Formålet er at fastslå, om kombinationen af sarilumab og en 52‑ugers prednisone‑nedtrapning giver bedre og længerevarende symptomfrihed end kun en prednisone‑nedtrapning. Deltagerne får injektioner hver anden uge og følger en plan, hvor de starter med en fast dosis af sarilumab og samtidig får en startdosis af prednisone, som langsomt reduceres. Undersøgelsen varer i 52 uger, med regelmæssige besøg for at vurdere, om symptomerne er væk (remission), om de vender tilbage (flare) og om der opstår bivirkninger.

Formålet er at finde ud af, hvor præcis denne billedmetode er til at diagnosticere den nævnte tilstand. Deltagerne får først mærkningsstof og scan kort efter, og derefter gentages scanningen efter ca. 28 dage og igen efter 6 måneder, mens de får den sædvanlige behandling for deres sygdom. Resultaterne vil blive brugt til at vurdere, om metoden kan hjælpe læger med at stille en mere sikker diagnose.

Formålet med studiet er at undersøge, om AP1189 kan hjælpe med at holde sygdommen i ro, så man eventuelt kan reducere brugen af binyrebarkhormon. Under forsøget vil nogle modtage en tablet med det aktive stof, mens andre modtager en placebo. Deltagerne vil indtage 100 mg af tabletten dagligt gennem en mundtlig indtagelse over en periode på 12 uger.

Formålet med studiet er at undersøge, om baricitinib kan hjælpe patienter med at opnå kontrol over deres sygdomsaktivitet uden behov for fortsatte glukokortikoider efter 24 uger. I løbet af studiet vil deltagerne modtage enten baricitinib i tabletter (2 mg eller 4 mg dagligt) eller placebo-tabletter. Behandlingen vil vare i op til 36 uger.

Studiet vil omfatte personer med nyligt diagnosticeret PMR eller personer, hvis sygdom ikke har reageret tilstrækkeligt på tidligere behandling. Det er vigtigt at bemærke, at alle deltagere vil modtage en kort behandling med glukokortikoider sammen med enten baricitinib eller placebo. Sygdomsaktiviteten vil blive målt regelmæssigt gennem hele studieperioden for at vurdere behandlingens effektivitet.

Personer med inflammatoriske gigtsygdomme, der modtager behandling med forskellige typer medicin såsom methotrexat, biologiske lægemidler eller JAK-hæmmere, vil blive sammenlignet med personer uden gigtsygdom. Studiet vil undersøge, hvordan disse behandlinger påvirker kroppens evne til at danne antistoffer efter vaccination.

Efter vaccinationen vil deltagerne blive fulgt i nogle uger for at måle deres immunrespons og registrere eventuelle bivirkninger. Vaccinen indeholder ikke levende virus, men består af proteiner, der ligner dem, der findes på overfladen af RSV-virus. Dette gør det muligt for immunsystemet at genkende og bekæmpe virussen, hvis man senere bliver udsat for den.

Formålet med studiet er at undersøge, om baricitinib kan hjælpe patienter med at opnå remission, hvilket betyder at sygdommen bliver inaktiv, samtidig med at behovet for kortikosteroider reduceres. Deltagerne vil blive opdelt i to grupper tilfældigt – den ene gruppe får baricitinib sammen med prednisolon, mens den anden gruppe får placebo sammen med prednisolon. Alle deltagere starter med den samme dosis prednisolon, som gradvist reduceres over tid ifølge en fastlagt plan. Studiet er dobbeltblindet, hvilket betyder at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvem der får det aktive lægemiddel.

Studiet er opdelt i tre dele og varer i alt 44 uger. I den første del, som varer 16 uger, får alle deltagere enten baricitinib eller placebo sammen med prednisolon i faldende doser. I anden del fortsætter behandlingen i yderligere 12 uger, mens den tredje del varer de sidste 16 uger. Under hele forløbet vil deltagerne blive overvåget for bivirkninger og for tegn på, om sygdommen forbliver under kontrol. Læger vil regelmæssigt måle inflammation i blodet ved hjælp af blodprøver og vurdere patienternes smerteniveau, stivhed og evne til at udføre daglige aktiviteter.

Formålet med studiet er at undersøge, om behandling med rituximab kan hjælpe patienter med nydiagnosticeret polymyalgia rheumatica med at opnå remission uden brug af glukokortikoider sammenlignet med placebo. Studiet følger deltagerne over en periode på to år og måler forskellige aspekter af deres sygdom og behandling, herunder hvor mange der kan stoppe med glukokortikoider helt, hvor mange der kan reducere dosen betydeligt, og hvor mange der oplever tilbagefald af sygdommen. Derudover undersøges patienternes livskvalitet, smerteniveau, træthed og fysiske funktion.

Under studieforløbet vil deltagerne modtage regelmæssige infusioner og blive fulgt tæt af læger for at vurdere deres tilstand og eventuelle bivirkninger. Studiet registrerer også, om deltagerne har behov for andre typer medicin som methotrexat, leflunomid, tocilizumab eller sarilumab, og overvåger for udvikling af andre reumatiske sygdomme. Målet er at finde ud af, om rituximab kan være et effektivt alternativ til langvarig glukokortikoidbehandling og dermed reducere risikoen for de alvorlige bivirkninger, der er forbundet med langvarig steroidbrug.

Formålet med studiet er at undersøge, om leflunomid kan forhindre tilbagefald af sygdommen, når patienter gradvist får reduceret deres kortikosteroid behandling. Kortikosteroider er kraftige betændelsesdæmpende lægemidler, der ofte bruges til at behandle polymyalgia rheumatica, men de kan have alvorlige bivirkninger ved længerevarende brug, så det er vigtigt at kunne reducere dosen sikkert.

Under studiet vil deltagerne modtage enten leflunomid eller placebo sammen med deres sædvanlige kortikosteroid behandling. Læger vil følge patienternes tilstand tæt og gradvist reducere kortikosteroid dosen over tid. Studiet vil undersøge, hvor mange patienter der oplever tilbagefald af deres symptomer inden for 12 måneder, og om leflunomid kan hjælpe med at forhindre disse tilbagefald sammenlignet med placebo.

Formålet med studiet er at finde ud af, om doseringen af prednisolon skal justeres, når det gives sammen med SPI-62, for at opnå samme behandlingseffekt hos personer med polymyalgia rheumatica. Under studiet vil deltagerne fortsætte med at tage deres sædvanlige daglige dosis på 10 mg prednisolon og samtidig få enten SPI-62 eller placebo. Forskerne vil overvåge deltagernes tilstand gennem hele behandlingsperioden.

I løbet af studiet vil der blive taget blodprøver for at måle forskellige markører for betændelse, herunder fibrinogen, som er et protein der stiger ved betændelse, erythrocytsedimentationsratio, som viser hvor hurtigt røde blodlegemer bundfælder sig og er et tegn på betændelse, samt C-reaktivt protein, som også stiger ved betændelsestilstande. Derudover vil der blive foretaget en oral glukosetolerancetest for at måle hvordan kroppen håndterer sukker, og der vil blive målt osteocalcin, som er et protein relateret til knogleomsætning, samt urinprøver for at vurdere hormonbalancen.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor effektiv rituximab er sammenlignet med placebo hos patienter, der har svært ved at reducere deres glukokortikoid-dosis under 5 mg om dagen. Deltagerne vil blive tilfældigt inddelt i to grupper, hvor den ene gruppe får rituximab og den anden gruppe får placebo. Behandlingen gives som infusion direkte i blodåren på hospitalet.

Under studiet vil deltagerne blive fulgt tæt med regelmæssige besøg hos lægen over en periode på to år. Ved disse besøg vil lægen vurdere sygdomsaktiviteten, justere medicindoseringer efter behov og overvåge for bivirkninger. Der vil blive taget blodprøver for at måle betændelsesmarkører som ESR og CRP, som hjælper med at vurdere, hvor aktiv sygdommen er. Deltagerne vil også blive bedt om at rapportere deres symptomer, herunder smerter, træthed og stivhed, så lægen kan følge behandlingens effekt på deres livskvalitet.