Formålet med studiet er at undersøge hvordan medicinen fordeles i kroppen, samt at vurdere sikkerhed og tolerabilitet hos de unge deltagere.

Deltagerne får den første injektion og derefter planlagte besøg over flere måneder, hvor blodprøver, hjerteundersøgelser (EKG) og andre simple undersøgelser udføres for at følge eventuelle bivirkninger og ændringer i kroppen. Studieperioden afsluttes, når alle planlagte undersøgelser er gennemført.

I undersøgelsen vil patienterne blive tildelt enten Lacidofil kapsler eller Lactobacillales kapsler, som begge indeholder mælkesyrebakterier, eller blive placeret i en kontrolgruppe. Behandlingen vil vare i op til 24 måneder, og der vil blive foretaget regelmæssige undersøgelser for at vurdere sygdomsaktiviteten.

Under studiet vil der blive udført forskellige målinger, herunder MR-scanning af hjernen for at se på udviklingen af læsioner, og der vil blive holdt øje med eventuelle sygdomsforværringer. Derudover vil der blive vurderet forskellige aspekter af patienternes livskvalitet, herunder træthed, smerter og generelt velbefindende.

Studiet vil følge deltagerne i 36 måneder for at se, hvilken behandlingsstrategi der er mest effektiv til at forhindre sygdomsaktivitet. Sygdomsaktivitet måles ved at kigge på, om der opstår nye symptomer eller forværring af eksisterende symptomer, samt ved at bruge MRI scanninger til at se efter nye eller større skader i hjernen. MRI står for magnetisk resonans billeddannelse, som er en scanningsteknologi, der kan skabe detaljerede billeder af hjernen uden at bruge røntgenstråler. Under studiet vil deltagerne blive overvåget regelmæssigt med lægebesøg og forskellige undersøgelser.

Forskerne vil også måle forskellige faktorer som blodprøver for at tjekke immunsystemets funktion, herunder niveauer af immunoglobuliner, som er stoffer kroppen bruger til at bekæmpe infektioner. De vil også måle B-celle tal, da anti-CD20 behandling påvirker disse specifikke immunceller. Derudover vil studiet undersøge livskvalitet og omkostninger forbundet med de forskellige behandlingsstrategier. Alle deltagere vil blive tilfældigt tildelt til en af de to behandlingsgrupper, og både deltagere og læger vil vide, hvilken behandling der gives.

Formålet med studiet er at vise, at ABP 692 virker på samme måde som Ocrevus ved at sammenligne, hvordan kroppen optager og behandler lægemidlerne, samt deres evne til at reducere antallet af nye aktive hjernelæsioner. Studiet er randomiseret, hvilket betyder, at deltagerne tilfældigt tildeles en af de to behandlinger. Det er også dobbeltblindt, hvilket betyder, at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvilken behandling der gives, indtil studiet er afsluttet.

Under studiet vil deltagerne modtage behandling gennem intravenøse infusioner, som er lægemiddel givet direkte ind i blodårerne gennem et drop. Der vil blive taget blodprøver på forskellige tidspunkter for at måle lægemiddelkoncentrationen i blodet. Deltagerne vil også få foretaget MRI-scanninger af hjernen, som er en type røntgenundersøgelse, der bruger magnetfelter til at skabe detaljerede billeder af hjernen. Disse scanninger hjælper med at tælle antallet af nye aktive hjernelæsioner over en periode på 24 uger.

Formålet med studiet er at undersøge, om stamcelletransplantation kan forhindre tegn på sygdomsaktivitet hos patienter med behandlingsresistent multipel sklerose. Studiet vil følge deltagerne i 36 måneder og overvåge forskellige aspekter af sygdommen. Dette inkluderer regelmæssige neurologiske undersøgelser, MRI-scanninger af hjernen for at opdage nye læsioner, blodprøver og forskellige tests for at måle funktionsevne. Læger vil også bruge Expanded Disability Status Scale til at vurdere graden af funktionsnedsættelse og andre målinger som hånd-arm funktion og gangfunktion.

Under studiet vil deltagere, der modtager stamcelletransplantation, først gennemgå en forberedende kemoterapibehandling, som midlertidigt svækker immunsystemet, før deres egne stamceller gives tilbage. Dette kræver typisk hospitalsindlæggelse og tæt overvågning i flere uger. Alle deltagere vil have regelmæssige opfølgningsbesøg, hvor læger vil udføre neurologiske undersøgelser, tage blodprøver og udføre MRI-scanninger for at overvåge sygdomsaktiviteten. Studiet vil også undersøge bivirkninger og måle livskvalitet gennem spørgeskemaer for at få et komplet billede af behandlingens effekt på patienternes daglige liv.

Dette studie sammenligner to forskellige behandlinger for aktiv multipel sklerose: ocrelizumab og rituximab. Begge lægemidler virker ved at påvirke bestemte celler i immunsystemet kaldet B-celler, som spiller en rolle i sygdommen. Formålet med studiet er at undersøge, om rituximab virker lige så godt som ocrelizumab til at behandle aktiv multipel sklerose. Deltagerne vil blive tilfældigt tildelt en af de to behandlinger og vil modtage medicinen gennem en drop i en blodåre.

Studiet foregår i to dele. Den første del varer 24 måneder, hvor deltagerne får deres tildelte behandling og bliver undersøgt regelmæssigt med scanninger og andre tests for at følge sygdommens udvikling. Efter de første 24 måneder kan deltagerne vælge at fortsætte i en forlængelse af studiet, som varer yderligere 36 måneder. I denne anden del undersøges det, om behandlingerne stadig virker godt over længere tid, og om det er muligt at give medicinen sjældnere uden at miste effekten. Under hele forløbet vil deltagerne blive overvåget for at sikre deres sikkerhed og for at måle, hvor godt behandlingerne fungerer.

Formålet med studiet er at undersøge, om IMU-838 kan reducere sygdomsaktiviteten hos patienter med relapsing-remitting multipel sklerose, målt ved hjælp af magnetisk resonans billeddannelse (MRI-scanninger). Studiet vil også evaluere sikkerheden og tolerabiliteten af lægemidlet. Deltagerne vil blive tilfældigt tildelt til forskellige behandlingsgrupper, hvor nogle får forskellige doser af IMU-838 (10 mg, 30 mg eller 45 mg dagligt), mens andre får placebo.

Under studiet vil deltagerne blive overvåget i 24 uger med regelmæssige besøg, hvor de får taget MRI-scanninger, blodprøver og andre undersøgelser for at måle, hvordan behandlingen påvirker deres sygdom. Der er også mulighed for at fortsætte behandlingen i en forlænget periode efter de første 24 uger. Læger vil følge deltagernes tilstand tæt og registrere eventuelle bivirkninger eller ændringer i deres helbred gennem hele studieperioden.

Formålet med studiet er at teste om ozanimod er effektiv sammenlignet med fingolimod til behandling af denne form for multipel sklerose hos børn og unge. Studiet er designet som et dobbeltblindt studie, hvilket betyder at hverken deltagere eller læger ved, hvilken behandling der gives under studiet. Dette hjælper med at sikre objektive resultater ved at eliminere bias.

Studiet består af en hovedfase og en forlængelsesfase. I hovedfasen vil deltagerne modtage enten ozanimod eller fingolimod i to år, mens forskerne overvåger antallet af tilbagefald af multipel sklerose og andre aspekter af sygdommen. Under både hovedfasen og forlængelsesfasen vil forskerne undersøge, hvor mange deltagere oplever forværring eller forbedring af deres tilstand, registrere eventuelle bivirkninger og måle mængden af ozanimod i deltagernes krop for bedre at forstå, hvordan medicinen virker.

Formålet med studiet er at undersøge, om CLS12311 er sikkert og kan reducere antallet af nye skader i hjernen, som kan ses på MRI-scanninger. MRI er en type scanning, der bruger magnetiske felter til at skabe detaljerede billeder af hjernen. Studiet er opdelt i to dele, hvor den første del fokuserer på at finde den rigtige dosis og sikkerhed, mens den anden del undersøger, hvor godt behandlingen virker. Patienter vil få gentagne MRI-scanninger for at måle, om behandlingen reducerer inflammatorisk aktivitet i hjernen sammenlignet med tiden før behandlingen.

Under studiet vil deltagerne gennemgå en grundig periode med MRI-scanninger før behandlingen starter for at etablere en baseline. Derefter vil de modtage CLS12311 behandlingen og fortsætte med regelmæssige MRI-scanninger og kliniske undersøgelser for at overvåge både sikkerhed og effekt. Forskerne vil også tage blodprøver for at måle forskellige markører, der kan fortælle om behandlingen påvirker immunsystemet på den ønskede måde. Alle MRI-scanninger vil blive vurderet af uafhængige eksperter for at sikre objektive resultater.

Formålet med studiet er at undersøge, om obexelimab kan forhindre dannelsen af nye skadelige forandringer i hjernen, som kan ses på MRI-scanninger. MRI står for magnetisk resonans billeddannelse og er en scanningsmetode, der bruger magnetfelter til at skabe detaljerede billeder af hjernen. Under studiet vil deltagerne få regelmæssige MRI-scanninger for at overvåge eventuelle nye områder med betændelse eller skade i hjernen.

Studiet er randomiseret og dobbeltblindt, hvilket betyder, at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvem der får det aktive lægemiddel og hvem der får placebo. Deltagerne vil få ugentlige indsprøjtninger i cirka 12 uger og vil have regelmæssige besøg på hospitalet for MRI-scanninger og sikkerhedsovervågning. Læger vil også måle forskellige markører i blodet og overvåge eventuelle bivirkninger gennem hele studieperioden.

Under studiet vil deltagerne modtage testosteronbehandling i 54 uger samtidig med deres sædvanlige medicin mod multipel sklerose. Studiet vil bruge MRI-scanninger til at måle ændringer i hjernen, særligt i et område kaldet thalamus og i skadet væv. Thalamus er en vigtig struktur i hjernen, der hjælper med at videregive signaler mellem forskellige dele af nervesystemet. Scanningerne vil bruge en særlig teknik kaldet diffusion tensor imaging, som kan vise, hvor beskadiget nervevævet er.

Studiet vil også vurdere, hvordan behandlingen påvirker deltagernes tanke- og hukommelsesevner gennem forskellige tests, deres livskvalitet gennem spørgeskemaer, og deres generelle funktionsniveau. Læger vil følge deltagerne nøje gennem regelmæssige undersøgelser og blodprøver for at sikre, at behandlingen er sikker. Studiet sammenligner resultaterne mellem forskellige behandlingsgrupper for at se, om testosteron giver bedre resultater end standardbehandling alene.

Formålet med studiet er at evaluere sikkerheden, tolerabiliteten og effektiviteten af BIIB017 hos børn og unge mellem 10 og 18 år med denne tilstand. Studiet består af to dele. I den første del, som varer omkring 96 uger, vil deltagerne tilfældigt blive tildelt enten det nye lægemiddel eller en anden godkendt behandling for sammenligning. Under denne periode vil deltagerne regelmæssigt besøge klinikken for undersøgelser, som inkluderer MRI-scanninger af hjernen for at se efter nye eller forandrede læsioner, blodprøver og neurologiske evalueringer. MRI er en scanningsmetode, der bruger magnetfelter til at skabe detaljerede billeder af hjernen uden brug af røntgenstråling.

Den anden del er en valgfri forlængelse, hvor deltagere, som fuldførte den første del, kan fortsætte med at modtage BIIB017 i yderligere omkring 100 uger for at undersøge de langsigtede virkninger og sikkerhed. Gennem begge dele vil læger overvåge deltagernes tilstand gennem regelmæssige kliniske undersøgelser, kognitiv testning og livskvalitetsvurderinger. Studiet vil også måle, hvordan kroppen behandler medicinen ved at teste blodprøver på bestemte tidspunkter. Alle deltagere vil blive nøje overvåget for eventuelle bivirkninger eller ændringer i deres tilstand gennem hele studieforløbet.

Formålet med studiet er at undersøge hvordan ozanimod påvirker betændelse i hjernehinderne og aktivering af specielle celler kaldet gliaceller, som er støtteceller i nervesystemet. Studiet vil måle forskellige stoffer i cerebrospinalvæske (væsken omkring hjernen og rygmarven) og i blodet, som viser graden af betændelse og skade på nervecellerne. Deltagerne vil få ozanimod behandling i et år, hvor medicinen starter med små doser de første dage og derefter øges til den fulde dosis på 0,92 mg dagligt.

Under studiet vil deltagerne få taget blodprøver og prøver af cerebrospinalvæske samt MR-scanninger af hjernen for at måle forandringer i betændelse og nerveskade. Scanningerne vil vise antallet og størrelsen af skader i hjernen samt tykkelsen af hjernebarken. Forskerne vil sammenligne målingerne fra før behandlingen startede med målingerne efter et års behandling for at vurdere medicinens effekt på de forskellige former for betændelse og nerveskade.

Formålet med studiet er at vise, om ocrelizumab er lige så effektivt som fingolimod til behandling af denne sygdom hos unge patienter. Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt tildelt en af de to behandlinger, og hverken deltagerne eller lægerne vil vide, hvilken behandling der gives, indtil studiet er afsluttet. Nogle deltagere vil også modtage placebo i kombination med deres aktive behandling. Studiet vil følge deltagerne over en periode for at overvåge, hvor mange anfald de oplever, og hvordan deres sygdom udvikler sig.

Under studiet vil deltagerne få regelmæssige lægebesøg, hvor deres tilstand bliver overvåget gennem forskellige tests og scanninger. Dette inkluderer MRI-scanninger af hjernen, som er en særlig type røntgenundersøgelse, der kan vise forandringer i hjernen uden brug af stråling. Lægerne vil også tage blodprøver for at kontrollere, hvordan behandlingen påvirker immunsystemet, og de vil holde øje med eventuelle bivirkninger. Målet er at indsamle information om, hvilken behandling der fungerer bedst for børn og unge med denne sygdom, mens sikkerheden overvåges nøje gennem hele studieperioden.

Deltagerne vil tilfældigt blive inddelt i to grupper, hvor den ene gruppe får den højere dosis ocrelizumab, mens den anden gruppe får den standard godkendte dosis. Ingen af deltagerne eller lægerne vil vide, hvilken dosis der gives, indtil studiet er afsluttet. Studiet vil måle, hvor godt de forskellige doser forhindrer forværring af handicap og neurologiske funktioner over tid. Dette inkluderer tests af gangfunktion, håndkoordination og kognitive evner samt MRI-scanninger af hjernen for at se på sygdomsaktivitet.

Under studiet vil deltagerne få medicinen som infusion i en blodåre med jævne mellemrum og blive fulgt tæt med regelmæssige undersøgelser, blodprøver og neurologiske tests. Lægerne vil overvåge sikkerheden af behandlingen ved at tjekke for bivirkninger og måle, hvordan medicinen påvirker immunsystemet, særligt B-celler, som er de immunceller, medicinen målretter. Studiet vil også undersøge, hvordan kroppen optager og omsætter medicinen ved forskellige doser.

Behandlingen involverer enten stamcelletransplantation eller en af de tre sammenlignende behandlinger. Ved stamcelletransplantation anvendes cyklofosfamid og antitymocyt immunglobulin som forberedende behandling. De alternative behandlinger gives enten som tabletter (Mavenclad) eller som infusion (Lemtrada eller Ocrevus).

Studiet vil følge patienterne i fem år for at vurdere, hvor godt behandlingerne virker til at kontrollere sygdomsaktiviteten. Der vil blive foretaget regelmæssige undersøgelser med magnetisk resonans scanning for at overvåge sygdomsudviklingen i hjernen, og patienternes fysiske funktion vil blive vurderet løbende gennem hele studieperioden.

Formålet med studiet er at undersøge, hvordan kroppen optager og behandler ocrelizumab hos børn og unge mennesker, samt at evaluere forholdet mellem mængden af medicin i kroppen og reduktionen af CD19+ B-celler. Under studiet vil deltagerne modtage ocrelizumab-behandling, og forskerne vil følge, hvordan medicinen fungerer i deres kropper over tid. Der vil blive taget blodprøver på bestemte tidspunkter for at måle mængden af medicin og antallet af forskellige immunceller i blodet.

Forskerne vil også overvåge sikkerheden af behandlingen ved at registrere eventuelle bivirkninger og foretage regelmæssige undersøgelser af vitale tegn som blodtryk og puls. Der vil blive gennemført MRI-scanninger af hjernen for at følge sygdommens udvikling, og der vil blive målt niveauer af immunoglobuliner, som er proteiner, der hjælper kroppen med at bekæmpe infektioner. Studiet vil også følge normale udviklingsmilestolpe hos de unge deltagere for at sikre, at behandlingen ikke påvirker deres normale vækst og udvikling.

Studiet er designet som et åbent forlængelsesforsøg, hvor alle deltagere vil modtage den aktive behandling med ocrelizumab. Deltagerne vil blive fulgt over en længere periode for at overvåge sygdommens udvikling og behandlingens effekt. Under studiet vil der blive foretaget regelmæssige undersøgelser, herunder neurologiske undersøgelser, blodprøver og MRI-scanninger af hjernen for at måle sygdomsaktivitet og overvåge eventuelle forandringer. MRI er en scanningsmetode, der bruger magnetiske felter til at skabe detaljerede billeder af hjernen.

Forskerne vil undersøge forskellige aspekter af sygdommen, herunder hvor hurtigt eller langsomt den udvikler sig, antallet af sygdomsudbrud og forandringer i hjernens struktur. De vil også måle deltagernes fysiske funktioner gennem forskellige tests, såsom gang- og fingerfærdighedstest, samt vurdere livskvalitet og kognitive funktioner gennem spørgeskemaer og computerbaserede tests. Sikkerheden af behandlingen vil blive overvåget gennem hele studiet ved at registrere eventuelle bivirkninger og foretage regelmæssige helbredstjek.

Formålet med studiet er at undersøge om rituximab er lige så effektivt som ocrelizumab til at kontrollere sygdomsaktiviteten hos patienter med aktiv tilbagevendende multipel sklerose. Deltagerne vil blive tilfældigt tildelt til at modtage enten den ene eller den anden behandling. Under studiet vil patienterne blive overvåget regelmæssigt over en periode på to år gennem kliniske undersøgelser og MRI-scanninger, som er en type røntgenundersøgelse der kan vise forandringer i hjernen.

Forskerne vil måle hvor mange patienter der ikke har tegn på sygdomsaktivitet efter to års behandling. Sygdomsaktivitet defineres som nye anfald af symptomer eller nye forandringer synlige på MRI-scanninger. Studiet vil også undersøge andre aspekter som livskvalitet, patientoplevelser og behandlingens sikkerhed ved at registrere eventuelle bivirkninger. Alle deltagere vil blive fulgt tæt gennem hele studieperioden med regelmæssige kontrolbesøg.

Studiet består af to dele. I den første del får deltagerne enten BG00012 eller en anden aktiv behandling i 96 uger. Under denne periode gennemføres der regelmæssige MRI-skanninger af hjernen for at se, om der opstår nye eller forstørrede læsioner, som er skader på nervevævet. Der følges også op på antallet af tilbagefald, som er perioder hvor symptomerne forværres. Sikkerhed og bivirkninger overvåges nøje, herunder almindelige bivirkninger som kvalme, mavesmerter og diarré.

Den anden del af studiet er en forlængelse, hvor deltagere, som har gennemført den første del, kan fortsætte med at få BG00012 for at undersøge den langsigtede sikkerhed. I denne del måles blandt andet tilbagefaldsraten, funktionsevne ved hjælp af EDSS-skalaen, som vurderer grad af handicap, samt kognitive funktioner gennem forskellige tests. Der foretages også målinger af vækst, vægt og pubertetsstadium for at følge den normale udvikling hos børn og unge.