Formålet med studiet er at undersøge sikkerheden og effekten af C1-inhibitor, som er et godkendt lægemiddel der blokerer komplementsystemet – en del af kroppens immunforsvar der kan forårsage overdreven betændelse efter hjerneblødning. Forskerne tror på, at ved midlertidigt at blokere dette system kan de begrænse forsinket cerebral iskæmi, som betyder nedsat blodtilførsel til hjernen der kan opstå dage efter den oprindelige blødning, og dermed forbedre patienternes tilstand.

Under studiet vil deltagerne modtage enten C1-inhibitor eller placebo mens de er indlagt på hospitalet. Lægerne vil følge patienternes neurologiske tilstand dagligt i de første 14 dage ved hjælp af Glasgow Coma Scale, som er en måde at vurdere bevidsthedsniveauet på. Der vil blive taget blod- og rygmarvsvæskeprøver for at måle aktiviteten i komplementsystemet og koagulationssystemet, som påvirker blodets evne til at størkne. Patienterne vil også få taget CT-scanninger af hjernen for at kontrollere for tegn på hjerneinfarkt, som er områder hvor hjernevævet er dødt på grund af manglende blodtilførsel.

Formålet er at undersøge, om en 14‑dages behandling med medicinen, som startes i forbindelse med den endovaskulære reparation af aneurismen, kan reducere antallet af blodproprelaterede eller blodforsyningsproblemer i de følgende to uger. Deltagerne får enten medicinen eller placebo umiddelbart efter reparationen, tager pillen to gange dagligt i to uger og følges derefter kortvarigt for at registrere eventuelle nye symptomer, resultater fra hjerneundersøgelser eller bivirkninger. Undersøgelsen er dobbeltblind, så hverken patient eller læge ved, hvilken behandling der gives.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor effektiv denne nerveblokade er til at behandle hovedpinesmerter, der er forårsaget af spontan subaraknoidalblødning. Nerveblokaden udføres ved at indsprøjte bedøvende medicin omkring de nerver, der forsyner området i baghovedet og nakken med følelse. Denne behandling kan potentielt give hurtig lindring af de intense hovedpiner, som patienter med denne type hjerneblødning ofte oplever.

Under studiet vil patienter, der har fået spontan subaraknoidalblødning og lider af hovedpiner, få udført nerveblokaden. Smertens styrke måles før og efter behandlingen ved hjælp af en skala, hvor patienterne vurderer deres smerte fra 0 til 10. Forskerne vil følge patienterne i den første time efter behandlingen for at se, hvor meget hovedpinen er blevet reduceret. Behandlingens effekt vurderes ved at se, om der er en betydelig reduktion i smerten eller fuldstændig ophør af hovedpinen efter proceduren.

I studiet vil nogle patienter modtage cilostazol tabletter (100 mg to gange dagligt) sammen med nimodipin, mens andre vil få placebo sammen med nimodipin. Behandlingen vil vare i 14 dage. Formålet er at undersøge, om tilføjelsen af cilostazol kan give bedre resultater for patienter med denne type hjerneblødning.

Under behandlingsforløbet vil lægerne overvåge patienternes helbredstilstand og særligt være opmærksomme på eventuelle bivirkninger som hjerterytmeforstyrrelser, blødninger eller allergiske reaktioner. Patienternes tilstand vil blive vurderet over en periode på 6 måneder efter behandlingen for at se, hvordan de har det, og hvordan deres daglige funktionsniveau er påvirket.

Formålet med studiet er at vurdere, om parecoxib kan forbedre patienternes funktionsniveau seks måneder efter behandlingen. Under studieforløbet vil patienter, som er indlagt på hospitalet på grund af spontan subaraknoidalblødning, blive tilfældigt tildelt enten parecoxib eller placebo. Behandlingen gives, mens patienterne er indlagte, og deres tilstand følges nøje. Patienternes funktionsniveau vurderes efter seks måneder ved hjælp af den modificerede Rankin-skala, som er et måleredskab, der beskriver, hvor godt en person kan klare sig i dagligdagen efter en hjerneskade.

I løbet af studiet overvåges patienterne for forskellige komplikationer, herunder vasospasmer (kramper i blodkarrene i hjernen), udvikling af hydrocephalus (væskeophobning i hjernen), feber og tegn på betændelse i kroppen. Lægehold vil også måle forskellige stoffer i blodet og eventuelt i cerebrospinalvæsken (væsken omkring hjernen og rygmarven) for at forstå, hvordan behandlingen påvirker betændelsesprocesser. Smerte vurderes ved hjælp af en skala fra 0 til 10, og patienternes livskvalitet evalueres også som en del af opfølgningen.

Studiet undersøger virkningen af medicinen deferoxamin hos patienter med denne type hjerneblødning. Formålet med studiet er at undersøge, om deferoxamin kan hjælpe med at forebygge yderligere skade på hjernen efter blødningen. Deferoxamin er et lægemiddel, der normalt bruges til at behandle jernforgiftning, men forskere vil nu undersøge, om det også kan beskytte hjernen efter en blødning.

Under studiet vil patienter modtage enten deferoxamin eller placebo i tillæg til deres normale behandling. Læger vil følge patienternes tilstand ved hjælp af scanninger af hjernen efter 2 uger og 6 måneder for at se, om der opstår nye områder med reduceret blodtilførsel til hjernen, hvilket kaldes iskæmi. Derudover vil læger måle niveauer af ferritin i blodet, som er et protein, der lagrer jern i kroppen. Patienternes funktionsevne og livskvalitet vil også blive vurderet efter 6 måneder ved hjælp af forskellige evalueringsværktøjer.

Formålet med studiet er at vise, hvor effektivt urea-behandling er til at rette den vedvarende hyponatriæmi hos patienter med subarachnoid blødning. Urea er et naturligt stof, som kroppen normalt producerer, og som kan hjælpe med at regulere væskebalancen i kroppen. Under studiet vil patienterne få urea-behandling for at se, om det kan normalisere natriumniveauet i blodet mere effektivt end standardbehandling.

Studiet vil følge patienter, mens de modtager urea-behandling, og måle natriumniveauet i blodet før, under og efter behandlingen. Forskerne vil også undersøge, hvordan urea virker i kroppen, og om behandlingen påvirker patienternes hospitalsophold og neurologiske tilstand tre måneder efter behandlingens start. Derudover vil eventuelle bivirkninger ved behandlingen blive overvåget nøje for at sikre patienternes sikkerhed.

I dette studie undersøges en smertebehandling, der kaldes sphenopalatine blok. Dette er en teknik, hvor der gives bedøvelse i et specifikt område i næsen og ansigtet for at lindre hovedpine. Formålet med studiet er at vise, om denne behandling kan reducere behovet for morfin med 50 procent i løbet af de første 72 timer efter undersøgelsen af hjernens blodkar. Behandlingen udføres af intensivsygeplejersker, som har fået særlig træning i denne teknik.

Under studiet vil patienter, som har hovedpine efter deres hjernescanning, få sphenopalatine blok som supplement til deres normale smertestillende behandling. Forskerne vil måle, hvor meget morfin patienterne har brug for i dagene efter behandlingen, samt vurdere smerteniveauet ved hjælp af en skala fra 0 til 10. Der vil også blive fulgt op på eventuelle bivirkninger ved behandlingen, såsom midlertidig følelsesløshed i ganen, næseblod eller andre reaktioner. Sygeplejerskernes og patienternes tilfredshed med behandlingen vil ligeledes blive undersøgt.

Formålet med dette studie er at undersøge sikkerheden og tolerabiliteten af EDV2209 hos patienter med subaraknoidalblødning. Studiet er designet som et randomiseret, dobbelt-blindt forsøg, hvilket betyder at hverken patient eller læge ved, om patienten får det aktive lægemiddel eller placebo. Patienter vil få flere stigende doser af EDV2209 eller placebo gennem et kateter direkte ind i hjernevæsken. Dette gøres for at levere lægemidlet direkte til det område, hvor skaden er sket.

Under studiet vil patienterne blive nøje overvåget på intensivafdelingen eller en specialiseret neurokirurgisk afdeling. Læger vil kontrollere patienternes vitale tegn, tage blodprøver og prøver af hjernevæske for at måle lægemidlets koncentration og se, hvordan kroppen reagerer. Der vil blive foretaget forskellige neurologiske vurderinger for at måle patientens tilstand og bedring over tid. Studiet følger patienterne i op til 84 dage efter hjernebløden for at evaluere deres helbredelse og eventuelle bivirkninger af behandlingen.

Under studiet vil deltagere først få lukket det bristede aneurisme ved hjælp af en procedure kaldet coiling, hvor små metalspoler placeres i aneurismet for at forhindre yderligere blødning. Dette skal ske inden for 72 timer efter den første blødning. Derefter vil patienterne blive behandlet med enten en højere behandlingsdosis eller en standard forebyggende dosis nadroparin. Læger vil overvåge patienterne nøje for komplikationer som forsinket cerebral iskæmi, som er en tilstand hvor dele af hjernen ikke får tilstrækkelig blodtilførsel, samt andre komplikationer relateret til blødningen.

Studiedeltagere vil blive fulgt i seks måneder efter behandlingen. I denne periode vil læger vurdere forskellige aspekter af patienternes tilstand, herunder overlevelse, livskvalitet, kognitiv funktion og eventuelt behov for yderligere behandling. Der vil også blive taget MR-scanninger efter seks måneder for at kontrollere for små hjerneskader. Nogle patienter kan udvikle hydrocephalus, som er en ophobning af væske i hjernen, eller andre komplikationer, som vil blive nøje overvåget og behandlet efter behov.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere hvor effektivt milrinon er til at forbedre de neurologiske resultater efter tre måneder hos patienter med vasospasme efter aneurysmatisk subarachnoidalblødning. Under undersøgelsen vil patienter, som er indlagt på hospitalet med denne tilstand, blive undersøgt med cerebral angiografisk CT-skanning, som er en særlig type røntgenundersøgelse der kan vise blodkarrene i hjernen og bekræfte tilstedeværelsen af vasospasme. Patienter der opfylder kriterierne vil blive behandlet inden for seks timer efter diagnosen er stillet.

Undersøgelsen følger patienterne i op til seks måneder og måler forskellige aspekter af deres bedring, herunder deres evne til at udføre daglige aktiviteter ved hjælp af standardiserede bedømmelsessystemer som modified Rankin score og Glasgow Outcome Scale Extended. Der vil også blive foretaget opfølgende MRI-skanninger mellem en og tre måneder efter blødningen for at måle eventuelle hjerneskader. Behandlingens effekt på blodgennemstrømningen bliver overvåget, og patienternes ophold på intensiv afdeling og hospitalet vil blive registreret sammen med eventuelle bivirkninger relateret til hjerte-kar-systemet og kroppens saltbalance.

Formålet med studiet er at undersøge, om medicinen milrinone kan hjælpe med at forebygge forsinket cerebral iskæmi hos patienter med alvorlig subaraknoidal blødning. Milrinone er et lægemiddel, der kan forbedre hjertets pumpefunktion og blodgennemstrømningen. I studiet vil nogle patienter få milrinone i 10 dage, mens andre vil få placebo som tillæg til den normale behandling. Under behandlingen vil patienterne blive nøje overvåget med forskellige scanninger og målinger for at vurdere, hvordan hjernen reagerer på behandlingen.

Patienterne vil blive fulgt i op til et år efter behandlingen for at vurdere deres bedring og livskvalitet. Der vil blive taget blodprøver til analyse af forskellige markører, der kan hjælpe med at forstå, hvordan behandlingen påvirker hjernen. Læger vil bruge forskellige målemetoder, herunder CT-scanninger, for at måle eventuelle skader på hjernen og vurdere patienternes neurologiske tilstand over tid. Studiet vil også registrere, hvor lang tid patienterne har brug for intensiv pleje og kunstig vejrtrækning.

Formålet med studiet er at vurdere effektiviteten af at tilføje levosimendan til den sædvanlige behandling for patienter med aneurysmatisk subarachnoidalblødning. Levosimendan er et lægemiddel, der normalt bruges til at behandle hjerteproblemer, men som også kan have gavnlige effekter på blodkarrene i hjernen. Patienter i studiet vil blive behandlet på intensivafdeling og overvåget nøje for udvikling af vasospasm inden for de første 14 dage efter blødningen.

Under studiet vil forskerne måle forskellige resultater, herunder forekomsten af vasospasm, dødelighed og patienternes funktionsniveau seks måneder efter behandlingen ved hjælp af mRS score, som er en skala der måler, hvor godt en person kan klare daglige aktiviteter efter en hjerneblødning. Studiet vil også undersøge, hvordan levosimendan-behandling påvirker hjertets funktion hos disse patienter.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om denne skyllebehandling kan forbedre patienternes neurologiske tilstand og er sikker at anvende. Behandlingen gives gennem et tyndt rør kaldet et kateter, som placeres præcist i hjernen ved hjælp af en teknik kaldet stereotactic placering. Dette kateter føres ind i et hulrum i hjernen kaldet prepontine cistern, hvor skyllevæsken kan arbejde direkte på det område, hvor blødningen har fundet sted.

Under undersøgelsen vil nogle patienter modtage den nye skyllebehandling, mens andre vil modtage placebo. Patienterne vil blive fulgt tæt og deres neurologiske tilstand vil blive vurderet over tid. Undersøgelsen vil måle, hvor godt patienterne klarer sig både på kort og lang sigt, herunder deres evne til at udføre daglige aktiviteter og deres generelle livskvalitet. Forskerne vil også overvåge for eventuelle bivirkninger og komplikationer for at sikre behandlingens sikkerhed.

Under studiet vil patienterne blive inddelt i to grupper, hvor den ene gruppe får dexamethason og den anden får placebo. Lægemidlet gives til patienter hvor blødningen er sket inden for de seneste 48 timer. Forskerne vil følge patienterne tæt og måle forskellige ting som hvor længe de skal være indlagt, om de udvikler yderligere komplikationer, og hvordan deres tilstand udvikler sig over tid. De vil også tage blodprøver for at måle graden af betændelse i kroppen.

Patienterne vil blive fulgt i op til et år efter behandlingen for at se hvordan de klarer sig på lang sigt. Dette inkluderer undersøgelser af deres funktionsevne og livskvalitet på forskellige tidspunkter efter blødningen. Forskerne vil også holde øje med eventuelle bivirkninger ved behandlingen. Studiet vil hjælpe med at afgøre om dexamethason kan forbedre overlevelsen og mindske graden af handicap hos patienter med denne alvorlige form for hjerneblødning.