Det primære mål er at vurdere sikkerheden ved at tælle bivirkninger. Deltagerne får medicinen ved planlagte besøg over flere måneder, blodprøver tages for at måle stoffets niveauer og påvirkning af immunceller, og læger vurderer ledsmerter og hævelse ved hjælp af DAS28-CRP-scoren efter cirka tre måneder.

Under hele forløbet overvåges deltagerne for eventuelle bivirkninger, og blodanalyser udføres for at se, hvordan stoffet udskilles og om immunsystemet danner antistoffer imod det. Resultaterne vil afgøre, om videre forskning i medicinen er berettiget.

Formålet er at undersøge, om en planlagt gradvis nedtrapning af disse lægemidler kan opnås uden at sygdommen forværres, sammenlignet med fortsat normal dosering, når patienten selv foretrækker den ene eller den anden tilgang. Deltagerne vil blive fulgt i mindst 24 måneder med regelmæssige kliniske besøg, hvor den samlede dosis af DMARD kan blive reduceret i trin, eller hvor den fortsættes som hidtil, og hvor sygdomsaktiviteten måles med scoringssystemet DAS28-CRP. Begrebet “tapering” betyder, at dosen sænkes langsomt, mens “lav sygdomsaktivitet” indikerer, at betændelsen er under kontrol.

Studiet er et lodtrækningsstudie, hvor behandlingen fordeles tilfældigt mellem grupper. Deltagerne får enten baricitinib eller et af de sammenlignede lægemidler og følges derefter over tid. Undervejs vurderes helbredet med faste kontroller, så eventuelle bivirkninger og blodpropper kan opdages.

Formålet er at se, om den høje dosis thiamine kan reducere træthed sammenlignet med placebo. Deltagerne randomiseres, så hverken de eller de behandlende ved, hvilken behandling der gives, og de tager én tablet dagligt i fire uger. Ved start og efter fire uger besvarer de spørgeskemaer om træthed, smerte og funktion, og der foretages en kort klinisk undersøgelse af leddene.

Resultaterne vil give information om, hvorvidt tilskud af thiamine kan hjælpe med at mindske træthed og forbedre den generelle tilstand hos personer med reumatoid arthritis.

Formålet er at undersøge, om en strategi, hvor MTX eller LEF afbrydes og kun genindledes ved behov, er ikke dårligere end at fortsætte begge typer medicin sammen med en optimal dosis TNF‑inhibitor. I studiet deles patienterne tilfældigt i to grupper; den ene gruppe stopper MTX eller LEF, mens den anden fortsætter med begge lægemidler. Den primære målestok er den gennemsnitlige sygdomsaktivitet over 24 måneders opfølgning, målt med DAS28‑CRP, et tal der samler oplysninger om smerte, hævelse, blodprøver og patientens egen vurdering.

Deltagerne mødes med lægen hver tredje måned, hvor lægen måler sygdomsaktivitet, smerte på en skala fra 0 til 10, træthed og funktion i hverdagen. Der tages blodprøver for at kontrollere medicinniveauer og eventuelle bivirkninger, og hvis sygdommen bliver værre (et såkaldt “flare”), kan den afbrudte medicin genindledes. Røntgen af leddene foretages i starten og ved 24‑måneders afslutning for at vurdere eventuel ledskade, og patienterne udfylder enkle spørgeskemaer om livskvalitet og daglige aktiviteter.

Undersøgelsen er planlagt som en lodtrækningsundersøgelse, hvor deltagerne fordeles tilfældigt til forskellige grupper, og hverken deltagerne eller behandlerne ved, hvem der får hvad. Behandlingen gives i en periode, og der følges op undervejs for at se, hvordan sygdommen udvikler sig, og om der opstår bivirkninger. Der bliver også set på blodprøver, hjerterytme og andre tegn på, hvordan kroppen tåler behandlingen.

Der indgår flere doser af ELV001, så det kan vurderes, hvilken dosis der passer bedst til behandling af aktiv rheumatoid arthritis. Undersøgelsen skal også belyse, hvor sikker behandlingen er, og om den kan give bedre kontrol med sygdommen end placebo.

Deltagerne, som allerede har været med i tidligere forsøg med dette lægemiddel, får enten stoffet eller en inaktiv substans (placebo) som en subkutan injektion, hvilket betyder en lille injektion under huden. I løbet af studiet vil de besøge klinikken med jævne mellemrum, hvor lægerne ser efter eventuelle bivirkninger, laver blodprøver og måler, om leddene er mindre ømme eller hævede. Hvis alvorlige bivirkninger opstår, kan behandlingen stoppes.

Formålet med undersøgelsen er at finde ud af hvor sikker medicinen er for personer med disse sygdomme, og om den kan hjælpe med at forbedre symptomerne. Undersøgelsen vil især se på om medicinen forårsager bivirkninger som cytokin-frigivelsessyndrom, som er en reaktion hvor kroppen frigiver mange signalstoffer, og problemer med nervesystemet. Der vil også blive målt på hvor godt medicinen virker ved at undersøge forskellige tegn på sygdomsaktivitet for hver af de fire sygdomme. For eksempel vil man for dem med hudsygdom måle hvor meget huden er påvirket, for dem med muskelsygdom vil man måle muskelstyrke, og for dem med ledsygdom vil man tælle hvor mange led der er hævede og ømme.

Under undersøgelsen vil deltagerne få medicinen gennem drop og blive fulgt tæt i op til 52 uger. Der vil blive taget blodprøver og foretaget forskellige undersøgelser for at se hvordan sygdommen udvikler sig og om medicinen virker. For nogle deltagere vil der også blive målt lungefunktion hvis de har lungebetændelse som del af deres sygdom. Deltagerne vil blive bedt om at udfylde spørgeskemaer om hvordan de har det, hvor trætte de er, og hvordan sygdommen påvirker deres dagligdag. Undersøgelsen vil også se på om deltagerne kan reducere eller stoppe med anden medicin mens de får den nye behandling, og om sygdommen kommer tilbage når behandlingen stopper.

Formålet med undersøgelsen er at teste om kombinationen af disse to typer medicin er sikker og kan hjælpe flere patienter med at opnå sygdomsremission, hvilket betyder at sygdommen bliver så inaktiv at symptomerne forsvinder eller bliver meget milde. Forsøget vil undersøge hvor mange patienter der opnår remission efter 24 ugers behandling, målt ved hjælp af specielle skåringssystemer der vurderer sygdomsaktiviteten i leddene.

Under forsøget vil deltagerne fortsætte med deres nuværende TNF-hæmmer behandling og samtidig få tilføjet tocilizumab i en periode på op til 8 måneder. Deltagerne vil blive fulgt tæt af læger og sundhedspersonale gennem hele forløbet for at vurdere både hvor godt behandlingen virker og om der opstår bivirkninger ved at kombinere de to typer medicin.

Formålet med studiet er at vurdere, hvor sikkert det er at give en enkelt dosis af denne behandling. Under forløbet vil deltagerne modtage medicinen gennem en intravenøs infusion, hvilket betyder, at væsken føres direkte ind i en blodåre. Der vil blive fulgt nøje med i personens helbred for at holde øje med eventuelle bivirkninger eller ændringer i kroppens funktioner efter behandlingen.

I løbet af undersøgelsen vil deltagerne blive inddelt i grupper, der enten får det aktive stof eller placebo. Det er vigtigt, at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvem der modtager hvilket stof, for at sikre objektive resultater. Der vil blive foretaget løbende målinger af sygdommens aktivitet og de fysiske symptomer for at se, hvordan kroppen reagerer på behandlingen over tid.

I undersøgelsen vil deltagerne modtage medicinen via en intravenøs infusion, hvilket betyder, at væsken føres direkte ind i en blodåre. Der vil blive sammenlignet en metode, hvor dosis bestemmes ud fra personens vægt, med en metode kaldet dosis-bånding, hvor dosis gives i faste intervaller. Undervejs i forløbet vil man holde øje med ændringer i DAS28, som er en metode til at måle, hvor aktiv sygdommen er i kroppen.

Formålet med studiet er at vurdere den langsigtede sikkerhed ved brug af KYV-101. Under forløbet vil der blive holdt øje med, om der opstår nye sygdomme, såsom kræft, eller om eksisterende tilstande i nervesystemet, immunforsvaret eller blodet forværres. Der vil også blive lagt vægt på at overvåge eventuelle bivirkninger relateret til selve behandlingen over en længere periode.

Deltagerne vil blive inddelt i to grupper, hvor den ene gruppe modtager rituximab gennem en infusion, som er en metode, hvor medicinen føres direkte ind i en blodåre. Den anden gruppe modtager et placebo. Undersøgelsen løber over en periode på 48 uger, hvor der holdes øje med ændringer i lungefunktionen og andre helbredsmæssige faktorer.

Studiet gennemføres med raske voksne deltagere, der er 18 år eller ældre. Deltagerne vil modtage forskellige doser af ritlecitinib på forskellige måder for at sammenligne, hvordan medicinen optages i kroppen. Den daglige dosis vil være op til 30 milligram, og behandlingsperioden varer op til 5 dage. Under studiet vil deltagerne blive undersøgt grundigt, hvilket inkluderer blodprøver for at måle mængden af medicin i blodet. Studiet er designet som et crossover-studie, hvilket betyder, at deltagerne vil prøve forskellige måder at tage medicinen på i forskellige perioder.

Deltagerne vil blive fulgt nøje gennem hele studiet for at registrere eventuelle bivirkninger. Studiet vil også måle, hvor hurtigt og hvor meget af medicinen der optages i blodet under forskellige betingelser. Dette vil hjælpe med at forstå den bedste måde at give medicinen til patienter, især børn, som måske har svært ved at synke hele kapsler og derfor har brug for at få medicinen blandet med mad.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere hvor effektivt SPY072 er til at reducere sygdomsaktiviteten hos personer med disse tre reumatologiske sygdomme sammenlignet med placebo. For deltagere med reumatoid artrit vil effekten blive målt efter 12 uger, mens den for deltagere med aksial spondylartrit og psoriasisartrit vil blive målt efter 16 uger. Undersøgelsen vil også se på sikkerheden ved at bruge SPY072 ved at registrere eventuelle bivirkninger der opstår under behandlingen.

Under forsøget vil deltagerne modtage regelmæssige indsprøjtninger med enten SPY072 eller placebo over en behandlingsperiode på op til 40 uger. Der vil blive taget blodprøver for at måle mængden af lægemiddel i kroppen og for at undersøge om kroppen danner antistoffer mod lægemidlet. Deltagerne vil blive fulgt nøje gennem hele undersøgelsesperioden for at vurdere både behandlingens effekt på deres sygdom og for at overvåge deres generelle sundhedstilstand og eventuelle bivirkninger.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere hvor godt tulisokibart virker sammenlignet med placebo ved at måle hvor mange deltagere der opnår en bestemt forbedring i deres symptomer efter 12 uger. Denne forbedring måles ved hjælp af et system der hedder ACR20, som vurderer forskellige aspekter af sygdommen såsom antal ømme og hævede led samt andre tegn på betændelse. Undersøgelsen vil også se på om deltagerne opnår større forbedringer, om deres sygdomsaktivitet bliver lav, og om deres evne til at udføre daglige aktiviteter forbedres.

Under forsøget vil deltagerne modtage behandling i op til 128 uger, og der vil blive holdt øje med eventuelle bivirkninger og sikkerhed ved behandlingen. Undersøgelsen er designet som en dobbeltblind undersøgelse, hvilket betyder at hverken deltagerne eller lægerne ved hvem der får tulisokibart og hvem der får placebo, før undersøgelsen er afsluttet. Der vil blive indsamlet information om deltagernes symptomer, blodprøver der viser graden af betændelse, og spørgeskemaer om hvordan sygdommen påvirker deres hverdag.

I studiet anvendes en stivkrampevaccine (tetanusvaccine) som gives som en enkelt opfriskningsdosis. Vaccinen indeholder tetanustoksoid og gives som en intramuskulær injektion. Den maksimale dosis er 0,5 milliliter. Formålet er at undersøge, hvordan immunsystemet reagerer på vaccinen hos personer med autoimmune sygdomme sammenlignet med raske personer.

Gennem studiet vil der blive taget blodprøver for at undersøge, hvordan B-cellerne reagerer på vaccinen. Dette vil give forskerne en bedre forståelse af, hvordan immunsystemet fungerer hos personer med autoimmune sygdomme. Denne viden kan potentielt føre til bedre behandlingsmuligheder for personer med disse sygdomme i fremtiden.

I studiet vil nogle deltagere få SAR441566 tabletter sammen med methotrexat, mens andre vil få placebo sammen med methotrexat. SAR441566 er et nyt lægemiddel, der virker ved at blokere særlige signaler i immunsystemet, som er involveret i leddegigtens betændelsesreaktion. Methotrexat er et almindeligt anvendt lægemiddel til behandling af leddegigt, som dæmper immunsystemets overaktivitet.

Behandlingen vil vare i 12 måneder, og deltagerne vil blive fulgt nøje for at se, hvordan medicinen virker, og om der opstår bivirkninger. Lægemidlet SAR441566 gives som tabletter, der skal tages gennem munden, mens methotrexat kan gives enten som tabletter eller som indsprøjtning.

Før behandlingen med AlloNK og rituximab gives, vil patienterne modtage to lægemidler kaldet fludarabin og cyklofosfamid, som forbereder immunsystemet på behandlingen. Formålet med studiet er at undersøge, hvor sikkert og effektivt denne kombinationsbehandling er for patienter med svære reumatologiske sygdomme, som ikke har reageret tilstrækkeligt på andre behandlinger.

Behandlingen gives via drop i blodåren over flere dage. AlloNK gives fire gange i løbet af behandlingsperioden, mens rituximab gives to gange. Fludarabin gives over tre dage, og cyklofosfamid gives på én dag. Patienterne vil blive fulgt nøje gennem hele behandlingsforløbet for at overvåge deres reaktion på behandlingen og eventuelle bivirkninger.

Formålet med studiet er at undersøge hvor godt disse lægemidler virker, og hvor sikre de er at bruge, både når de gives alene og i kombination med andre behandlinger. Deltagerne skal fortsætte med at tage deres almindelige methotrexat behandling under hele studiet.

Studiet varer i 12 måneder, hvor deltagerne vil få regelmæssige indsprøjtninger af studiemedicinen. I løbet af studiet vil der blive foretaget forskellige undersøgelser for at vurdere, hvordan sygdommen udvikler sig, og om behandlingen hjælper på symptomerne som for eksempel ledsmerter og hævelse. Der vil også blive holdt øje med eventuelle bivirkninger ved behandlingen.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om det er muligt at reducere dosis af JAK-hæmmere hos patienter, der har opnået god kontrol over deres sygdom, uden at sygdommen bliver værre. Studiet vil sammenligne to grupper af patienter – én gruppe der fortsætter med deres normale dosis, og én gruppe der gradvist får reduceret deres dosis.

Undersøgelsen varer i 12 måneder, hvor patienternes sygdomsaktivitet vil blive fulgt nøje. Der vil blive målt på forskellige aspekter af sygdommen, herunder ledsmerter og inflammation, samt eventuelle bivirkninger ved behandlingen. Derudover vil der blive set på livskvalitet og omkostninger forbundet med behandlingen.

Personer med inflammatoriske gigtsygdomme, der modtager behandling med forskellige typer medicin såsom methotrexat, biologiske lægemidler eller JAK-hæmmere, vil blive sammenlignet med personer uden gigtsygdom. Studiet vil undersøge, hvordan disse behandlinger påvirker kroppens evne til at danne antistoffer efter vaccination.

Efter vaccinationen vil deltagerne blive fulgt i nogle uger for at måle deres immunrespons og registrere eventuelle bivirkninger. Vaccinen indeholder ikke levende virus, men består af proteiner, der ligner dem, der findes på overfladen af RSV-virus. Dette gør det muligt for immunsystemet at genkende og bekæmpe virussen, hvis man senere bliver udsat for den.

Under forsøget vil deltagerne modtage deres tildelte behandling over en periode på 10 uger. Behandlingen gives som indsprøjtninger under huden med jævne mellemrum. Deltagerne skal fortsætte med deres sædvanlige medicin mod reumatoid artritis under hele forsøget. Der vil blive foretaget regelmæssige undersøgelser for at måle sygdomsaktiviteten og vurdere hvordan leddene reagerer på behandlingen. Dette inkluderer vurdering af antallet af hævede og ømme led samt forskellige målinger af inflammation i kroppen.

Forsøget vil også overvåge sikkerheden af behandlingen ved at registrere eventuelle bivirkninger der opstår under forsøgsperioden. Der vil blive taget blodprøver for at måle mængden af lægemiddel i kroppen og for at kontrollere hvordan kroppen reagerer på behandlingen. Deltagerne vil blive fulgt i en længere periode efter den sidste indsprøjtning for at vurdere de langsigtede effekter af behandlingen. Kvindelige deltagere i den fødedygtige alder skal bruge sikker prævention under forsøget og i en periode efter den sidste dosis.

Formålet med studiet er at teste sikkerheden og effekten af at kombinere to forskellige typer biologiske lægemidler hos patienter med leddegigt og psoriasisgigt. Biologiske lægemidler er avancerede mediciner fremstillet af levende celler, der kan målrette specifikke dele af immunsystemet. Studiet vil kombinere TNF-hæmmere, som er lægemidler der blokerer et protein kaldet tumor nekrose faktor, med IL-6 hæmmere, som blokerer et andet protein kaldet interleukin-6. Begge disse proteiner spiller en vigtig rolle i at forårsage betændelse i leddene. Deltagerne i studiet får allerede behandling med TNF-hæmmere, men har stadig aktiv sygdom.

Under studiet vil forskerne overvåge deltagerne over 24 uger for at se, hvor mange der opnår remission, hvilket betyder, at deres sygdom bliver meget mild eller næsten forsvinder helt. Remission måles ved hjælp af særlige måleskalaer – Clinical Disease Activity Index for leddegigt og DAPSA for psoriasisgigt. Forskerne vil også indsamle oplysninger om sikkerheden ved at kombinere disse to typer medicin og måle forbedringer i sygdomsaktivitet ved hjælp af godkendte målemetoder.

Formålet med studiet er at undersøge, hvordan Janus kinase-hæmmere påvirker hjertets funktion, betændelse i hjertemusklen og strukturen af blodkarrene omkring hjertet hos patienter med reumatoid arthritis. Studiet vil sammenligne hjertets tilstand før og efter et års behandling med filgotinib. Deltagernes hjerte vil også blive sammenlignet med raske personer af samme alder og køn for at få et bedre billede af behandlingens effekt.

Under studiet vil deltagerne gennemgå forskellige scanninger af hjertet for at måle, hvor godt det fungerer og se, om der er tegn på betændelse. De vil modtage filgotinib i et helt år, og deres hjertets tilstand vil blive overvåget gennem hele perioden. Scanningerne vil blive gentaget efter behandlingsperioden for at se, om der er sket ændringer i hjertets funktion og struktur. Deltagerne vil fortsætte med at få deres sædvanlige behandling for reumatoid arthritis sammen med den nye medicin.

Forsøget omfatter voksne personer, der har fået stillet diagnosen rheumatoid arthritis, og som har forhøjede værdier af specifikke antistoffer kaldet ACPA samt forhøjet C-reaktivt protein, som er et tegn på betændelse i kroppen. Deltagerne skal have et vist antal ømme og hævede led, og de skal tidligere have prøvet mindst to forskellige typer af biologiske eller målrettede lægemidler mod leddegigt uden tilstrækkelig effekt. Undersøgelsen måler blandt andet, hvor mange deltagere der opnår en bestemt forbedring i deres symptomer, samt hvordan deres sygdomsaktivitet ændrer sig over tid.

Forsøget er opdelt i faser, hvor alle deltagere først modtager IMVT-1402 i en periode, hvorefter nogle fortsætter med lægemidlet, mens andre skifter til placebo. Den samlede behandlingsperiode strækker sig over flere måneder, og der vil løbende blive foretaget undersøgelser for at vurdere effekten af behandlingen og eventuelle bivirkninger. Deltagerne vil modtage indsprøjtninger med jævne mellemrum gennem hele forsøgsperioden.

Formålet med studiet er at vurdere sikkerheden af rapcabtagene autoleucel hos patienter med disse to sygdomme. Rapcabtagene autoleucel er en type cellebehandling, hvor patientens egne celler bliver modificeret i et laboratorium og derefter givet tilbage til patienten. Behandlingen tilhører en kategori kaldet immunterapi, som arbejder ved at styrke eller modificere kroppens eget immunforsvar til at bekæmpe sygdommen.

Under studiet vil deltagerne modtage behandling med rapcabtagene autoleucel, og forskerne vil nøje overvåge sikkerheden gennem regelmæssige undersøgelser. Dette inkluderer målinger af vitale tegn som blodtryk og puls, blodprøver og hjerteundersøgelser med EKG. Forskerne vil også følge, hvordan behandlingen bevæger sig gennem kroppen over tid ved at måle koncentrationen af det modificerede genetiske materiale i blodet. Studiet er designet som et åbent studie, hvilket betyder at både deltagere og læger vil vide, hvilken behandling der gives.

Under studiet vil deltagerne tilfældigt blive tildelt enten den lavere dosis på 200 mg eller standarddosen på 1000 mg rituximab. Behandlingen gives som infusion i en blodåre hver sjette måned over en periode på 12 måneder. Læger vil regelmæssigt vurdere sygdomsaktiviteten ved hjælp af en sygdomsaktivitetsscore kaldet DAS28-CRP, som måler antallet af ømme og hævede led samt blodprøver, der viser betændelsesniveau i kroppen. Deltagerne vil også udfylde spørgeskemaer om deres livskvalitet og symptomer.

I løbet af studiet vil der blive taget blodprøver for at overvåge immunsystemets tilstand, herunder målinger af forskellige typer immunceller og antistoffer. Der vil også blive holdt øje med eventuelle bivirkninger og infektioner, da rituximab kan påvirke kroppens evne til at bekæmpe infektioner. Studiet vil hjælpe med at afgøre, om den lavere dosis kan give samme kontrol over leddegigt som standarddosen, hvilket potentielt kan reducere risikoen for bivirkninger samtidig med at behandlingseffekten bibeholdes.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvordan behandling med tocilizumab påvirker knogleskader (erosioner) hos patienter med leddegigt over en periode på 12 måneder. Lægemidlet gives som en indsprøjtning på 162 mg under huden. Knoglescanninger vil blive brugt til at måle ændringer i knogleskaderne gennem behandlingsforløbet.

Under studiet vil deltagerne få regelmæssige undersøgelser for at overvåge deres sygdomsaktivitet og knoglernes tilstand. Der vil blive foretaget forskellige målinger af knogletætheden og undersøgelser af leddene med ultralydsscanning. Disse undersøgelser hjælper med at vurdere, hvordan behandlingen påvirker både sygdomsaktiviteten og knoglernes struktur.

Formålet med studiet er at undersøge, om behandling med filgotinib er lige så effektiv eller måske endda bedre end behandling med triamcinolon til at opnå remission af sygdomsaktivitet efter tre måneder. Remission betyder, at sygdommen er så godt under kontrol, at patienterne har meget få eller ingen symptomer. Filgotinib tilhører en gruppe lægemidler kaldet JAK-hæmmere, der virker ved at blokere bestemte signaler i immunsystemet, som forårsager betændelse. Triamcinolon er et kortikosteroid, som også reducerer betændelse i kroppen.

Under studiet vil deltagerne blive fulgt i 12 måneder, hvor læger regelmæssigt vil vurdere, hvor aktiv deres leddegigt er ved hjælp af forskellige målinger og blodprøver. Deltagerne vil blive bedt om at udfylde spørgeskemaer om, hvordan de har det, og hvor tilfredse de er med behandlingen. Læger vil også holde øje med eventuelle bivirkninger og måle forskellige stoffer i blodet, der kan vise, hvor meget betændelse der er i kroppen. Alle deltagere vil fortsætte med at tage methotrexat og hydroxychlorokin gennem hele studiet som deres grundbehandling.

Formålet med studiet er at undersøge forskellen i sygdomsaktivitet hos patienter med reumatoid arthritis, som har høje koncentrationer af tocilizumab i blodet, når de enten fortsætter med standarddosis eller skifter til injektioner hver anden uge i stedet for hver uge. Studiet sammenligner to forskellige behandlingsmetoder: den ene gruppe fortsætter med den sædvanlige ugentlige dosis på 162 mg tocilizumab under huden, mens den anden gruppe får samme dosis, men kun hver anden uge baseret på målinger af lægemiddelkoncentrationen i blodet.

Under studiet vil deltagerne blive fulgt i 52 uger, hvor læger regelmæssigt vil måle sygdomsaktiviteten ved at undersøge leddene og tage blodprøver. Sygdomsaktiviteten måles ved hjælp af en score kaldet DAS28-ESR, som tager højde for antallet af ømme og hævede led samt betændelsesmarkører i blodet. Deltagerne vil også få målt koncentrationen af tocilizumab i deres blod for at se, hvordan lægemidlet virker i kroppen. Studiet vil desuden undersøge bivirkninger, medicinomkostninger og patienternes oplevelser med den tilpassede behandling.

Formålet med studiet er at vise om CT-P13 er bedre end placebo til at forbedre symptomerne hos patienter med moderat til svær aktiv reumatoid artritis. Deltagerne i studiet vil også fortsætte med at tage methotrexat, som er et almindeligt brugt lægemiddel til behandling af denne sygdom. Studiet er randomiseret og dobbeltblindet, hvilket betyder at hverken deltagere eller læger ved, hvem der får den aktive behandling og hvem der får placebo, og at deltagerne bliver tildelt behandling ved lodtrækning.

Under studiet vil deltagerne få indsprøjtninger under huden og blive fulgt tæt af læger gennem flere måneder. Lægerne vil regelmæssigt undersøge leddene for hævelse og ømhed, tage blodprøver og vurdere hvordan deltagerne har det generelt. Behandlingens effekt bliver målt ved at se hvor mange deltagere opnår en mindst 20 procents forbedring i deres symptomer efter 12 uger, hvilket følger standarder fastsat af det amerikanske reumatologi-selskab.

Formålet med studiet er at undersøge om specielle molekylære markører kaldet CD80/CD86 biomarkører i ledvævet kan forudsige hvor godt patienter vil reagere på behandling med medicinen abatacept. Abatacept er et lægemiddel som hæmmer immunsystemets overaktivitet ved at blokere signaler mellem immunceller. Under studiet vil deltagerne få taget en mindre vævsprøve fra et hævet led, hvilket kaldes en synovial biopsi. Denne procedure giver læger mulighed for at undersøge vævet i leddet og måle tilstedeværelsen af de specifikke biomarkører.

Studiet løber over 16 uger hvor deltagerne vil modtage behandling med abatacept og blive fulgt tæt med regelmæssige besøg. Læger vil bruge forskellige målemetoder til at vurdere hvordan behandlingen virker, herunder CDAI som er en skala der måler sygdomsaktivitet, DAS28 som vurderer antallet af ømme og hævede led samt betændelsesmarkører i blodet, og ACR50 som er et standardmål for forbedring af rheumatoid arthritis symptomer. Deltagerne vil også udfylde spørgeskemaer om deres livskvalitet og daglige funktioner for at måle behandlingens effekt på deres generelle velbefindende.

Deltagerne vil gennemgå en ny type scanning kaldet [18F]PEG-folate PET-CT, som er en avanceret billedtagningsmetode der kan vise betændelse i leddene meget detaljeret. Under scanningen får patienten indsprøjtet et svagt radioaktivt stof kaldet [18F]PEG-folate, som samler sig i betændte områder og gør det muligt at se betændelsen på scanningsbillederne. PET-CT kombinerer to forskellige scanningsmetoder for at give meget præcise billeder af kroppen og vise hvor betændelsen findes.

Studiet forløber over 26 uger, hvor deltagerne vil få scanning både før behandlingen starter og efter 4 ugers behandling med anti-TNF medicin. Nogle deltagere vil også få taget en lille vævsprøve fra et betændt led, hvilket kaldes en synovial biopsi. Dette gøres for at undersøge forandringerne i ledvævet under mikroskop og se hvordan behandlingen påvirker de celler der forårsager betændelsen, særligt celler kaldet makrofager. Forskerne vil følge deltagernes tilstand gennem hele perioden for at se hvor godt behandlingen virker.

Studiet anvender en særlig scanningsmetode kaldet PET/CT, som kombinerer to forskellige billedtagningsteknologier for at skabe detaljerede billeder af kroppen. Patienterne vil få indsprøjtet et radioaktivt sporstof kaldet 89Zr-Df-crefmirlimab, som er designet til at binde sig til specielle immunceller kaldet CD8 T-celler. Disse celler spiller en vigtig rolle i kroppens immunrespons og samler sig ofte i områder med betændelse. Formålet med studiet er at evaluere, hvordan sporstoffet optages i betændte arterier hos patienter med kæmpecellearteritis og i betændte led hos patienter med reumatoid artritis.

Under studiet vil patienterne først få indsprøjtet sporstoffet og derefter gennemgå scanninger for at se, hvor meget af stoffet der samler sig i de betændte områder. Forskerne vil måle radioaktivitetskoncentrationen i forskellige områder af interesse og udtrykke disse som standardiserede optagelsesværdier. Dette vil hjælpe med at forstå, hvordan disse specielle immunceller opfører sig i forbindelse med betændelse, og kan potentielt bidrage til bedre diagnose og behandling af disse sygdomme i fremtiden.

Formålet med studiet er at undersøge hvordan sarilumab påvirker genaktivitet samt vævsforandringer i leddene hos patienter med leddegigt, som ikke har responderet på TNF-hæmmer behandling. Under studiet vil deltagerne modtage sarilumab i 24 uger, mens de fortsætter deres nuværende behandling med methotrexat, som er et lægemiddel der undertrykker immunsystemet. Forskerne vil tage væveprøver fra leddene kaldet synoviale biopsier for at undersøge forandringer i vævet og genaktivitet. Disse prøver tages fra synovialmembranen, som er det tynde lag væv der beklæder indersiden af leddene.

Deltagerne vil gennemgå forskellige undersøgelser for at vurdere behandlingens effekt, herunder MRI-scanninger, som er en form for røntgenundersøgelse der bruger magnetfelter til at skabe detaljerede billeder af leddene. Læger vil også vurdere antallet af ømme og hævede led samt måle sygdomsaktivitet ved hjælp af standardiserede scoringsmetoder. Studiet vil følge deltagernes respons på behandlingen og sammenligne resultaterne før og efter behandling for at vurdere sarilumabs effektivitet hos denne specifikke patientgruppe.

Formålet med undersøgelsen er at sammenligne, hvor godt MB04 virker i forhold til Enbrel hos patienter, der også får behandling med methotrexat. Lægemidlerne gives som indsprøjtning under huden ved hjælp af en færdigfyldt sprøjte. Behandlingen fortsætter i 36 uger, hvor patienterne får en dosis på 50 mg én gang om ugen.

Under studiet vil læger regelmæssigt vurdere, hvordan patienternes leddegigt reagerer på behandlingen ved at undersøge forskellige tegn på sygdomsaktivitet, herunder hvor mange led der er påvirket, og hvor meget smerte og stivhed patienterne oplever. Der vil også blive taget blodprøver for at undersøge, hvordan kroppen reagerer på medicinen, og om der udvikles antistoffer mod behandlingen.

Formålet med studiet er at vurdere, om spironolacton kan forbedre sygdomsaktiviteten ved reumatoid arthritis efter 3 måneder sammenlignet med placebo. Under studiet vil deltagerne modtage deres tildelte behandling i 6 måneder, mens de fortsætter med deres sædvanlige medicin mod reumatoid arthritis. Forskerne vil regelmæssigt måle sygdomsaktiviteten ved hjælp af DAS28-CRP, som er en standardiseret skala til at vurdere, hvor aktiv reumatoid arthritis er baseret på antallet af ømme og hævede led samt blodprøver, der viser inflammation i kroppen.

Studiet vil også overvåge deltagernes hjertefunktion gennem forskellige målinger, herunder NT-proBNP, som er et stof i blodet, der kan vise, hvor godt hjertet fungerer. Andre målinger inkluderer forskellige hjerteparametre som hjertets pumpefunktion og størrelse. Derudover vil forskerne bruge CDAI-score, som er en anden måde at måle sygdomsaktivitet på, samt RAPID 3 og HAQ-score, der vurderer, hvordan sygdommen påvirker deltagernes daglige aktiviteter og livskvalitet. Alle deltagere vil blive fulgt tæt for at sikre deres sikkerhed og registrere eventuelle bivirkninger.

Formålet med studiet er at sammenligne, hvordan kroppen optager og behandler ianalumab, når medicinen gives på forskellige måder. Studiet sammenligner en 2 ml auto-injector og en 2 ml fyldt sprøjte med to 1 ml fyldte sprøjter for at se, om kroppen behandler medicinen på samme måde uanset injektionsmetoden. Dette kaldes farmakokinetik, som handler om, hvordan medicin bevæger sig gennem kroppen.

Studiet er opbygget som et crossover-studie, hvilket betyder, at deltagerne vil modtage behandling på to forskellige måder i to separate perioder. Under studiet vil deltagerne få ianalumab-indsprøjtninger over flere uger, og der vil blive taget blodprøver for at måle mængden af medicin i blodet. Læger vil også overvåge deltagernes sikkerhed gennem forskellige undersøgelser og tjekke for eventuelle bivirkninger. Studiet vil også undersøge, om kroppen udvikler antistoffer mod ianalumab over tid.