Formålet med undersøgelsen er at finde den højeste sikre dosis og den anbefalede dosis af capecitabine, når den gives omkring operationen (så kaldet perioperativt). Deltagerne får først medicinen i flere uger før operationen (neoadjuvant behandling) og fortsætter med den efter operationen (adjuvant behandling). Doserne øges gradvist i små grupper af patienter for at se, hvilken dosis der er bedst tolereret, og for at registrere eventuelle bivirkninger, som kaldes adverse events. Resultaterne vil hjælpe med at bestemme den såkaldte MTD og sikre, at behandlingen er både sikker og effektiv.

Deltagere vil modtage enten en kombination af det nye stof pumitamig (også kaldet BNT327) og kemoterapi eller en kombination af det eksisterende lægemidlet nivolumab og kemoterapi. Den kemoterapeutiske behandling kan bestå af forskellige stoffer såsom oxaliplatin, fluorouracil, capecitabin eller calcium folinate. Behandlingen gives enten som en væske gennem et drop i en åre eller som tabletter, der skal synkes.

Studiet er opdelt i to faser. I den første del undersøges to forskellige doser af pumitamig for at bestemme, hvilken dosis der er bedst til at kontrollere kræften med færrest mulige bivirkninger. I den anden del sammenlignes den mest effektive dosis af pumitamig med den nuværende standardbehandling for at se, om den nye kombination kan forlænge tiden uden sygdomsforværring og øge den generelle overlevelse.

I undersøgelsen anvendes et kontrastmiddel kaldet Ferrotran, som gives gennem et drop i en blodåre. Dette kontrastmiddel indeholder meget små jernpartikler, der hjælper med at gøre lymfeknuderne mere synlige på scanningsbillederne. Scanningen udføres både før og efter den behandling, som består af kemoterapi og strålebehandling.

Undersøgelsen omfatter to scanninger: én før behandlingen starter og én efter behandlingen er afsluttet. Ved hver scanning får patienten først indsprøjtet kontrastmiddel, og derefter foretages selve MR-scanningen. Resultaterne fra disse scanninger bliver sammenlignet med resultaterne fra de almindelige PET-CT scanninger, som patienterne alligevel skal have som led i deres normale behandlingsforløb.

Behandlingen gives før en eventuel operation og består af to forskellige kombinationer af kemoterapi, som gives i en bestemt rækkefølge. Den ene kombination kaldes FLOT og den anden kaldes CROSS. Hver patient vil modtage begge behandlinger, men i forskellig rækkefølge afhængigt af hvilken gruppe de kommer i.

Under behandlingen vil patienterne blive nøje overvåget for at se, hvordan kroppen reagerer på medicinen. Efter behandlingen vil lægerne undersøge, om kræften er blevet mindre, og om det er muligt at operere. Patienterne vil blive fulgt i mindst to år efter behandlingen for at se, hvordan det går med deres sygdom.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor godt kombinationen af ivonescimab og kemoterapi virker hos patienter med fremskreden eller metastatisk mave- og spiserørskræft. Dette gælder både for patienter med og uden særlige biologiske markører i deres kræftceller (såsom HER2, PD-L1 og claudin18.2).

Under behandlingen vil patienterne modtage medicinen gennem regelmæssige behandlinger på hospitalet. Lægerne vil løbende vurdere, hvordan kræften reagerer på behandlingen, og følge patienternes generelle helbredstilstand. Der vil også blive fulgt op på, hvordan behandlingen påvirker patienternes livskvalitet ved hjælp af spørgeskemaer.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor sikkert lægemidlet er, hvordan det virker i kroppen, og hvor godt det kan bekæmpe kræften. Lægemidlet gives til voksne patienter, som tidligere har modtaget anden behandling for deres fremskredne kræftsygdom. Under behandlingen vil patienterne få AZD4360 gennem et drop i en blodåre.

Studiet er opdelt i to dele: I første del afprøves forskellige doser af medicinen for at finde den bedste og sikreste dosis. I anden del gives den valgte dosis til flere patienter for at undersøge, hvor effektiv behandlingen er. Gennem hele forløbet vil patienterne blive nøje overvåget for at sikre deres sikkerhed og vurdere, hvordan behandlingen virker på deres sygdom.

Formålet med studiet er at vurdere hvor godt HLX22 i kombination med trastuzumab og kemoterapi virker sammenlignet med trastuzumab og kemoterapi med eller uden pembrolizumab som førstelinjebehandling. Dette betyder den første behandling som patienter får for deres kræft. Studiet er randomiseret og dobbeltblindet, hvilket betyder at hverken patienter eller læger ved hvilken behandling der gives, og at behandlingen tildeles tilfældigt. Kun patienter med HER2-positive tumorer kan deltage, hvilket betyder at deres kræftceller har høje niveauer af et protein kaldet HER2 på overfladen.

Under studiet vil deltagere modtage deres tildelte behandling gennem regelmæssige besøg på hospitalet, hvor lægemidlerne gives som infusioner direkte i blodbanen. Der vil blive taget blodprøver og udført scanninger for at overvåge hvordan kræften reagerer på behandlingen og for at holde øje med eventuelle bivirkninger. Studiet vil også måle livskvalitet og indsamle information om hvor længe behandlingen holder kræften under kontrol og hvor længe patienter lever. Nogle deltagere vil få placebo i stedet for et af de aktive lægemidler.

Formålet med studiet er at vurdere hvor godt 68Ga-FAPI-46 PET fungerer til at opdage mave-tarm-kræft hos forskellige patienter. Under studiet vil deltagerne få foretaget en PET-skanning med det radioaktive sporstof 68Ga-FAPI-46. Denne skanning vil blive sammenlignet med andre skanninger og undersøgelser som deltagerne har fået foretaget tidligere. Læger vil også tage vævsprøver fra svulster for at undersøge dem under mikroskop, hvilket kaldes histopatologi. Disse vævsprøver vil blive analyseret for at se om der er bestemte proteiner til stede, som det radioaktive sporstof kan binde sig til.

Studiet vil følge deltagerne og sammenligne resultaterne fra den nye skanningsmetode med de skanninger de normalt ville få foretaget. Læger vil udfylde spørgeskemaer før og efter skanningerne for at vurdere om den nye metode påvirker hvordan de planlægger behandlingen. Der vil blive holdt øje med eventuelle bivirkninger fra det radioaktive sporstof og skanningsproceduren. Forskerne vil også undersøge hvor præcis den nye skanningsmetode er til at opdage kræft sammenlignet med andre metoder.

Formålet med studiet er at vurdere hvor godt BAY 2927088 virker og hvor sikkert det er at bruge. BAY 2927088 er en type medicin kaldet en reversibel tyrosinkinase-hæmmer, som virker ved at blokere bestemte signaler i kræftceller der får dem til at vokse. Medicinen gives som tabletter, der tages gennem munden. Studiet er et såkaldt åbent studie, hvilket betyder at både patienter og læger ved, hvilken behandling der gives.

Under studiet vil deltagere modtage BAY 2927088 tabletter og blive overvåget regelmæssigt for at se, hvordan deres kræft reagerer på behandlingen. Læger vil følge patienternes tilstand gennem undersøgelser og scanninger for at måle, om tumorerne bliver mindre, forbliver stabile eller vokser. Studiet vil også overvåge eventuelle bivirkninger og påvirkning af patienternes livskvalitet. Alle deltagere skal tidligere have modtaget standardbehandling for deres type kræft, eller der skal ikke findes andre tilfredsstillende behandlingsmuligheder for dem.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor effektiv tilføjelsen af trastuzumab er til standardbehandlingen hos patienter med denne type spiserørskræft. Standardbehandlingen består allerede af kemoterapi og immunterapi. Studiet fokuserer særligt på at måle, hvor længe patienterne kan leve uden at sygdommen forværres.

Under behandlingen vil patienterne modtage medicin gennem både tabletter og drop i blodårerne. Nogle af lægemidlerne gives direkte i en blodåre (intravenøs behandling), mens andre tages som tabletter gennem munden. Behandlingen fortsætter så længe den har en gavnlig effekt, og så længe eventuelle bivirkninger kan håndteres.

Studiet foregår i to faser. I den første fase vil forskerne gradvist øge dosen af JK06 hos små grupper af patienter for at finde den højeste sikre dosis. JK06 gives som en infusion direkte i blodet hver tredje uge. I den anden fase vil flere patienter modtage den dosis, der blev fundet sikker i første fase, opdelt i grupper efter deres specifikke kræfttype. Nogle grupper vil fokusere på bestemte kræfttyper som planocellulært lungekræft, forskellige typer brystkræft afhængigt af deres hormonreceptor-status og HER2-status, samt nyrecellekarcinom.

Under studiet vil patienterne blive nøje overvåget for bivirkninger og for, hvordan deres kræft reagerer på behandlingen. Dette vil blive målt gennem scanninger som computertomografi og magnetisk resonans-billeddannelse. Patienterne vil også få taget blodprøver for at se, hvordan kroppen behandler lægemidlet, og der kan blive taget væv fra tumoren til analyser. Studiet vil hjælpe med at bestemme, om JK06 kan være en ny behandlingsmulighed for patienter med disse kræfttyper.

Formålet med studiet er at undersøge, om den nye kombinationsbehandling kan forlænge overlevelsen sammenlignet med standardbehandlingen. Deltagerne vil blive tilfældigt fordelt til at modtage enten den nye behandling eller standardbehandlingen. Under studiet vil læger følge deltagernes helbred tæt og måle, hvordan tumoren reagerer på behandlingen. Behandlingen gives gennem en blodåre i regelmæssige intervaller, og deltagerne vil have regelmæssige undersøgelser for at vurdere behandlingens effekt og eventuelle bivirkninger.

Studiet vil også undersøge niveauet af et protein kaldet PD-L1 i kræftcellerne, da dette kan påvirke, hvor godt immunbehandlingen virker. Læger vil overvåge deltagernes livskvalitet og symptomer gennem hele forløbet samt registrere alle bivirkninger, der måtte opstå. Studiet fortsætter, indtil der er tilstrækkelig information til at vurdere, hvilken behandling der er mest effektiv til at hjælpe personer med denne type kræft.

Formålet med studiet er at undersøge sikkerheden og effektiviteten af AZD0901 hos patienter med fremskreden eller metastatisk kræft, hvilket betyder kræft der har spredt sig til andre dele af kroppen. Forskerne vil også undersøge, hvordan kroppen optager og nedbryder medicinen, samt om kroppen udvikler antistoffer mod behandlingen. Studiet er opdelt i forskellige dele, hvor nogle patienter får AZD0901 alene, mens andre får det sammen med andre kræftmediciner.

Under studiet vil patienterne få regelmæssige undersøgelser for at overvåge deres helbred og se, hvordan tumoren reagerer på behandlingen. Dette inkluderer blodprøver, scanninger og andre tests for at måle, om kræften bliver mindre eller holder op med at vokse. Nogle patienter skal også have taget væveprøver fra deres tumor for at hjælpe forskerne med at forstå, hvordan medicinen virker. Behandlingen fortsætter, så længe patienten har gavn af den og ikke oplever alvorlige bivirkninger.

Studiet omfatter tre forskellige patientgrupper med spiserørskræft i forskellige stadier. Den første gruppe omfatter patienter som skal have lindrende strålebehandling for at forbedre symptomer som synkebesvær og smerter. Den anden gruppe består af patienter med lokaliseret sygdom som ikke kan opereres, og som skal have både kemoterapi og strålebehandling som hovedbehandling. Den tredje gruppe omfatter patienter som skal have kombineret kemoterapi og strålebehandling før en planlagt operation for at formindske tumoren.

Under studiet vil patienterne modtage nivolumab som infusion i en blodåre sammen med deres planlagte strålebehandling og eventuelle kemoterapi. Behandlingens sikkerhed overvåges nøje gennem regelmæssige undersøgelser og blodprøver, hvor bivirkninger registreres systematisk. Studiet følger også patienternes livskvalitet gennem spørgeskemaer og måler behandlingens effekt på tumoren ved hjælp af billedundersøgelser. For patienter som skal opereres, undersøges det opererede væv for at vurdere behandlingens virkning.

Formålet med studiet er at undersøge hvor effektivt nivolumab er under aktiv overvågning hos patienter, der har haft en komplet respons på den indledende behandling. En komplet respons betyder, at der ikke kan påvises tegn på kræft efter behandlingen med kemoterapi og stråling. Under aktiv overvågning følges patienterne tæt med regelmæssige undersøgelser for at holde øje med, om kræften kommer tilbage, i stedet for at få operation med det samme.

Under studiet vil patienterne modtage nivolumab-behandling mens de er i det aktive overvågningsprogram. Forskerne vil følge patienterne for at se, hvor længe de forbliver kræftfri, og om behandlingen kan forhindre, at kræften kommer tilbage enten lokalt i spiserørsområdet eller spreder sig til andre dele af kroppen som metastaser. Studiet vil også overvåge eventuelle bivirkninger fra nivolumab-behandlingen for at sikre patienternes sikkerhed under forløbet.

Formålet med studiet er at undersøge, hvordan optaget af et radioaktivt sporstof kaldet [18F]F-AraG ændrer sig i kræftknuder efter strålebehandling. Dette sporstof kan vise, hvor aktive immuncellerne er i kroppen. Under studiet vil patienterne få foretaget specielle scanninger kaldet PET-scanninger, som kan vise, hvor sporstoffet samler sig i kroppen. Disse scanninger kan hjælpe lægerne med at forstå, hvordan immunsystemet reagerer på strålebehandlingen.

Studiet forløber ved, at patienterne får deres første PET-scanning før strålebehandlingen starter. Derefter får de strålebehandling som planlagt af deres læge. Efter strålebehandlingen får de yderligere to PET-scanninger – en efter en uge og en efter tre uger. På denne måde kan forskerne sammenligne, hvordan sporstoffet optages før og efter behandlingen, og dermed få viden om, hvordan immunsystemet påvirkes af strålebehandlingen hos patienter med disse kræfttyper.

Formålet med studiet er at undersøge, om RO7247669 kan forbedre patienters overlevelse sammenlignet med nivolumab. Deltagerne vil blive tilfældigt tildelt til at modtage en af de tre behandlinger, og hverken deltageren eller lægen vil vide, hvilken behandling der gives. Under studiet vil deltagerne modtage deres tildelte medicin gennem en infusion direkte i blodet med jævne mellemrum. Læger vil overvåge patienternes tilstand gennem regelmæssige undersøgelser, blodprøver og scanninger for at se, hvordan tumoren reagerer på behandlingen.

Forskerne vil måle flere forskellige ting under studiet, herunder hvor længe patienterne overlever, hvor godt tumorerne reagerer på behandlingen, og om patienternes livskvalitet forbedres. De vil også holde øje med eventuelle bivirkninger og undersøge, hvordan medicinerne påvirker kroppens immunsystem. Studiet vil hjælpe med at afgøre, om de nye behandlinger kan tilbyde bedre resultater end den nuværende standardbehandling for patienter med denne type kræft.

Studiet følger et forløb, hvor patienterne først får behandling med medicin før operationen, hvilket kaldes neoadjuvant kemoterapi. Efter denne behandling gennemgår patienterne en operation for at fjerne kræftsvulsten. Undervejs i forløbet tages der prøver af kræftvævet for at undersøge, hvordan behandlingen virker. Læger vil også følge patienternes helbred og eventuelle bivirkninger ved behandlingen.

Der vil blive målt på forskellige ting for at vurdere behandlingens effekt, herunder hvor mange patienter der ikke har kræftceller tilbage efter behandlingen, hvilket kaldes patologisk komplet respons. Derudover undersøges det, hvor længe patienterne lever efter behandlingen, og hvor længe de forbliver fri for sygdom. Studiet vil også se på, hvor mange patienter der kan få foretaget en fuldstændig fjernelse af kræftsvulsten ved operation.

Formålet med studiet er at sammenligne hvor lang tid patienter forbliver kræftfrie efter behandling med nivolumab sammenlignet med placebo. Alle deltagere i studiet har tidligere gennemgået kemoradioterapi før operationen, som er en kombination af kemoterapi (medicin der dræber kræftceller) og strålebehandling (højenergistråler der ødelægger kræftceller), efterfulgt af en operation hvor kræften er blevet fjernet fuldstændigt. På trods af den vellykkede operation kan der stadig være spor af kræft tilbage i kroppen.

Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt tildelt til at modtage enten nivolumab eller placebo som tillægsbehandling efter deres operation. Studiet vil følge deltagerne over tid for at se, hvor længe de forbliver fri for kræft, og hvor længe de overlever. Forskerne vil også måle overlevelsesraten efter 1, 2 og 3 år, som viser sandsynligheden for at være i live på disse tidspunkter efter start af behandlingen.

Studiet vil undersøge, om en behandling kaldet SDD (selektiv dekontaminering af fordøjelseskanalen) kan forhindre infektioner efter operation af spiserøret. SDD er en behandling, hvor specielle antibiotika gives for at fjerne skadelige bakterier fra munden, svælget og maven, mens de gavnlige bakterier bevares. Formålet med studiet er at vurdere, om SDD kan reducere infektiøse komplikationer efter spiserørsoperation, med særligt fokus på forebyggelse af lungebetændelse.

Under studiet vil patienter med spiserørskræft, som skal have fjernet spiserøret, blive tilfældigt opdelt i to grupper. Den ene gruppe vil modtage SDD-behandlingen, mens den anden gruppe vil få placebo. Forskerne vil følge patienterne i op til seks måneder efter operationen for at se, hvor mange der udvikler infektioner, særligt lungebetændelse. De vil også undersøge andre komplikationer som sårheling, længden af hospitalsindlæggelsen, og patienternes livskvalitet efter operationen.

Formålet med studiet er at finde ud af, om tilføjelse af tocilizumab til standardbehandlingen kan gøre behandlingen mere effektiv for patienter, hvis kræft viser tegn på høj aktivitet i det væv, der omgiver kræftcellerne, kaldet stroma. Patienterne vil blive opdelt i to grupper tilfældigt – nogle vil få standardbehandling plus tocilizumab, mens andre vil få standardbehandling plus placebo. Før behandlingen starter, vil der blive taget blodprøver og vævsprøver for at måle aktiviteten i stromavævet omkring kræften.

Under studiet vil patienterne gennemgå den planlagte kemoterapi og strålebehandling sammen med enten tocilizumab eller placebo. Efter denne behandling vil patienterne få foretaget operation som normalt planlagt. Læger vil følge patienternes fremskridt tæt og overvåge eventuelle bivirkninger. Der vil blive taget yderligere blodprøver og vævsundersøgelser for at se, hvor godt behandlingen virker, og hvordan kroppen reagerer på medicinen.

Behandlingen, der testes, er et lægemiddel kaldet S095029, som er et anti-NKG2A antistof. Dette lægemiddel gives som del af en kombinationsbehandling sammen med andre lægemidler. Formålet med studiet er at undersøge sikkerheden, tolerabiliteten og antitumoraktiviteten af S095029 som del af kombinationsbehandling hos deltagere med disse kræfttyper.

Studiet foregår i to faser. I den første fase vil forskerne undersøge, hvor sikker behandlingen er, og finde den rigtige dosis af S095029 til brug i kombinationsbehandlingen. I den anden fase vil de undersøge, hvor godt behandlingen virker mod kræften, samt fortsætte med at overvåge sikkerheden. Under hele studiet vil deltagerne blive nøje overvåget for bivirkninger og reaktioner på behandlingen, og forskerne vil måle, hvordan kræften reagerer på den nye behandling.

Under studieforløbet vil deltagerne få foretaget to forskellige PET-scanninger før deres planlagte kræftoperation. Den første scanning bruger [18F]F-AraG for at måle T-celle aktivitet, mens den anden scanning bruger [89Zr]Zr-Df-Crefmirlimab for at påvise tilstedeværelsen af CD8+ celler, som er en særlig type T-celler. T-celler er vigtige immunceller, der hjælper kroppen med at bekæmpe kræft. Efter operationen vil forskerne undersøge det fjernede tumorvæv og sammenligne det med resultaterne fra scanningerne for at se, om scanningerne kan forudsige, hvor mange og hvor aktive T-cellerne er i tumoren.

Studiet vil også undersøge eventuelle fjernede lymfeknuder, som er små strukturer i immunsystemet, der kan indeholde kræftceller eller immunceller. Lymfeknuderne bliver scannet på samme måde som tumoren for at se, om de to scanningsmetoder også kan give nyttig information om immunaktivitet i disse områder. Alle deltagere vil få deres normale kræftbehandling som planlagt, og scanningerne er et tillæg til standardbehandlingen.

Formålet med studiet er at vurdere, hvor effektiv denne kombinationsbehandling er hos patienter med lokaliseret ikke-operabel spiserørskræft. Behandlingsforløbet starter med, at patienterne får durvalumab sammen med FOLFOX kemiterapi og IMRT strålebehandling. Efter denne første behandlingsperiode fortsætter patienterne med durvalumab som vedligeholdelsesbehandling for at hjælpe med at holde sygdommen under kontrol over længere tid.

Under studiet vil patienternes tilstand blive overvåget regelmæssigt gennem forskellige undersøgelser og scanninger for at se, hvordan behandlingen virker. Forskerne vil måle den tid, der går fra behandlingens start, indtil sygdommen forværres eller spreder sig, hvilket kaldes progressionsfri overlevelse. Derudover vil patienternes livskvalitet blive vurderet gennem spørgeskemaer, og eventuelle bivirkninger vil blive nøje registreret for at sikre patienternes sikkerhed under behandlingen.

Formålet med studiet er at finde den bedste dosis af zongertinib og undersøge, om det kan hjælpe med at behandle disse typer af kræft. Studiet er opdelt i to dele. I den første del vil forskerne langsomt øge dosis af medicinen hos forskellige grupper af patienter for at finde ud af, hvilken dosis der er sikker at give. I den anden del vil de teste den fundne dosis på flere patienter for at se, hvor godt medicinen virker mod kræften. Under behandlingen vil patienterne få regelmæssige undersøgelser og scanninger for at se, hvordan kræften reagerer på behandlingen.

Patienterne vil blive fulgt tæt af læger, der vil holde øje med eventuelle bivirkninger og måle, om medicinen får kræften til at skrumpe eller stopper den i at vokse. Behandlingen fortsætter, så længe medicinen virker, og patienten kan tåle den. Studiet vil også indsamle blodprøver for at måle, hvor meget af medicinen der er i kroppen, og patienterne vil blive spurgt om deres livskvalitet og eventuelle symptomer, de oplever under behandlingen.

Studiet sammenligner to forskellige behandlingsmetoder. Den første behandling består af trifluridin/tipiracil kombineret med oxaliplatin og muligvis nivolumab. Den anden behandling er FOLFOX som er en kombination af kemoterapi medicin der inkluderer 5-fluorouracil og oxaliplatin, og denne kan også gives sammen med nivolumab. Nivolumab er en type immunterapi medicin der hjælper kroppens eget immunsystem med at bekæmpe kræften. Formålet med studiet er at vurdere om den ene behandling er bedre end den anden til at forsinke sygdommens forværring.

Deltagerne vil blive tilfældigt fordelt til at modtage en af de to behandlinger. Under studiet vil læger regelmæssigt undersøge hvordan sygdommen udvikler sig og holde øje med eventuelle bivirkninger. Der vil blive taget billeder af kroppen for at se om kræften bliver mindre, forbliver stabil eller bliver værre. Studiet vil også vurdere livskvalitet og hvor længe patienterne lever med behandlingen.

Studiet er et randomiseret, dobbeltblindet studie, hvilket betyder, at hverken deltagerne eller lægerne ved, om den enkelte patient får aspirin eller placebo. Deltagerne vil blive tilfældigt tildelt til enten at tage aspirin eller placebo dagligt i en periode på op til ti år. Under studiet vil deltagerne have regelmæssige opfølgningsbesøg hos deres læge for at kontrollere deres helbred og se, om der er tegn på, at kræften kommer tilbage. Lægerne vil også overvåge for eventuelle bivirkninger ved behandlingen.

Under hele studieperioden vil forskerne følge deltagernes helbred nøje og registrere vigtige oplysninger som overlevelse, om kræften kommer tilbage, og hvordan deltagerne har det generelt. Studiet vil også undersøge eventuelle bivirkninger som blødningsproblemer, hjerte-kar-hændelser og udvikling af nye kræftformer. Deltagerne kan fortsætte med at modtage deres sædvanlige opfølgende kræftbehandling som hormonbehandling eller andre anbefalede terapier sideløbende med studiebehandlingen.

Studiet er opdelt i to faser. I første fase undersøges forskellige doser af kemoterapi og strålebehandling for at finde den højeste dose, som kan gives sikkert uden for mange bivirkninger. Der testes forskellige kombinationer, hvor stråledosen varierer mellem 41,4 til 50,4 Gy, og kemoterapien gives i forskellige styrker fra 50% til 100% af standarddosen. Nogle patienter vil også modtage placebo. I anden fase bruges den bedste dose fra første fase til at undersøge, hvor godt behandlingen virker mod kræften.

Under behandlingen vil patienterne modtage regelmæssige undersøgelser med scanninger og endoskopi for at se, hvordan kræften reagerer på behandlingen. Endoskopi er en undersøgelse, hvor lægen bruger et tyndt, fleksibelt instrument til at se ind i spiserøret. Behandlingens virkning måles ved at undersøge, om kræftsvulsten bliver mindre eller forsvinder helt 12 uger efter behandlingens afslutning. Studiet følger også patienterne for at se, hvordan deres livskvalitet påvirkes, og hvor længe de lever uden, at kræften kommer tilbage.

Formålet med studiet er at undersøge hvor sikker og effektiv denne kombination af tre lægemidler er hos personer med fremskreden kræft, som betyder kræft der ikke kan opereres bort eller som har spredt sig til andre dele af kroppen. Studiet vil også sammenligne denne behandling med en kombination af kun to af lægemidlerne for at se hvilken tilgang der fungerer bedst.

Under studiet vil deltagerne modtage behandling gennem regelmæssige besøg på hospitalet, hvor lægemidlerne gives direkte i blodbanen gennem et drop eller som tabletter. Læger vil følge deltagerne tæt og tage blodprøver samt lave scanninger for at se hvordan kræften reagerer på behandlingen og for at holde øje med eventuelle bivirkninger. Behandlingen fortsætter så længe den hjælper på kræften og ikke forårsager alvorlige problemer.

Under studiet vil patienterne blive tilfældigt opdelt i to grupper – en gruppe, der får octreotid-behandling, og en gruppe, der ikke får denne behandling. Octreotid er et kunstigt fremstillet stof, der ligner et naturligt hormon i kroppen og kan påvirke fordøjelsen. Studiet følger patienterne i 6 måneder efter operationen, hvor der regelmæssigt måles vægt og forskellige hormoner i blodet, som påvirker sult og mæthed. Der tages også målinger af kropssammensætningen, som viser forholdet mellem fedtvæv og muskelvæv.

I løbet af studiet udfyldes spørgeskemaer om ernæringstilstand og livskvalitet på forskellige tidspunkter. Undersøgelserne inkluderer også registrering af, om patienten har brug for ernæring gennem sonde direkte til tarmen eller gennem næsen ned i maven. Alle bivirkninger fra behandlingen bliver nøje registreret, herunder kendte bivirkninger ved octreotid som galdesten, smerter på indsprøjtningsstedet, kvalme, mavesmerter, træthed og hovedpine.

Pembrolizumab er en type immunterapi-medicin, der hjælper kroppens eget immunsystem med at bekæmpe kræftcellerne. Studiet vil se nærmere på patienter, hvis tumorer udtrykker et protein kaldet PD-L1, som kan påvirke, hvor godt immunsystemet kan genkende og angribe kræftcellerne. Ikke alle patienter vil modtage den aktive medicin, da nogle vil få placebo i stedet, men alle deltagere vil modtage den samme standardbehandling med kemoradiotherapi.

Under studiet vil deltagerne blive nøje overvåget af læger, som vil vurdere, hvordan behandlingen virker og holde øje med eventuelle bivirkninger. Studiet vil sammenligne, hvor længe patienterne lever uden at deres sygdom forværres, samt den samlede overlevelse mellem de to behandlingsgrupper. Læger vil også registrere alle bivirkninger, der opstår under behandlingen, for at vurdere sikkerheden af den nye behandlingskombination.

Formålet med studiet er at undersøge om kombinationsbehandlingen med pembrolizumab, lenvatinib og kemoterapi er mere effektiv og sikker end standardbehandlingen. Studiet er opdelt i to dele. Den første del er en sikkerhedstest, hvor et mindre antal deltagere får den nye behandling sammen med forskellige kemoterapikombinationer for at sikre, at behandlingen er sikker nok til at fortsætte med. Den anden del er hovedstudiet, hvor deltagerne tilfældigt fordeles til enten at modtage den nye kombinationsbehandling eller standardbehandlingen.

Under studiet vil deltagerne blive overvåget for at se, hvor godt behandlingen virker, og om der opstår bivirkninger. Forskerne vil også måle, hvor længe deltagerne lever, hvor længe deres sygdom forbliver stabil, og om tumoren skrumper eller forsvinder. Nogle deltagere vil også blive testet for et protein kaldet PD-L1, som kan hjælpe med at forudsige, hvor godt behandlingen vil virke. Studiet inkluderer også spørgeskemaer om livskvalitet for at forstå, hvordan behandlingen påvirker deltagernes daglige liv og velbefindende.