Formålet er at undersøge, hvor godt behandlingen tolereres og hvor effektiv den er før operation. Deltagerne får først den kombinerede immunterapi i flere uger, hvorefter de gennemgår kirurgi for at fjerne tumoren. Efter operationen følger en kort periode med observation, hvor lægerne samler blodprøver og foretager billeddiagnostik for at vurdere behandlingsresultatet.

Under opfølgningen kan der anvendes en MRI-undersøgelse, som er en scanning, der giver billeder af kroppens indre strukturer, for at se, om tumoren har svaret på behandlingen. Blodprøver bruges også til at måle, hvordan immunsystemet reagerer, og forskerne ser på, om der er tegn på, at kræften er blevet reduceret eller fjernet.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor godt denne kombination af lægemidler virker mod mundhulekræft, når den gives før operation. Behandlingen gives over en periode på cirka 43 dage, hvor patienterne modtager medicinen gennem et drop i en blodåre. Efter behandlingen vil patienterne gennemgå en operation for at fjerne den resterende kræftvæv.

Under behandlingen vil lægerne nøje overvåge, hvordan kræften reagerer på medicinen, og hvordan patienterne har det. Der vil blive taget vævsprøver og blodprøver for at undersøge, hvordan behandlingen påvirker kræftcellerne. Særlig opmærksomhed vil blive rettet mod, hvor meget af kræftvævet der er blevet reduceret efter behandlingen, hvilket er en vigtig indikator for behandlingens effektivitet.

Formålet med studiet er at undersøge hvilken af de to behandlingsmetoder der er mest effektiv til at forlænge patienternes overlevelse. Pembrolizumab er et lægemiddel der hjælper kroppens eget immunsystem med at bekæmpe kræftcellerne, hvilket kaldes immunterapi. Kemoterapi er behandling med lægemidler der ødelægger kræftceller, mens stråleterapi bruger højenergi-stråler til at ødelægge kræftceller. Når stråling gives sammen med kemoterapi, kaldes det radiokemoterapi.

Under studiet vil patienterne blive tilfældigt fordelt til at modtage en af de to behandlinger. Dem der får den første behandling vil først gennemgå radiokemoterapi og derefter få pembrolizumab, mens dem der får standardbehandlingen vil modtage pembrolizumab med eller uden kemoterapi fra starten. Studiet følger patienterne over tid for at måle hvor godt behandlingerne virker og registrere eventuelle bivirkninger. Der vil blive foretaget regelmæssige undersøgelser og scanninger for at vurdere hvordan tumoren reagerer på behandlingen, og patienterne vil blive bedt om at besvare spørgeskemaer om deres symptomer og livskvalitet.

Formålet med studiet er at undersøge hvor præcise disse to scanningsmetoder er til at finde sentinellymfeknuder hos patienter med tidlig mundkræft. Lymfeknuder er små bønneformede organer der hjælper kroppens immunforsvar, og sentinellymfeknuderne er de første som kræften kan sprede sig til. Ved at finde og undersøge disse knuder kan lægerne bedre vurdere om kræften har spredt sig.

Under studiet vil deltagerne først få sprøjtet begge radioaktive stoffer ind i området omkring tumoren. Derefter bliver der taget billeder med forskellige scanningsudstyr for at se hvor stofferne bevæger sig hen i lymfesystemet. Efter scanningerne bliver deltagerne opereret for at fjerne tumoren og de sentinellymfeknuder som blev fundet under scanningerne. Disse lymfeknuder bliver derefter undersøgt under mikroskop for at se om der er kræftceller i dem. Studiet sammenligner hvor godt de to scanningsmetoder er til at finde de rigtige sentinellymfeknuder.

Behandlingen gives via intravenøs indgivelse af kemoterapien, mens strålebehandlingen gives med lave doser ioniserende stråling. Paclitaxel gives i doser op til 75 mg per kvadratmeter kropsflade, mens carboplatin gives i doser op til 700 mg. Behandlingen strækker sig over en periode på 37 dage.

Studiet vil undersøge, hvordan patienterne reagerer på behandlingen, både med hensyn til hvor godt kræften responderer på behandlingen, og hvordan patienterne tåler bivirkningerne. Der vil også blive undersøgt, hvordan de lave doser stråling påvirker kroppen på molekylært og biokemisk niveau. Studiet fokuserer særligt på at vurdere, hvor mange patienter der opnår bedring, og hvordan sygdommen udvikler sig efter behandlingen.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor godt Afatinib virker hos patienter med Fanconi anemi, der har denne type kræft. Studiet vil også se på, hvor sikkert det er at give denne medicin til disse patienter. Under studiet vil patienterne få Afatinib som daglige tabletter og blive fulgt tæt med regelmæssige undersøgelser og scanninger for at se, hvordan kræften reagerer på behandlingen.

Studiet er opdelt i to faser – først en mindre gruppe patienter for at teste sikkerheden, og derefter en større gruppe for at teste virkningen. Patienterne vil få lavet scanninger med computertomografi eller magnetisk resonans skanning for at måle tumorens størrelse og se, om behandlingen virker. Læger vil også overvåge eventuelle bivirkninger og måle, hvordan behandlingen påvirker patienternes livskvalitet gennem hele behandlingsforløbet.

Formålet med studiet er at undersøge, om kombinationen af pembrolizumab og lenvatinib er mere effektiv end behandling med pembrolizumab alene til at forlænge tiden uden sygdomsforværring. Behandlingen gives kun til patienter, hvis kræftceller udviser et særligt protein kaldet PD-L1.

Under studiet vil patienterne modtage behandling i op til 47 uger. Den maksimale daglige dosis af lenvatinib er 20 mg, mens pembrolizumab gives som en dosis på 200 mg hver tredje uge gennem et drop. Behandlingen fortsætter så længe patienten har gavn af den, eller indtil sygdommen forværres eller der opstår uacceptable bivirkninger.