Formålet med studiet er at vurdere, hvordan indsprøjtning med CSX-1004 påvirker vejrtrækningen hos personer, der har fået fentanyl. Under forløbet vil deltagerne modtage enten det aktive stof eller en placebo, som er en væske uden aktiv medicinsk virkning bestående af natriumklorid. Forsøget er designet som et skiftende studie, hvilket betyder, at deltagerne vil modtage begge typer væske i forskellige omgange for at sammenligne resultaterne.

Formålet med studiet er at beskrive, hvordan disse lægemidler optages og virker i kroppen, samt deres evne til at vende åndedrætsundertrykkelse om. Under studiet vil deltagerne få opioidmedicin, som kan påvirke deres vejrtrækning, og derefter få modgift for at se, hvor hurtigt og effektivt åndedrætsundertrykkelsen kan vendes om. Forskerne vil måle forskellige aspekter af vejrtrækningen og tage blodprøver for at forstå, hvordan lægemidlerne bevæger sig gennem kroppen og påvirker åndedrætet.

Studiet gennemføres under forhold, der ligner det virkelige liv, for at få mere præcise resultater om, hvordan disse lægemidler fungerer hos forskellige typer mennesker. Målingerne vil blive brugt til at skabe matematiske modeller, der kan hjælpe med at forstå, hvor kraftige lægemidlerne er, og hvor hurtigt de begynder at virke eller stopper med at virke.

Deltagerne vil gennemgå forskellige undersøgelser for at måle, hvor hurtigt mad og væske passerer gennem fordøjelsessystemet, hvilket kaldes gastrointestinal transittid. Der vil også blive foretaget detaljerede målinger af tyktarmens bevægelser og volumen samt vandindholdet i tarmen. Disse målinger vil blive udført ved hjælp af avancerede billeddannelsesteknikker som MRI, som er magnetisk resonansbilleddannelse, der kan vise tarmenes indre struktur og funktion uden brug af stråling.

Under studiet vil deltagerne udfylde spørgeskemaer for at vurdere eventuelle symptomer på forstoppelse og andre tarmproblemer subjektivt. Der vil blive foretaget målinger af mavens tømningstid, som er den tid det tager for maden at forlade maven, samt mavens evne til at udvide sig for at rumme mad. Studiet vil også overvåge for eventuelle tegn på opioidabstinens, som kan opstå når opioidbehandling stoppes. Alle disse målinger hjælper forskerne med at få et komplet billede af, hvordan tramadol påvirker hele fordøjelsessystemet fra maven til tyktarmen.

Studiet er designet som et dobbeltblindt krydsningsstudie, hvilket betyder at hverken deltagere eller forskere ved, hvilken behandling der gives på et givet tidspunkt, og at hver deltager vil prøve forskellige behandlingskombinationer i løbet af studiet. Under studiet vil deltagerne gennemgå MRI-scanninger, som er en type billedtagning der bruger magnetfelter til at skabe detaljerede billeder af kroppens indre dele. Disse scanninger vil blive brugt til at måle bevægelser i tyktarmen og volumen af forskellige dele af tarmsystemet.

I løbet af studiet vil deltagerne få tre forskellige behandlingskombinationer: placebo sammen med placebo, naloxegol sammen med codein, og placebo sammen med codein. MRI-scanninger vil blive taget på forskellige tidspunkter: ved starten, efter indtagelse af et havregrynsmaaltid, og efter administration af bisacodyl, som er et afføringsmiddel. Dette vil gøre det muligt for forskerne at se, hvordan de forskellige behandlinger påvirker tarmfunktionen under forskellige forhold.

Formålet med studiet er at undersøge effekten af naldemedine på opioid-induceret tarmfunktionsforstyrrelse ved at bruge en objektiv tilgang til at udforske tarmpassage, bevægelsesmønstre, væskeudskillelse og tyktarmens volumen. Under studiet vil deltagerne modtage det smertestillende middel tramadol, som tilhører gruppen af opioider og kan forårsage tarmproblemer. Efterfølgende vil de få naldemedine for at vurdere, hvordan denne medicin påvirker de tarmrelaterede bivirkninger.

Studiet involverer forskellige undersøgelser for at måle, hvordan tarmen fungerer før, under og efter behandlingen. Dette inkluderer måling af, hvor hurtigt mad passerer gennem tarmsystemet, hvordan tyktarmen bevæger sig, hvor meget vand der er i tarmen, og tarmens volumen. Disse målinger foretages ved hjælp af forskellige teknikker, herunder MRI-scanninger, som er en type billeddiagnostik der bruger magnetfelter til at skabe detaljerede billeder af kroppens indre organer. Deltagerne vil også udfylde spørgeskemaer om deres symptomer og oplevelser relateret til tarmfunktion og eventuelle ubehagelige følelser ved ophør med opioidbehandling.

Formålet med studiet er at undersøge om ketamin kan hjælpe med at forlænge perioder uden stofbrug, mindske trang til stoffer og reducere risikoen for at falde tilbage i misbrug. Forskerne vil også lede efter særlige markører i kroppen, som kan forudsige hvornår en person er i risiko for at begynde at bruge stoffer igen. Under studiet vil deltagerne få ketamin eller placebo ved siden af deres sædvanlige behandling, og forskerne vil følge deres fremgang over tid.

Studiet vil måle forskellige ting som patienternes evne til at håndtere følelser og stress, samt ændringer i hjerneaktivitet. Forskerne håber at finde ud af, om ketamin kan være en nyttig tilføjelse til eksisterende behandlinger for opioidbrugsforstyrrelser, og om de kan identificere tegn i kroppen, der kan hjælpe med at forudsige behandlingsresultater.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere om daridorexant kan reducere brugen af ulovlige stoffer sammenlignet med placebo, når det gives som tillægsbehandling til patienter, der allerede er i behandling med buprenorphin. Studiet vil anvende forskellige formuleringer af buprenorphin, herunder depotinjektioner og sublinguale tabletter (tabletter der opløses under tungen).

Behandlingen vil vare i op til 12 måneder, hvor deltagerne vil modtage enten daridorexant eller placebo sammen med deres almindelige buprenorphin-behandling. Under forløbet vil deltagerne regelmæssigt blive vurderet for deres brug af opioider, søvnkvalitet og generelle helbredstilstand. Studiet vil også undersøge, hvordan behandlingen påvirker deltagernes daglige funktionsniveau og livskvalitet.

Formålet med studiet er at undersøge, hvilken af de to behandlinger der er mest effektiv til at reducere patienternes selvrapporterede opioidmisbrug. Deltagerne vil blive tilfældigt fordelt til at modtage enten Suboxone eller metadon som behandling. Under studieforløbet vil deltagerne blive fulgt tæt og skal udfylde forskellige spørgeskemaer og gennemgå tests for at måle deres smerte, livskvalitet, afhængighed og kognitive funktioner. Dette inkluderer blandt andet måling af smerteniveau, walkingtest og urinprøver.

Studiet følger deltagerne over en periode på seks måneder efter behandlingsstart, hvor der vil blive foretaget målinger efter to og seks måneder. Behandlingen sigter mod at hjælpe patienter med både at håndtere deres kroniske smerter og samtidig reducere deres problematiske brug af opioider, så de kan opnå en bedre livskvalitet og mindre afhængighed af smertestillende medicin.

I undersøgelsen vil deltagerne blive behandlet i 21 dage, hvor de enten får oxytocin næsespray eller placebo sammen med en planlagt nedtrapning af deres benzodiazepinmedicin. Oxytocin gives som næsespray op til flere gange dagligt, mens natriumklorid bruges som placebo i kontrolgruppen.

Under behandlingsforløbet vil abstinenssymptomerne blive vurderet dagligt ved hjælp af forskellige målemetoder. Studiet vil særligt fokusere på at måle sværhedsgraden af abstinenssymptomer som angst, søvnproblemer og uro. Dette skal hjælpe med at fastslå om oxytocin kan gøre nedtrapningsprocessen mere skånsom for patienterne.

Deltagerne i studiet er voksne der allerede er påbegyndt behandling med SUBLOCADE inden for de seneste tre måneder, eller som har afsluttet et tidligere SUBLOCADE studie. Under studiet vil forskerne følge deltagerne over en periode på tre år for at se, hvor godt behandlingen virker. De vil undersøge om deltagerne opnår remission, hvilket betyder at symptomerne på opioidmisbrug forsvinder eller bliver markant bedre. Forskerne vil også se på, hvor længe det tager at opnå vedvarende remission, hvor denne tilstand holder ved over længere tid.

Studiet vil desuden undersøge hvor mange deltagere der fortsætter med SUBLOCADE behandlingen, og hvad årsagerne er hvis nogle stopper behandlingen. Der vil blive fulgt op på om deltagerne bruger opioider igen, og om de oplever overdoser der kræver medicinsk hjælp. Forskerne vil også registrere om nogle deltagere skifter til andre former for behandling af opioidmisbrug, og hvad årsagerne til disse skift er. Alle disse målinger vil blive foretaget med jævne mellemrum gennem studieperioden for at give et detaljeret billede af behandlingens langsigtede effekter.

Formålet med studiet er at vurdere, om 12 ugers daglig behandling med dextroamfetamin kan reducere brugen af ulovlige amfetaminer hos personer, der også modtager behandling for opioidafhængighed. Studiet vil sammenligne dextroamfetamin med placebo for at se, hvilken behandling der er mest effektiv til at mindske brugen af ulovlige stoffer. Deltagerne vil blive tilfældigt fordelt til at modtage enten dextroamfetamin eller placebo gennem 12 uger.

Under studiet vil deltagerne blive overvåget gennem regelmæssige lægebesøg og urinprøver for at måle deres forbrug af ulovlige stoffer. Forskerne vil også vurdere andre faktorer som psykologisk stress, livskvalitet, søvn og generel sundhedstilstand. Studiet er dobbeltblindt, hvilket betyder at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvem der får den aktive medicin og hvem der får placebo, indtil studiet er færdigt. Dette design sikrer, at resultaterne ikke påvirkes af forventninger hos deltagerne eller forskerne.

Formålet med studiet er at vurdere, om tilføjelse af medicinen baclofen kan reducere behovet for medicinske GHB-doser under indlæggelse til afvænning hos patienter med GHB-afhængighedsforstyrrelse. Baclofen er et lægemiddel, der normalt bruges til at behandle muskelspændinger, men som også kan have gavnlige effekter ved afvænning fra visse stoffer.

Under studiet vil patienter, der er indlagt til GHB-afvænning, få baclofen som supplement til deres almindelige behandling. Forskerne vil måle, hvor meget medicinsk GHB der er nødvendig i slutningen af den fase, hvor dosen gradvist justeres og tilpasses den enkelte patients behov. Dette vil hjælpe med at afgøre, om baclofen kan være en nyttig tilføjelse til standardbehandlingen for GHB-afvænning.

Formålet med studiet er at vurdere, om baclofen som tilføjelse til standardbehandlingen kan reducere behovet for medicinske GHB-doser under indlæggelse til afvænning hos patienter med GHB-beroende. Studiet vil undersøge forskellige doser af baclofen for at finde den mest effektive mængde.

Under studiet vil deltagerne være indlagt på hospitalet og modtage den sædvanlige afvænningsbehandling med medicinske GHB-doser, som gradvist reduceres over tid. Samtidig vil de få baclofen som et tillæg til behandlingen. Forskerne vil følge, hvor meget medicinsk GHB der er nødvendigt i slutningen af den fase, hvor dosis justeres og stabiliseres. Dette vil hjælpe med at afgøre, om baclofen kan gøre afvænningsprocessen mere effektiv ved at reducere behovet for GHB under behandlingen.