Studiet er designet som et adaptivt platformstudie, hvilket betyder, at forskellige behandlinger kan testes samtidigt og sammenlignes med kontrolgrupper. Deltagerne skal have haft vedvarende PASC-symptomer i mindst 12 uger efter deres COVID-19-infektion. Symptomerne skal ikke have været til stede før infektionen, men kan have varieret i styrke over tid. Deltagerne skal have fået bekræftet deres tidligere COVID-19-infektion gennem en positiv test eller diagnose fra en læge.

Under studiet vil deltagerne modtage behandling i 12 uger og blive fulgt i yderligere 12 uger efter behandlingens ophør. Deres tilstand vil blive vurderet gennem forskellige spørgeskemaer, der måler fysisk og mental sundhed, træthed, smerte, depression, angst og evnen til at deltage i sociale aktiviteter. Studiet vil også overvåge eventuelle bivirkninger og måle, hvor godt deltagerne følger deres behandling. Efter de første 12 uger vil forskerne undersøge, om forbedringerne i livskvalitet vedvarer i de følgende 12 uger.

Deltagerne får en injektion af Fludeoxyglucose (18F), et stof der hjælper med at visualisere, hvordan hjerneceller bruger sukker. Efter injektionen gennemgår de en scanning med PET (en scan der viser cellernes energiforbrug) samt en scanning med MRI (en scan der giver detaljerede billeder af hjernens struktur og funktion). Derudover tages blodprøver for at undersøge immunsystemets aktivitet, og deltagerne udfylder spørgeskemaer om deres symptomer.

Studiet foregår over flere besøg, hvor hver deltager gentager de samme undersøgelser for at sammenligne resultaterne mellem grupperne.

Undersøgelsen forløber over en kort periode med en PET-scanning efter indsprøjtning af flutemetamol (18F). Deltagerne bliver fulgt med billedoptagelser af hele kroppen, og der indsamles også oplysninger om symptomer via spørgeskemaer. Hos nogle indgår også en MRI, som er en scanning med magnetfelter, til at se på hjernens struktur og funktion.

Studiet skal hjælpe med at forstå, om disse amyloidholdige mikroklumper kan ses i kroppen ved post-COVID syndrom, og om de kan hænge sammen med de symptomer, der opleves efter COVID-19.

Forsøget varer i alt 13 uger, hvor deltagerne vil tage tabletter dagligt. Dosis af fluvoxamin kan være fra 50 mg til 200 mg om dagen, afhængigt af den enkelte deltagers behov. Under forsøget vil deltagerne blive bedt om at udfylde forskellige spørgeskemaer, der måler træthedsniveau, mental funktion, livskvalitet og eventuelle bivirkninger. Nogle deltagere vil også blive inviteret til at deltage i en mindre undersøgelse, hvor der tages blodprøver for at måle forskellige stoffer i kroppen, samt en undersøgelse hvor hjernen scannes med MRI, som er en skanningsteknik der bruger magnetfelter til at lave billeder af hjernen.

Deltagerne vil have kontakt med forsøgsteamet gennem videoopkald under forsøgets forløb. Det er vigtigt, at deltagerne tillader forsøgsteamet at udveksle relevante helbredsoplysninger med deres egen læge og apotek for at sikre deltagernes sikkerhed gennem hele forsøget. Forsøget undersøger også andre symptomer, der kan være forbundet med post COVID, såsom problemer med koncentration, forværring af symptomer efter fysisk eller mental anstrengelse, og kredsløbsproblemer når man står op.

Formålet med studiet er at finde ud af, om bupropion kan forbedre træthedssymptomer. Deltagerne får tabletter to gange dagligt i omkring otte uger og mødes på klinikken ved starten, efter cirka fire uger og ved afslutningen af behandlingen. Under møderne udfyldes enkle spørgeskemaer, herunder Fatigue Severity Scale – en kort liste med spørgsmål om, hvor stærkt træthed påvirker hverdagen – samt Short Form-36 Physical Function, som spørger om evnen til at udføre daglige aktiviteter. Der udføres også lette fysiske tests, som at stå op og sidde ned igen, for at måle fysisk formåen.

Udover spørgeskemaerne kan der blive taget små blodprøver til fremtidig forskning. Studiet varer i omkring to år fra første til sidste besøg, men de enkelte deltagere er typisk involveret i perioden på otte uger.

I undersøgelsen vil der blive anvendt to forskellige typer medicin, som er upadacitinib og pirfenidon. Deltagerne vil få tildelt enten disse lægemidler eller et placebo. For at sammenligne resultaterne vil nogle modtage den aktive medicin, mens andre modtager et stof uden medicinsk virkning. Forløbet involverer løbende observationer af symptomer relateret til træthed, vejrtrækning, hukommelse, tænkning, kommunikation, muskler, led og kredsløb.

Undervejs i studiet vil der blive foretaget målinger af kroppens reaktion på behandlingen. Dette inkluderer analyser af biomarkører, som er målbare stoffer i kroppen, der kan indikere sygdomstilstande, samt undersøgelser af proteomics og metabolomics for at se på ændringer i proteiner og stofskifteprocesser i blodet. Derudover vil der blive holdt øje med fysisk formåen og eventuelle bivirkninger for at sikre, at behandlingen er sikker.

Formålet med studiet er at undersøge om Sonlicromanol kan mindske træthed relateret til long COVID målt efter 13 uger. Studiet er dobbeltblindet og placebokontrolleret, hvilket betyder at hverken deltagerne eller lægerne ved hvem der får den aktive medicin og hvem der får placebo. Deltagerne vil tage tabletter gennem munden i en periode på 13 uger, med en maksimal daglig dosis på 180 milligram. Den samlede behandlingsperiode varer 13 uger.

Under studiet vil der blive målt forskellige ting for at vurdere om behandlingen virker. Det primære mål er at måle træthedssymptomer efter 13 uger ved hjælp af en træthedsskala. Derudover vil der blive set på forbedringer i forskellige områder af long COVID sygdommen på uge 4, 8 og 13, herunder livskvalitet og kognitiv funktion, som handler om hukommelse og tænkeevne. Der vil også blive målt fysisk funktion gennem håndgrebsstyrke og kognitive test på forskellige tidspunkter under studiet.

Under undersøgelsen vil deltagerne modtage bevacizumab over en periode på 2 måneder. Den maksimale daglige dosis er 1300 milligram, og den samlede mængde lægemiddel kan være op til 6500 milligram gennem hele behandlingsperioden. Deltagerne vil blive fulgt i op til 7 måneder efter, at behandlingen er startet. I løbet af denne tid vil der blive foretaget forskellige undersøgelser for at måle lungefunktionen, herunder en særlig test der måler, hvor godt lungerne kan overføre ilt til blodet. Der vil også blive foretaget vurderinger af åndenød, træthed, søvnproblemer og andre symptomer, der kan påvirke hverdagen.

Gennem undersøgelsen vil der blive indsamlet information om deltagernes kliniske symptomer ved flere tidspunkter, samt om deres psykologiske tilstand, hukommelse og andre funktioner. Der vil også blive taget blodprøver for at undersøge bestemte stoffer i blodet, der er relateret til blodkar. Sikkerheden af behandlingen vil blive overvåget nøje ved at registrere eventuelle bivirkninger og behov for hospitalsindlæggelse eller lægebesøg i de 7 måneder efter behandlingens start.

Formålet med studiet er at vurdere virkningen af EGB 761 sammenlignet med placebo på objektive kognitive resultater hos deltagere med kognitiv svækkelse forbundet med post-COVID-19-syndrom. Deltagerne vil få enten ginkgo biloba-ekstraktet eller placebo dagligt i 12 uger. Under studiet vil deres kognitive funktioner blive testet gennem forskellige opgaver, der måler hukommelse, opmærksomhed og problemløsning på forskellige tidspunkter.

Studiet vil også overvåge eventuelle bivirkninger og måle ændringer i angst- og depressionssymptomer, samt andre symptomer som svimmelhed og tinnitus (ringen for ørerne). Deltagernes generelle funktionsniveau og træthed vil ligeledes blive vurderet gennem hele studieperioden for at få et komplet billede af behandlingens effekt på deres daglige liv og velbefindende.

Formålet med studiet er at undersøge, om lungernes fibroblastaktivitet er højere hos patienter med nuværende long COVID symptomer sammenlignet med patienter, hvis symptomer er forsvundet. Fibroblaster er celler, der spiller en vigtig rolle i dannelsen af arvæv. For at måle denne aktivitet anvendes en særlig skanningsmetode kaldet [68Ga]FAPI PET/CT, som kan vise, hvor aktive disse celler er i lungerne. PET/CT er en type medicinsk billeddannelse, der kombinerer to forskellige skanningsmetoder for at skabe detaljerede billeder af kroppens indre.

Under studiet vil deltagerne blive inddelt i to grupper baseret på deres nuværende symptomer af træthed og åndenød. Alle deltagere vil gennemgå PET/CT skanningen med det radioaktive sporstof [68Ga]FAPI, som gør det muligt at visualisere fibroblastaktiviteten i lungerne. Deltagerne vil også udfylde spørgeskemaer om deres symptomer og helbred samt gennemgå lungefunktionstest og en gåtest for at måle deres fysiske kapacitet. Derudover vil der blive taget blodprøver for at undersøge forskellige markører for betændelse og arvævsdannelse.

Under behandlingen vil deltagerne modtage enten plitidepsin eller placebo gennem intravenøs infusion. For at forebygge og håndtere mulige bivirkninger vil der også blive givet understøttende medicin, herunder palonosetron, dexamethason, famotidin og dexchlorpheniramin. Disse lægemidler hjælper med at kontrollere kvalme, inflammation og allergiske reaktioner.

Forsøget vil vare i fire måneder, hvor deltagernes overordnede helbredstilstand vil blive fulgt nøje. Der vil blive foretaget forskellige målinger og vurderinger for at undersøge, hvordan behandlingen påvirker deltagerens symptomer og livskvalitet. Dette omfatter både fysiske symptomer og mentalt velbefindende.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om tianeptin kan forbedre de kognitive symptomer hos personer med covid-tåge. Medicinen gives som tabletter, der skal tages gennem munden over en periode på 16 uger. Den maksimale daglige dosis er 37,5 mg.

Under studiet vil deltagerne blive fulgt nøje med forskellige undersøgelser for at måle forbedringer i deres kognitive funktioner, humør og søvn. Der vil blive brugt forskellige metoder til at vurdere, hvordan hjernen fungerer, herunder positron-emissions-tomografi scanning, samt forskellige tests af hukommelse og koncentration. Studiet vil også undersøge de underliggende mekanismer for, hvordan covid-tåge opstår og hvordan behandlingen eventuelt kan hjælpe.

I undersøgelsen vil deltagerne blive behandlet med enten Preato tabletter (som indeholder pregabalin) eller placebo tabletter. Pregabalin gives som tabletter med en maksimal daglig dosis på 300 mg. Behandlingen kombineres med et rehabiliteringsprogram, der skal hjælpe med at forbedre patienternes fysiske tilstand og livskvalitet.

Studiet vil fokusere på at måle ændringer i træthedsniveau og hvor langt patienterne kan gå. Der vil også blive set på andre aspekter som søvnkvalitet, humør og forskellige fysiske og mentale funktioner. Behandlingen vil fortsætte i op til 6 måneder, hvor deltagerne vil blive fulgt tæt for at vurdere, hvordan behandlingen virker, og om der opstår eventuelle bivirkninger.

Formålet med studiet er at undersøge om Vericiguat kan forbedre patienternes fysiske funktion. Lægemidlet gives som tabletter i forskellige doser (2,5 mg, 5 mg eller 10 mg) og behandlingen varer i op til 10 uger. Vericiguat er et lægemiddel, der påvirker blodkarrenes funktion, hvilket kan være relevant for personer med post-COVID-19 syndrom.

Under forsøget vil deltagerne blive inddelt i to grupper, hvor den ene gruppe får Vericiguat og den anden gruppe får placebo. Forsøget er dobbeltblindet, hvilket betyder at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvem der får det aktive lægemiddel, og hvem der får placebo. Dette gøres for at kunne vurdere lægemidlets virkning så præcist som muligt.

Formålet med studiet er at sammenligne virkningen af PCS-behandling med IMU-838 med kontrolbehandling på patienternes overordnede fysiske funktion efter 56 dage. Under studiet vil deltagerne få enten IMU-838 eller en kontrolbehandling og vil blive overvåget i løbet af 84 dage. Studiet bruger forskellige målinger til at vurdere forbedringer, herunder spørgeskemaer om fysisk funktion, træthed, mentale symptomer som depression og angst, samt åndedrætsbesvær. Deltagerne vil også gennemgå tests af deres kognitive funktion ved hjælp af en test kaldet MoCA, og deres fysiske aktivitetsniveau vil blive overvåget ved hjælp af bærbare enheder som smartphones eller tablets.

I løbet af studiet vil deltagernes symptomer blive evalueret på forskellige tidspunkter – efter 28, 56 og 84 dage – for at se, hvordan behandlingen påvirker deres tilstand over tid. Dette inkluderer måling af fysisk træningskapacitet gennem en simpel øvelse hvor deltagerne rejser sig op og sætter sig ned gentagne gange i et minut, samt overvågning af hjerterytme og andre kropslige funktioner. Studiet vil også undersøge, om behandlingen kan hjælpe med post-exertional malaise (PEM), som er en forværring af symptomer efter fysisk eller mental anstrengelse, og forbedre den autonome nervefunktion, der kontrollerer automatiske kropsfunktioner som hjerterytme og blodtryk.

Formålet med studiet er at undersøge om anakinra kan hjælpe patienter med PACS med at få det bedre ved at reducere immunsystemets overaktivitet og forbedre lungefunktionen. Deltagerne vil blive tilfældigt inddelt i to grupper. Den ene gruppe vil få anakinra behandling i otte uger, mens den anden gruppe vil få anakinra i fire uger efterfulgt af placebo i yderligere fire uger. Under studiet vil deltagerne gennemgå forskellige undersøgelser for at måle deres lungefunktion, herunder lungefunktionstests og computertomografi af brystet for at se på lungernes tilstand.

Deltagerne vil også få taget blodprøver for at måle, hvordan deres immunsystem reagerer, og de vil gennemgå en gåtest, hvor de går så langt som muligt på seks minutter for at vurdere deres fysiske kapacitet. Studiet vil følge deltagernes fremskridt over de otte uger for at se, om behandlingen hjælper med at forbedre deres symptomer og lungefunktion. Forskerne vil også nøje overvåge sikkerheden af anakinra behandlingen hos disse patienter.

Formålet med studiet er at finde ud af, om methylprednisolon kan forbedre patienternes tilfredshed med deres hukommelse sammenlignet med placebo. Under studiet vil deltagerne tilfældigt blive tildelt enten det aktive lægemiddel eller placebo, og hverken deltagerne eller forskerne vil vide, hvad den enkelte person får. Studiet er planlagt til at løbe over 52 uger, hvor patienterne vil blive fulgt tæt og deres hukommelse og andre symptomer vil blive vurderet på forskellige tidspunkter.

I løbet af studiet vil deltagerne gennemgå forskellige test og udfylde spørgeskemaer for at måle deres hukommelsesevne, koncentration og generelle velbefindende. Dette inkluderer test af deres mentale funktioner og spørgeskemaer om træthed og stemning. Forskerne vil sammenligne resultaterne mellem gruppen der får methylprednisolon og gruppen der får placebo for at se, om lægemidlet gør en forskel på patienternes hukommelsesproblemer og livskvalitet.

Under studiet vil deltagere modtage enten plitidepsin eller placebo gennem en infusion. Deres funktionsevne vil blive målt ved hjælp af forskellige spørgeskemaer og tests på forskellige tidspunkter efter behandlingen. Disse målinger inkluderer vurdering af daglige aktiviteter, livskvalitet, træthed, søvnproblemer, fysisk aktivitet og neuropsykologiske symptomer som hukommelse og koncentrationsevne. Deltagerne vil også få taget blodprøver og afføringsprøver for at undersøge ændringer i immunsystem, betændelsesmarkører og tarmbakterier.

Studiet følger deltagerne i op til 90 dage efter behandlingen for at vurdere både effektivitet og sikkerhed. Bivirkninger vil blive overvåget nøje, særligt dem der påvirker hjerte og lever, samt reaktioner der opstår kort efter infusionen. Forskellige spørgeskemaer bruges til at måle forbedringer i symptomer og livskvalitet, mens laboratorietests hjælper med at forstå, hvordan behandlingen påvirker kroppens biologiske processer.