Formålet er at vurdere, om denne dobbelte T‑celletilgang kan give bedre behandlingsresultater. Først får patienterne flere cyklusser af den indledende kombination af Glofitamab, gemcitabine og oxaliplatin, derefter en infusion af CAR‑T‑celler, og til sidst en periode med Glofitamab alene. Efter hver fase følger regelmæssige besøg, hvor lægerne registrerer sygdommens udvikling og eventuelle bivirkninger.

“Relapsere” betyder, at kræften er vendt tilbage efter en periode med ingen tegn på sygdom, mens “refractory” beskriver kræft, der ikke responderer på de behandlinger, den har fået. “Induktion” er den første behandlingsfase, der har til formål at reducere kræften, og “konsolidering” er en efterfølgende fase, som skal holde sygdommen i remission. CAR‑T‑cell‑terapi er en behandling, hvor patientens egne T‑celler omprogrammeres i et laboratorium, så de specifikt kan angribe kræftcellerne.

Forsøget er opdelt i to dele: I den første del undersøges den rette dosis af behandlingskombinationerne, mens anden del fokuserer på at vurdere hvor godt patienterne tåler behandlingen ved den valgte dosis. Behandlingen gives både som tabletter der skal sluges og som medicin der gives direkte i blodet gennem et drop.

Under forsøget vil lægerne nøje overvåge eventuelle bivirkninger og undersøge, hvor godt behandlingen virker ved at måle, hvor mange patienter der opnår en forbedring af deres sygdom. De vil også undersøge, hvor længe forbedringen varer ved, og hvor hurtigt patienterne reagerer på behandlingen. For nogle patienter vil man også måle mængden af kræftceller i blodet og knoglemarven for at se, om sygdommen er helt forsvundet.

I studiet sammenlignes to forskellige behandlingsforløb. Den ene gruppe modtager glofitamab sammen med gemcitabin og oxaliplatin. Den anden gruppe modtager rituximab i kombination med de samme to typer medicin, gemcitabin og oxaliplatin. Medicinen gives via intravenøs infusion, hvilket betyder, at væsken føres direkte ind i en blodåre.

Behandlingen i dette studie består af en kombination af tre forskellige lægemidler: glofitamab, gemcitabin og oxaliplatin. Glofitamab er et nyere lægemiddel, der hjælper kroppens immunsystem med at bekæmpe kræftcellerne, mens gemcitabin og oxaliplatin er kemoterapi-lægemidler, som virker ved at ødelægge kræftceller. Formålet med studiet er at vurdere hyppigheden af cytokinudløsningssyndrom, som er en tilstand, hvor kroppens immunsystem bliver overaktiveret og kan forårsage symptomer som feber, kvalme og i nogle tilfælde mere alvorlige reaktioner.

Under studiet vil patienter modtage behandlingen i flere doser over en periode, hvor lægerne nøje overvåger for tegn på cytokinudløsningssyndrom og andre bivirkninger. Studiet vil også undersøge, hvor godt behandlingen virker ved at måle, om tumorer bliver mindre eller forsvinder helt, og hvor længe patienterne forbliver fri for sygdom. Lægerne vil følge patienterne tæt for at sikre deres sikkerhed og justere behandlingen efter behov.

Formålet med forsøget er at undersøge, hvor godt AZD0486 virker hos personer med tilbagevendende eller behandlingsresistent B-celle non-Hodgkin lymfom, og hvor sikkert lægemidlet er at bruge. Forsøget vil måle, hvor mange deltagere der får en forbedring af deres sygdom efter behandlingen, og hvor længe denne forbedring varer. Derudover vil forskerne også undersøge, hvor længe lægemidlet bliver i kroppen, om kroppen udvikler antistoffer mod medicinen, og hvordan deltagernes livskvalitet påvirkes under behandlingen. Alle deltagere i forsøget vil modtage AZD0486, og der er ingen sammenligningsgruppe, der får placebo eller anden behandling.

Under forsøget vil deltagerne få AZD0486 i en anbefalet dosis, og de vil blive nøje overvåget for eventuelle bivirkninger og ændringer i deres helbredstilstand. Dette omfatter regelmæssige undersøgelser af blodprøver, hjertefunktion og generel helbredstilstand. Forskerne vil også bruge billedundersøgelser til at vurdere, hvordan kræften reagerer på behandlingen. Forsøget er opdelt i forskellige moduler, hvilket betyder, at forskellige grupper af deltagere med specifikke typer af non-Hodgkin lymfom kan blive inkluderet. Behandlingen fortsætter så længe, deltagerne har gavn af den, og så længe bivirkningerne er acceptable.

Studiet tester to forskellige behandlingsmetoder. Den ene er en kombination af fire lægemidler kaldet R-GDP, som består af rituximab, gemcitabin, dexamethason og platinum. Den anden behandling tilføjer et nyt lægemiddel kaldet selinexor til denne kombination. Formålet med studiet er at sammenligne, hvor godt disse to behandlinger virker hos patienter med tilbagevendende eller behandlingsresistent DLBCL.

Studiet er delt i to faser. I den første fase testes forskellige doser af selinexor sammen med R-GDP for at finde den bedste dosis. I den anden fase sammenlignes den nye kombinationsbehandling med den standard R-GDP behandling, hvor nogle patienter vil få placebo i stedet for selinexor. Patienterne vil modtage behandlingen i cyklusser over flere måneder, og deres tilstand vil blive overvåget regelmæssigt gennem scanninger og blodprøver for at vurdere, hvordan kræften reagerer på behandlingen.

Formålet med studiet er at bestemme den anbefalede dosis af epcoritamab, når det gives sammen med andre kræftmediciner, og at evaluere hvor sikkert og godt tolereret denne kombination er. Under studiet vil deltagerne modtage epcoritamab sammen med andre godkendte kræftbehandlinger. Læger vil overvåge deltagerne nøje for at se, hvordan de reagerer på behandlingen, og om der opstår bivirkninger. Der vil blive taget regelmæssige blodprøver og scanninger for at følge sygdommens udvikling og tjekke kroppens reaktion på medicinen.

Studiet vil måle behandlingens effektivitet ved at se på, om svulsterne bliver mindre eller forsvinder helt, og hvor længe behandlingen virker. Læger vil bruge specielle scanninger kaldet PET/CT-scanninger og MRI-scanninger til at følge sygdommens udvikling. PET/CT-scanninger kombinerer to typer scanninger for at give et detaljeret billede af, hvor kræftcellerne befinder sig i kroppen, mens MRI-scanninger bruger magnetfelter til at skabe billeder af kroppens indre strukturer. Deltagerne vil blive fulgt over tid for at se, hvor længe behandlingen holder sygdommen under kontrol, og hvor hurtigt de reagerer på medicinen.

Under studiet vil deltagerne blive inddelt i to grupper tilfældigt, og de vil modtage deres tildelte behandling som redningsbehandling, hvilket betyder behandling der gives når sygdommen er kommet tilbage eller ikke har reageret på tidligere behandling. Behandlingen består af flere kemoterapi-lægemidler givet i cyklusser. Alle deltagerne vil blive overvåget nøje under hele behandlingsforløbet for at vurdere, hvor godt behandlingen virker og for at holde øje med eventuelle bivirkninger.

Efter behandlingen vil deltagerne blive fulgt over tid for at se, hvordan sygdommen udvikler sig og vurdere deres generelle sundhedstilstand. Studiet vil også undersøge, om patienterne kan fortsætte til højdosis kemoterapi og stamcelletransplantation, hvis det er relevant for deres behandlingsplan. Læger vil regelmæssigt kontrollere deltagernes tilstand gennem forskellige undersøgelser og tests for at måle behandlingens effektivitet og sikkerhed.

Studiet er opdelt i to faser, hvor den første fase fokuserer på at undersøge sikkerheden af den nye behandlingskombination, særligt med fokus på perifer neuropati, som er en bivirkning der kan påvirke nerverne og forårsage følelsesløshed eller smerter i hænder og fødder. Den anden fase vil undersøge hvor længe patienterne lever med de forskellige behandlinger. Alle deltagere vil få deres behandling gennem en blodåre, og læger vil følge patienterne tæt for at overvåge både behandlingens effekt og eventuelle bivirkninger.

Under studiet vil patienterne modtage regelmæssige undersøgelser og scanninger for at se hvordan deres lymfom reagerer på behandlingen. Læger vil også bruge spørgeskemaer til at måle livskvalitet og eventuelle symptomer relateret til nerveskader. Behandlingen fortsætter så længe den virker og patienterne kan tolerere den. Studiet vil hjælpe med at afgøre om den nye behandlingskombination er bedre end den nuværende standardbehandling for patienter med denne type lymfom.

Formålet med studiet er at sammenligne to forskellige behandlingskombinationer for at se, hvilken der bedst kan forhindre sygdommen i at blive værre eller sprede sig. Den ene gruppe patienter får en kombination af tre lægemidler: brentuximab vedotin, lenalidomid og rituximab. Den anden gruppe får kun lenalidomid og rituximab sammen med placebo i stedet for brentuximab vedotin. Alle tre rigtige lægemidler er designet til at bekæmpe kræftceller på forskellige måder – brentuximab vedotin og rituximab er antistoffer, der målretter specifikke proteiner på kræftcellerne, mens lenalidomid hjælper immunsystemet med at bekæmpe kræften og påvirker kræftcellernes vækst.

Under studiet får deltagerne deres tildelte behandling i cyklusser over en periode, og læger overvåger nøje, hvordan sygdommen reagerer på behandlingen og eventuelle bivirkninger. Deltagerne skal have regelmæssige undersøgelser, blodprøver og skanninger for at vurdere behandlingens effektivitet og sikkerhed. Studiet er designet som et randomiseret, dobbeltblindt forsøg, hvilket betyder, at hverken deltagere eller læger ved, hvilken behandling der gives, før studiet er afsluttet. Dette hjælper med at sikre, at resultaterne er pålidelige og ikke påvirket af forventninger til behandlingen.

Under behandlingen får patienterne medicinen gennem drop i en blodåre eller som indsprøjtning under huden. For at forebygge eller behandle bivirkninger kan der også gives andre lægemidler som prednisolon, dexamethason, paracetamol og diphenhydramin. Patienterne vil blive fulgt nøje for at overvåge både effekten af behandlingen og eventuelle bivirkninger.

Formålet med forsøget er at undersøge, hvor sikkert og effektivt det er at give disse lægemidler i kombination, og at finde frem til den bedste dosis. Forsøget vil også undersøge, hvor godt behandlingen virker mod kræften ved at måle, hvor mange patienter der opnår en forbedring eller forsvinden af deres sygdom. Forsøget forventes at fortsætte indtil juli 2025.

Behandlingen består af to lægemidler: ALLO-501A og ALLO-647. ALLO-501A er en type CAR T-celle terapi, hvor specielle immunceller fra en donor bliver ændret i laboratoriet, så de bedre kan genkende og angribe kræftcellerne. Disse modificerede celler bliver derefter givet til patienten gennem en infusion i blodåren. ALLO-647 er et monoklonalt antistof, som er et laboratorieframstillet protein, der hjælper med at forberede kroppen til CAR T-celle behandlingen ved at reducere antallet af normale immunceller midlertidigt. Formålet med studiet er at undersøge hvor sikkert og effektivt denne kombinationsbehandling er.

Under studiet vil patienterne først modtage ALLO-647 for at forberede kroppen, efterfulgt af ALLO-501A infusionen. Patienterne vil blive nøje overvåget for bivirkninger og for at se, hvordan behandlingen påvirker deres sygdom. Læger vil regelmæssigt tage blodprøver og lave scanninger for at følge behandlingens virkning og patientens helbredstilstand. Nogle patienter vil muligvis modtage placebo i stedet for den aktive behandling som en del af studiet.

Formålet med studiet er at sammenligne to forskellige behandlingsmetoder for at finde ud af, hvilken der fungerer bedst. Den første behandling kaldes R-MINI-CHOP, som er en kombination af fem forskellige lægemidler. Den anden behandling kaldes R-MINI-CHP kombineret med polatuzumab-vedotin, hvor et af lægemidlerne fra den første behandling erstattes med polatuzumab-vedotin. Alle disse lægemidler er kemoterapi, som er medicin designet til at ødelægge kræftceller.

Under studiet vil patienterne blive tilfældigt opdelt i to grupper, hvor den ene gruppe får den første behandling og den anden gruppe får den anden behandling. Både patienter og læger vil vide, hvilken behandling der gives. Studiet vil følge patienterne over tid for at se, hvor godt behandlingerne virker og hvilke bivirkninger de kan have. Behandlingen gives som infusion direkte i blodbanen gennem en slange i armen, hvilket gentages flere gange over en periode på flere måneder.

Formålet med studiet er at vurdere om tilføjelse af medicinen ALLO-647 til den forberedende behandling kan forbedre effektiviteten sammenlignet med standardbehandling alene. Den ene gruppe patienter vil få en forberedende behandling med tre lægemidler: fludarabin, cyklofosfamid og ALLO-647, mens den anden gruppe kun får fludarabin og cyklofosfamid. Den forberedende behandling kaldes lymfodepletion og har til formål at reducere antallet af patientens egne immunceller for at gøre plads til de nye CAR T-celler.

Under studiet vil patienterne først få deres tildelte forberedende behandling og derefter CAR T-celle behandlingen. Læger vil følge patienterne nøje for at se hvor godt behandlingen virker ved at måle om kræften forsvinder eller bliver mindre, og hvor længe den holder sig væk. De vil også overvåge patienterne for bivirkninger og måle hvor længe de nye CAR T-celler overlever i kroppen. Studiet vil undersøge sikkerhed og effektivitet af den kombinerede behandling sammenlignet med standardbehandling.