Formålet er at vurdere, om fenebrutinib giver færre sygdomsudbrud end teriflunomide. Deltagerne får den tildelte medicin hver dag i omkring et år og mødes periodisk til rutinemæssige undersøgelser, herunder blodprøver, spørgeskemaer om fysisk funktion og scanning af hjernen med MRI for at se på nye eller forandrede læsioner. Alle data indsamles for at kunne sammenligne sikkerhed og effekt mellem de to behandlinger.

Studiet sammenligner to lægemidler: fenebrutinib og teriflunomide. Begge lægemidler er udviklet til at reducere sygdomsaktiviteten ved multipel sklerose ved at påvirke immunsystemet. Formålet med studiet er at undersøge, om fenebrutinib er mere effektivt end teriflunomide til at reducere antallet af tilbagefald hos patienter med recidiverende multipel sklerose. Under studiet vil nogle patienter få fenebrutinib, mens andre får teriflunomide eller placebo, og hverken patienter eller læger vil vide, hvilket lægemiddel der gives.

Studiet foregår i flere faser og inkluderer regelmæssige besøg, hvor patienternes tilstand bliver overvåget gennem forskellige undersøglelser. Dette inkluderer MRI-scanninger, som er en type billeddannelse der bruger magnetfelter til at skabe detaljerede billeder af hjernen og rygmarven for at se eventuelle nye skader eller betændelse. Der vil også blive taget blodprøver og foretaget neurologiske undersøglelser for at vurdere sygdommens udvikling og lægemidlernes sikkerhed. Patienter kan have mulighed for at fortsætte i en forlængelse af studiet efter den første fase er afsluttet.

Formålet med studiet er at undersøge hvordan medicinen fordeles i kroppen, samt at vurdere sikkerhed og tolerabilitet hos de unge deltagere.

Deltagerne får den første injektion og derefter planlagte besøg over flere måneder, hvor blodprøver, hjerteundersøgelser (EKG) og andre simple undersøgelser udføres for at følge eventuelle bivirkninger og ændringer i kroppen. Studieperioden afsluttes, når alle planlagte undersøgelser er gennemført.

Under studiet vil deltagerne tilfældigt blive tildelt enten IMU-838 eller placebo, og hverken deltageren eller lægen vil vide, hvilket behandling der gives. Dette kaldes et dobbeltblindet studie. Deltagerne vil få medicin i op til 72 uger og blive fulgt tæt med regelmæssige besøg på hospitalet. Under disse besøg vil lægen vurdere sygdomsaktivitet, tage blodprøver og udføre MRI-skanninger af hjernen og rygmarven. MRI-skanninger er en type røntgenundersøgelse, der bruger magnetfelter til at skabe detaljerede billeder af hjernen og rygmarven.

Studiet vil måle, hvor lang tid der går, før deltagerne oplever deres første bekræftede tilbagefald. Et tilbagefald er, når symptomerne på multipel sklerose pludselig bliver værre eller nye symptomer opstår. Læger vil også måle ændringer i hjernens struktur ved hjælp af MRI-skanninger og vurdere eventuelle ændringer i funktionsevnen ved hjælp af standardiserede tests. Efter den første 72-ugers periode kan deltagerne vælge at fortsætte i en forlængelsesdel af studiet, hvor alle vil modtage den aktive behandling IMU-838.

Formålet er at undersøge, om skift til Tolebrutinib efter behandling med Rituximab påvirker niveauet af et specifikt protein i cerebral spinal fluid kaldet neurofilament light chain, som indikerer nerveskade, samt i serum (blod).

Deltagere vil blive tilfældigt placeret i den ene eller den anden behandlingsgruppe og vil følge behandlingen i op til to år. Undervejs vil de komme til regelmæssige besøg, hvor læger indsamler en lille mængde spinalvæske og blod for at måle de nævnte proteiner. Derudover kan der foretages rutinemæssige scanninger af hjernen for at følge sygdommens udvikling.

Formålet med studiet er at vise, at remibrutinib er bedre end teriflunomide til at reducere antallet af sygdomsudbrud, hvor symptomerne bliver værre. Under studiet vil deltagerne tilfældigt blive tildelt enten remibrutinib eller teriflunomide, og hverken deltagerne eller lægerne vil vide, hvilken behandling den enkelte person får. Nogle deltagere vil også få placebo. Studiet vil følge deltagerne over en længere periode for at måle, hvor ofte de oplever sygdomsudbrud, og hvordan deres funktionsevne påvirkes over tid.

Under studiet vil deltagerne gennemgå regelmæssige undersøgelser, herunder MRI-scanninger, som er en type billeddannelse der bruger magnetfelter til at skabe detaljerede billeder af hjernen og rygmarven. Lægerne vil også udføre neurologiske tests for at vurdere deltagernes bevægelse, koordination og tænkeevne. Blodprøver vil blive taget for at måle niveauet af forskellige stoffer, der kan indikere sygdomsaktivitet. Efter den første del af studiet vil alle deltagere have mulighed for at fortsætte med at få remibrutinib i en forlængelsesperiode, hvor både deltagerne og lægerne vil vide, hvilken medicin der gives.

Formålet med studiet er at undersøge den langsigtede sikkerhed og tolerabilitet af tolebrutinib hos personer med de forskellige former for sklerose. Dette er et forlængelsesstudium, hvilket betyder at deltagerne allerede har været med i tidligere studier med samme medicin og nu kan fortsætte behandlingen for at se, hvordan den virker og påvirker dem over længere tid. Under studiet vil deltagerne blive overvåget nøje for eventuelle bivirkninger og for at se, hvordan deres sygdom udvikler sig.

Gennem studieforløbet vil deltagerne have regelmæssige besøg hos lægen, hvor deres tilstand bliver vurderet gennem forskellige undersøgelser, herunder MRI-scanninger (magnetisk resonans billeddannelse), som kan vise ændringer i hjernen. Lægen vil også holde øje med, om deltagerne oplever tilbagefald af deres symptomer, og hvordan deres funktionsevne påvirkes over tid. Nogle deltagere vil også deltage i en understudie kaldet ToleDYNAMIC, hvor der tages ekstra blodprøver for at undersøge særlige markører i blodet, som kan give mere information om, hvordan medicinen virker i kroppen.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvordan kroppen optager og omsætter medicinen, samt at sikre, at behandlingen er sikker. Der vil blive undersøgt, hvordan medicinen optages, når den gives på forskellige steder på kroppen, og hvordan optagelsen varierer, hvis man bruger en autoinjektor, som er en automatisk indsprøjtningsenhed, sammenlignet med en almindelig sprøjte.

Formålet med forsøget er at undersøge hvordan ublituximab virker i kroppen hos børn og unge mellem 10 og 17 år, at sammenligne virkningen af ublituximab med fingolimod, og at vurdere om ublituximab er sikkert og effektivt over en længere periode. Forsøget er delt op i tre dele. I den første del undersøges det hvordan kroppen optager og nedbryder ublituximab, og hvordan lægemidlet påvirker bestemte celler i blodet som kaldes B-celler. I den anden del sammenligner man ublituximab med fingolimod for at se om ublituximab virker mindst lige så godt. I den tredje del følges deltagerne over længere tid for at se på langtidsvirkningen og sikkerheden ved behandling med ublituximab.

Under forsøget vil deltagerne blive undersøgt regelmæssigt med forskellige tests og scanninger. Der vil blive taget blodprøver for at måle lægemiddelkoncentrationen i blodet og for at tælle antallet af B-celler. Der vil også blive foretaget MRI-scanninger af hjernen for at se på eventuelle forandringer i nervevævet. Deltagerne vil blive spurgt om bivirkninger og deres generelle tilstand gennem hele forsøgsperioden. Behandlingsperioden kan vare op til flere år afhængigt af hvilken del af forsøget den enkelte deltager er med i.

Formålet med studiet er at undersøge, om remibrutinib er lige så effektivt som ocrelizumab til at kontrollere sygdomsaktiviteten, når patienter skifter fra ocrelizumab til remibrutinib. Dette vil blive vurderet ved hjælp af magnetisk resonans-scanning (MR-scanning) af hjernen, som kan vise tegn på sygdomsaktivitet.

Studiet vil vare i op til 24 måneder, hvor deltagerne enten fortsætter med ocrelizumab eller skifter til remibrutinib. Efter denne periode vil alle deltagere have mulighed for at modtage remibrutinib i en forlængelsesperiode. Under hele forløbet vil deltagerne blive fulgt tæt med regelmæssige undersøgelser for at overvåge deres sygdom og eventuelle bivirkninger af behandlingen.

I undersøgelsen vil nogle patienter få ublituximab som indsprøjtning under huden, mens andre vil få det gennem et drop i en blodåre. Begge grupper vil modtage samme lægemiddel, bare på forskellig måde. Forskerne vil undersøge, hvordan kroppen optager og håndterer medicinen, og hvordan den påvirker sygdommen.

Studiet vil fokusere på at måle mængden af medicin i blodet og undersøge, hvordan behandlingen påvirker immunsystemet. Der vil også blive holdt øje med eventuelle bivirkninger og hvordan sygdommen udvikler sig under behandlingen. Dette vil blive gjort gennem regelmæssige undersøgelser og blodprøver gennem hele studieperioden.

Formålet med studiet er at vurdere sikkerheden, effektiviteten og de cellulære kinetikker af YTB323. Cellulære kinetikker refererer til, hvordan behandlingen påvirker cellerne i kroppen over tid. Studiet er åbent, hvilket betyder, at både patienter og læger ved, hvilken behandling der gives. Deltagerne vil få forskellige doser af YTB323 for at finde den sikre og effektive dosis. Under studiet vil læger overvåge patienternes sikkerhed ved at måle vitale tegn som blodtryk og puls, tage blodprøver og udføre forskellige tests af nervesystemet.

Studiet vil også bruge MRI-scanninger af hjernen til at se, om behandlingen påvirker sygdomsaktiviteten. MRI er en scanningsmetode, der bruger magnetfelter til at skabe detaljerede billeder af hjernen. Læger vil måle, hvor godt behandlingen virker ved at se på antallet af sygdomsanfald og vurdere patienternes evne til at gå og bruge deres hænder. Deltagerne vil blive fulgt tæt gennem hele studiet for at sikre deres sikkerhed og for at indsamle information om, hvordan YTB323 virker i kroppen.

Undersøgelsen er opdelt i to dele. Del A undersøger effekten af den modificerede behandlingsplan ved at måle specielle forandringer i hjernen kaldet T1 Gd-forstærkende læsioner, som kan ses på scanninger af hjernen og viser aktiv betændelse. Del B sammenligner, hvordan kroppen optager medicinen ved den nye behandlingsplan sammenlignet med den sædvanlige metode, hvor patienter får 150 mg på dag 1 og 450 mg på dag 15.

Under undersøgelsen får deltagerne regelmæssige MRI-scanninger, som er en type hjernescanning der bruger magnetfelter til at skabe detaljerede billeder af hjernen. Disse scanninger hjælper med at overvåge sygdomsaktivitet og behandlingseffekt over en periode på 48 uger. Læger vil også overvåge eventuelle bivirkninger og måle niveauet af medicin i blodet for at sikre, at behandlingen virker som forventet. Specielt vil de holde øje med infusionsrelaterede reaktioner, som er bivirkninger der kan opstå, mens medicinen gives gennem venen.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor effektiv fenebrutinib er sammenlignet med placebo til at reducere antallet af nye skader i hjernen, som kan ses ved hjælp af MRI-scanning med gadolinium, hvilket er et kontrastmiddel der gør det lettere at se aktive områder med betændelse. Studiet er randomiseret og dobbeltblindt, hvilket betyder, at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvilket behandling der gives, og at behandlingen tildeles tilfældigt.

Under studiet vil deltagerne gennemgå MRI-scanninger af hjernen på uge 4, 8 og 12 for at måle nye eller forandrede skader. Læger vil også overvåge deltagernes generelle helbred, måle ændringer i vitale tegn som blodtryk og puls, tage blodprøver og vurdere eventuelle bivirkninger. Studiet vil også undersøge, hvor mange deltagere der forbliver fri for nye skader, og måle mængden af fenebrutinib i blodet på forskellige tidspunkter.

Dette undersøger et nyt lægemiddel kaldet IMU-838 sammenlignet med placebo hos voksne med recidiverende multipel sklerose. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om IMU-838 kan forsinke forekomsten af tilbagefald og forbedre sygdomsforløbet. Deltagerne vil tilfældigt blive tildelt enten det aktive lægemiddel eller placebo, og hverken deltagerne eller lægerne vil vide, hvad der gives, indtil undersøgelsen er færdig.

Undersøgelsen varer i 72 uger, hvor deltagerne vil tage medicinen dagligt og have regelmæssige besøg på hospitalet. Under disse besøg vil lægerne overvåge deltagernes tilstand gennem neurologiske undersøgelser og MRI-scanninger, som er en type billeddannelse, der kan vise forandringer i hjernen og rygmarven. Lægerne vil også bruge EDSS, som er en skala til at måle graden af handicap fra multipel sklerose, og forskellige tests til at vurdere hukommelse og tænkeevner. Efter de første 72 uger er der mulighed for at fortsætte i en forlængelsesperiode, hvor alle deltagere kan få det aktive lægemiddel.

Formålet med studiet er at evaluere hvordan kroppen optager og behandler ublituximab når det gives enten som infusion direkte i blodbanen eller som en indsprøjtning under huden. Studiet vil også undersøge medicinens virkning på immunsystemet, særligt hvordan den påvirker B-cellerne, som spiller en rolle i autoimmune sygdomme.

Under studiet vil deltagerne modtage ublituximab enten gennem en intravenøs infusion, hvilket betyder at medicinen gives langsomt direkte i en blodåre, eller subkutant, hvilket betyder at medicinen gives som en indsprøjtning under huden. Læger vil overvåge deltagerne og tage blodprøver på forskellige tidspunkter for at måle medicinens koncentration i blodet og dens påvirkning af B-celler. Deltagere med myasthenia gravis skal have været på stabil behandling med visse mediciner som azathioprin eller andre immunundertrykkende behandlinger i en bestemt periode før studiet begynder.

Formålet med studiet er at undersøge den langsigtede sikkerhed og tolerabilitet af tolebrutinib hos deltagere med de forskellige former for multipel sklerose. Deltagerne i dette studie har tidligere deltaget i andre undersøgelser af tolebrutinib og vil fortsætte med at tage medicinen for at give forskerne mulighed for at overvåge eventuelle bivirkninger og vurdere, hvor godt medicinen tolereres over længere tid.

Under studiet vil deltagerne regelmæssigt møde op til kontrolbesøg, hvor læger vil vurdere deres helbred og eventuelle bivirkninger. Der vil blive taget blodprøver og udført scanninger af hjernen for at følge sygdommens udvikling og medicinens virkning. Nogle deltagere vil også deltage i en særlig del af studiet, hvor der undersøges biologiske markører i blodet for bedre at forstå, hvordan medicinen virker i kroppen.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor effektivt LY3541860 er til at reducere antallet af nye skader i hjernen sammenlignet med placebo. Disse skader kan ses ved hjælp af MRI-scanninger (magnetisk resonans billeddannelse), som er en type røntgenundersøgelse, der kan lave detaljerede billeder af hjernen. Under scanningerne bruges et kontrastmiddel kaldet gadolinium, som hjælper med at gøre nye eller aktive skader mere synlige på billederne.

Deltagere i studiet vil blive tilfældigt fordelt til enten at modtage det nye lægemiddel eller placebo. Ingen ved, hvem der får hvad, indtil studiet er færdigt. Under studiet vil deltagerne få regelmæssige MRI-scanninger for at overvåge eventuelle ændringer i hjernen. Studiet følger deltagerne over en længere periode for at se, hvordan behandlingen påvirker udviklingen af nye skader i hjernen over tid.

Studiet sammenligner to forskellige lægemidler: remibrutinib og teriflunomide. Formålet med studiet er at vise, at remibrutinib er bedre end teriflunomide til at reducere antallet af bekræftede tilbagefald hos patienter med recidiverende multipel sklerose. Under studiet vil deltagerne tilfældigt blive tildelt enten remibrutinib eller teriflunomide, og hverken deltagerne eller lægerne vil vide, hvilket lægemiddel der gives. Nogle deltagere kan også få placebo.

I løbet af studiet vil deltagerne gennemgå regelmæssige undersøgelser, herunder MRI-scanninger for at se på forandringer i hjernen, blodprøver og forskellige tests til at måle fysisk og mental funktion. Lægerne vil også overvåge for eventuelle bivirkninger og måle, hvor godt lægemidlet virker ved at tælle antallet af tilbagefald og følge sygdommens udvikling over tid. Efter den første del af studiet vil alle deltagere have mulighed for at fortsætte med remibrutinib-behandling i en forlænget periode.

Formålet med studiet er at undersøge sikkerheden ved BIIB091 og evaluere hvordan kombinationsbehandling med diroximel fumarat påvirker aktiv betændelse i hjernen sammenlignet med diroximel fumarat alene. Studiet er opdelt i to dele. I første del vil deltagerne modtage BIIB091 alene for at teste medicinens sikkerhed. I anden del vil nogle deltagere få en kombination af BIIB091 og diroximel fumarat, mens andre kun får diroximel fumarat eller placebo. Behandlingens effekt vil blive målt ved hjælp af MRI-scanninger af hjernen, som kan vise tegn på aktiv betændelse og nye skader på nervevævet.

Under studiet vil deltagerne få regelmæssige lægeundersøgelser og MRI-scanninger for at overvåge sygdommens udvikling og medicinens effekt på betændelsen i det centrale nervesystem. Lægerne vil også følge med i eventuelle bivirkninger og ændringer i deltagernes helbred. Studiet vil sammenligne forskellige behandlingsgrupper for at se, hvilken tilgang der bedst kan mindske den aktive betændelse i hjernen målt ved hjælp af gadolinium-forstærkede læsioner på MRI-billederne.

Formålet med studiet er at vurdere den langsigtede sikkerhed og virkning af ublituximab behandling hos personer med attakvis former for multipel sklerose. Dette er et forlængelsesstudium, hvilket betyder at deltagerne allerede har været med i tidligere studier med samme medicin. Under studiet vil deltagerne fortsætte med at få ublituximab infusioner på hospitalet eller klinikken med jævne mellemrum.

Under studieforløbet vil læger følge deltagernes tilstand gennem regelmæssige undersøgelser, herunder MRI scanninger af hjernen for at se eventuelle ændringer i sygdomsaktiviteten, neurologiske undersøgelser for at vurdere funktionsevnen, og blodprøver for at overvåge sikkerheden af behandlingen. Læger vil også registrere eventuelle attakker af sygdommen og følge med i hvordan deltagernes symptomer udvikler sig over tid. Alle bivirkninger og reaktioner på medicinen vil blive nøje overvåget og registreret gennem hele studieperioden.