Formålet med studiet er at undersøge, om PRGF-behandling kan reducere smerter og forbedre livskvaliteten hos patienter med skiveskader i lænderyggen sammenlignet med standard behandling med kortikosteroider. Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt tildelt til enten at modtage PRGF-behandling eller kortikosteroid-behandling. Begge behandlingsformer gives som indsprøjtninger direkte i det påvirkede område af ryggen.

Studiet følger deltagerne i 12 måneder efter behandlingen for at måle effekten på smerte og livskvalitet gennem forskellige spørgeskemaer. Der vil også blive taget MRI-scanninger, som er detaljerede billeder af ryggen, for at se, om der sker ændringer i skiverne mellem ryghvirvlerne. Deltagernes sikkerhed overvåges nøje gennem hele studieforløbet, og eventuelle bivirkninger registreres og vurderes.

Formålet er at afgøre, om kombinationen giver bedre smertelindring og færre bivirkninger end enkeltmedikamentet eller ingen aktiv behandling. Deltagerne vil i syv dage tage den tildelte tablet som foreskrevet, registrere deres smerteintensitet dagligt, og blive vurderet for eventuelle bivirkninger samt for hvor godt de kan bøje sig frem mod gulvet (en simpel måling af ryggens bevægelighed). Undersøgelsen er dobbelt‑blind, så hverken deltager eller forsker ved, hvilken behandling der gives, og der vil løbende blive samlet oplysninger om smertelindring, brug af eventuel redningsmedicin og generel sikkerhed.

Behandlingen vil vare i fem dage, hvor deltagerne vil modtage enten den nye kombinationsbehandling, en af de eksisterende behandlinger eller placebo. Alle lægemidler gives som tabletter, der skal tages gennem munden. Under forsøget vil smerteniveauet blive målt flere gange for at vurdere, hvor godt behandlingerne virker.

Forsøget er designet som et dobbeltblindet studie, hvilket betyder at hverken lægen eller patienten ved, hvilken behandling der gives. Dette sikrer en pålidelig vurdering af lægemidlernes virkning. Patienterne vil blive fulgt nøje gennem hele behandlingsperioden for at overvåge både effekt og eventuelle bivirkninger af behandlingen.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere om bedøvelsen ved rygmusklerne er effektiv til at håndtere patienter med uspecifikke lændesmerter ved at reducere smerterne og gøre det muligt for dem at bevæge sig med det samme. Undersøgelsen vil måle om smerterne under bevægelse falder med mindst halvdelen efter tredive minutter, og om deltagerne kan gennemføre en simpel gang- og rejsetest på under tyve sekunder efter behandlingen. Undersøgelsen følger deltagerne i op til seks måneder, hvor der registreres smerteniveau, forbrug af smertestillende medicin, antal skridt, søvnkvalitet, livskvalitet og evnen til at vende tilbage til arbejde.

Under undersøgelsen vil deltagerne få en enkelt behandling med enten bedøvelsen eller saltvandsopløsningen, og de vil derefter blive fulgt gennem regelmæssige evalueringer. Der vil blive indsamlet information om smerter under hvile og bevægelse, brug af ekstra smertestillende medicin, fysisk aktivitet målt gennem antal skridt, søvnmønstre og eventuelle bivirkninger. Deltagerne vil også udfylde forskellige spørgeskemaer om deres smerter, fysiske funktion og livskvalitet på forskellige tidspunkter op til seks måneder efter behandlingen. Undersøgelsen registrerer desuden antal lægebesøg, fysioterapisessioner og eventuelle tilbagefald af lændesmerter i opfølgningsperioden.

Formålet med studiet er at undersøge, om retatrutide er bedre end placebo til at reducere smerternes styrke og til at mindske kropsvægten hos personer, der har både vægtproblemer og kroniske lænderygsmerter. Under studiet vil deltagerne få ugentlige indsprøjtninger i op til 72 uger, hvilket svarer til omkring et år og fire måneder. Forskerne vil regelmæssigt måle deltagenens smerteniveau ved at bruge en skala, hvor deltagerne vurderer deres gennemsnitlige ugentlige smertestyrke.

Deltagerne vil også blive vejet regelmæssigt for at se, hvordan deres kropsvægt ændrer sig i løbet af behandlingsperioden. Studiet er designet som et dobbeltblindet forsøg, hvilket betyder, at hverken deltagerne eller lægerne ved, om den enkelte deltager får det aktive lægemiddel eller placebo. Dette hjælper med at sikre, at resultaterne er pålidelige og ikke påvirket af forventninger til behandlingen.

Formålet med studiet er at undersøge om daglig behandling med melatonin 10 mg taget én gang dagligt før sengetid i 6 uger er bedre end placebo til at forbedre smerteintensiteten hos patienter med kronisk lændesmerter. Dette er et randomiseret dobbeltblindt placebo-kontrolleret studie, hvilket betyder at hverken deltagere eller forskere ved, hvem der får den aktive behandling og hvem der får placebo, før studiet er afsluttet.

Under studiet vil deltagerne få enten melatonin tabletter eller placebo tabletter, som skal tages hver aften før sengetid i 6 uger. Deltagerne vil blive bedt om at vurdere deres smerteniveau på en skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder ingen smerter og 10 betyder de værst tænkelige smerter. Disse vurderinger vil blive sammenlignet mellem de to grupper for at se om melatonin er mere effektiv til at reducere smerteintensiteten end placebo efter 6 ugers behandling.

Formålet med studiet er at vurdere effektiviteten af denne stamcellebehandling i at reducere kroniske lænderygsmerter og forbedre patienternes funktionsevne og livskvalitet over en periode på 12 måneder. Under studiet vil deltagerne modtage en indsprøjtning af deres egne stamceller i de beskadigede mellemhvirvelskiver. Nogle deltagere vil i stedet modtage en placebo-indsprøjtning. Studiet følger deltagerne i et år efter behandlingen for at måle ændringer i smerteniveau, funktionsevne og livskvalitet.

Behandlingens effekt vil blive målt ved hjælp af smerteskalaer og funktionsvurderinger på forskellige tidspunkter gennem studieperioden. Deltagerne vil også få taget MRI-scanninger for at se, om der sker fysiske forbedringer i mellemhvirvelskiverne efter behandlingen. Studiet overvåger også sikkerheden ved behandlingen ved at registrere eventuelle bivirkninger og følge op på deltagernes generelle helbred gennem hele studieperioden.

Formålet med studiet er at undersøge, om to infusioner af 5 mg zoledronsyre er mere effektivt end placebo til at reducere rygrelateret funktionsnedsættelse hos patienter med kroniske lændesmerter med Modic forandringer. Studiet er randomiseret og dobbeltblindt, hvilket betyder, at hverken patienterne eller lægerne ved, hvem der får den aktive behandling eller placebo, før studiet er afsluttet. Dette sikrer, at resultaterne ikke påvirkes af forventninger til behandlingen.

Under studiet vil deltagernes funktionsevne og smerteniveau blive målt ved hjælp af forskellige spørgeskemaer over en periode på et år. Det primære mål er at se, om behandlingen kan forbedre patienternes daglige funktionsevne målt med Oswestry Disability Index, som er et standardiseret spørgeskema til vurdering af, hvordan rygsmerter påvirker daglige aktiviteter. Studiet vil også undersøge ændringer i smerteintensitet og livskvalitet samt registrere eventuelle andre behandlinger, som patienterne modtager i løbet af studieperioden.

Formålet med studiet er at vise, om Tricortin 1000 er bedre end placebo til at lindre smerter hos patienter med kroniske lænderygsmerter. Studiet sammenligner tre forskellige behandlinger: Tricortin 1000 givet som daglige indsprøjtninger i musklen, diclofenac sodium som et smertestillende plaster påført huden to gange dagligt, og placebo. Dette er et dobbeltblindt studie, hvilket betyder, at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvilken behandling der gives, før studiet er afsluttet.

Studiet varer i 15 dage, og deltagerne skal møde op til flere besøg for at blive undersøgt og vurderet. Under studiet måles smerteniveauet ved hjælp af en skala, og der foretages forskellige tests for at vurdere ryggens bevægelighed og funktion. Deltagerne skal også føre en dagbog og kan om nødvendigt få paracetamol som ekstra smertestillende medicin. Før studiestart skal diagnosen bekræftes ved hjælp af CT eller MRI scanning, som er billeddiagnostiske undersøgelser, der kan vise strukturelle problemer i ryggen.

Deltagerne vil få injektioner i musklen med enten en kombination af diclofenac 75 mg og thiocolchicoside 4 mg, kun diclofenac 75 mg, eller placebo. Diclofenac er et smertestillende og betændelseshæmmende lægemiddel, mens thiocolchicoside er et muskelafslappende middel. Alle deltagere får to injektioner – én på første dag og én på anden dag. Ingen ved, hvilken behandling de får, før studiet er færdigt. Deltagerne skal vurdere deres smerter ved hjælp af en smerteskala, hvor de markerer på en linje fra ingen smerte til værst tænkelige smerte.

Studiet følger deltagerne i syv dage efter første injektion. Smerterne måles flere gange dagligt, og forskerne ser også på, hvor meget ryggen kan bevæge sig, og hvor meget smerterne påvirker daglige aktiviteter. Hvis smerterne bliver for store, kan deltagerne tage ekstra smertestillende medicin. Forskerne holder øje med alle bivirkninger og tager blodprøver for at sikre, at behandlingen er sikker.

Formålet med studiet er at bekræfte om kombinationen af de to lægemidler er mere effektiv til at lindre smerter end diclofenac alene. Under studiet vil deltagerne tilfældigt blive tildelt en af de to behandlinger. Hverken deltagerne eller lægerne vil vide, hvilken behandling der gives, da begge indsprøjtninger ser ens ud. Dette kaldes et dobbelt-blindet studie og sikrer, at resultaterne ikke påvirkes af forventninger.

Studiet følger deltagerne i nogle timer efter indsprøjtningen for at måle, hvor godt behandlingen virker. Deltagerne vil blive bedt om at vurdere deres smerteniveau på en skala fra 0 til 100, hvor 0 betyder ingen smerte og 100 betyder værst tænkelige smerte. Dette kaldes en visuel analog skala. Desuden vil lægen måle, hvor langt deltagerne kan bøje sig fremover ved at måle afstanden fra fingerspidserne til gulvet. Denne måling hjælper med at vurdere, hvor meget lændesmerterne påvirker bevægeligheden. Gennem hele studiet vil lægen også holde øje med eventuelle bivirkninger fra behandlingen.

Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, om daglig behandling med melatonin er bedre end placebo til at forbedre smerteintensiteten hos patienter med kroniske rygsmerter. Under undersøgelsen vil deltagerne blive bedt om at vurdere deres smerteniveau ugentligt på en skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder ingen smerte og 10 betyder værst tænkelige smerte. De vil også udfylde spørgeskemaer om, hvordan rygsmerterne påvirker deres daglige aktiviteter og deres generelle helbred.

Undersøgelsen vil også måle andre faktorer som søvnproblemer, da mange mennesker med kroniske smerter også har svært ved at sove. Desuden vil der blive foretaget målinger af smerterfølsomhed ved hjælp af et særligt instrument, der måler hvor meget tryk der skal til, før det føles smertefuldt på forskellige muskler i kroppen. Hele forløbet varer seks uger, og deltagerne vil blive fulgt tæt gennem hele perioden for at se, hvordan deres smerter udvikler sig.

Formålet med studiet er at sammenligne hvor godt gabapentin virker sammenlignet med placebo til at reducere bensmerter hos patienter med denne tilstand. Gabapentin kan gives i doser op til 2700 mg dagligt. Under studiet vil deltagernes smerteniveau blive målt regelmæssigt ved hjælp af en skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder ingen smerter og 10 betyder de værst tænkelige smerter. Målinger vil blive foretaget efter 1, 2, 4 og 6 uger for at se, hvordan smerten ændrer sig over tid.

Studiet vil også undersøge andre aspekter af patienternes tilstand, herunder hvordan smerten påvirker deres daglige aktiviteter og arbejdsevne. Forskerne vil desuden overvåge eventuelle bivirkninger og registrere, om deltagerne har behov for andre smertestillende lægemidler under behandlingsperioden. Dette vil hjælpe med at vurdere både effektiviteten og sikkerheden af gabapentin som behandling for denne type nervesmerter i benet.

Formålet med studiet er at vurdere effekten af denne nye behandlingsmetode i kombination med standardbehandling for kroniske lændesmerter. Behandlingen udføres ved hjælp af et specialdesignet perfusionskit, der muliggør præcis indføring af saltvandsopløningen i det berørte vævsområde. Den maksimale daglige dosis er 0,5 liter, og den samlede behandlingsperiode strækker sig over 10 dage.

Under behandlingen skabes der et “hydreringspudder” i vævet, som kan hjælpe med at lindre smerter i det behandlede område. Patienterne vil blive fulgt i 6 måneder efter behandlingen for at vurdere effekten på deres smerteniveau. Denne behandlingsmetode er særligt udviklet til patienter, hvis rygsmerter ikke kræver operation.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvor effektiv denne behandling er til at lindre smerter i de første fire dage efter behandlingen. Studiet fokuserer på personer, der har udviklet akutte rygsmerter inden for de seneste syv dage, og hvor almindelig smertestillende medicin ikke har været tilstrækkelig.

Under behandlingen vil deltagerne modtage indsprøjtninger i rygmusklerne og blive bedt om at registrere deres smerteniveau flere gange om dagen i de første fire dage efter behandlingen. Derefter vil der være opfølgende vurderinger i op til 28 dage efter behandlingen for at overvåge langtidseffekten af behandlingen og eventuelle bivirkninger.

Formålet med studiet er at undersøge sammenhængen mellem forskellige doser af VER-01 og graden af smertelindring hos patienter med kroniske lænderygssmerter. Studiet er opbygget således, at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvilken behandling der gives, hvilket kaldes et dobbeltblindet studie. Deltagerne vil blive tilfældigt fordelt til at modtage enten VER-01 i forskellige styrker eller placebo gennem en behandlingsperiode på syv uger.

Under studiet vil deltagernes smerteniveau blive målt regelmæssigt ved hjælp af en skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder ingen smerter og 10 betyder de værst tænkelige smerter. Der vil også blive undersøgt, hvordan smerterne påvirker søvnen, og om deltagerne oplever forbedringer i deres generelle tilstand. Studiet vil overvåge eventuelle bivirkninger ved behandlingen og registrere brugen af andre smertestillende midler, der måtte være nødvendige som reservemedicin. Efter behandlingsperioden følger en periode, hvor medicinen gradvist stoppes for at observere eventuelle tilbagetrækningssymptomer.

Studiet er opdelt i tre behandlingsfaser og varer i alt 52 uger. Deltagerne vil blive tilfældigt fordelt til enten at modtage AP707 eller placebo som tillæg til deres sædvanlige smertebehandling. Under hele forløbet vil deltagernes smerteniveau blive målt ved hjælp af forskellige spørgeskemaer og smertemålingsskalaer. Den numeriske vurderingsskala går fra 0 til 10, hvor 0 betyder ingen smerte og 10 betyder den værst tænkelige smerte.

Gennem studiet vil forskerne også undersøge andre vigtige faktorer som livskvalitet, søvnkvalitet, psykologisk velbefindende og hvor meget smerterne påvirker daglige aktiviteter. Deltagerne vil regelmæssigt blive vurderet på forskellige tidspunkter for at se, hvordan behandlingen virker over tid. Studiet vil desuden overvåge eventuelle bivirkninger og sikkerhed ved brugen af AP707 sammen med eksisterende smertebehandling.

Formålet med studiet er at undersøge, om tre måneders behandling med antibiotikum amoxicillin kan hjælpe patienter med kroniske lænderygsmerter og Modic type I forandringer sammenlignet med placebo. Studiet er baseret på teorien om, at nogle tilfælde af kroniske rygsmerter kan være forårsaget af bakterielle infektioner i rygsøjlen, som kan behandles med antibiotika.

Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt fordelt til at modtage enten amoxicillin eller placebo i tre måneder. Gennem studieperioden vil deltagernes smerteniveau, funktionsevne og livskvalitet blive målt ved hjælp af forskellige spørgeskemaer og undersøgelser. Efter 12 måneder vil der blive taget en ny MRI-scanning for at se, om der er sket forandringer i Modic-områderne. Studiet følger deltagerne over en længere periode for at vurdere den langsigtede effekt af behandlingen.

Formålet med studiet er at undersøge om der er forskel i funktionsnedsættelse efter 12 måneder hos patienter, alt efter hvilken metode der bruges til at reducere deres smertestillende medicin før implantation af rygsøjlestimulatoren. Studiet sammenligner tre forskellige tilgange: en standardiseret nedtrapning af smertestillende medicin, en personligt tilpasset nedtrapning af smertestillende medicin, eller ingen nedtrapning af smertestillende medicin før implantationen. Alle deltagere skal tage opioider, som er stærke smertestillende lægemidler, for at kunne deltage i studiet.

Under studieforløbet vil deltagerne blive fulgt i 12 måneder efter den endelige implantation af rygsøjlestimulatoren. Der vil blive målt på deltagernes funktionsevne ved hjælp af et spørgeskema kaldet Oswestry Disability Index på forskellige tidspunkter: før behandlingen starter, og efter 1, 3, 6 og 12 måneder efter implantationen. Dette gør det muligt at vurdere hvordan de forskellige nedtrapningsmetoder påvirker patienternes daglige funktionsevne over tid.