Formålet er at sammenligne en lavere dosis med den normale dosis for at afgøre, om den lavere dosis giver en lignende ORR men med færre øjenrelaterede bivirkninger. Deltagerne får først en grundlæggende undersøgelse, derefter tilfældigt tildeles enten den lavere eller den fulde dosis, og behandlingen fortsættes i flere måneder med regelmæssige kontrolbesøg.

Under forløbet måles sygdomsbyrden med MRD, som betyder, at meget lille mængde af kræftceller i knoglemarven kan påvises. Bivirkninger, herunder problemer med øjnene som tåreflåd eller sløret syn, bliver nøje fulgt. Studiet registrerer også hvor længe behandlingen virker, og hvordan livskvaliteten påvirkes.

Formålet med studiet er at vurdere sikkerheden, bivirkningerne og den optimale dosis af kombinationen i denne patientgruppe. Deltagerne vil modtage medicinen i flere behandlingscyklusser, mens læger løbende observerer for alvorlige bivirkninger, noterer hvordan sygdommen udvikler sig, og justerer dosen efter behov. Studien er åben, så både læger og deltagere ved, hvilken behandling der gives, og den følger en trinvis tilgang, der starter med lave doser og gradvist øger dem for at fastlægge den anbefalede dosis.

Formålet er at vurdere effektiviteten og sikkerheden af kombinationen versus standardbehandling. Effektiviteten måles bl.a. ved andelen af patienter, der opnår en såkaldt MRD-negativ komplet respons, hvor MRD betyder at der ikke kan påvises kræftceller i knoglemarven ved hjælp af NGS, en meget følsom DNA‑analyse. En anden vigtig måling er PFS, som beskriver hvor længe patienten lever uden at sygdommen forværres.

Deltagerne får behandling i flere cyklusser, hvor infusioner af Cevostamab gives på hospitalet og piller af Pomalidomide samt Dexamethasone tages derhjemme. Undervejs foretages regelmæssige undersøgelser af blod, knoglemarv og generel helbredstilstand for at følge eventuelle bivirkninger og sygdomsudvikling. Efter afslutning af behandlingen fortsættes opfølgning for at indsamle information om længerevarende sikkerhed og overlevelse.

Formålet er at bestemme, om denne kombination giver en højere andel af patienter med MRD negativity efter seks behandlingscyklusser sammenlignet med en anden standardbehandling. Efter de indledende cyklusser får patienterne en høj dosis melphalan, efterfulgt af stem cell transplantation, hvorefter de fortsætter med vedligeholdelsesbehandling.

MRD negativity betyder, at selv meget små spor af sygdommen ikke kan påvises i blodet eller knoglemarven. Dette måles med en avanceret laboratorieteknik kaldet NGS, som kan finde selv de mindste mængder af kræft‑DNA. En høj grad af MRD negativity er forbundet med længere tid uden sygdommens tilbagevenden.

Forsøget er lodtrækningsbaseret, hvilket betyder, at deltagerne fordeles tilfældigt til en af behandlingsgrupperne. Behandlingen gives over en periode med opfølgning efterfølgende for at se, hvordan sygdommen udvikler sig, og hvordan behandlingen tåles. Undervejs vurderes både sygdomsforløb og bivirkninger, og der følges op på blodprøver og andre almindelige kontroller.

Formålet med studiet er at sammenligne effekten af et lægemiddel kaldet belantamab mafodotin med en kombination af to andre præparater, pomalidomide og dexamethasone. Belantamab mafodotin gives som en intravenøs sprøjte direkte i en blodåre, mens pomalidomide og dexamethasone indtages som tabletter eller kapsler gennem munden.

Deltagerne i undersøgelsen bliver tilfældigt inddelt i grupper, der modtager enten det nye stof eller den eksisterende kombinationsbehandling. Undervejs vil forløbet blive fulgt for at observere, hvordan sygdommen udvikler sig, og hvordan kroppen reagerer på de forskellige behandlinger.

Formålet med studiet er at vurdere den langsigtede sikkerhed af isatuximab hos patienter, der fortsætter med at have gavn af denne behandling. Medicinen kan gives enten alene eller i kombination med andre lægemidler, afhængigt af hvad patienten tidligere har modtaget. Dette er et såkaldt behandlingsforlængelsesstudie, hvilket betyder, at det giver patienter mulighed for at fortsætte med en behandling, der har vist sig gavnlig for dem i tidligere kliniske forsøg.

Under studiet vil deltagerne fortsætte med at modtage isatuximab på samme måde, som de gjorde i deres tidligere studie. Læger vil overvåge patienterne løbende for at vurdere, hvordan behandlingen virker, og om der opstår bivirkninger. Studiet er åbent, hvilket betyder, at både patienter og læger ved, hvilken behandling der gives. Deltagelse i studiet fortsætter, så længe patienten har gavn af behandlingen, og det er sikkert at fortsætte.

Behandlingen består af to testlægemidler, belantamab mafodotin og mezigdomide. Belantamab mafodotin gives som en intravenøs infusion, hvilket betyder, at medicinen føres direkte ind i en blodåre, mens mezigdomide gives som en kapsel, der skal sluges. Undervejs i undersøgelsen vil der blive fulgt nøje med på sygdommens udvikling og hvordan kroppen reagerer på de kombinerede lægemidler.

I løbet af undersøgelsen vil der blive holdt øje med, hvordan sygdommen reagerer på de forskellige lægemidler. Man vil måle på ting som overlevelse og hvor længe sygdommen holdes nede uden at blive værre. Derudover vil man undersøge, om behandlingen kan reducere mængden af resterende kræftceller i kroppen til et niveau, der ikke kan måles med almindelige metoder. Der vil også blive rettet fokus mod deltagernes generelle livskvalitet og eventuelle bivirkninger, som behandlingen måtte medføre.

Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, hvor sikker og veltålt behandlingen med etentamig er, når det bruges alene eller sammen med andre lægemidler, og at finde den rette dosis til behandling af myelomatose. Undersøgelsen vil også se på, hvor godt behandlingen virker til at kontrollere sygdommen. Under undersøgelsen vil deltagerne blive nøje overvåget for at registrere eventuelle bivirkninger og uønskede hændelser. Læger vil måle, hvordan sygdommen reagerer på behandlingen, herunder om kræftcellerne forsvinder helt eller delvist, og hvor længe behandlingen holder sygdommen under kontrol.

Undersøgelsen foregår over en længere periode, hvor deltagerne vil modtage behandling og blive fulgt tæt af sundhedspersonalet. Afhængigt af hvilken del af undersøgelsen en person deltager i, vil behandlingen være forskellig. Nogle deltagere vil få etentamig som vedligeholdelsesbehandling efter at have gennemgået anden behandling, mens andre vil få det sammen med andre lægemidler som en del af deres første behandling eller efter at sygdommen er kommet tilbage. Gennem hele forløbet vil der blive taget blodprøver og foretaget undersøgelser for at vurdere, hvordan behandlingen virker, og om der er tegn på bivirkninger.

Formålet med forsøget er at finde ud af, om linvoseltamab kan fjerne de unormale plasmaceller hos voksne patienter med disse sygdomme. Forsøget er delt i to dele. I den første del vil man undersøge sikkerheden af linvoseltamab ved at give stigende doser til forskellige grupper af deltagere for at finde den højeste sikre dosis, der kan bruges i anden del. I anden del vil man undersøge, hvor godt linvoseltamab virker ved at se, hvor mange deltagere der opnår et komplet respons, hvilket betyder, at der ikke længere kan påvises tegn på sygdommen. Forsøget vil også måle, hvor længe responset varer, og om der stadig kan findes unormale celler i knoglemarven efter behandlingen.

Under forsøget vil deltagerne modtage behandling i op til 27 måneder. Læger vil løbende overvåge deltagernes helbred ved at tage blodprøver og undersøge for bivirkninger. Man vil også måle mængden af linvoseltamab i blodet over tid og undersøge, om kroppen udvikler antistoffer mod medicinen. Forsøget vil følge deltagerne for at se, hvor længe behandlingen kan forhindre sygdommen i at udvikle sig til multipelt myelom.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor effektiv og sikker behandlingen er, når disse lægemidler kombineres. Særligt vil man undersøge, hvor længe patienterne kan leve uden at deres sygdom forværres. Studiet er opdelt i to grupper, hvor den ene gruppe vil modtage daratumumab sammen med teclistamab, mens den anden gruppe vil få daratumumab sammen med talquetamab.

Under behandlingen vil patienterne få regelmæssige injektioner af medicinen, og deres sygdomstilstand vil blive overvåget nøje. Alle tre lægemidler er såkaldte biologiske lægemidler, der virker ved at hjælpe kroppens immunsystem med at bekæmpe kræftcellerne. Behandlingen fortsætter så længe den har en gavnlig effekt, og bivirkningerne er acceptable for patienten.

Formålet med studiet er at undersøge virkningen af denne behandling hos patienter, der modtager en speciel forberedende behandling uden stoffet fludarabin. Behandlingen gives som en enkelt intravenøs infusion, hvor de modificerede celler føres tilbage i patientens blodbane. Disse celler er designet til at genkende og angribe kræftceller, der har et særligt protein kaldet B-celle modningsantigen (BCMA) på deres overflade.

Behandlingen er en form for immunterapi, hvor patientens eget immunsystem bruges til at bekæmpe kræften. De modificerede T-celler opbevares i særlige fryseposer indtil de skal bruges. Efter infusionen vil patienterne blive fulgt nøje i op til 12 måneder for at vurdere behandlingens effekt og sikkerhed.

Formålet med forsøget er at undersøge, om behandlingen er sikker og effektiv hos patienter, hvis sygdom er vendt tilbage eller ikke har reageret på standardbehandling. Den modificerede celleterapi gives som en intravenøs infusion, hvilket betyder, at cellerne gives direkte i blodbanen.

Forsøget er opdelt i to faser. I første fase undersøges forskellige doser af behandlingen for at finde den mest hensigtsmæssige dosis. I anden fase undersøges behandlingens virkning og sikkerhed hos en større gruppe patienter. Patienterne vil blive fulgt nøje i op til to år efter behandlingen for at overvåge eventuelle bivirkninger og vurdere, hvor godt behandlingen virker.

Formålet med studiet er at undersøge, hvordan disse to lægemidler virker sammen, og finde den mest hensigtsmæssige dosis, der både er sikker og effektiv for patienterne. Iberdomid gives som kapsler til oral indtagelse, mens etentamig gives gennem en intravenøs infusion, hvilket betyder, at det gives direkte i blodet gennem et drop.

Under studiet vil læger nøje overvåge, hvordan patienterne reagerer på behandlingen, særligt med fokus på eventuelle bivirkninger og hvor godt behandlingen virker mod sygdommen. Der vil blive foretaget regelmæssige undersøgelser for at vurdere, om kræften responderer på behandlingen, hvor længe denne effekt varer ved, og om sygdommen holder sig væk.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor mange patienter der opnår en tilstand, hvor sygdommen ikke længere kan påvises i knoglemarven ved hjælp af meget følsomme målemetoder. Studiet er åbent, hvilket betyder at både læger og patienter ved, hvilken behandling der gives.

Behandlingen gives dels som tabletter eller kapsler, der skal indtages gennem munden, og dels som medicin der gives direkte i blodet gennem et drop. Behandlingen fortsætter i op til 29 måneder, medmindre sygdommen forværres, eller der opstår uacceptable bivirkninger.

Formålet med studiet er at undersøge hvor sikkert og tåleligt Surzetoclax er, når det gives til patienter med myelomatose. Lægemidlet gives som tabletter, der skal indtages gennem munden, mens nogle af de andre lægemidler gives som indsprøjtning under huden.

Under studiet vil deltagerne modtage behandling og blive fulgt nøje for at overvåge eventuelle bivirkninger og vurdere, hvor godt behandlingen virker mod sygdommen. Der vil blive taget regelmæssige blodprøver og foretaget andre undersøgelser for at følge sygdommens udvikling. Studiet forventes at vare flere år for at kunne indsamle tilstrækkelig information om behandlingens virkning og sikkerhed.

Formålet med studiet er at finde den højeste koncentration af disse biologiske lægemidler, som kan bruges sikkert i hudtests uden at forårsage irritation hos patienter, der ikke er allergiske over for behandlingen. Dette er vigtigt for fremtidige patienter, som skal testes for eventuelle allergiske reaktioner over for disse lægemidler. Studiet involverer patienter, der allerede får behandling med et af disse lægemidler og ikke har haft mistanke om allergiske reaktioner.

Under studiet vil deltagerne få udført prick tests og intradermal tests, som er to forskellige typer hudtest hvor små mængder af lægemidlet anbringes på eller under huden for at se, om der opstår en reaktion. Testene udføres på en sikker måde med forskellige koncentrationer af lægemidlet. Deltagerne vil blive overvåget for reaktioner både umiddelbart efter testene og op til en uge senere. Hvis der opstår forsinket reaktion, vil patienterne blive kontaktet telefonisk, og der kan tages billeder af hudreaktionen for at bekræfte, hvad der sker. Målet er at finde den højeste koncentration, der ikke giver hudreaktion hos mindst 9 ud af 10 patienter.

Formålet med dette studie er at undersøge, hvor godt anitocabtagene autoleucel virker og hvor sikkert det er hos patienter med nydiagnosticeret multipelt myelom. Patienterne i studiet vil først modtage standard kemoterapi-behandling, som kaldes induktionsbehandling. Efter denne behandling vil patienterne få anitocabtagene autoleucel givet som en infusion direkte i blodet. Studiet følger patienterne i længere tid for at se, hvor godt behandlingen virker til at reducere eller fjerne kræften, og for at overvåge eventuelle bivirkninger.

Under studiet vil læger regelmæssigt kontrollere patienternes tilstand ved hjælp af blodprøver, knoglemarvsbiopsi (hvor en lille prøve af knoglemarv udtages til undersøgelse), og forskellige scanninger. De vil også bruge avancerede tests til at måle, om der stadig kan findes kræftceller i kroppen, selv i meget små mængder. Denne test kaldes MRD-test (minimal residual disease), som kan opdage kræftceller, der ikke kan ses med almindelige tests. Målet er at opnå komplet remission, hvilket betyder, at alle tegn på kræft er forsvundet, og ideelt set også at opnå MRD-negativitet, hvor selv de mindste spor af kræft ikke kan opdages.

Formålet med studiet er at vurdere effektiviteten og sikkerheden af kombinationsbehandling med elranatamab og lenalidomid sammenlignet med standardbehandling. Behandlingen gives i to faser: først en konsolideringsfase efter stamcelletransplantation, og derefter en vedligeholdelsesfase. Under behandlingen vil patienterne modtage medicinen enten som tabletter, kapsler eller som indsprøjtning under huden.

Som en del af behandlingen vil nogle patienter også modtage immunglobulin, som er antistoffer der kan hjælpe immunsystemet. Patienterne vil blive fulgt nøje gennem hele behandlingsforløbet for at overvåge deres reaktion på behandlingen og eventuelle bivirkninger. Den samlede behandlingsperiode kan strække sig over flere år, og patienterne vil regelmæssigt blive undersøgt for at vurdere sygdommens udvikling.

Studiet er opdelt i flere dele, hvor patienter vil modtage CCS1477 enten som eneste behandling eller i kombination med andre lægemidler. Under studiet vil patienternes tilstand blive nøje overvåget gennem regelmæssige blodprøver, lægeundersøgelser og forskellige scanninger for at vurdere, hvordan lægemidlet virker på deres sygdom. Forskerne vil også studere, hvordan kroppen optager og bearbejder lægemidlet over tid.

Alle patienter i studiet har blodsygdomme, der er vendt tilbage efter tidligere behandling eller ikke har responderet på standardbehandlinger. Studiet vil følge patienterne over en længere periode for at vurdere både de umiddelbare og langsigtede virkninger af behandlingen. Sikkerheden vil blive overvåget kontinuerligt ved at registrere eventuelle bivirkninger og følge patienternes generelle helbred gennem forskellige målinger og tests.

Den første behandlingskombination består af belantamab mafodotin, lenalidomid og dexamethason, mens den anden kombination indeholder daratumumab, lenalidomid og dexamethason. Belantamab mafodotin er et målrettet lægemiddel, der binder sig til kræftceller og leverer cellegift direkte til dem. Daratumumab er et antistof, der hjælper immunsystemet med at genkende og angribe kræftcellerne. Lenalidomid er et lægemiddel, der både styrker immunsystemet og hæmmer kræftcellernes vækst. Dexamethason er et steroid, der reducerer inflammation og har anti-kræft effekter. Formålet med studiet er at evaluere effektiviteten og sikkerheden af kombinationen med belantamab mafodotin sammenlignet med kombinationen med daratumumab.

Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt tildelt til en af de to behandlingsgrupper. Alle deltagere og læger vil vide, hvilken behandling der gives, da studiet er åbent. Behandlingen gives i cyklusser, og deltagerne vil modtage regelmæssige undersøgelser for at overvåge, hvordan behandlingen virker, og om der opstår bivirkninger. Der vil blive taget blodprøver og foretaget scanninger for at måle sygdommens respons på behandlingen. Særlig opmærksomhed vil blive givet til øjnene, da belantamab mafodotin kan påvirke synet. Deltagerne vil også udfylde spørgeskemaer om deres livskvalitet og symptomer gennem hele studieforløbet.

Deltagerne vil blive tilfældigt fordelt til at modtage enten den ene eller den anden behandlingskombination. Begge grupper vil få deres behandling i cyklusser, hvor hver cyklus varer fire uger. Under studiet vil der blive taget blodprøver og andre undersøgelser for at overvåge, hvordan behandlingen virker og for at tjekke for eventuelle bivirkninger. En vigtig del af overvågningen involverer test for minimal residual disease eller MRD, som er en meget følsom metode til at opdage selv meget små mængder kræftceller, der måske er tilbage efter behandling.

Studiet vil følge deltagerne i op til to år for at se, hvor godt hver behandling fungerer til at holde sygdommen under kontrol. Der vil også blive målt livskvalitet gennem spørgeskemaer og overvåget, om deltagerne kan vende tilbage til arbejde. Forskerne vil undersøge forskellige faktorer, der kan påvirke, hvor godt behandlingen virker, herunder specifikke genetiske ændringer i kræftcellerne, der blev fundet ved diagnosen.

Behandlingerne i studiet omfatter forskellige kombinationer af lægemidlerne carfilzomib, lenalidomid, cyclophosphamid og dexamethason. Nogle patienter vil modtage carfilzomib sammen med cyclophosphamid og dexamethason, mens andre vil få carfilzomib med lenalidomid og dexamethason. En tredje gruppe vil få kontinuerlig behandling med carfilzomib, lenalidomid og dexamethason uden transplantation. Efter den første behandlingsperiode, som kaldes induktionsbehandling, vil nogle patienter gennemgå transplantation efterfulgt af yderligere behandling kaldet konsolideringsbehandling. Til sidst vil alle patienter modtage vedligeholdelsesbehandling med enten lenalidomid alene eller lenalidomid kombineret med carfilzomib.

Formålet med studiet er at undersøge hvor effektive disse forskellige behandlingskombinationer er til at få sygdommen under kontrol og forlænge tiden, før sygdommen forværres igen. Studiet vil også sammenligne, hvor godt de to forskellige vedligeholdelsesbehandlinger fungerer til at holde sygdommen i ro. Patienterne vil blive overvåget regelmæssigt for at vurdere, hvordan de reagerer på behandlingen og for at holde øje med eventuelle bivirkninger.

Formålet med studiet er at evaluere, hvor effektivt melflufen plus dexamethason er hos ældre patienter med recidiverende myeloma. Studiet fokuserer på patienter, der er mellem 70 og 85 år gamle, og som tidligere har modtaget behandling med mindst tre forskellige typer myeloma-medicin: anti-CD38 monoklonale antistoffer, immunmodulerende lægemidler og proteasomhæmmere. Behandlingen gives som infusion direkte i blodårerne, og patienterne følges tæt for at vurdere, hvordan deres myeloma reagerer på behandlingen.

Under studiet vil patienterne modtage regelmæssige undersøgelser for at overvåge deres helbred og se, om behandlingen virker. Dette inkluderer blodprøver, billedundersøgelser og andre tests for at måle mængden af myeloma i kroppen. Læger vil også holde øje med eventuelle bivirkninger og justere behandlingen efter behov. Studiet vil fortsætte, indtil myeloma forværres, eller patienten ikke længere kan tolerere behandlingen.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere sikkerheden og effektiviteten af denne nye behandling hos patienter med multipelt myelom. Forsøget er delt i to faser. I første fase fokuseres der på at bestemme den sikre dosis af behandlingen og identificere eventuelle bivirkninger. I anden fase undersøges det, hvor godt behandlingen virker til at bekæmpe kræften. Forsøget inkluderer patienter, der tidligere har modtaget mindst to andre behandlinger for deres sygdom, herunder forskellige typer kemoterapi og målrettede terapier.

Under forsøget vil patienterne først få udtaget blod, hvorfra T-cellerne isoleres og modificeres på et laboratorium. Dette tager flere uger, hvorefter de modificerede celler gives tilbage til patienten gennem en infusion direkte i blodåren. Patienterne overvåges nøje for bivirkninger, især cytokin release syndrom, som er en inflammatorisk reaktion, der kan opstå, når de modificerede T-celler aktiveres i kroppen, samt neurotoksicitet, som er påvirkning af nervesystemet. Der tages regelmæssige blodprøver og scanninger for at vurdere, hvor godt behandlingen virker og følge de modificerede cellers aktivitet i kroppen over tid.

Formålet med studiet er at finde den sikreste og mest effektive dosis af IDP-121 og evaluere, hvor godt medicinen virker til behandling af disse blodkræftformer. Studiet er opdelt i to faser. I den første fase vil forskellige doser af medicinen blive testet på små grupper af patienter for at finde den bedste dosis at bruge. I den anden fase vil den anbefalede dosis blive givet til flere patienter for at se, hvor mange der reagerer positivt på behandlingen.

Under studiet vil patienter få IDP-121 som behandling, og deres tilstand vil blive nøje overvåget gennem regelmæssige lægeundersøgelser, blodprøver og billedundersøgelser. Lægemidlet gives i cyklusser på 28 dage, og antallet af cyklusser afhænger af, hvordan patienten reagerer på behandlingen. Studiet vil følge patienternes respons på behandlingen samt registrere eventuelle bivirkninger for at sikre medicinens sikkerhed og effektivitet.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor effektivt det er at behandle patienter på forskellige måder afhængigt af deres risiko for, at sygdommen udvikler sig. Patienter med mellemhøj risiko får behandling med kombinationen dexamethason og lenalidomid, mens patienter med høj risiko får behandling med dexamethason, lenalidomid og carfilzomib. Dexamethason er et binyrebarkhormon, der bruges til at bekæmpe betændelse og påvirke immunsystemet. Lenalidomid og carfilzomib er mediciner, der specifikt er udviklet til at bekæmpe myelomatose ved at påvirke kræftcellernes vækst og overlevelse.

Under studiet vil patienterne modtage deres behandling og blive fulgt tæt af læger og sygeplejersker. Der vil blive taget regelmæssige blodprøver og andre undersøgelser for at overvåge, hvordan behandlingen virker, og om der er bivirkninger. Et vigtigt mål for studiet er at måle MRD negativitet tre år efter behandlingsstart, hvilket betyder, at der ikke længere kan påvises målbare rester af sygdommen i kroppen ved hjælp af meget følsomme tests. Dette betragtes som et tegn på, at behandlingen har været særligt effektiv.

Formålet med studiet er at undersøge, om behandling med daratumumab kan forhindre eller forsinke tilbagekomsten af multipelt myelom hos patienter med minimal residual disease eller biokemisk tilbagefald. Daratumumab er et lægemiddel, der hjælper immunsystemet med at genkende og angribe kræftceller. Studiet sammenligner to grupper: én gruppe får daratumumab-behandling, mens den anden gruppe bliver observeret uden aktiv behandling.

Under studiet vil deltagerne blive opdelt i to separate grupper baseret på deres sygdomsstatus. Patienter med minimal residual disease vil blive fulgt tæt med regelmæssige undersøgelser for at overvåge deres tilstand. Patienter med biokemisk tilbagefald vil også blive overvåget nøje. Begge grupper vil blive tilfældigt tildelt enten daratumumab-behandling eller observation. Forskerne vil måle, hvor lang tid der går, før patienterne udvikler nye symptomer eller tegn på sygdomsforværring. Dette kaldes event-free survival og inkluderer udvikling af nye symptomer som knogleproblemer, forhøjet kalciumniveau, nyreproblemer, anæmi eller andre tegn på sygdomsprogression.

Den ene behandling består af tre lægemidler: carfilzomib, lenalidomid og dexamethason. Den anden behandling indeholder også tre lægemidler: bortezomib, lenalidomid og dexamethason. Formålet med studiet er at finde ud af, hvilken af de to behandlingskombinationer der er mest effektiv til at eliminere kræftcellerne fuldstændigt. Forskerne vil særligt undersøge, hvor mange patienter der opnår en tilstand, hvor der ikke længere kan påvises kræftceller i kroppen efter 12 måneder med behandling, samt hvor lang tid der går, før sygdommen forværres.

Under studiet vil patienterne modtage deres tildelte behandling i flere cyklusser over en periode på op til 60 måneder. Behandlingen gives som tabletter og indsprøjtninger. Patienterne vil blive overvåget regelmæssigt med blodprøver og andre undersøgelser for at vurdere, hvordan behandlingen virker, og om der opstår bivirkninger. Studiet vil også undersøge patienternes generelle overlevelse og sammenligne sikkerheden af de to behandlinger for at hjælpe læger med at vælge den bedste behandling til fremtidige patienter med multipelt myelom.

Studiet er opdelt i to dele. I første del fokuseres der på at finde den rigtige dosis af medicinen, mens anden del undersøger hvor godt behandlingen virker ved den valgte dosis. Behandlingen gives som en kombination af tabletter, kapsler og medicin gennem et drop i en blodåre.

Under behandlingen vil lægerne nøje overvåge patienternes reaktion på medicinen, særligt med fokus på synspåvirkninger, da nogle af lægemidlerne kan påvirke øjnene. Patienterne vil blive fulgt i op til fire år for at vurdere behandlingens langtidseffekt og sikkerhed.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor sikkert og effektivt denne kombination af lægemidler er hos patienter, der tidligere har modtaget mellem én og tre forskellige behandlinger, og hvor sygdommen ikke længere reagerer på behandling med lægemidlet lenalidomid. Studiet er opdelt i to dele, hvor den første del fokuserer på at finde den rette dosis, og den anden del undersøger, hvor godt behandlingen virker.

Under behandlingen vil patienterne modtage medicinen på forskellige måder – nogle lægemidler gives som kapsler der skal synkes, mens andre gives gennem drop i en blodåre eller som indsprøjtning under huden. Lægerne vil løbende overvåge patienternes reaktion på behandlingen og holde øje med eventuelle bivirkninger, særligt med fokus på øjenpåvirkninger.

Formålet med dette studie er at undersøge sikkerheden og virkningen af en kombination af tre lægemidler: belantamab mafodotin, lenalidomid og dexamethason. Studiet er delt i to dele. I den første del vil forskerne finde den rigtige dosis af belantamab mafodotin, når det gives sammen med de andre to lægemidler. I den anden del vil de undersøge, hvor godt denne kombination virker til at behandle sygdommen og fortsætte med at overvåge sikkerheden.

Under studiet vil deltagerne modtage behandling gennem regelmæssige besøg på hospitalet, hvor de får medicinen som infusion i en blodåre eller som tabletter. Læger vil følge deltagernes tilstand tæt gennem blodprøver, scanninger og andre undersøgelser for at se, hvordan behandlingen virker, og om der opstår bivirkninger. Da belantamab mafodotin kan påvirke øjnene, vil deltagerne også få regelmæssige øjenundersøgelser. Behandlingsperioden kan vare flere måneder, afhængigt af hvordan den enkelte deltager reagerer på medicinen.

Behandlingen gives i to faser. I den første fase får patienterne en kombination af fire lægemidler som kaldes induktionsbehandling. Denne behandling gives gennem et drop i en blodåre eller som indsprøjtning under huden. I den anden fase, som kaldes vedligeholdelsesbehandling, fortsætter patienterne med to af lægemidlerne for at holde sygdommen under kontrol.

Studiet vil undersøge, hvordan behandlingen påvirker nyrefunktionen hos patienterne, og hvor godt den virker mod kræftsygdommen. Lægerne vil følge patienterne i op til 36 måneder for at vurdere behandlingens effekt og sikkerhed. Under hele forløbet vil patienterne blive nøje overvåget for at opdage eventuelle bivirkninger af behandlingen.

Formålet med studiet er at sammenligne effekten af to behandlingskombinationer. Den ene behandling består af lenalidomid og daratumumab givet som subkutan injektion under huden, mens den anden behandling består af lenalidomid og dexamethason. Lenalidomid er et lægemiddel, der hjælper immunsystemet med at bekæmpe kræftceller og hæmmer deres vækst. Daratumumab er et monoklonalt antistof, der specifikt målretter og ødelægger myelomatoseceller. Dexamethason er et steroid, der har en kræftbekæmpende effekt og hjælper med at reducere inflammation. Nogle deltagere vil også modtage placebo som del af behandlingen.

Under studiet vil deltagerne modtage deres tildelte behandling over en længere periode, mens læger nøje overvåger deres tilstand gennem regelmæssige undersøgelser og blodprøver. Deltagerne vil blive fulgt for at vurdere, hvor godt behandlingen virker, hvor længe sygdommen forbliver under kontrol, og hvilke bivirkninger der kan opstå. Studiet vil også evaluere deltagernes livskvalitet gennem spørgeskemaer, der udfyldes jævnligt. Målet er at bestemme, hvilken behandlingskombination der giver den bedste kontrol over sygdommen hos skrøbelige patienter med nydiagnosticeret myelomatose.

Formålet med studiet er at vurdere, hvor godt denne tre-medicins kombination virker efter seks måneders behandling hos patienter, hvis sygdom er vendt tilbage efter første behandling. Behandlingen vil fortsætte i op til 42 måneder, så længe den har en gavnlig effekt på sygdommen.

Under studiet vil patienterne modtage regelmæssig behandling med alle tre lægemidler. Lægerne vil løbende vurdere, hvordan sygdommen reagerer på behandlingen, og holde øje med eventuelle bivirkninger. De vil også undersøge, hvor længe behandlingens virkning varer ved, og hvordan den påvirker patienternes overlevelse.

Formålet med studiet er at undersøge om en kombinationsbehandling med BL-8040 og G-CSF er mere effektiv end placebo og G-CSF til at flytte stamceller fra knoglemarven ud i blodet, så de kan indsamles. G-CSF er et naturligt forekommende protein, der stimulerer produktionen af hvide blodlegemer og hjælper stamceller med at bevæge sig fra knoglemarven til blodbanen. BL-8040 er et eksperimentelt lægemiddel, der også kan hjælpe med at frigøre stamceller fra knoglemarven. Under studiet vil patienterne blive tilfældigt opdelt i to grupper – den ene gruppe vil modtage den aktive kombination af BL-8040 og G-CSF, mens den anden gruppe vil få placebo og G-CSF.

Studieforløbet indebærer, at patienterne først modtager daglige indsprøjtninger med G-CSF i flere dage for at stimulere stamcelleproduktionen. Derefter gives enten BL-8040 eller placebo som en enkelt indsprøjtning, efterfulgt af en procedure kaldet aferese, hvor stamcellerne indsamles fra blodet gennem en særlig maskine. Hvis der ikke indsamles tilstrækkeligt mange stamceller i første forsøg, kan proceduren gentages dagen efter. Målet er at indsamle mindst 6 millioner CD34-positive celler per kilogram kropsvægt, da dette er den type stamceller, der er nødvendige for en vellykket transplantation. Efter indsamlingen vil patienterne modtage højdosis kemoterapi efterfulgt af tilbageføring af deres egne stamceller for at genoprette deres immunsystem.

Under studiet vil patienterne modtage en af de to behandlingskombinationer over flere behandlingscyklusser. Læger vil regelmæssigt undersøge patienterne og tage blodprøver for at måle, hvordan kræften reagerer på behandlingen. De vil også overvåge for eventuelle bivirkninger og justere behandlingen efter behov. Studiet vil følge patienterne over en længere periode for at se, hvor godt behandlingen virker, og hvor længe effekten holder.

Læger vil bruge forskellige målinger til at vurdere behandlingens succes, herunder hvor meget kræften formindskes, og hvor længe patienten forbliver fri for tegn på sygdommen. De vil også måle minimal resterende sygdom ved hjælp af avancerede test, der kan opdage selv meget små mængder kræftceller. Gennem hele studiet vil patienternes helbred og livskvalitet blive nøje overvåget for at sikre deres sikkerhed og velbefindende.

Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt inddelt i forskellige grupper, hvor hver gruppe får forskellige forebyggende behandlinger sammen med talquetamab. Smagsforstyrrelse, også kaldet dysgeusi, betyder at smagssansen bliver påvirket, så mad og drikke kan smage anderledes eller ubehageligt. Forskerne vil nøje overvåge, hvordan deltagernes smagsans påvirkes gennem hele behandlingsperioden og undersøge, hvilke forebyggende tiltag der virker bedst til at reducere disse problemer.

Studiet vil vare i flere måneder, og deltagerne vil have regelmæssige besøg på hospitalet, hvor deres tilstand vil blive vurderet. Forskerne vil bruge særlige tests til at måle eventuelle ændringer i smagsansen og dokumentere, hvornår disse problemer opstår, hvor alvorlige de er, og hvor længe de varer. På denne måde håber forskerne at finde den bedste måde at forebygge eller reducere smagsrelaterede bivirkninger ved talquetamab-behandling for fremtidige patienter med multipelt myelom.

Undersøgelsen består af flere forskellige dele, der tester forskellige lægemiddelkombinationer. En del undersøger kombinationen af cevostamab og lenalidomid som vedligeholdelsesbehandling hos patienter, der har fået stamcelletransplantation efter deres første behandling. Stamcelletransplantation er en procedure, hvor patientens syge knoglemarv erstattes med sunde stamceller. En anden del af undersøgelsen tester kombinationen af cevostamab og iberdomid hos patienter, hvis sygdom er vendt tilbage eller ikke har reageret på tidligere behandlinger. Derudover indsamler en del af undersøgelsen information om patienters sygdomsforløb og behandlingsmønstre.

Formålet med undersøgelsen er at evaluere, hvor sikre og effektive disse forskellige behandlinger er. Under undersøgelsen vil patienterne modtage deres tildelte behandling og blive overvåget regelmæssigt for at vurdere, hvordan de reagerer på medicinen, og om der opstår bivirkninger. Læger vil måle, hvor godt behandlingen virker ved at se på, om tumoren bliver mindre eller forsvinder helt, og hvor længe patienterne forbliver sygdomsfrie. Undersøgelsen starter med at teste sikkerheden af behandlingerne og finder den bedste dosis, før den fortsætter med at undersøge, hvor effektive behandlingerne er.