forskellige målemetoder til at undersøge betændelse, herunder blodprøver til at måle inflammatoriske biomarkører, som er stoffer i blodet der viser om der er betændelse til stede.

Deltagerne vil gennemgå undersøgelser før og efter 8 ugers behandling. Dette inkluderer PET-scanning og MRI-scanning af hjernen. PET-scanning bruger en svag radioaktiv markør til at vise aktiviteten af specielle celler i hjernen kaldet mikroglia, som er involveret i hjernens immunsystem. MRI-scanning bruges til at se hjernens struktur og funktion uden brug af stråling. Studiet undersøger også ændringer i depressive symptomer gennem hele behandlingsperioden og sammenhængen mellem forbedringer i depression og reduktion af inflammation både i kroppen og hjernen.

Formålet med TEMPO-studiet er at undersøge, hvilken metode der er bedst til at stoppe med at tage antidepressive lægemidler. Studiet sammenligner to forskellige strategier for gradvis at reducere dosis af medicinen, hvilket kaldes nedtrapning. Dette er vigtigt, fordi mange patienter ønsker at stoppe med deres medicin, når de har det bedre, men det kan være vanskeligt at gøre uden at få tilbagefald eller ubehagelige bivirkninger ved pludseligt stop.

Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt opdelt i grupper, der følger forskellige nedtrapningsplaner. Nogle deltagere vil også modtage placebo i dele af studiet. Studiet er dobbelt-blindt, hvilket betyder, at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvilken behandling den enkelte person får, indtil studiet er færdigt. Dette hjælper med at sikre, at resultaterne er pålidelige. Deltagerne vil blive fulgt tæt med regelmæssige undersøgelser for at overvåge deres tilstand og eventuelle symptomer på tilbagetrækning fra medicinen.

Formålet med studiet er at vurdere effektiviteten af esketamin næsespray sammenlignet med aripiprazol hos ældre deltagere over 60 år, der lider af refraktær major depression. Begge behandlinger gives sammen med fortsat antidepressiv medicin. Deltagerne i studiet skal allerede være i behandling med SSRI (selektive serotonin genoptagshæmmere) eller SNRI (serotonin-noradrenalin genoptagshæmmere), som er almindelige typer antidepressive lægemidler, men deres nuværende behandling viser ikke tilstrækkelig forbedring af symptomerne.

Under studiet vil deltagerne modtage enten esketamin næsespray eller aripiprazol sammen med deres fortsatte antidepressive behandling i 8 uger, efterfulgt af en længere opfølgningsperiode på op til 32 uger for at vurdere den langsigtede effekt. Studiet vil også undersøge sikkerheden ved begge behandlinger og måle livskvaliteten hos deltagerne. Derudover vil der blive indsamlet blodprøver til genetiske og immunologiske analyser for bedre at forstå, hvordan disse behandlinger virker på molekylært niveau.

Formålet med dette studie er at finde ud af, hvor godt BPL-003 virker til at behandle behandlingsresistent depression og hvor sikkert det er at bruge. Studiet består af to dele: en hoveddel og en forlængelsesdel. I hoveddelen får deltagerne forskellige doser af BPL-003 eller placebo for at sammenligne effekten. Hverken deltagerne eller lægerne ved, hvad der gives, hvilket kaldes et maskeret studie. Den psykologiske støtte gives under hele forløbet for at sikre deltagernes sikkerhed og velbefindende.

Under studiet måles ændringer i depressive symptomer ved hjælp af forskellige skalaer og spørgeskemaer, der vurderer humør, livskvalitet og daglig funktionsevne. Der tages også blodprøver for at måle mængden af lægemidlet i kroppen, og deltagernes generelle helbred overvåges gennem hele forløbet. Dem, som gennemfører hoveddelen, kan vælge at fortsætte i forlængelsesdelen, hvor de får lægemidlet i en åben behandling, hvor alle ved, hvad der gives. Dette giver mulighed for at undersøge den langsigtede sikkerhed og effekt af BPL-003.

Studiet varer i alt 14 uger og er opbygget som et dobbeltblindt, randomiseret og placebokontrolleret studium, hvilket betyder at hverken deltagere eller læger ved, hvem der får det rigtige lægemiddel eller placebo. I de første 8 uger får deltagerne enten BH-200 eller placebo, hvorefter der følger en 6-ugers opfølgningsperiode. Under studiet skal deltagerne stoppe deres nuværende antidepressive medicin mindst en uge før behandlingen starter. Deltagere kan fortsætte med psykoterapi og fysisk aktivitet, hvis de allerede har gjort dette i mindst 6 uger før studiet begynder, men de må ikke starte nye behandlinger i denne periode.

Gennem hele studiet vil læger måle behandlingens effekt ved hjælp af forskellige spørgeskemaer og rating-skalaer, der vurderer depression og livskvalitet. Der vil også blive taget blodprøver for at måle mængden af lægemidlet i blodet samt for at overvåge sikkerheden. Deltagernes sikkerhed følges nøje gennem hele studiet ved at registrere eventuelle bivirkninger og ved at bruge skalaer til at vurdere risiko for selvskadende tanker eller adfærd.

Formålet med studiet er at undersøge, om aticaprant er sikkert at bruge over længere tid, når det gives sammen med eksisterende antidepressive behandling. Studiet vil også se på, om denne kombination kan hjælpe med at forbedre depressive symptomer. Dette er et åbent studie, hvilket betyder, at både deltagere og læger ved, hvilken medicin der gives. Nogle deltagere kommer fra tidligere studier, mens andre starter direkte i dette studie.

Under studiet vil deltagerne få regelmæssige undersøgelser for at holde øje med deres helbred og sikkerhed. Dette inkluderer blodprøver, EKG-undersøgelser som måler hjertets aktivitet, og samtaler om deres mentale tilstand. Læger vil også overvåge for eventuelle bivirkninger og måle deltagernes vægt og blodtryk. Studiet kan vare op til et år, og deltagerne vil blive spurgt om deres symptomer og livskvalitet gennem forskellige spørgeskemaer og vurderinger.

Formålet med studiet er at undersøge, om Liposom Forte kan forstærke responset på antidepressiv behandling med citalopram hos ældre patienter, der lider af Major Depression. Studiet er designet som et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret forsøg, hvilket betyder, at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvem der får den aktive medicin eller placebo, før studiet er afsluttet.

Under studiet vil deltagerne modtage enten Liposom sammen med citalopram eller placebo sammen med citalopram over en periode på 90 dage. Der vil være regelmæssige besøg hos lægen, hvor depressive symptomer bliver vurderet ved hjælp af standardiserede spørgeskemaer og vurderingsværktøjer. Lægen vil også overvåge deltagernes sikkerhed ved at følge eventuelle bivirkninger, måle vitale tegn og tage EKG-målinger af hjertet. Forbedringer i depressive symptomer vil blive målt ved hjælp af forskellige skalaer, herunder Hamilton Depression Rating Scale, som er et standardværktøj til at vurdere sværhedsgraden af depression.

Formålet med studiet er at vurdere, om aticaprant kan hjælpe med at forhindre tilbagefald af depressive symptomer hos personer med major depressiv lidelse og anhedoni, som allerede har responderet stabilt på deres nuværende antidepressive behandling. Studiet sammenligner aticaprant med placebo for at se, hvilket der er mest effektivt til at forhindre, at depressionen vender tilbage.

Studiet er randomiseret og dobbeltblindet, hvilket betyder, at deltagere bliver tilfældigt tildelt til enten at modtage aticaprant eller placebo, og hverken deltagere eller læger ved, hvilken behandling der gives. Deltagerne tager én tablet dagligt sammen med deres sædvanlige antidepressive medicin. Under studiet bliver deltagerne regelmæssigt undersøgt for at overvåge deres tilstand og se, om deres depressive symptomer forbliver stabile eller vender tilbage.

Formålet med studiet er at undersøge, om psilocybin kan virke lige så hurtigt som ketamin til at forbedre symptomer på depression. Forskerne vil måle effekten ved hjælp af en skala kaldet MADRS, som bruges til at vurdere, hvor alvorlige depressive symptomer er. Deltagerne vil få en enkelt dosis af et af de tre lægemidler og blive overvåget på hospitalet i to uger. Under opholdet vil læger regelmæssigt tjekke, hvordan deltagerne har det, og måle deres blodtryk og puls for at sikre deres sikkerhed. Efter udskrivelsen vil deltagerne fortsætte med at blive fulgt i yderligere tid for at se, hvor længe den eventuelle forbedring varer.

Studiet vil også undersøge sikkerheden ved disse lægemidler ved at overvåge både øjeblikkelige og langsigtede bivirkninger. Deltagerne skal have en omsorgsperson, der kan være i kontakt med dem flere gange om ugen, da disse lægemidler kan have stærke effekter på sindet og oplevelsen. Forskerne vil sammenligne, hvor mange procent af deltagerne får en betydelig forbedring af deres depressive symptomer med hvert lægemiddel, og hvor lang tid forbedringen varer.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvor effektivt ketamin er til behandling af depression hos voksne, der har både depression og alkoholmisbrug, og som er indlagt til behandling for deres alkoholproblem. Deltagerne vil blive tilfældigt inddelt i to grupper – en gruppe vil få ketamin, mens den anden gruppe vil få et placebo. Hverken deltagerne eller lægerne vil vide, hvilken behandling der gives, før undersøgelsen er afsluttet.

Under forløbet vil deltagerne modtage flere behandlingssessioner, mens de er indlagt på hospitalet. Lægerne vil måle ændringer i depression ved hjælp af standardiserede spørgeskemaer og følge op på deltagernes alkoholforbrug og trang til alkohol. De vil også overvåge eventuelle bivirkninger og teste, hvordan behandlingen påvirker hukommelse og tænkeevne. Opfølgningen fortsætter i seks måneder efter behandlingen for at se de langsigtede effekter.

Under undersøgelsen vil deltagerne fortsætte med at tage deres sædvanlige antidepressive medicin og vil derudover få enten lumateperone eller placebo en gang dagligt. Undersøgelsen er randomiseret og dobbeltblindet, hvilket betyder, at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvem der får det aktive lægemiddel og hvem der får placebo. Dette sikrer, at resultaterne bliver så pålidelige som muligt. Deltagerne vil blive fulgt i omkring 6 uger, hvor læger regelmæssigt vil vurdere deres depressive symptomer ved hjælp af standardiserede spørgeskemaer.

Gennem hele undersøgelsen vil der blive holdt øje med, hvordan deltagerne har det, og om de oplever bivirkninger. Lægerne vil bruge forskellige målemetoder til at vurdere, om behandlingen virker, herunder spørgeskemaer om depression og generel tilstand. Undersøgelsen vil også se på andre faktorer som angst og livskvalitet for at få et komplet billede af, hvordan behandlingen påvirker deltagernes helbred og velbefindende.