Formålet med studiet er at sammenligne effekten af det nye lægemiddel Rinatabart Sesutecan, også kaldet Rina-S, med den behandling, som den behandlende læge vælger at give. I løbet af undersøgelsen vil nogle deltagere modtage Rina-S gennem en intravenøs infusion, hvilket betyder, at medicinen gives direkte i en åre. Andre deltagere vil modtage en behandling valgt af lægen, som kan indeholde lægemidler som Doxorubicin eller Paclitaxel.

Formålet med studiet er at sammenligne effekten af lægemidlet sacituzumab govitecan med den behandling, som lægen vurderer som mest passende. Deltagerne vil blive inddelt i grupper, hvor den ene gruppe modtager sacituzumab govitecan, mens den anden gruppe modtager enten paclitaxel eller doxorubicin via en intravenøs indsprøjtning, hvilket betyder, at medicinen gives direkte i en blodåre.

Forløbet i undersøgelsen indebærer regelmæssig opfølgning for at vurdere, hvordan sygdommen udvikler sig, og hvordan kroppen reagerer på den valgte behandling. Man vil holde øje med, hvor længe sygdommen holdes nede, og hvor længe deltagerne lever, samt hvordan deres fysiske funktion og livskvalitet påvirkes undervejs.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere om BNT323 er mere effektivt end kemoterapi ved at måle tiden indtil kræften bliver værre eller patienten dør. Dette kaldes progressionsfri overlevelse og bliver vurderet ved hjælp af scanninger som bedømmes af uafhængige eksperter. BNT323 gives som infusion direkte i blodet, mens kemoterapien ligeledes gives som infusion eller indsprøjtning i blodet. Behandlingen kan fortsætte i op til seks måneder afhængigt af hvordan patienten reagerer på behandlingen.

Under forsøget vil patienterne blive overvåget nøje for bivirkninger og for at se hvordan kræften reagerer på behandlingen. Der vil blive foretaget regelmæssige scanninger for at måle tumorens størrelse og vurdere om behandlingen virker. Undersøgelsen vil også måle hvor længe patienterne lever samlet set, hvor mange der får en reduktion i tumorstørrelsen, og hvor længe denne effekt varer. Alle bivirkninger vil blive registreret, især de alvorlige bivirkninger og bivirkninger der fører til ændringer i behandlingen.

Formålet med studiet er at finde ud af, om IMGN151 er sikkert at bruge, og hvilken dosis der er bedst til behandling af disse kræftformer. Studiet består af flere faser, hvor forskerne starter med meget små doser af medicinen og gradvist øger dosen for at finde den rigtige mængde. Medicinen gives direkte i blodbanen gennem en slange i armen. Under studiet vil deltagerne blive overvåget nøje for at se, hvordan deres krop reagerer på behandlingen, og om kræften bliver mindre eller forsvinder.

Deltagerne vil modtage IMGN151 regelmæssigt over en længere periode, og der vil blive taget blodprøver og scanninger for at måle, hvor godt behandlingen virker. Nogle deltagere vil få en placebo i stedet for den aktive medicin for at sammenligne resultaterne. Studiet vil også undersøge, hvordan kroppen bearbejder medicinen, og om der udvikles antistoffer mod den. Forskerne vil følge deltagernes helbred og velvære gennem hele behandlingsperioden og i tiden derefter.

Formålet med studiet er at undersøge sikkerheden ved at bruge durvalumab sammen med platinbaseret kemoterapi efterfulgt af durvalumab sammen med olaparib som førstelinjebehandling for patienter med denne type livmoderkræft. Studiet fokuserer specifikt på patienter med pMMR tumorer, hvilket betyder tumorer med intakt mismatch repair system – dette er en særlig genetisk egenskab ved kræftcellerne som påvirker, hvordan de reagerer på behandling. Behandlingsforløbet starter med at give durvalumab sammen med den platinbaserede kemoterapi, og derefter fortsætter behandlingen med durvalumab kombineret med olaparib.

Under studiet vil deltagernes tilstand blive overvåget nøje for at vurdere, hvor sikkert og godt behandlingen virker. Dette inkluderer måling af bivirkninger, hvordan kræften reagerer på behandlingen, og hvor længe patienterne forbliver uden sygdomsfremgang. Studiet vil også måle patienternes livskvalitet gennem spørgeskemaer for at forstå, hvordan behandlingen påvirker deres daglige liv og velvære. Alle deltagere skal have vævstest for at bekræfte deres kræftdiagnose og genetiske egenskaber, før de kan påbegynde behandlingen.

Studiet er opdelt i to faser. I den første fase vil forskerne finde den bedste og sikreste dosis af lurbinectedin i kombination med dostarlimab. Dette gøres ved at give forskellige doser til små grupper af patienter og overvåge eventuelle bivirkninger nøje. Den højeste dosis, der kan gives sikkert uden alvorlige bivirkninger, bliver bestemt som den anbefalede dosis til næste fase. I den anden fase vil et større antal patienter modtage den anbefalede dosis for at teste, hvor effektiv kombinationen er til at formindske eller stoppe tumorernes vækst.

Under hele studiet vil patienterne modtage begge lægemidler gennem en infusion direkte i blodbanen i regelmæssige intervaller. Lægemidlerne gives i behandlingscyklusser, og patienterne vil blive fulgt tæt med regelmæssige undersøgelser, blodprøver og scanninger for at overvåge deres tilstand og eventuelle bivirkninger. Forskerne vil også tage blod- og vævssamples for at undersøge, hvordan lægemidlerne virker i kroppen, og for at identificere faktorer, der kan forudsige, hvilke patienter der har størst sandsynlighed for at have gavn af behandlingen.

Formålet med studiet er at finde ud af, hvilken af de eksperimentelle behandlinger der er mest effektiv sammenlignet med standardkemoterapi hos patienter, der allerede har fået mindst én tidligere kemoterapibehandling. Studiet er opdelt i to faser. I den første fase vil forskerne sammenligne de to eksperimentelle behandlinger for at finde ud af, hvilken der fungerer bedst. I den anden fase vil den bedste eksperimentelle behandling blive testet yderligere for at se, hvor godt den virker.

Under studiet vil deltagerne modtage deres tildelte behandling og blive overvåget regelmæssigt med forskellige undersøgelser for at vurdere, hvordan kræften reagerer på behandlingen, og for at holde øje med eventuelle bivirkninger. Behandlingen fortsætter, indtil kræften bliver værre, der opstår uacceptable bivirkninger, eller patienten beslutter at stoppe. Forskerne vil også indsamle blod- og vævssprøver for at lære mere om, hvordan behandlingerne virker.

Deltagere i studiet vil blive tilfældigt tildelt enten selinexor eller placebo som vedligeholdelsesbehandling efter at have afsluttet deres kemoterapibehandling. Vedligeholdelsesbehandling betyder fortsættelse af behandling for at forhindre kræften i at vende tilbage eller udvikle sig. Studiet er dobbeltblindt, hvilket betyder at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvilket behandling der gives. Behandlingen starter mellem 5 til 8 uger efter den sidste dosis kemoterapibehandling. Under studiet vil deltagerne blive overvåget regelmæssigt med forskellige undersøgelser for at vurdere, hvordan behandlingen virker, og om der opstår bivirkninger.

Forskerne vil måle hvor lang tid der går, før kræften begynder at vokse igen eller sprede sig, hvilket kaldes progressionsfri overlevelse. De vil også vurdere behandlingens sikkerhed og bivirkninger samt undersøge deltagernes livskvalitet ved hjælp af spørgeskemaer. Studiet vil desuden se på andre vigtige faktorer som den samlede overlevelse og hvor lang tid der går, før der er behov for yderligere kræftbehandling.