Under undersøgelsen vil deltagerne blive delt op i grupper, hvor nogle modtager det aktive stof, mens andre modtager en opløsning med natriumklorid. Medicinen gives ved intratekal brug, hvilket betyder, at væsken indsprøjtes direkte i rygmarvsvæsken for at nå centralnervesystemet. Studiet er udført som et dobbeltblindet forsøg, hvilket betyder, at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvem der får den rigtige medicin eller placebo.

Forløbet indeholder en indledende periode, hvor effekten af behandlingen observeres over tid, efterfulgt af en forlængelse, hvor deltagerne har mulighed for at modtage medicinen i en åben periode. Der vil løbende blive foretaget undersøgelser, herunder en MRI for at se på ændringer i hjernens strukturer, samt målinger af de daglige funktioner og generel livskvalitet.

Formålet med studiet er at analysere forskelle i tau-proteinophobning mellem deltagere med progressiv supranukleær parese, patienter med Parkinsons sygdom og raske kontrolpersoner. Til dette bruges en ny type hjernescanning kaldet PET-scanning sammen med et sporingstof ved navn 18F-PI-2620. PET-scanning er en billedteknik, der gør det muligt at se aktivitet i hjernen ved at spore, hvor sporingstoffet samler sig. Sporingstoffet 18F-PI-2620 er designet til specifikt at binde sig til tau-protein, så forskerne kan se, hvor meget tau der er til stede i forskellige områder af hjernen.

Under studiet vil deltagerne få taget en MR-scanning af hjernen for at udelukke andre neurologiske problemer. MR-scanning bruger magnetiske felter til at skabe detaljerede billeder af hjernens struktur. Efterfølgende vil deltagerne få foretaget PET-scanningen med 18F-PI-2620 sporingstoffet. Forskerne vil sammenligne resultaterne mellem de forskellige grupper for bedre at forstå, hvordan tau-protein fordeler sig i hjernen hos personer med disse sygdomme sammenlignet med raske personer. Denne information kan hjælpe med at forbedre diagnose og forståelse af disse komplekse hjernesygdomme.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor præcist disse scanninger kan identificere raske ældre personer og patienter med lette hukommelses- eller tænkeproblemer, som har høj risiko for senere at udvikle demens. Studiet omfatter både raske ældre personer uden kognitive symptomer samt personer med forskellige grader af hukommelses- og tænkeproblemer, fra lette symptomer til egentlig demens. Alle deltagere gennemgår forskellige undersøgelser for at sammenligne resultaterne.

Under studiet vil deltagerne få foretaget PET-scanninger af hjernen, hvor der bruges radioaktive sporstofffer til at undersøge specifikke områder i hjernen. Derudover gennemføres MRI-scanninger, som er magnetiske scanninger der giver detaljerede billeder af hjernen, samt lumbalpunktur, hvor der tages en lille prøve af væsken omkring rygmarven for at måle bestemte markører. Deltagerne vil også gennemgå kognitive test, som undersøger hukommelse, opmærksomhed og andre tænkefunktioner. Studiet sammenligner resultaterne fra de forskellige undersøgelsesmetoder for at forstå, hvilke der bedst kan forudsige udvikling af demens.

Formålet med studiet er at sammenligne mængden af tau 4R protein i hjernen ved hjælp af en særlig type scanning kaldet PET-scanning med et radioaktivt sporingsmiddel ved navn 18F-PI2620. Dette sporingsmiddel kan binde sig til tau-proteinet og gøre det synligt på scanningsbillederne. Deltagerne vil også få foretaget en PET-FDG scanning, som viser, hvordan hjernen bruger sukker til energi, da dette kan være anderledes hos personer med hjernesygdomme.

Under studiet vil deltagerne gennemgå forskellige undersøgelser, herunder de to typer hjernescanning samt vurderinger af deres motoriske symptomer som muskelstivhed, langsomme bevægelser, fald og taleproblemer. Der vil også blive vurderet ikke-motoriske symptomer som depression, apati og kognitive problemer. Studiet vil hjælpe forskerne med bedre at forstå, hvordan tau-proteinet påvirker hjernen ved progressiv supranukleær parese sammenlignet med andre tilstande.

I løbet af undersøgelsen, som varer 52 uger, vil deltagerne få enten FNP-223 eller placebo. Medicinen gives som tabletter der skal tages dagligt. Den maksimale daglige dosis er 900 mg. Undersøgelsen er dobbeltblindet, hvilket betyder at hverken lægen eller deltageren ved, hvilken behandling der gives.

Studiet vil måle hvordan sygdommen udvikler sig over tid ved hjælp af forskellige tests og vurderinger. Der vil blive holdt øje med deltagernes sikkerhed gennem regelmæssige undersøgelser, blodprøver og vurdering af eventuelle bivirkninger. Deltagerne vil blive bedt om at komme til regelmæssige kontrolbesøg på klinikken, hvor deres tilstand vil blive evalueret.

Dette undersøgelse tester medicinen AMX0035 for at se, om den kan hjælpe med at bremse sygdommens udvikling sammenlignet med placebo. Formålet med undersøgelsen er at måle, hvordan medicinen påvirker sygdommens fremskridt ved hjælp af en standardiseret vurderingsskala. Deltagerne vil blive tilfældigt tildelt enten den aktive medicin eller placebo, og hverken deltageren eller lægen vil vide, hvilken behandling der gives under hovedparten af undersøgelsen.

Undersøgelsen varer omkring et år, hvor deltagerne skal komme til regelmæssige besøg på klinikken. Under disse besøg vil læger vurdere symptomer, udføre forskellige tests og tage blodprøver for at overvåge sikkerheden og virkningen af behandlingen. Deltagerne skal også have MR-scanninger som en del af undersøgelsen. Det er vigtigt, at deltagere har en pårørende eller omsorgsperson, der kan følge med til besøgene og hjælpe med at give information om deltagernes daglige funktioner og symptomer.

Dette studie undersøger sikkerheden af et lægemiddel kaldet bepranemab (også kendt som UCB0107) hos voksne med progressiv supranukleær parese. Formålet med studiet er at finde ud af, om det er sikkert at bruge dette lægemiddel over en længere periode. Deltagerne i dette studie har tidligere deltaget i et andet studie med samme medicin og kan nu fortsætte behandlingen i dette opfølgningsstudie.

Under studiet vil deltagerne modtage bepranemab gennem infusion, som betyder, at medicinen gives gennem en slange direkte ind i blodårerne. Læger vil løbende overvåge deltagernes helbred for at se, om der opstår bivirkninger eller andre problemer relateret til behandlingen. Dette er et åbent studie, hvilket betyder, at både deltagerne og lægerne ved, hvilken behandling der gives. Studiet vil hjælpe forskerne med at forstå, om længerevarende behandling med bepranemab er sikker for personer med denne sygdom.