Formålet med undersøgelsen er at finde ud af om blinatumomab givet under huden er sikkert og virker godt hos børn under 12 år. Undersøgelsen er opdelt i forskellige dele, hvor den første del ser på sikkerheden af medicinen og de senere dele undersøger hvor godt medicinen virker til at fjerne kræftcellerne fra kroppen. Medicinen virker ved at hjælpe kroppens eget immunforsvar med at finde og ødelægge kræftcellerne.

I løbet af undersøgelsen vil deltagerne få behandling med blinatumomab i flere behandlingsperioder kaldet cyklusser. Læger vil undersøge om medicinen kan få sygdommen til at forsvinde fuldstændigt eller delvist, og om kræftcellerne forsvinder fra knoglemarven. Der vil blive taget blodprøver for at måle mængden af medicin i blodet og for at se om kroppen danner antistoffer mod medicinen. Læger vil også følge deltagerne for at se om der opstår bivirkninger og hvor længe sygdommen holder sig væk efter behandlingen.

I undersøgelsen anvendes forskellige typer medicin. Testmedicinen er blinatumomab i to forskellige formuleringer kaldet SC1 og SC2. Som en del af den nuværende behandling kan patienter også modtage medicin som cytarabin, cyclophosphamid, dexamethason, methotrexat, vincristinsulfat og levetiracetam. Undersøgelsen vil gennemgå forskellige faser, hvor man først finder den rette mængde medicin, der er sikker at bruge, og derefter ser på, hvordan medicinen optages i kroppen, og hvor godt den virker mod sygdommen.

Formålet med forsøget er at undersøge hvor sikker behandlingen er og finde den anbefalede dosis til fremtidige undersøgelser ved at måle hvor mange patienter der oplever alvorlige bivirkninger inden for 28 dage efter behandlingen. Forsøget vil også undersøge om behandlingen virker ved at måle om kræften forsvinder eller bliver mindre. For patienter med leukæmi vil man undersøge om der kan findes kræftceller i knoglemarven efter 28 dage, mens man for patienter med lymfom vil vurdere svælget på sygdommen efter 90 dage. Desuden vil man måle om de normale B-celler, som er en type hvide blodlegemer, forsvinder fra blodet efter behandlingen, da dette kan vise at de ændrede T-celler virker.

Under forsøget vil patienterne først få taget nogle af deres egne T-celler ud, som derefter bliver ændret på et laboratorium så de kan genkende et protein kaldet CD19 som findes på overfladen af kræftcellerne. Før patienterne får de ændrede celler tilbage, vil de få kemoterapi for at forberede kroppen til behandlingen. Efter at de ændrede celler er givet tilbage gennem infusionen, vil patienterne blive nøje overvåget i 28 dage for at se efter eventuelle bivirkninger, og derefter vil de blive fulgt i op til 12 måneder for at se hvor længe behandlingen virker, om sygdommen kommer tilbage, og hvor længe patienterne overlever. Forsøget vil også undersøge hvor lang tid det tager før de normale B-celler kommer tilbage i kroppen efter behandlingen.

Formålet med forsøget er at undersøge, hvor sikkert AZD3632 er, hvor godt det tåles af deltagerne, og hvordan det virker i kroppen over tid. Forsøget vil også undersøge, hvordan lægemidlet bevæger sig gennem kroppen, og om det har nogen tidlig virkning på sygdommen. I modul 1 vil man finde den bedste biologiske dosis af AZD3632, og i modul 2 vil man undersøge, hvordan AZD3632 virker, når det gives sammen med posaconazol. Under forsøget vil deltagerne få lægemidlet regelmæssigt, og der vil blive taget blodprøver for at måle mængden af lægemiddel i blodet og for at overvåge, hvordan sygdommen reagerer på behandlingen. Der vil også blive foretaget forskellige undersøgelser som hjerteundersøgelser og fysiske undersøgelser for at følge deltagerens helbred.

Forsøget vil måle forskellige ting for at vurdere, om behandlingen virker. Dette inkluderer, om deltagerne opnår fuldstændig eller delvis bedring af deres sygdom, hvor lang tid det tager, før der ses en forbedring, hvor længe forbedringen varer, og hvor længe deltagerne overlever. For dem med myelodysplastiske syndromer vil man også måle, om der er en samlet forbedring af sygdommen og forbedringer i blodværdier. Forsøget vil nøje overvåge alle bivirkninger og ændringer i deltagerens helbred gennem hele forløbet. I nogle dele af forsøget vil man også undersøge, om det gør en forskel, om lægemidlet tages på tom mave eller efter et måltid.

Før behandlingen med DDCART-CD19 gives der forberedende behandling med tre lægemidler: fludarabinfosfat og cyklofosfamid, som er kemoterapimidler der gives gennem drop i en blodåre. Denne forberedende behandling gives for at forbedre virkningen af de modificerede immunceller.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor godt DDCART-CD19-behandlingen virker, og hvor sikker den er at bruge. Behandlingen gives som en enkelt indsprøjtning i en blodåre, og patienterne vil blive fulgt nøje i op til to år efter behandlingen for at se, hvordan de reagerer på behandlingen, og om sygdommen holder sig væk.

Formålet med dette studie er at evaluere sikkerheden og gennemførligheden af denne behandling med forskellige doser af de modificerede T-celler. Studiet omfatter flere typer af kræftsygdomme, herunder kronisk lymfocytær leukæmi, diffust storcellet B-celle lymfom, follikulært lymfom og mantle celle lymfom. Alle disse sygdomme har det til fælles, at kræftcellerne har CD19-proteinet på deres overflade, hvilket gør dem til passende mål for den modificerede celleterapi.

Under studiet vil patienterne først gennemgå procedurer for at indsamle deres T-celler. Disse celler bliver derefter sendt til et specialiseret laboratorium, hvor de bliver genetisk modificeret ved hjælp af en retroviral vektor kaldet RV-SFG.CD19.CD28.4-BBzeta. Efter modifikationen bliver cellerne dyrket og formeget, før de gives tilbage til patienten gennem en infusion i blodbanen. Studiet tester forskellige doser af disse modificerede celler for at finde den mest sikre og effektive mængde. Patienterne bliver nøje overvåget for bivirkninger, herunder cytokinudløsningssyndrom og immuneffektorcelle-associeret neurotoksicitetssyndrom, som kan opstå, når de modificerede T-celler bliver aktiveret. Forskerne vil også følge, hvor længe de modificerede celler overlever i kroppen, og hvor godt de virker til at bekæmpe kræften.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor godt tisagenlecleucel virker til at holde patienterne i live og forhindre, at kræften kommer tilbage. Under studiet vil patienterne først få taget nogle af deres immunceller gennem en proces kaldet leukaferese, hvor blod tages fra kroppen, cellerne fjernes, og blodet gives tilbage. Disse celler sendes derefter til et særligt laboratorium, hvor de modificeres til at blive bedre til at genkende og ødelægge kræftceller. Efter at cellerne er klar, får patienten dem tilbage gennem en infusion direkte i blodet.

Gennem hele studiet vil lægerne følge patienterne nøje for at se, hvor godt behandlingen virker, og for at holde øje med eventuelle bivirkninger. Dette inkluderer regelmæssige blodprøver, kliniske undersøgelser og tests for at måle, om der stadig er kræftceller i kroppen. Studiet vil også undersøge patienternes livskvalitet og eventuelle påvirkninger af deres tænkeevne. Lægerne vil følge patienterne i flere år efter behandlingen for at se de langsigtede resultater af tisagenlecleucel behandlingen.

Studiet er opdelt i flere forskellige grupper afhængigt af patientens sygdomstype og tidligere behandling. Nogle patienter vil få inotuzumab ozogamicin alene, mens andre vil få det kombineret med standard kemoterapibehandling. Medicinen gives gennem en blodåre over flere behandlingscyklusser. Under behandlingen vil patienterne blive nøje overvåget med regelmæssige blodprøver, scanninger og andre undersøgelser for at vurdere hvordan sygdommen responderer og for at holde øje med eventuelle bivirkninger. Særlig opmærksomhed vil blive rettet mod leverproblemer, da dette lægemiddel kan påvirke leveren.

Studiet inkluderer også patienter med andre typer af CD22-positive B-celle kræftformer, såsom forskellige former for lymfom. For alle patienter vil forskerne måle hvor mange der opnår remission, hvilket betyder at kræftcellerne ikke længere kan påvises i knoglemarven eller er reduceret til meget lave niveauer. Der vil også blive taget blodprøver for at studere hvordan medicinen bevæger sig gennem kroppen og hvordan den påvirker kræftcellerne på molekylært niveau. Behandlingen fortsættes så længe den er effektiv og patientens tilstand tillader det.

Formålet med studiet er at vurdere den langsigtede sikkerhed efter behandling med Miltenyi CAR T-celle terapi. Patienter, som har fået denne behandling for mindst 12 måneder siden, bliver fulgt over tid for at overvåge eventuelle sene bivirkninger eller komplikationer. Under opfølgningen undersøges patienterne regelmæssigt for at se, om de oplever alvorlige bivirkninger, infektioner, tilbagefald af deres kræftsygdom eller udvikling af nye kræftformer.

I løbet af studiet vil læger tage blodprøver for at måle antallet af forskellige typer immunceller, herunder B-lymfocytter og T-lymfocytter. De vil også undersøge, om der stadig kan påvises spor af den modificerede genbehandling i blodet, og om der er tegn på uønskede viruspartikler. For børn og unge vil der også blive foretaget målinger af højde og vægt samt vurdering af deres fysiske udvikling. Denne opfølgning giver vigtig information om behandlingens langsigtede effekter og sikkerhed.