Formålet er at finde ud af, om patientstyret sedation med remimazolam er sikrere og giver højere patienttilfredshed end lægestyret sedation med remimazolam eller midazolam. Deltagerne får en enkelt injektion af den tildelte medicin før koloskopien og kan derefter, hvis de får patientstyret sedation, selv trykke på en knap for at få ekstra dosis efter behov. Undersøgelsen varer kun den tid, det tager at udføre koloskopien og de efterfølgende observationer indtil patienten kan gå hjem uden forsinkelse.

Formålet er at vurdere, om denne metode kan reducere antallet af lav‑ilt‑episoder og tilhørende komplikationer såsom unormal capnography (en måling af udåndet kuldioxid), bradycardia (langsom hjerterytme), hypotension (lavt blodtryk), arrhythmias (uregelmæssig hjerterytme), pulmonary aspiration (væske eller mad, der kommer i lungerne) og cardiorespiratory arrest (hjertet og åndedrættet stopper). Deltagerne bliver tilfældigt placeret i en gruppe, der får den høje iltstrøm, eller i en gruppe, der får den sædvanlige pleje, og de bliver overvåget hele tiden under undersøgelsen og kort efter.

Studiet varer kun i den tid, det tager at udføre endoskopien og den umiddelbare efterfølgende observationsperiode, hvor patientens vejrtrækning og hjertefunktion løbende kontrolleres. Der kræves ingen ekstra invasive indgreb ud over den normale pleje ved endoskopien.

Formålet med studiet er at undersøge hvor godt medicinen virker til at berolige børn når den gives gennem næsen. Under studiet vil børnene få dexmedetomidin gennem næsen før deres billeddiagnostiske undersøgelse. Hvis barnet ikke bliver tilstrækkeligt beroliget efter den første dosis, kan der gives en ekstra dosis. Der vil blive målt hvor lang tid det tager før medicinen virker, hvor længe beroligelsen varer, hvor lang tid undersøgelsen tager, og hvor lang tid barnet skal være på hospitalet i alt. Der vil også blive holdt øje med eventuelle bivirkninger.

Studiet vil undersøge om denne måde at give beroligende medicin på er sikker og effektiv til børn der skal have billeddiagnostiske undersøgelser. Den maksimale dosis der kan gives er 200 mikrogram, og behandlingen varer højst én dag. Medicinen bruges kun i forbindelse med den enkelte undersøgelse.

Formålet med studiet er at vurdere og sammenligne sikkerheden og effektiviteten af disse to forskellige medicinkombinationer når de gives under bronkoskopiske procedurer. Studiet vil især se på hvor ofte patienternes iltindhold i blodet falder til under 90 procent i mere end 30 sekunder under proceduren, hvilket kaldes desaturation. Dette er vigtigt at måle, da det kan være tegn på at patienten ikke får nok ilt under undersøgelsen.

Under studiet vil patienter der skal have foretaget en planlagt bronkoskopi blive tilfældigt tildelt en af de to medicinkombinationer. Lægerrne vil overvåge patienterne nøje under hele proceduren og registrere eventuelle bivirkninger, hvor godt patienten tåler proceduren, hvor lang tid den tager, og hvor effektiv undersøgelsen er til at stille en diagnose. Alle patienter vil blive behandlet af erfarne læger fra lungeafdelingen der er trænet i at give denne type medicin sikkert.

Formålet med undersøgelsen er at sammenligne, hvor lang tid det tager for patienter at blive helt vågne og klar efter at have fået disse beroligende midler under kikkertundersøgelsen. Byfavo (remimazolam) og Midazolam Viatris gives som opløsninger til injektion, og begge lægemidler hjælper med at slappe af og føle sig rolig under undersøgelsen.

Under studiet vil nogle patienter få remimazolam, mens andre vil få midazolam. Efter proceduren vil sundhedspersonalet overvåge, hvor hurtigt patienterne kommer sig, hvor tilfredse de er med behandlingen, og om der opstår nogle bivirkninger. Patienterne vil blive observeret i et opvågningsområde, indtil de er helt vågne og klar til at tage hjem.

Formålet med studiet er at undersøge, om spinalanæstesi fører til en højere succesrate for at vende barnet sammenlignet med sedation. Under proceduren vil de gravide kvinder tilfældigt blive tildelt enten spinalanæstesi eller sedation. Læger vil derefter forsøge at vende barnet til hovedstilling ved at anvende kontrolleret tryk på maven. Efter proceduren vil forskerne måle, hvor ofte vendingen lykkes i hver gruppe, samt registrere eventuelle komplikationer der kan opstå.

Under studiet vil der blive overvåget for forskellige hændelser, herunder behov for kejsersnit hvis barnets hjerterytme bliver for langsom, blødning bag moderkagen eller hvis fostervandet går. Der vil også blive holdt øje med bivirkninger fra bedøvelsen såsom lavt blodtryk, langsom hjerterytme, iltmangel eller kvalme. Patienternes smerteniveau vil blive vurderet, og forskerne vil følge op på, hvordan fødslen forløber, og hvilken stilling barnet har ved fødslen.

Under studiet vil børnene få lægemidlet eller placebo gennem næsen, inden den nødvendige procedure udføres. Både forældre, sundhedspersonale og forskerne vil ikke vide, hvilket præparat barnet får. Under proceduren vil forskellige målinger blive foretaget, herunder blodtryk, vejrtrækning, iltmætning i blodet og hjerterytme. Disse målinger hjælper med at sikre barnets sikkerhed under behandlingen.

Forældrene vil blive bedt om at vurdere, hvor komfortabelt barnet virker under proceduren, mens både barnet og lægen vil blive bedt om at vurdere smerten på en skala. Derudover vil sundhedspersonalet vurdere barnets smerteniveau og grad af beroligelse ved hjælp af specielle vurderingssystemer. Forskerne vil også registrere, hvor længe proceduren tager, om den lykkes ved første forsøg, og hvor længe barnet græder.