Deltagerne deles tilfældigt i to grupper, så hverken de selv eller de behandlende ved, hvem der får cannabidiol og hvem der får placebo. Begge grupper tager den tildelte drik hver dag i seks uger, samtidig med deres normale medicin. Efter denne periode måles ændringer i symptomerne, og deltagerne får mulighed for at fortsætte med opfølgning.

Formålet med studiet er at undersøge om tilføjelse af memantin til standard antipsykotisk behandling kan reducere negative symptomer hos personer med førstegangs psykose. Memantin er et lægemiddel, der normalt bruges til at behandle Alzheimers sygdom og påvirker hjernens glutamatsystem på en anden måde end antipsykotisk medicin. Studiet er designet som et dobbeltblindet, placebokontrolleret forsøg, hvilket betyder at hverken deltagere eller forskere ved, hvem der får memantin og hvem der får placebo.

Studiet varer 12 uger, hvor deltagerne vil modtage deres sædvanlige antipsykotiske behandling plus enten memantin eller placebo. Under forløbet vil deltagernes symptomer blive vurderet gennem forskellige samtaler og spørgeskemaer, der måler både positive symptomer som hallucinationer og negative symptomer som social tilbagetrækning. Der vil også blive foretaget tests af kognitiv funktion som hukommelse, opmærksomhed og evnen til at skifte mellem forskellige opgaver. Nogle deltagere vil også få taget hjernescanninger for at måle forskellige stoffer i hjernen, herunder glutamat i områder som thalamus, hippocampus og forskellige dele af hjernebarken.

Formålet med studiet er at undersøge, hvordan GT-002 påvirker hjernens elektriske aktivitet og kognitive funktioner hos patienter med skizofrenispektrum-lidelser. Forskerne vil måle ændringer i hjernebølger ved hjælp af EEG (elektroencefalografi), som registrerer hjernens elektriske aktivitet, og EMG (elektromyografi), som måler muskelaktivitet. De vil også undersøge såkaldt hypofrontalitet, som er nedsat aktivitet i den forreste del af hjernen og anses for at være en vigtig årsag til kognitive problemer ved skizofreni.

Under studiet vil deltagerne gennemgå forskellige tests, hvor de får målt deres reaktioner på lyde og andre stimuli, mens deres hjerneaktivitet bliver overvåget. Studiet inkluderer både patienter med skizofreni-relaterede lidelser og raske kontrolpersoner for at kunne sammenligne resultaterne. Forskerne vil også vurdere sikkerheden af lægemidlet ved at overvåge eventuelle bivirkninger og ændringer i deltagernes humør. Alle deltagere vil blive nøje overvåget gennem hele forløbet for at sikre deres sikkerhed og velbefindende.

Studiet sammenligner to forskellige behandlingstilgange. Den ene gruppe vil få reduceret deres antipsykotiske medicindosis gradvist, mens den anden gruppe fortsætter med deres nuværende medicindosis. Deltagerne vil blive inddelt i grupper baseret på deres særlige psykotiske udtryk – enten cykloide psykoser eller andre former for psykotiske tilstande. Cykloide psykoser er en særlig type psykotisk tilstand, der ofte har et mere gunstigt forløb end andre former for psykoser.

Gennem 24 måneder vil deltagernes funktionsevne blive vurderet regelmæssigt ved hjælp af en skala kaldet PSP (Personal and Social Performance Scale), som måler hvor godt personen klarer sig socialt og i hverdagen. Studiet vil også følge andre vigtige områder som symptomer, bivirkninger, livskvalitet og risiko for tilbagefald. Evalueringerne vil blive foretaget både af patientens behandlende psykiater og af et uafhængigt forskerteam gennem videosamtaler med patienten og deres pårørende.

Formålet med studiet er at vurdere hvor godt ITI-1284 virker til at behandle psykose hos patienter med Alzheimers sygdom og undersøge om medicinen er sikker at bruge. Deltagerne vil blive tilfældigt tildelt enten det aktive lægemiddel eller placebo, og hverken deltageren eller lægerne vil vide, hvilken behandling der gives. Dette kaldes et dobbelt-blindet studie og hjælper med at sikre, at resultaterne er pålidelige.

Studiet varer seks uger, hvor deltagerne vil tage deres tildelte behandling daglig. Under studiet vil deltagernes symptomer blive vurderet regelmæssigt ved hjælp af standardiserede spørgeskemaer, der måler psykose-symptomer og den overordnede tilstand. Dosen af medicinen kan justeres afhængigt af hvordan den enkelte deltager reagerer på behandlingen. Studiet inkluderer personer på 55 år eller ældre, som har fået bekræftet Alzheimers sygdom gennem specielle blodprøver eller tidligere undersøgelser, og som oplever psykose-symptomer, der forstyrrer deres dagligdag.

Undersøgelsen sammenligner KarXT med placebo for at vurdere, hvor godt medicinen virker til at behandle psykotiske symptomer hos personer med Alzheimers sygdom. Medicinen gives som kapsler, der skal tages gennem munden.

Dette er et fase 3-studie, hvilket betyder, at lægemidlet allerede er blevet testet i tidligere undersøgelser for at vurdere dets sikkerhed og virkning. I dette studie vil nogle deltagere modtage KarXT, mens andre vil modtage placebo. Hverken deltagerne eller lægerne vil vide, hvem der får hvilken behandling under studiet.

Den sammensatte personlige pleje er skræddersyet til hver enkelt patient baseret på biologiske tests og deres kliniske profil. Denne tilgang kan omfatte tilføjelse af ekstra medicin, kognitiv træning ved hjælp af digitale applikationer eller en kombination af begge dele. Kognitiv træning hjælper med at forbedre mentale funktioner som hukommelse, opmærksomhed og problemløsning. Standardbehandlingen er den sædvanlige pleje, som patienter normalt modtager for deres tilstand.

Formålet med studiet er at vurdere, hvor effektiv den sammensatte personlige pleje er sammenlignet med standardbehandling. Studiet følger deltagerne i tre måneder fra start og måler deres evne til at fungere i dagligdagen ved hjælp af en skala, der vurderer personlige og sociale færdigheder. Dette hjælper forskerne med at forstå, hvilken behandlingsmetode der bedst forbedrer patienternes overordnede funktionsniveau og livskvalitet.

Formålet med studiet er at undersøge, hvilken tilgang der bedst understøtter patienternes personlige og sociale funktionsevne på både kort og lang sigt over 3-4 år. Under studiet vil deltagerne blive fulgt tæt og deres fremskridt vil blive vurderet regelmæssigt gennem forskellige tests og spørgeskemaer. Der vil blive målt på faktorer som bivirkninger ved medicin, personlig trivsel, livskvalitet, symptomernes sværhedsgrad, fysisk sundhed, kognitiv funktion og sociale funktionsevne i hverdagen.

Studiet er designet som et enkelt-blindet randomiseret kontrolleret forsøg, hvilket betyder, at deltagerne tilfældigt bliver tildelt en af de to behandlingsgrupper, og forskerne, der vurderer resultaterne, ikke ved, hvilken gruppe deltagerne tilhører. Dette hjælper med at sikre, at resultaterne er objektive. Deltagerne vil blive fulgt over flere år for at forstå både de kortsigtede og langsigtede effekter af de forskellige behandlingstilgange på deres evne til at fungere i dagligdagen og deres generelle velbefindende.

Formålet med studiet er at undersøge, om CBD kan hjælpe med at reducere tilbagefald til cannabisbrug hos unge mennesker med substans-induceret psykose. Studiet vil løbe over seks måneder, hvor deltagerne regelmæssigt bliver evalueret ved hjælp af spørgeskemaer der måler afhængighedssymptomer. Der anvendes et særligt spørgeskema kaldet Addiction Severity Index hver 28. dag for at følge udviklingen i cannabisbrug og relaterede problemer.

Under hele forløbet vil deltagerne modtage deres sædvanlige antipsykotiske behandling kombineret med enten CBD eller placebo. Kvindelige deltagere i den fødedygtige alder skal tage regelmæssige graviditetstests på grund af potentielle risici ved både CBD og aripiprazol under graviditet. Studiet sammenligner resultaterne mellem gruppen der får CBD og gruppen der får placebo for at vurdere, om CBD kan være en nyttig tilføjelse til standardbehandlingen af unge med substans-induceret psykose og cannabisafhængighed.

Formålet med studiet er at vurdere, om Rituximab sammenlignet med placebo er en klinisk effektiv behandling for en undergruppe af patienter, der lider af psykose og/eller tvangstanker og tvangshandlinger, hvor der er indikation for immunsystemets involvering. Studiet er randomiseret, dobbeltblindet og placebokontrolleret, hvilket betyder, at hverken patienterne eller lægerne ved, hvem der får den aktive medicin, og hvem der får placebo. Deltagerne vil blive tildelt enten Rituximab eller placebo efter tilfældighedsprincippet.

Under studiet vil patienterne blive fulgt tæt med regelmæssige undersøgelser for at vurdere deres psykiatriske symptomer, neurologiske funktioner og generelle helbred. Dette inkluderer forskellige test og spørgeskemaer, der måler symptomernes sværhedsgrad og patienternes daglige funktionsevne. Behandlingens sikkerhed vil blive overvåget nøje gennem hele forløbet. Studiet fortsætter i op til 16 måneder, hvor patienterne vil have regelmæssige besøg til evaluering af behandlingens effekt og eventuelle bivirkninger.

I studiet vil patienter med stemnings- eller angstlidelser skifte til medicinen sertralin eller escitalopram, mens patienter med psykotiske lidelser vil skifte til aripiprazol eller risperidon. Skiftet sker, fordi deres nuværende medicin ikke virker godt nok eller forårsager ubehagelige bivirkninger. Den ene gruppe patienter vil få deres medicindosis bestemt ud fra deres genetiske profil, mens den anden gruppe vil få medicin doseret på den sædvanlige måde uden brug af genetisk information.

Studiet følger deltagerne i 24 uger og måler forskellige aspekter af deres tilstand, herunder bedring af symptomer, livskvalitet, daglig funktionsevne og eventuelle bivirkninger. Under forløbet vil der blive foretaget regelmæssige vurderinger for at følge patienternes fremskridt og registrere, hvordan de reagerer på behandlingen. Forskerne vil bruge forskellige spørgeskemaer og vurderingsskalaer til at måle ændringer i symptomer og generel velbefindende.

Studiet er designet som en åben forlængelsesundersøgelse, hvilket betyder, at alle deltagere vil vide, at de får det aktive lægemiddel KarXT, og ikke en placebo. For at deltage i dette studie skal personen tidligere have gennemført et af de forgående studier med KarXT. Under studiet vil deltagerne fortsætte med at tage KarXT over en længere periode, mens forskerne nøje overvåger eventuelle bivirkninger eller problemer, der kan opstå ved langvarig brug af medicinen.

Deltagerne vil have regelmæssige besøg hos sundhedspersonalet, hvor deres tilstand bliver evalueret, og hvor eventuelle bivirkninger bliver registreret. En plejeperson eller pårørende skal være til stede ved disse besøg for at hjælpe med at rapportere om deltagerens tilstand og sikre, at medicinen bliver taget som foreskrevet. Studiet vil fortsætte, indtil forskerne har indsamlet nok information om medicinens langsigtede sikkerhed og hvor godt den tolereres af personer med psykose forbundet med Alzheimers sygdom.

Studiet er et randomiseret, dobbeltblindt forsøg, hvilket betyder at hverken deltagerne eller forskerne ved, hvem der får den aktive behandling eller placebo. Deltagerne vil blive tilfældigt tildelt til enten at modtage oxytocin næsespray eller placebo næsespray som supplement til deres sædvanlige psykosociale behandling. Behandlingen fortsætter i 12 uger, og deltagerne skal være i regelmæssig psykosocial behandling mindst to gange om ugen under hele studieperioden.

Under studiet vil forskerne måle forskellige aspekter af deltagernes tilstand ved hjælp af standardiserede tests og spørgeskemaer. Dette inkluderer vurdering af personlige og sociale færdigheder, symptomer på psykose, hverdagsfunktion og livskvalitet. Forskerne vil også undersøge genetiske faktorer relateret til oxytocin-receptoren og måle forskellige biologiske markører i blod og spyt. Derudover vil deltagernes daglige aktiviteter og sociale kontakter blive overvåget ved hjælp af smartphone-teknologi og aktivitetsmålere for at få et mere komplet billede af, hvordan behandlingen påvirker deres hverdag.

I studiet anvendes to forskellige lægemidler: Epidyolex, som indeholder cannabidiol, og Risperidon, som er et velkendt antipsykotisk lægemiddel. Nogle deltagere vil modtage placebo i stedet for et af disse lægemidler. Behandlingen vil vare i syv uger, hvor deltagerne skal tage medicinen gennem munden i form af enten tabletter eller mikstur.

Undersøgelsen vil fokusere på, hvordan behandlingen påvirker de psykotiske symptomer, som kan omfatte vrangforestillinger og hallucinationer. Der vil også blive set på, hvordan behandlingen påvirker deltagernes cannabis-forbrug, søvnkvalitet og generelle velbefindende. Studiet vil give vigtig viden om, hvordan man bedst kan hjælpe personer med både psykose og cannabis-forbrug.