Formålet med studiet er at undersøge, hvor sikkert og tolerabelt lægemidlet er, samt at få et første indtryk af, om det kan få kræftsvulsterne til at krympe. Deltagerne får en enkelt infusion af lægemidlet og derefter følger de regelmæssige kontrolbesøg på hospitalet, hvor lægerne måler vitale tegn, blodprøver og eventuelle bivirkninger. Der foretages også billeddannelse af brystet for at se, om tumoren ændrer størrelse.

Studiet er åbent, så både læger og deltagere ved, hvilken behandling der gives. Efter infusionen observeres patienterne i flere uger for at opdage mulige alvorlige bivirkninger, som kan begrænse dosis, og for at vurdere hvor længe effekten varer. På baggrund af disse observationer vil man fastlægge den anbefalede dosis til fremtidige undersøgelser.

Studiet starter med, at behandlingen gives over nogle perioder i en planlagt rækkefølge. Først får deltagerne behandling i en indledende fase, og derefter fortsætter nogle med vedligeholdelsesbehandling. I den første del vurderes det, om dosis kan tåles, og om der opstår bivirkninger. I den næste del sammenlignes de to behandlingsformer for at se, hvilken der virker bedst i forhold til overlevelse. Der bruges også en særlig undersøgelse med NETSPOT, som er et billeddannende middel til at finde bestemte kræftceller i kroppen.

Som en del af studiet kan der også indgå atezolizumab, som er en type immunterapi, altså behandling der hjælper kroppens eget forsvar med at bekæmpe kræften, samt carboplatin og etoposid, som er kendte kræftlægemidler. Der kan desuden gives LysaKare med arginine hydrochloride og lysine hydrochloride, som bruges til at beskytte nyrerne under behandlingen. Studiet undersøger derfor både sikkerhed og mulig virkning af denne kombination af behandlinger.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor godt tarlatamab virker til at bremse sygdommen. Medicinen gives som en intravenøs infusion, hvilket betyder, at væsken føres direkte ind i en blodåre gennem et drop. Under forløbet vil man holde øje med, hvordan sygdommen påvirker patienterne over tid.

Behandlingen i studiet består af forskellige kombinationer. Nogle vil modtage PF-08634404 sammen med etoposide og carboplatin. Andre vil modtage atezolizumab kombineret med kemoterapi som en sammenligning. Atezolizumab er et eksisterende præparat, der bruges til at sammenligne med det nye stof for at se, om kombinationen med PF-08634404 kan forlænge den samlede overlevelse.

Undervejs i undersøgelsen vil der blive anvendt forskellige medicinske præparater som en del af den generelle pleje. Dette kan omfatte carboplatin, cisplatin og etoposide, som er typer af kemoterapi, samt dexamethasone, der er et binyrebarkhormon brugt til at dæmpe betændelse. Der kan også blive brugt mannitol, som er en væske, der gives direkte i en åre, samt paracetamol til smertelindring.

Formålet med forsøget er at sammenligne hvor effektiv BNT327 er i forhold til atezolizumab, når disse lægemidler gives sammen med kemoterapi til personer med småcellet lungekræft i udbredt stadie, som ikke tidligere har modtaget behandling for deres sygdom. Forsøget vil måle overlevelse og undersøge hvor lang tid der går før sygdommen forværres, samt hvor mange deltagere der oplever at deres kræft bliver mindre eller forsvinder. Derudover vil forsøget også vurdere sikkerheden af behandlingerne ved at registrere bivirkninger og undersøge hvordan behandlingerne påvirker deltagernes livskvalitet og symptomer som hoste og åndenød.

Forsøget er planlagt til at starte i december 2025 og forventes at fortsætte indtil november 2028. Deltagerne vil blive tilfældigt fordelt til at modtage enten BNT327 eller atezolizumab sammen med kemoterapi. Behandlingen med kemoterapi kan vare op til 12 uger, mens behandlingen med immunterapi kan fortsætte i op til 48 uger afhængigt af hvordan deltageren reagerer på behandlingen. Under forsøget vil der blive taget blodprøver og foretaget scanninger for at følge sygdommens udvikling, og deltagerne vil blive bedt om at udfylde spørgeskemaer om deres livskvalitet og symptomer.

Formålet med forsøget er at undersøge hvor godt tarlatamab virker hos patienter med småcellet lungekræft i udbredt stadium og nedsat almentilstand. Forsøget vil måle hvor mange patienter der er i live efter tolv måneder, samt hvor længe patienterne lever samlet set og hvor længe sygdommen holdes under kontrol uden at forværres. Derudover vil man undersøge hvor mange patienter der reagerer positivt på behandlingen, hvilket betyder at kræften bliver mindre eller forsvinder. Man vil også se specifikt på kræft der har spredt sig til hjernen. Den maksimale daglige dosis af tarlatamab er ti milligram, og den samlede dosis over behandlingsperioden kan være op til 241 milligram fordelt over op til tolv måneder.

Under forsøget vil man følge patienterne nøje for at se om behandlingen er sikker og hvor godt den tåles. Man vil også måle hvor mange patienter der kan tåle behandlingen indtil den første kontrol af sygdommen, og hvor lang tid der går før patienterne eventuelt har brug for en ny type behandling. Livskvaliteten hos patienterne vil blive mågt ved hjælp af spørgeskemaer, så man kan forstå hvordan behandlingen påvirker deres dagligdag og velbefindende. Forsøget vil også registrere eventuelle bivirkninger og problemer der opstår under behandlingen.

I forsøget afprøves en ny behandlingskombination med medicinen tarlatamab sammen med durvalumab, carboplatin og etoposid. Denne kombination sammenlignes med standardbehandling bestående af durvalumab, carboplatin og etoposid. Formålet er at undersøge om tilføjelsen af tarlatamab kan forbedre overlevelsen hos patienter med denne type lungekræft.

Behandlingen gives gennem drop i en blodåre. Under forsøget vil patienterne blive fulgt tæt med regelmæssige undersøgelser for at overvåge deres tilstand og vurdere hvordan behandlingen virker. Lægerne vil også holde øje med eventuelle bivirkninger fra behandlingen. Forsøget vil fortsætte indtil det er muligt at afgøre, om den nye behandlingskombination er mere effektiv end standardbehandlingen.

Formålet med studiet er at undersøge, om sacituzumab govitecan er mere effektivt end standardbehandling til at få tumorer til at skrumpe og til at forlænge patienternes levetid. Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt fordelt til at modtage enten den nye behandling eller standardbehandling. Læger vil regelmæssigt overvåge deltagernes tilstand ved hjælp af computertomografi eller magnetisk resonans-skanning, som er billeddannende undersøgelser, der kan vise, om tumoren ændrer sig i størrelse. Læger vil også følge deltagernes generelle helbred og eventuelle bivirkninger fra behandlingen.

Studiet vil vurdere flere forskellige måder at måle behandlingens effekt på, herunder hvor mange deltagere får deres tumorer til at skrumpe, hvor længe deltagerne lever, og hvor længe det tager, før deres kræft bliver værre igen. Læger vil også overvåge symptomer som åndenød og den generelle fysiske funktionsevne hos deltagerne. Sikkerheden af behandlingen vil blive nøje overvåget ved at registrere alle bivirkninger og ændringer i blodprøver gennem hele studieforløbet.

Formålet med studiet er at finde ud af, om BMS-986489 kombineret med kemoterapi hjælper mennesker med at leve længere sammenlignet med atezolizumab kombineret med kemoterapi. Dette er en randomiseret undersøgelse, hvilket betyder, at deltagerne tilfældigt bliver tildelt én af de to behandlinger. Studiet er dobbeltblindt, hvilket betyder, at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvilken behandling der gives, indtil studiet er færdigt.

Under studiet vil deltagerne modtage deres tildelte behandling og blive nøje overvåget af læger. Lægerne vil bruge særlige scanninger som CT-scanninger eller MRI-scanninger til at måle tumorerne og se, hvordan de reagerer på behandlingen. Studiet vil følge deltagerne over tid for at se, hvor længe de lever, hvor længe deres sygdom forbliver stabil, og hvilke bivirkninger der opstår. Læger vil også overvåge, om sygdomsrelaterede symptomer bliver værre over tid.

Studiet er opdelt i to dele: Del A og Del B. I begge dele vil deltagerne modtage behandlingskombinationen, mens læger overvåger for bivirkninger og måler, hvor godt behandlingen virker. Nogle deltagere vil modtage fire behandlingscyklusser med carboplatin sammen med de andre lægemidler, mens andre vil få behandling uden carboplatin. Under studiet vil deltagerne have regelmæssige besøg på hospitalet, hvor de vil få taget blodprøver, få foretaget scanninger og andre undersøgelser for at overvåge deres helbred og se, hvordan kræften reagerer på behandlingen.

Læger vil måle forskellige faktorer for at vurdere behandlingens effekt, herunder hvor længe deltagerne lever uden, at deres kræft bliver værre (progressionsfri overlevelse), hvor mange deltagere får mindre tumorer (objektiv responsrate), hvor længe tumorerne forbliver små eller forsvinder (responsvarighed), og hvor mange deltagere har stabil sygdom eller bedring af deres tilstand (sygdomskontrolrate). Studiet vil også overvåge for bivirkninger og måle koncentrationen af lægemidlerne i blodet for at sikre, at deltagerne får den rigtige dosis.

Formålet med studiet er at undersøge om tilføjelse af tiragolumab til standardbehandlingen kan forbedre resultaterne for patienter med ubehandlet småcellet lungekræft i udbredt stadium. Deltagerne vil blive inddelt i to grupper ved lodtrækning – en gruppe får alle fire lægemidler, mens den anden gruppe får placebo i stedet for tiragolumab sammen med de tre andre aktive lægemidler. Hverken deltagerne eller lægerne vil vide, hvilken behandling der gives, hvilket kaldes et dobbeltblindt studie.

Under studiet vil deltagerne modtage behandling gennem en blodåre og vil blive overvåget regelmæssigt for at se, hvordan kræften reagerer på behandlingen og for at holde øje med eventuelle bivirkninger. Lægerne vil måle, hvor længe kræften forbliver under kontrol, og hvor længe patienterne lever med deres sygdom. Studiet vil også undersøge livskvaliteten og sikkerheden af behandlingerne ved at følge deltagerne over en længere periode.

Formålet med studiet er at undersøge effekten af vedligeholdelsesbehandling med to lægemidler: olaparib og durvalumab. Olaparib er et lægemiddel, der blokerer et enzym, som hjælper kræftceller med at reparere deres DNA, mens durvalumab er en type immunterapi, der hjælper kroppens eget immunsystem med at bekæmpe kræften. Denne kombinationsbehandling gives som vedligeholdelsesterapi efter, at patienten har gennemført standard førstelinje kemoterapi bestående af carboplatin eller cisplatin, etoposid og durvalumab.

Studiet har en forscreeningsfase, hvor der tages prøver for at teste, om patientens kræft er HRD positiv. Kun patienter med HRD positive tumorer kan fortsætte til behandlingsfasen. Under selve studiet får patienterne vedligeholdelsesbehandling med olaparib og durvalumab, og deres respons på behandlingen følges tæt gennem regelmæssige scanninger med CT eller MRI. Læger vurderer, hvordan kræften reagerer på behandlingen ved at måle tumorernes størrelse og følge patienternes generelle helbredstilstand gennem hele forløbet.

Formålet med studiet er at vurdere, hvor effektiv kombinationen af niraparib og anti-PD-L1 antistof vedligeholdelsesbehandling er for patienter med SLFN11-positiv småcellet lungekræft med udbredt sygdom, som ikke er blevet værre efter standardbehandling. Deltagerne i studiet har allerede modtaget standardbehandling bestående af fire cyklusser kemoterapi med platin og etoposid sammen med immunterapi (atezolizumab eller durvalumab), og deres kræft er ikke blevet værre under denne behandling.

Under studiet vil deltagerne modtage kombinationsbehandling med niraparib tabletter sammen med fortsatte immunterapi-injektioner som vedligeholdelsesbehandling. Læger vil regelmæssigt overvåge deltagernes helbred og følge sygdommens udvikling gennem scanninger og blodprøver. Studiet vil måle, hvor længe patienternes kræft forbliver stabil eller forbedres, samt overvåge eventuelle bivirkninger ved behandlingen.

Studiet er delt i to dele. I den første del får et mindre antal patienter behandlingen for at sikre, at kombinationen er sikker at give. Her får patienterne lenvatinib i en lavere dosis på 8 mg sammen med de andre lægemidler. Hvis den første del viser, at behandlingen er sikker, fortsætter studiet til anden del, hvor flere patienter får behandlingen med lenvatinib i en højere dosis på 20 mg for at undersøge, hvor godt behandlingen virker til at standse eller forsinke kræftens vækst.

Under studiet vil patienterne få behandlingen gennem drop i en blodåre på hospitalet med jævne mellemrum. Læger vil følge patienterne tæt og tage regelmæssige scanninger og blodprøver for at se, hvordan kræften reagerer på behandlingen og for at holde øje med eventuelle bivirkninger. Nogle patienter kan få placebo i stedet for et af de aktive lægemidler. Behandlingen fortsætter, så længe den virker og patientens tilstand tillader det.

Formålet med studiet er at evaluere sikkerheden og effekten af disse behandlingskombinationer hos patienter, hvis kræft ikke har responderet på tidligere immunterapi. Studiet er opdelt i forskellige arme, hvor hver arm tester en specifik kombination af lægemidler. Nogle deltagere vil modtage de aktive lægemidler, mens andre vil modtage placebo som kontrol. Under studiet vil deltagerne modtage regelmæssige scanninger og blodprøver for at overvåge, hvordan deres kræft reagerer på behandlingen og for at holde øje med eventuelle bivirkninger.

Behandlingen vil fortsætte, så længe den virker og ikke forårsager uacceptable bivirkninger. Læger vil bruge RECIST 1.1 kriterier, som er standardmetoder til at måle tumorstørrelse og respons på behandling, for at vurdere hvor godt behandlingen virker. Studiet vil også følge deltagerne over tid for at se, hvor længe behandlingen holder kræften under kontrol og forbedrer deres overlevelse.

Studiet er opdelt i tre dele. I de første to dele undersøges sikkerheden af BMS-986012 givet sammen med kemoterapien for at finde den bedste dosis. Deltagerne får fire behandlingscyklusser med kombinationen, hvorefter de fortsætter med kun BMS-986012 indtil sygdommen forværres. I den tredje del sammenlignes denne kombinationsbehandling med standardkemoterapi alene ved at dele deltagerne tilfældigt i to grupper.

Under studiet overvåges deltagerne nøje for bivirkninger og tegn på sygdomsudvikling. Der tages regelmæssige blodprøver for at måle lægemiddelkoncentrationer i kroppen og kontrollere for eventuelle ændringer i blodværdier. Studiet fortsætter indtil sygdommen udvikler sig eller deltagerne oplever uacceptable bivirkninger.

Behandlingen gives i to faser: Først får patienterne en indledende behandling over 4 cyklusser med alle lægemidlerne. Derefter fortsætter de med en vedligeholdelsesbehandling med enten BMS-986012 og nivolumab eller nivolumab alene. Behandlingen gives gennem drop i en blodåre.

Under forsøget vil lægerne nøje overvåge eventuelle bivirkninger og undersøge, hvor godt behandlingen virker ved at måle, hvor længe der går, før sygdommen forværres. De vil også undersøge, hvor mange patienter der reagerer positivt på behandlingen, og hvor længe denne positive effekt varer ved.

Studiet er designet som et åbent studie, hvilket betyder, at både patienter og læger ved, hvilken behandling der gives. Patienter, som har haft god respons eller stabil sygdom efter den indledende behandling, vil blive tilfældigt fordelt til en af de to behandlingsgrupper. Vedligeholdelsesbehandlingen fortsætter, indtil sygdommen forværres, eller der opstår uacceptable bivirkninger. Under hele forløbet vil patienterne blive overvåget regelmæssigt med scanninger og blodprøver for at vurdere behandlingens virkning og eventuelle bivirkninger.

Studiet vil også undersøge, hvordan behandlingerne påvirker patienternes livskvalitet og generelle velbefindende gennem spørgeskemaer. Desuden vil forskerne måle forskellige biologiske markører i blodet for at få en bedre forståelse af, hvordan behandlingerne virker i kroppen. Alle bivirkninger vil blive nøje registreret og vurderet for at sikre patienternes sikkerhed gennem hele studieforløbet.

Formålet med studiet er at vurdere, hvor godt I-DXd virker til at bekæmpe kræften hos personer med småcellet lungekræft i udvidet stadium, som tidligere har modtaget behandling. Studiet er et åbent studie, hvilket betyder, at både deltagere og læger ved, hvilken behandling der gives, og det sammenligner forskellige doser af medicinen. Deltagerne vil modtage I-DXd gennem en infusion i en vene, og de vil blive overvåget regelmæssigt for at se, hvordan deres kræft reagerer på behandlingen.

Under studiet vil deltagerne gennemgå forskellige undersøgelser og tests for at spore deres helbred og se, om medicinen virker. Dette inkluderer scanninger for at måle tumorer, blodprøver og andre sundhedstjek. Behandlingen fortsætter, så længe den hjælper med at kontrollere kræften og ikke forårsager for alvorlige bivirkninger. Læger vil nøje overvåge alle deltagere for eventuelle bivirkninger og justere behandlingen efter behov.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor effektiv denne behandlingskombination er som førstelinjebehandling for patienter med småcellet lungecancer i udbredt stadium. Studiet følger patienterne for at se, hvor længe deres sygdom forbliver under kontrol uden at forværres. Behandlingen starter med kemoimmunterapi, hvilket betyder en kombination af kemoterapi og immunterapi givet sammen. Efter denne indledende behandling fortsætter patienterne med vedligeholdelsesbehandling ved hjælp af de to lægemidler pembrolizumab og olaparib.

Under studiet vil patienterne få regelmæssige undersøgelser og scanninger for at følge deres sygdomsforløb og overvåge eventuelle bivirkninger. Lægemidlerne gives som infusioner i en blodåre eller som tabletter, afhængigt af det specifikke lægemiddel. Studiet kræver, at der tages vævsprøver fra kræftsvulsten før behandlingens start for at kunne analysere sygdommen nærmere. Behandlingsforløbet vil fortsætte, så længe patientens tilstand forbliver stabil eller forbedres, og så længe bivirkningerne er håndterbare.

Formålet med studiet er at undersøge hvor mange deltagere der stadig er i live og ikke har oplevet forværring af deres kræft efter 12 måneder med den kombinerede vedligeholdelsesterapi. Deltagerne i studiet er patienter med småcellet lungekræft i udbredt stadium, som ikke tidligere har modtaget behandling for deres kræft og som er egnede til at modtage platin-baseret kemoterapi kombineret med durvalumab som førstelinjebehandling. Alle deltagere vil modtage den samme behandling, da dette er et åbent studium uden kontrolgruppe.

Studiet forløber i to faser, hvor deltagerne først modtager induktionsbehandling med platin-baseret kemoterapi kombineret med durvalumab. De deltagere, hvis kræft ikke forværres under denne første behandling, fortsætter derefter til vedligeholdelsesfasen, hvor de modtager AZD2811 sammen med durvalumab. Under hele studiet overvåges deltagernes helbred, bivirkninger og livskvalitet nøje. Studiet måler også, hvor længe deltagerne lever uden at opleve forværring af deres kræft, samt andre vigtige behandlingsresultater som overlevelse og respons på behandlingen.

Under studiet vil deltagerne først gennemgå en computertomografi (CT-scanning), som er en røntgenundersøgelse, der skaber detaljerede billeder af lungerne. Derefter vil de indånde OWL-EVO1 spormidlet og afgive åndedræts prøver på bestemte tidspunkter. Forskerne vil undersøge forskellige faktorer som den bedste måde at indsamle åndedræts prøver på, herunder timing, kropsstilling og varighed af prøvetagningen. Deltagerne skal være mellem 45 og 85 år gamle og have gennemført en CT-scanning af brystkassen inden for de sidste 6 måneder.

Studiet vil også overvåge sikkerheden og tolerabiliteten af OWL-EVO1 ved at registrere eventuelle bivirkninger, som deltagerne måtte opleve efter at have indåndet spormidlet. Resultaterne vil blive analyseret ved hjælp af forskellige statistiske metoder for at bestemme testens nøjagtighed i forhold til at identificere lungecancer korrekt sammenlignet med andre diagnostiske metoder.

Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, om tilføjelse af thorakal strålebehandling til kombinationen af durvalumab og kemoterapi forbedrer overlevelsen efter et år. Deltagerne vil blive tilfældigt fordelt til enten at modtage alle tre behandlinger sammen eller kun durvalumab og kemoterapi uden strålebehandling. Under forløbet vil patienterne modtage deres tildelte behandling og blive fulgt tæt med regelmæssige undersøgelser og scanninger for at vurdere, hvordan behandlingen virker.

Læger vil bruge computertomografi eller magnetisk resonans scanninger til at måle tumorernes størrelse og se, hvordan de reagerer på behandlingen. Undersøgelsen vil også overvåge eventuelle bivirkninger og måle livskvaliteten hos deltagerne. Strålebehandlingen vil blive givet til specifikke områder i brystkassen, der ikke tidligere har modtaget stråling, mens læger holder øje med, hvordan både de bestrålede og ikke-bestrålede kræftområder reagerer på den samlede behandling.

Under studiet vil patienter modtage den kombinerede behandling og blive overvåget regelmæssigt for at vurdere, hvordan kræften reagerer på medicinen. Behandlingen gives som den første behandling for sygdommen, hvilket betyder, at patienterne ikke tidligere har modtaget kemoterapi for deres kræft i udbredt stadium. Lægemidlerne gives gennem drop i en blodåre, og behandlingsforløbet følger et fastlagt skema. Patienterne vil blive undersøgt med scanninger som computertomografi eller MRI for at måle tumorernes størrelse og se, om behandlingen virker.

Studiet vil også overvåge patienternes generelle helbred og livskvalitet under behandlingen. Dette inkluderer regelmæssige blodprøver og spørgeskemaer om, hvordan patienterne har det. Eventuelle bivirkninger vil blive nøje registreret og vurderet. Målet er at finde ud af, hvor længe patienterne kan leve uden at deres sygdom forværres, når de får denne specielle kombination af immunterapi og kemoterapi.

Formålet med studiet er at undersøge om trilaciclib givet før topotecan kan hjælpe patienter med udbredt småcellet lungekræft til at leve længere sammenlignet med placebo givet før topotecan. Under studiet vil deltagerne blive overvåget for at se hvordan deres kræft reagerer på behandlingen og for at holde øje med eventuelle bivirkninger. Læger vil regelmæssigt tjekke deltagernes helbred gennem blodprøver og scanninger for at måle hvordan behandlingen virker.

Studiet vil også undersøge hvordan behandlingen påvirker blodcellerne, da kemoterapi kan reducere antallet af forskellige typer blodceller som hvide blodlegemer, røde blodlegemer og blodplader. Dette kan føre til tilstande som neutropeni, som betyder et lavt antal hvide blodlegemer der bekæmper infektioner, og anæmi, som betyder et lavt antal røde blodlegemer der transporterer ilt rundt i kroppen. Læger vil overvåge disse bivirkninger nøje og kan give støttende behandling som blodtransfusioner eller medicin til at stimulere produktionen af blodceller hvis nødvendigt.

Formålet med studiet er at vurdere, hvor effektiv denne nye behandlingskombination er for patienter med udbredt småcellet lungekræft. Under studiet vil deltagerne modtage den nye behandling, og lægehold vil følge deres respons på behandlingen ved hjælp af scanninger og andre undersøgelser. Livskvaliteten vil også blive målt gennem spørgeskemaer for at forstå, hvordan behandlingen påvirker patienternes daglige liv.

Studiet vil følge deltagerne over flere år for at se, hvor længe behandlingen virker, og hvor længe patienterne lever. Forskerne vil også overvåge eventuelle bivirkninger fra behandlingen nøje. Dette er et fase II studie, hvilket betyder at den nye behandlingskombination allerede har vist lovende resultater i tidligere mindre studier, og nu skal testes på en større gruppe patienter for bedre at forstå dens effektivitet og sikkerhed.

Formålet med studiet er at bevise, at denne behandlingsplan kan gennemføres sikkert og undersøge, om den kan forbedre resultatet for patienter med denne kræftform. Studiet fokuserer specifikt på patienter, hvis kræft kun har spredt sig til et begrænset antal steder (kaldet oligometastatisk sygdom), hvilket betyder op til fire fjerne kræftlæsioner, der kan behandles med stereotaktisk strålebehandling. Patienterne skal have responderet positivt på den indledende kemoterapi og immunterapi før de kan fortsætte i studiet.

Under forløbet modtager patienterne først to cykler af kombinationsbehandling med kemoterapi og durvalumab sammen med strålebehandling mod brystkassen. Hvis kræften er stabil eller er blevet mindre efter denne behandling, fortsætter patienterne med stereotaktisk strålebehandling rettet mod de specifikke områder, hvor kræften har spredt sig, mens de samtidig får durvalumab som vedligeholdelsesbehandling. Forskerne vil følge patienternes tilstand nøje for at vurdere, hvor længe behandlingen kan holde kræften under kontrol.